VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb, 2) morgenvækning, som er målrettet den enkelte unge, 3) tidlige mentorordninger allerede fra 8.-9. klasse mv. Selve mentorerne kan være voksne eller andre unge med erfaring (ung-til-ung), som kan give sparring og hjælpe den enkelte. Det skal handle om at skabe en tæt relation mellem ung og mentor, der bygger på respekt og tillid. Den unge skal helst kun have en, men maks. to kontaktpersoner i sit forløb. Det skal være nemmere for den unge at overskue og vide, hvor han/hun kan henvende sig, og der skal skabes en tryg platform for den Målet med en mentorordning er at møde de unge i øjenhøjde og på deres niveau hjælpe, hvor der er mest behov. Målet er bl.a. at få den unge til at føle sig som en del af et fællesskab, at der bliver lyttet til dem, og at de ikke skal lære alting alene. Målet er at give tryghed at der er en, der følger/tager den unge i hånden. Der mangler midler til mentorordningen. En idé kan være en voksen ressource i fx skolen, der går rundt på skolen eksempelvis som på Fløng skole. Tidlig individuel vejledning: Der skal satses på tidlig individuel vejledning i folkeskolen, så vi sikrer, at de unge tidligt får den rigtige pejling, viden om uddannelse og fremtid mv. Vejledningen skal ikke være standardiseret, men skal målrettes den enkelte, således kan der opbygges realistiske forventninger hos den unge, og så de føler, at der bliver talt til netop dem og ikke mængden. Målet er at sikre tidlig klarhed og overblik og ikke mindst et valg af uddannelse, som de unge magter og har evner til. Det individuelle fokus kan føre til bedre vejledning og større viden hos de Det kræver flere ressourcer (tid, økonomi mv.) at tilrettelægge vejledning fra person til person. Vejledning tættere på de unge: Vi skal også have vejledning og rådgivning i comfortzonen - klub, UU, rollemodeller mv. Vi kan herved skabe et netværk og nogle rammer tæt på den unge i sit sociale liv - også til unge, der nødvendigvis ikke har opbakning og hjælp hjemmefra. Vejledningen kan varetages af klubpædagoger el. andre som sportstrænere, der for at kunne varetage opgaven får en mini-uu-vejlederuddannelse. Målet er at skabe en relation til de unge, der giver dem følelsen af at blive hørt og set i trygge rammer. Den gode relation til den unge er en forudsætning for god vejledning. Derfor kan de voksne i ungdomsklubberne være en vigtig kanal. Det kræver, at ungeinstitutioner og forældre aktivt involveres i de unges uddannelsesvalg og får den nødvendige viden til at kunne vejlede/guide de Et sådan tiltag skal herudover passe på, at der ikke kommer for meget skole ind i ungdomsinstitutionerne. Formålet med vejledningen skal her ikke være 'uddannelsesvalg, men det skal ligge implicit i den almindelige snak. Det kræver ressourcer at udvikle og afvikle en mini-uu-vejlederuddannelse til klubpædagogerne.
PRAKTIK OG ERHVERV Involvering af HTKs virksomheder: De unge skal have bedre muligheder for praktik, både i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne. HTKs virksomheder skal involveres mere i udviklingen af praktikpladser. Virksomheder, der kan, skal tilbyde praktikpladser og de nye virksomheder, der er på vej til kommunen, skal overveje, hvilke praktikpladser, de kan tilbyde. Skolerne skal ud til virksomhederne, og virksomhederne skal ud til skolerne. Et tiltag kan fx være at få integreret HTKs særlige erhvervsprofil på skolerne - kommunens ekspertise inden for logistik, spedition, erhvervsservice mv., så de unge naturligt får et billede af mulighederne i kommunen som en del af skolegangen. De unge skal herudover have muligheden for mere praktisk læring i folkeskolen. Eksempelvis med flere praktikperioder tidligere i skoleforløbet. Målet er afklaring om uddannelse, udvikling af færdigheder for den enkelte unge og flere praktikpladser i kommunen. De unge skal have muligheden for mere praktisk erfaring og for at opnå indsigt i brancher, fag mv. inden valg af uddannelse. Den store udfordring er mangel på praktikpladser, og at det kræver mere ansvar - større social ansvarlighed - hos virksomhederne, hvis der skal findes flere praktikpladser. Mere og bedre brobygning: Unge skal mere ud i brobygningsforløb/praktikforløb. Herudover skal brobygningen være mere kvalificeret og prioriteret, så der skabes en bedre kobling mellem brobygningspraktik og uddannelsesvalg. På uddannelsesstederne skal elever i brobygning fx ikke puttes i en klasse for sig selv, men blandes ind i de alm. klasser på uddannelsesstedet. De kan få en makker blandt eleverne på uddannelsesstedet, som de kan kontakte efterfølgende. Lærerne i folkeskolen skal herudover prioritere det højere, så eleverne ikke føler sig overladt til sig selv. Målet er større viden/kendskab til arbejdsmarkedet og ungdomsuddannelserne. Blandt andet bedre kendskab til uddannelsesvalg/ erhvervsmuligheder og herved et bedre beslutningsgrundlag. Manglende samarbejde med erhvervslivet og ingen målrettede samarbejdsindsatser. Job-for-uddannelse: De unge skal have et fritidsjob. Det træner arbejdsmoralen og de unge får opøvet evnen til at levere, være ansvarlig overfor andre mv. Kommunen kan fx lade sig inspirere af Ishøj-modellen Job-foruddannelse: Hvis du tager en uddannelse, hjælper vi dig med at finde et fritidsjob. Målet er at give de unge indsigt i arbejdsmarkedet og motivere dem til uddannelse. Særligt de unge, der har behov for at løft i forhold til uddannelse og job. De unges muligheder for fritidsjob kan styrkes/opbygges ved tæt samarbejde mellem skole og arbejdsgiver. Det kræver, at skolerne afsætter ressourcer til fx en job-bank for de unge gennem samarbejde med erhvervslivet, kommunen mv. samt udvikler et fornuftigt system omkring en Jobfor-uddannelse-løsning.
KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE Ambassadørkorps - rollemodeller: Unge uddannelsesambassadører - unge, der fortæller unge om uddannelse. Det kan være løbende besøg i folkeskolen af unge fra ungdomsuddannelserne og folk i arbejde. Fx elever på gymnasiet/tekniske skoler, der fungerer som ambassadører og oplyser om livet på et gymnasie/teknisk skole. Det kan også være 'kendte' rollemodeller, der fortæller og inspirerer. Ambassadører, der giver et bredere perspektiv end 'bare' gymnasiet. Målet er at få bedre information om uddannelsesindhold og erhvervsmuligheder ud til de De unge kan spejle sig i ambassadører og rollemodeller og heraf lade sig inspirere i deres uddannelsesvalg. Et ambassadørkorps bestående af unge fra andre uddannelser kræver unge med gode formidlingsegenskaber. De skal være villige til at arbejde frivilligt. Herudover skal folkeskolen også prioritere besøg af disse unge fra andre uddannelsesinstitutioner og at besøgene oftest vil tage afsæt i ung-til-ung formidling. Viden og ejerskab til forældre: Der skal arbejdes på at give forældrene mere viden om uddannelser, fordi det er dem, de unge lytter meget til. Det kan være igennem aktiviteter der klæder forældrene på til at rådgive de unge ift. de mange muligheder for uddannelse og giver forældrene en følelse af ejerskab. Det kan være konkrete guides til forældrene fx i form af et 'forældrekompendium' om uddannelsesvalg (app) - 'Når dit barn skal vælge uddannelse' eller i form af sociale arrangementer som fx madlavning mv., hvor informationer om uddannelse er en del af et socialt arrangement, der tiltrækker forældrene og styrker relationen og samarbejde med forældrene. Målet er, at forældrene får et godt kendskab til de forskellige uddannelser, deres muligheder og begrænsninger - og motiveres til at hjælpe deres børn. De skal have let tilgængelig, tilpasset og relevant information. Målet er også at hjælpe de forældre, der ikke har ressourcer. En af de store udfordringer er at få de forældre, som aldrig dukker op til fx informationsmøder til at involvere sig. Det kan skyldes mange faktorer blandt andet et svært uddannelsessystem, der for nogle forældre er svært at gennemskue, sprogproblemer, itvanskeligheder mv. Ressourcer ved tiltag som en app og sociale arrangementer kan være: 1) app'en kræver løbende opdatering og der kan være en risiko for, at den ikke bliver brugt af de forældre, hvor der reelt er et behov for viden og 2) de sociale arrangementer kræver et koncept, der tiltrækker forældrene og et samarbejde med fx eksisterende projekter i de boligsociale områder. Kommunikationsindsats med enkle og positive historier: Vi skal fremhæve succeshistorierne igennem de kanaler, som de unge anvender og præsentere bredden i erhvervslivet overfor de Det kan vi gøre konkret ved at formidle mere om brancherne, end vi gør i dag både til de unge og til deres forældre. Kommunikationen skal være i øjenhøjde med de unge og formidle relevante budskaber i et format, de kan relatere sig til. Målet er at 'tænde' lyset hos den unge og øge kendskabet til de gode historier og bredden i erhvervslivet. Der skal kommunikeres til de unge i en form og gennem de kanaler, der passer til deres behov. Målet er herudover at vende et negativt syn til et positivt. Der skal afsættes ressourcer til en løbende kommunikation, der sikrer et godt 'flow' i kommunikation og ressourcer til evt. udvikling af koncepter, platforme mv.
KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE Materielle konsekvenser og fordele: Et tiltag kan være at opstille en række konkrete konsekvenser/fordele til de unge, når de skal vælge eller gennemføre en uddannelse - en konkret gulerod. Det kan være konsekvenser ved ikke at møde op (mindre i kontanthjælp), fordele ved at komme (mad, penge) mv. Målet er at sikre, at flere møder op. Det er vigtigt, at konceptet ikke overskygger det reelle fokus på uddannelse, og at de unges motivation ikke kun skyldes de materielle fordele/konsekvenser. LÆRING OG STRUKTUR Individuelt fokus i undervisning: Lærere på alle niveauer i både folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal have fokus på den personlige og faglige udvikling hånd i hånd. Et tiltag kan være at give de unge mulighed for et mere individuelt tilrettelagt forløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, interesser og motivation. Det kan fx gøres igennem en kontaktlærerordning, hvor der mellem lærer og elev udvikles en tæt relation. Med en kontaktlærerordning kan de unge få følelsen af, at de har en faglig person, de kan gå til, og som de stoler på. Målet er at de unge nemt kan finde ud af, 'hvem jeg er, og hvad jeg kan' samt fastholde de, der er frafaldstruede. Der kan fx arbejdes med pæd. efteruddannelse og holdningsændring særligt for lærere på ungdomsuddannelserne. De pædagogiske ressourcer/kompetencer skal være tilstede. Alle lærere og skoleledere skal være indstillet på at efterleve værdierne om tillid, nærvær og respekt. I forhold til kontaktlærerordningen kan en barriere dog være, at læreren har en 'faglig etikette' og herved ikke kan skabe den tætte relation som fx en linje-10 lærer eller klubpædagog har til den Læsegrupper i folkeskolen: Et tiltag i folkeskolen kan være at sammensætte mindre grupper i klassen i form af læsegrupper, der kan støtte hinanden i faglig læring og blive bedre rustet i uddannelsesvalget. Læsegrupperne er gerne længerevarende forløb, der bliver prioriteret som del af skolegangen. Målet er at møde de unge i øjenhøjde og give dem mulighed for at sparre med hinanden. -
SOCIALE LIV Sociale aktiviteter på erhvervsuddannelserne: Erhvervsuddannelserne skal være mere sociale. Det er her vigtigt, at de unge får gode sociale oplevelser på uddannelserne sammen med det faglige, og at det 'rygtes' blandt de Målet er, at erhvervsuddannelserne får mere prestige hos de unge, end de har nu. En udfordring kan være at holde et klart fokus på uddannelse, når de unge deltager i arrangementerne. Teambuilding: Et socialt og personligt udviklende tiltag kan være teambuilding i løbet af hele ungdomsuddannelsen, der sikrer et godt socialt fællesskab blandt de unge også i de perioder, hvor det kan blive fagligt hårdt. Det kan være fx en teambuilding-tur i skoven, hvor de unge kommer hinanden ved eller andre sociale aktiviteter, der 'tvinger' de unge til at skabe relationer og lærer deres grænser at kende. Det skal være noget de fleste unge vil og har lyst til - ikke idrætsdag eller fester. Målet er at udvikle et socialt involverende miljø, styrke de unge individuelt og sikre et stærkt fællesskab blandt de unge på ungdomsuddannelserne, så de kan hjælpe hinanden. Det gode skolemiljø kan lede til færre frafald. Det kan være en udfordring med tiden, da der ikke kan tages så mange dage ud af den faglige kalender til sociale arrangementer. Herudover kan det være en udfordring at få alle med og se fordelene ved sådanne sociale aktiviteter. Makkerordning: En makkerordning kan føre de unge sammen, når de starter på en uddannelse og opfordre de unge til at hjælpe hinanden. Det kan være en makker fra samme klasse, som den unge kan støtte sig op ad. Målet er at skabe relationer, forebygge ensomhed og give de unge et netværk blandt ligesindede - Hvad tænker de? Hvad foreslår de? Hvad synes de, at jeg skal gøre? mv. Det kan være en udfordring at opretholde makkerordningen blandt de unge i dag, da de er meget individualiserede og konkurrenceorienterede. Herudover kan det være en udfordring at sammensætte de rigtige makkerpar. Der skal afsættes ressourcer til opretholdelse af makkerordningen og ligeledes identificeres, hvilken voksenrolle, der skal sikre at ordningen fungerer/kører.