Indholdsfortegnelse Side Forord 1 Byråd, direktionen og revision 2 Beskrivelser Teknisk Udvalg 3 Udvalget for Undervisning og Kultur 7 Det Sociale Udvalg 10 Økonomiudvalget 14 Nøgletal 16 Økonomisk beretning 19 Resultatopgørelse 23 Finansieringsoversigt 24 Finansiel status 25 Resultatopgørelse sammenholdt med budget 26 Noter 27 Påtegning 32
1 FORORD Odder kommunes årsberetning for 2001 beskriver kommunens virksomhed i det forløbne år. I årsberetningen er det tilstræbt at fortælle om forholdet mellem budgettet og det faktiske forbrug. Desuden er årsberetningen en status, der fortæller om de aktiviteter og nye initiativer, der er taget. Der er kort beskrevet lovgrundlaget bag budgettet/regnskabet. Hensigten med årsberetningen er at give borgere, presse og institutioner et overskueligt materiale, der giver mulighed for indsigt i de økonomiske sammenhænge og om hvilke tilbud og handlinger, der ligger bag tallene samt mulighed for debat. Beretningen er bygget op, således at læseren kan danne sig et overordnet billede af, hvordan regnskabsåret er gået for kommunen. Ud over de generelle bemærkninger er der bemærkninger, som beretter om hvad der er opnået af resultater. I beretningen er der medtaget en række centrale nøgletal, der viser hvordan udviklingen har formet sig over en årr ække. Ønskes nærmere information om beretningens enkeltområder er der til beretningen udarbejdet et bilagshæfte der er mere detaljeret og som kan fås ved henvendelse til Økonomisk Forvaltning. Der er ligeledes udarbejdet en nøgletalsfolder, der kan hentes på Rådhuset eller ses på internettet. Man er altid velkommen til at henvende sig på Rådhuset for nærmere information eller på www.oddernettet.dk. Vi håber, at årsberetningen vil give et indblik i kommunens aktiviteter og økonomiske dispositioner i 2001. Maj 2002 Odder Byråd Elvin J. Hansen borgmester
BYRÅDET 2 Byrådet Elvin J. Hansen (A) (borgmester) Verner Møller (C) (1. viceborgmester) Hans F. Midtgaard (C) (fmd. Teknisk Udvalg) Henrik Taul (C) Mona Langballe (A) (fmd. Udvalget for Undervisning og Kultur) Elsebeth Bertelsen (A) Hans Carstensen (A) Bent K. Olsen (A) Svend Erik Jensen (A) Frede Borg Jensen (A) Bente Grønfeldt (V) (2. viceborgmester) Niels Rosenberg (V) (fmd. Udvalget for Sociale Udvalg) Lotte H. Jensen (V) Ib Øgaard (V) Knud Appel (V) Jens Jacob Bonde (V) Sanne Rubinke (F) Eric Pettersson (L) Torben Sørensen (H) Direktionen Jesper Hjort (kommunaldirektør) Alex Gai (teknisk direktør) Erling Jensen (økonomidirektør) Revision Kommunernes Revision
BYRÅDET 2
3 BESKRIVELSE Teknisk Udvalg Lokalplanlægning I 2001 er der afsluttet følgende lokalplaner med Byrådets endelige vedtagelse: Lokalplan nr. 1078 for et område til centerformål ved Nørregade, Torvald Køhlsvej i Odder by (Løvbjerg). Lokalplan nr. 1080 for et område til boligformål ved Rodstensgade i Odder by (tidligere kolonihaver). Lokalplan nr. 3018 for et område til boligformål ved Kystvejen ved Rude Strand (Tidligere Stradcaféen). Lokalplan nr. 6004 for et område til vindmølle ved Kalvsømadevej på Gylling Næs (Ashramaen). Herudover er der i året arbejdet med lokalplaner for Lystbådehavn i Hov, Boligområde i Hov, Efterskole i Gylling og Boligområde i Odder. Planer der alle vedtages endeligt i løbet af 2002. Varmeplanlægning I 2001 er der godkendt projektforslag for fjernvarmeforsyning af BMF Bygningsbeslag i Boulstrup fra Boulstrup-Hov Kraftvarmeværk. Kollektiv trafik Projektet Samordning af kommunale kørselsordninger er videreført i 2001 med politisk beslutning i 2002. Der er anlagt ny busterminal på Banegårdspladsen i Odder. Pladsen er taget i brug fra november 2001, og er 1. etape i en omlægning af hele pladsen. Pr. 31.12.2001 er der tilmeldt 98 personer i kommunen til individuel handicapkørsel. Dette er en stigning på 1 person i forhold til 31.12.2000, med det skal bemærkes, at tallet er svingende inden for året. Byfornyelse Bygningsfornyelse Bygningsfornyelsen af kommunens ejendom Rosensgade 105-107 er afsluttet og indflytning i lejlighederne er sket i december 2001. Bygningsfornyelsen af ejendommen Nørregade 7, Åbygade 12-14 er påbegyndt ved ejerens foranstaltning og videreføres i 2002. I 2001 er der endvidere givet reservationsbeløb til ejeren af Rosensgade 36 til bygningsfornyelse. arbejdet forventes påbegyndt i 2002. Aftalt boligforbedring I 2001 har ansøgningerne om aftalt boligforbedring medført tilsagn til to projektet, som ansøgerne herefter arbejder videre med. Helhedsorienteret byfornyelse Ombygningen af pakhuset er færdiggjort med indvielse den 15. september 2001. Der er udarbejdet forslag til helhedsplan samt inventar- og beplantningsmanual for bymidten med start på offentlighedsfasen i december 2001. Arbejdet videreføres i 2002. I forbindelse hermed er der gennemført udstilling af forskelligt byinventar på Torvet, og i planlægningsprocessen er der indgået offentlige inspirationsmøder samt offentlige byvandringer som en del af borgerinddragelsen. Administration af helårsbeboelse i sommerhusområder Fra 01.04.2001 til 01.01.2001 er der givet 7 dispensationer til at anvende sommerhus til
4 BESKRIVELSE helårsbeboelse. Endvidere er der 5 pensionister, der har benyttet sig af retten til at tage sommerhuset i brug til helårsbolig. Der er i perioden registreret 17 personer der er fraflyttet et sommerhus til en anden adresse i kommunen, og 15 personer til en adresse uden for kommunen. Byggemodning Byggemodningen Saloparken blev fuldt udbygget, og færdiggørelsen med kantsten, stier, grønne arealer blev afsluttet, og byggemodningen er nu delvis overdraget til grundejerforeningen. I byggemodningen Røddalsminde er der opført så mange huse, at færdiggørelsen af etape 1 og 2 blev påbegyndt. Færdiggørelsen af denne byggemodning forventes gennemført i 2002. Da salget af grunde i Odder er gået meget hurtigt, er projekteringen af de næste 16 grunde i Røddalsminde påbegyndt sammen med 32 grunde ved Snærildvej. I Østerlunden er færdiggørelse af byggemodningen påbegyndt, men der mangler endnu opførelse på et par grunde, og det resterende færdigørelsesarbejde vil blive udført i 2002. Herefter er der ikke grunde til salg i Saksild. I Odder by er der udført private byggemodninger ved Rodstensgade og Lundeparken. Der er fra Vejdirektoratet bevilget tilskud til udarbejdelse af en Hastighedsplan for hele kommunen. Planen forventes færdig i april 2002, så foranstaltningerne kan iværksættes i indeværende år. På Lundevej er fortovet omlagt på str ækningen Randlevvej - Østermarksvej, ligesom der er etableret stiforbindelse mellem Stenslundcentret og den offentlige sti til Østermarksvej. Spildevandsanlæg I Hundslund er påbegyndt en separering af området nord for landevejen med udskiftning af kloakledningen i Oldrupvej, og der er planlagt etablering af en ny spildevandsledning til renseanlægget med en separering af mest muligt i Hundslund. I forbindelse med trafiksanering af Rørthvej / Parkvej blev kloakledningen udskiftet og området ved rundkørslen blev separeret. Spildevandsplan Spildevandsplanen, der er udarbejdet i samarbejde med Hedeselskabet,har været udlagt til offentlig høring, med afholdelse af borgermøder i Saksild, Randlev og Hundslund. Som en følge af orienteringen på borgermøderne er der kun indkommet 3 indsigelser. Spildevandsplanen dækker en 8 årig periode, og udarbejdelse af projekter for det første år er igangsat. Vej- og stianlæg Efter forhandling med grundejerforeningerne ved Vennelundsvej er der gennemført fartdæmpende foranstaltninger ved Vennelundsvej, samt tunnel under Vennelundsvej til Vestermarkskolen. Projektet med trafiksanering af Rørthvej/ Parkvej er påbegyndt i efteråret, men mangler endnu anlæg af rundkørslen ved Parkvej. De samlede omkostninger forventes at udgør 3 mio. kr., hvoraf Vejdirektoratet afholder halvdelen af udgifterne. Tømningsordningen Tømningsordningen er gennemført med de samme entreprenører som de øvrige år. Fra nytår har kommunen taget et nyt miljøprogram i brug ( GeoEnverion ) hvor også tømningsordningen indgår. Entreprenørerne han nu indtaste oplysningerne på deres egne PC i programmet og aflevere oplysningerne til forvaltningen, der nu undgår en del tastearbejder.
5 BESKRIVELSE Vandforsyning Gylling Vandværk fik i 1998 konstateret BAM i boringer, og der har siden været søgt en løsning med placering af en ny boring. Der er givet en frist på at fremkomme med et forslag til løsning, men kommunen eller amtet har endnu ikke modtaget forslaget. Det kan forventes, at kommunen sammen med amtet må finde en løsning, da Gylling Vandværk ikke har overholdt fristen. På Tunø er der problemer med forsyning af Stenkalven. Der har været afholdt møder med henblik på forsyning fra Tunø Vandværk, men på grund den sparsomme mængede vand på Tunø bibeholdes 2 vandværker på Tunø, for ikke at suge for kraftig ved det ene vandværk. Tilsynet med de private vandværker gav ikke anledning til de store bemærkninger. Vejbelysning Vedligeholdelsen og udbygning af vejbelysningen udføres af Østjysk Energi efter kontrakt med undtagelse af Tunø og Hundslundområdet. Der har ved årets udgang været et merforbrug på ca. 29.000 kr. som overføres til 2002. Ejendomsadministration Ejendomsadministrationen omfatter ca. 110 lejemål med en budgetteret indtægt på 4.915.500 kr. På grund af ombygning af Rosensgade 105-109 er der en mistet lejeindtægt på ca. 568.000 kr. Udover ejendomsadministrationen er der tilknyttet sekretærfunktionen for husleje- og beboerklagenævnet. Vedligeholdelse og ombygning af kommunale ejendomme Der er udført bygningsvedligeholdelse for ca. 4 mio. kr., og fra 2002 er bygningsvedligeholdelsen udlagt til de institutioner, hvor der er en leder. De resterende bygninger vedligeholdes stadig i Teknisk Forvaltnings regi. Udover vedligeholdelse af kommunale udgifter udføres der om- og tilbygninger på kommunale ejendomme for ca. 7 mio. kr. Energibesparende foranstaltninger I 1993 blev udarbejdet en Energihandlingsplan hvis mål var nedsættelse af energiforbruget med 15% inden 2005. I forhold til 2000 har der i 2001 været et fald i varmeforbruget på 4,1%, ligesom elforbruget er faldet med 3,2%. Korrigeres forbruget efter graddage er der følgende forbrug: Forbrug Enhed Mål 1993 2000 2001 Varme Kwh/m2 127,2 139,9 134.2 El Kwh/m2 33,0 34,6 33,5 Vand m3/m2 0,57 0,59 0,50 Byggesager 2001 blev året, hvor der blev opført et rekordstort antal parcelhuse, i alt 76. Byggeaktiviteten var størst i Røddalsminde og Søkrogen. Desuden blev der opført 14 rækkehuse og 12 sommerhuse. Af større renoveringsopgaver kan nævnes Skovbakkeskolen, og skolerne i Hov og Hundslund samt Pakhuset i Odder og Odder Kursuscenter på Randlevvej. Antallet af byggesager blev 574 mod 615 året før. Antal byggesager i Odder Kommune 1993-2001 700 600 500 400 300 200 100 0 Byggesager 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
6 BESKRIVELSE Miljø Miljøhandlingsplan Det blev i 2001 besluttet at afvente den nye byrådssamling inden opstart af den planlagte revision af Odder kommunes Miljøhandlingsplan for 1997-2001. Der blev ikke udarbejdet et tillæg til handlingsplanen for året 2001, men ressourcerne blev i stedet brugt på planlægning af processen omkring revisionen. uændret fra året før på 0,031 o/oo af forskelsværdien - svarende til ca. 267.208,- kr. Forskelsværdien er ejendomsværdi minus grundværdi. Miljøtilsyn Siden 1994 er der hvert år opkrævet delvist brugerbetaling for tilsyn og godkendelse af anmelde-, branche og listevirksomheder samt erhvervsmæssige dyrehold. Der er i 2001 opkrævet i alt 443.100 mod 455.300,- kr. i 2000. Listevirksomheder Listelandbrug Branchevirksomheder Anmeldevirksomheder Erhvervsmæssige dyrehold I alt opkrævet i 2001 164.000 kr. 73.800 kr. 41.600 kr. 83.200 kr. 80.500 kr. 443.100 kr. Miljøgebyr 2001 Særbidrag Virksomheder der afleder spildevand med et højere forureningsindhold end normalt husspildevand opkræves et særbidrag. Særbidraget beregnes ud fra den aktuelle forureningsgrad fundet gennem analyser af spildevandet. Der er i 2001 opkrævet i alt 85.643,25 kr. i særbidrag mod 202.267,-kr. og 492.531,- kr. i henholdsvis 2000 og 1999. Den markante nedgang var ventet og skyldes lukning af to virksomheder med belastet spildevandsudledning. Rottebekæmpelse Til dækning af omkostningerne ved den kommunale bekæmpelse af rotter, opkræves der årligt et gebyr. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrets størrelse for hvert regnskabsår. Gebyret opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. For 2001 var gebyrsatsen
7 BESKRIVELSE Udvalget for Undervisning og Kultur Fritids- og Kulturpolitik Den 22.10.2001 vedtog Odder Byråd Fritids- og Kulturpolitik for Odder Kommune. Alle foreninger og organisationer har været inviteret til at deltage i processen, og rigtig mange har været meget aktive under hele forløbet. Materialet skal efterfølgende suppleres med Handlingsplaner, som prioriteres hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Svømmehallen Den 19.2.2001 vedtog Odder Byråd, at svømmehallen renoveres og udbygges - der tilføres hallen 1 bassin, så der i alt bliver 3 bassiner og en vandrutchebane. Budgettet for hele projektet beløber sig til 30 mill.kr. Byggeperioden er fastsat til medio maj 2002 og frem til 20.6.2003, hvorfor det bliver nødvendigt med lukning af hallen fra maj 2002 til april 2003. Brugerne har været inddraget i hele processen omkring projektet. Folkeskolen Det samlede elevtal i de kommunale skoler er på 2.368 pr. 1.9.2001. Elevtallet på de 2 overbygningsskoler ligger på 535 for Pakvejens skole og 695 for Skovbakkeskolen. Vestermarkskolen på 201 med de første 5 årgange (0. - 4.), og oplandsskolerne med et samlet elevtal på 937, som varierer fra 115 på Ørting Skole til 230 på Hou Skole. En samlet stigning på 87 børn i forhold til skoleåret 2000/01. På de private skoler i byen er der i alt 440 elever med bopæl i Odder Kommune. Tilgangen af 2-sprogede elever fortsætter - der er p.t. ca. 85 på Parkvejens Skole og der forventes en tilgang pr. år på ca. 30 i alderen 0-18 år. Der arbejdes med en spredning af eleverne på andre skoler samt en ændret model for tildeling af timer, idet der ikke i skoleregi er ydet ekstra timer til tilgangen af elever. Timetildelingsmodellen som blev vedtaget foreløbig for skoleåret 2002/2001 er med enkelte mindre ændringer stadig gældende med udløsning af undervisningsministeriets vejledende timetal for den enkelte elev, med krav om en gennemsnitlig undervisningstid for lærerne på 715 og dermed en fortsat forpligtelse for skolerne på ikke at blande undervisning og anden aktivitet. Udviklings- og forsøgspuljen som totalt var på 700.000 kr. (også dækkende daginstitutionsområdet) har givet mulighed for gennemførelse af bl.a. følgende tiltag: lederuddannelse for alle institutionsledere udvikling i idrætsfaget e-learning specialpædagogisk bistand diverse projekter på skolerne, herunder modeller for længere skoledag Puljen er reduceret til 200.000 kr. i 2002, så der bliver meget begrænsede muligheder for at støtte nye initiativer. Udvikling- og renoveringsplanen er forsinket i forhold til tidsplanen - i 2001/02 er iværksat projekterne fra 2001 på Hou Skole, Hundslund Skole og Skovbakkeskolen. Der resterer ca. 2,6 mill.kr. til de projekter, som efter planen skulle starte i 2002, så der vil ske en yderligere forskydning. Længere skoledag Med udgangspunkt i Børn og Unge Politikken skulle der senest år 2002 gennemføres en længere skoledag. Der er ikke tildelt ekstra midler i budgettet, så det vil ikke være muligt at gennemføre ordningen fra skoleåret 2002/03. Der arbejdes med evaluering af Vestermarkskolen både for 0. - 3. årgang og 4. årgang. Ved forelæggelse af materialet til politisk behandling forventes samtidig at blive
8 BESKRIVELSE taget stilling til tidspunkt for eventuel opstart på de øvrige skoler. Skolefritidsordningerne Børnetallet pr. 1.9.2001 er opgjort til 876 og 451 i morgentilsynet. En stigning på henholdsvis 17 og 28 i forhold til 1.9.2000. Ifølge prognoserne forventedes der at ske en mindre nedgang. Børnetallet varierer fra 49 i Ørting til 163 på Skovbakkeskolen. I de private skoler er der i alt 149 børn fra Odder Kommune. Parkvejens Skole har kørt forsøg med at holde åbent i juli måned og fået godkendelse af kulturudvalget til fortsættelse af dette som permanent ordning. Ungdomsskolen blev tilført 250.000 kr. til udvidelse af fagtilbudene efter nogle år med nedskæringer. Der er fortsat mange ønsker om at øge aktivitetsniveauet, herunder bl.a. juniorklubberne i oplandet. Der er startet juniorklub i Ørting i midlertidige lokaler på skolen - startende med et børnetal på 12, som nu er på 30. Der har været fremsat ønske fra Randlev om opstart af klub. Der er løbende tilgang af elever til ungdomsskolen og klubberne - antal cpr. elever udgør p.t. 925, heraf 126 i juniorklubberne. Med et antal 14-18 årige på ca. 800 svarer det til, at ca. 89 % af årgangene frekventerer ungdomsskolen. Børnepasningsområdet Odder Kommune har fortsat pasningsgaranti for alle børn i alderen ½ - 10 år. Dagplejen, som fungerer som buffer i pasningsgarantien for de 0-6 årige så ud til i august/september 2001 ikke længere at kunne optage alle de børn, som meldte sig. Der blev iværksat en hvervekampagne for at skaffe nye dagplejere, der blev ydet ekstra tilskud i en 1 års periode til frit valgs ordningen samt til tilskud til forældreorlov, og endelig blev der mulighed for at optage de 2½ årige i børnehaverne (frem til 1.9.02). Det lykkedes med disse tiltag samt en merindskrivning i forårsmånederne 2002 i enkelte daginstitutioner at leve op til pasningsgarantien. Der blev gennem året arbejdet med nye styringsmodeller for dagplejen og byrådet traf beslutning om, at der skulle arbejdes ud fra en udnyttelsesgrad af de faste dagplejere på 95 % og af gæstedagplejerne på 65-75 %. Budgettet blev fastsat ud fra disse normtal og en faktor pr. barn på 1,14 (1 barn optager 1,14 plads). Dette har medført en stramning i visitationskriterierne og en nedsættelse af serviceniveauet, specielt i gæstedagplejen. Antallet af daginstitutionspladser er uændret - foreløbige opgørelser af behovet for pladser pr. 1.8.2002 viser p.t., at antallet af pladser totalt er dækkende, men fordelingen i de enkelte områder forskydes. Anbringelsesområdet - serviceloven Der har gennem året været arbejdet med overgangen til grundtakstfinansiering pr. 1.1.2002. D.v.s. at området overgår til en ren kommunal finansiering (overgangsperiode på 3 år med delvis refusion), hvor amtskommunen træder ind, når foranstaltningen for det enkelte barn op til 18 år overstiger en beløbsgrænse på ca. 395.000 kr. Der er fortsat tale om øget udgiftspres på området - nedenfor omtales forskellige tiltag i relation hertil. Tværgående projekter Projekt Sammenhæng i børn- og unges opvækstmiljøer Til det samlede projekt blev der via FAKmidlerne bevilget 600.000 kr. i 1999. Sundhedsrådet har stået for hele projektet. Projektet har haft til formål at styrke samarbejdet mellem de faggrupper, som ethvert barn kan komme i kontakt med i løbet af opvæksten samt at sætte særligt fokus på børn og unges overgange mellem de forskellige institutioner. Der har som afsluttende højdepunkt været afholdt konference for alle, som arbejder indenfor børn- og ungeområdet i Odder Kommune i november 2001. Projektet vil blive afsluttet i 2002 med udarbejdelse af en
9 BESKRIVELSE rapport, som Jysk Center for Videregående Uddannelse står for. Specialpædagogisk bistand i Odder Kommune Gennem en længere periode har såvel forvaltning som politikere arbejdet med området, dels af en øget tilgang af børn og unge med behov for bistand, hvilket giver øget udgifter, som hele tiden ligger inden for dette område, gældende for såvel skoledel som socialdel, dels ud fra at skabe en bedre sammenhæng mellem hele spektret. Odder Kommune står overfor følgende udfordringer: opbremsning af udgiftsstigningen flere lokale tilbud til børn og unge med behov for særlig støtte større rummelighed i normalsystemet en bedre koordineret indsats i barnets liv tidlig indsats anden budgetteringsform kompetenceudvikling tosprogede Endvidere skal der skaffes ny lokaler til Heldagsskolen. De nuværende lokaler på Skovbakkeskolen er blevet kasseret af bygningsmyndigheden.
10 BESKRIVELSE Det Sociale Udvalg Pension Ved udgangen af året 2001 var der i kommunen i alt 3531 pensionister. 520 personer modtager højeste eller mellemste førtidspension og 262 modtager forhøjet alm. eller almindelig førtidspension. 25 personer modtager invaliditetsydelse. Resten modtager folkepension. Ældreområdet Ældreområdet er opdelt i to områder, med hver sin kontrakt med Byrådet. Hvert område er under ledelse af en områdeleder med ansvar for det samlede budget i området. I hvert område er organiseret hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Områderne kan levere varm mad gennem kommunens madserviceordning til pensionister med behov herfor. Endvidere tilbydes råd og vejleding m.m. fra fysio- eller ergoterapeuter. Udover forskellige tilbud om vedligeholdelsestræning foretager terapeuterne vurderinger af behov for hjælpemidler. Der er i 2001 indrettet nyt daghjem på Skovbakkehjemmet og mobilt daghjem i Hou. Der er således tilbud om daghjemsophold i begge områderne. Der er i 2001 oprettet en boenhed for ældre mennesker med psykiatriske lidelser. Beboere fra amtsplejehjem er hjemtaget til denne enhed, ligesom andre borgere kan få et optimalt tilbud i kommunen frem for anbringelse ude. Hjemmehjælp Kvalitetsstandarderne fra 2000 er blevet fulgt op i 2001 og der er fortsat stor grad af målopfyldelse for de leverede ydelser. Serviceniveauforbedringen af hjemmehjælp fra 1998 der betød, at hjælpen til rengøring maximalt kan blive aflyst i 8 dage er blevet videreført og målet blev nået fuldstændigt i 2001. Der er visiteret 30.000 timers hjemmehjælp mere end i 2000, svarende til en stigning på 9,8 % Visitationen til rengøringshjælp er strammet så der efter en individuel vurdering som udgangspunkt gives rengøringshjælp minimum 14. dag mod tidligere maksimalt hver uge. Socialudvalget har vedtaget serviceudvidelse til samværstid til hjemmehjælpsmodtager, der efter individuel vurdering har behov herfor. Der er indført fleksibel hjemmehjælp, med mulighed for at brugeren har større indflydelse på hjælpen. Omsorgssystem Socialministeriet har givet tilskud til indkøb af omsorgssystem til forbedret styring hjemmehjælpsydelserne. Systemet er implementeret i 2001. Klagerådet Klagerådet indenfor hjemmehjælpsområdet behandler klager over hjemmehjælp, men har ikke kompetence til at ændre de konkrete afgørelser. Klagerådet har i 2001 behandlet 5 klager. Der er i alt knap 1000 husstande, der modtager varig hjemmehjælp. Hjemmebesøg Tilbudet om hjemmebesøg for ældre omfatter alle hjemmeboende 75 årige og derover. Disse personer får 2 gange om året tilbud om besøg af en person fra lokalcentret, der orienterer om aktiviteter og støttemuligheder. Som en del af ældreaftalen med Århus Amt yder praktiserende læge det ene af to besøg i det år borgeren fylder 80 år. Ældreaftale Der eksisterer en ældreaftale med Århus Amtskommune, med det formål at sikre en fortsat samordning af indsatsen for ældre ved et tæt samarbejde mellem læger, sygehus og hjemmepleje. Aftalen omfatter en fælles indsats omkring udskrivninger fra Odder
11 BESKRIVELSE Centralsygehus og genoptræning i kommunens genoptræningscenter ved Ørting Lokalcenter, en akut vagt ordning, samt praktiserende lægers opsøgende hjemmebesøg til 80 årige borgere. I samarbejde med Odder Centralsygehus er der oprettet tilbud om smertelindrende pleje til døende. Dette kan foregå i borgerens eget hjem, på sygehuset eller på særligt indrettede stuer på Skovbakkehjemmet. Der er indført formaliserede sundhedsfaglige tilsyn på plejehjemmene. Områdelederne foretager disse tilsyn efter retningslinier aftalt med embedslægen. Demens Demensprojektet i Odder Kommune udgår fra Stenslundcentret. Det indeholder en funktion som demenskoordinator, der i samarbejde med medarbejder og leder skal fastholde det høje kvalitetsniveau omkring demente. Der er fortsat et konstruktivt samarbejde med de praktiserende læger om sammenhæng i den lægelige og kommunale indsats for demente borgere og deres pårørende. Ældrerådet Ældrerådet har arbejdet med bl.a. kvalitetsstandard for hjemmehjælp, brugerråd, deltagelse i arbejdsgruppe om fremtidig boligtilbud for ældre, samt været hørings- og sparringspartner for Det Sociale Udvalg. Der blev afholdt nyvalg til Ældrerådet i 2001 Handicapområdet Måls ætningen er at udbygge et varieret og behandlingsorienteret tilbud lokalt, så længe dette er forsvarligt for brugeren. I 2001 blev byggeri af nyt bosted for udviklingshæmmede afsluttet. Der er 26 lejligheder i tre niveauer. En kernegruppe er med 9 lejligheder integreret med et forholdsvist stort fællesboligareal. 11 selvstændige boliger har adgang til et mindre fællesboligareal og 6 boliger med bostøtte, men uden behov for fællesarealer. Endvidere er der bygget serviceareal med personalefaciliteter og lokaler for brugernes åbne tilbud. Odder Kommune har deltaget i et kvalitetsudviklingsprojekt vedr. handicappede sammen med 3 andre kommuner, De Samvirkende Invalideorganisationer og Socialministeriet. Projekt har især haft indflydelse på brugerinddragelsen og kvalitetsarbejdet med den enkelte handicappede borger. Hjælpemidler Hjælpemidler ydes til personer med en varig nedsættelse af funktionsevnen for i væsentlig grad at afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen og derved lette den daglige tilværelse, eller det er nødvendigt, for at pågældende kan udøve et erhverv. Boligstøtte Formålet med boligstøtteloven er at yde tilskud til pensionisters huslejeudgifter (boligydelse) og til andre (boligsikring). Der var ved udgangen af 2001 1516 modtagere af boligstøtte mod 1470 året før. Lån til betaling af ejendomsskatter. Personer på 65 år og derover samt modtagere af social pension, delpension eller efterløn har ret til at få indefrosset udgifter til ejendomsskatter. Der er indenfor de seneste år sket en fordobling i antallet af sagerne. Ved udgangen af året havde 250 personer fået indefrosset i alt 6 mio. kr. Byrådet besluttede i 2001 at indføre en begrænsning i adgangen til lån, således at kun den lovpligtige del svarende til kommunale og amtskommunale ejendomsskatter kunne indefryse. Flygtninge / integrationslov Pr. 1. januar 1999 overtog kommunerne opgaven med integration af flygtninge fra det tidspunkt, hvor en asylansøger har fået opholdstilladelse. Byrådet vedtog ultimo 1999 en lokal integrationspolitik, som fastlægger de
12 BESKRIVELSE overordnede værdier og deraf følgende foranstaltninger for området: Det er Odder Kommunes overordnede målsætning at medvirke til at flygtningegruppen som gruppe og som enkelt individer bliver selvforsørgende medvirke til at flygtningegruppen sammen med og på lige fod bliver i stand til at indgå i lokalsamfundet arbejdsmæssige, sociale, økonomiske, politiske kulturelle samt religiøse liv. medvirke til at der skabes dialog i lokalsamfundet og gensidig forståelse for hinandens baggrund, grundlæggende værdier og normer. Børne- og familieindsats, arbejdsmarkedsindsats, bosætning samt fritidsområdet er de fire hovedområder i integrationspolitikken, hvorunder der er vedtaget 8 fokusområder. Ultimo 2001 har Odder kommune modtaget i alt ca.150 flygtninge og familiesammenførte, hvoraf de ca. 60 er børn. I 2002 skal Odder Kommune modtage 28 flygtninge + familiesammenførte, og de følgende 2 år 24 hvert af årene. Nationalitetsmæssigt er der tale om primært en somalisk gruppe og en irakisk gruppe. M.h.t. sprog er den somaliske gruppe en homogen gruppe, medens den irakiske udgør to sproggrupper: En irakisk og en kurdisk-irakisk. Det er altovervejende enlige mænd, der er på flugt, som Danmark modtager, og hustru og børn opholder sig således oftest i nabolande til exillandet og venter på familiesammenføring. Samtlige flygtninge bliver boligplaceret i.h.t. lovgivningen, der stiller krav om en permanent bolig 3 mdr. efter ankomsten. En stor opgave er fortsat den midlertidige indkvartering efter ankomsten til kommunen, hvor det ofte er vanskeligt at finde passende boliger, medens de indgåede aftaler med AAB og Lejerbo har betydet en noget lettere opgave i.f.t. den permanente boligplacering - dog er der fortsat mangel på boliger til store familier og enlige. Der er løbende fokus på ikke at skabe ghettoer og fokus på muligheder for boligplacering i oplandet, samt mulighederne for at få tilbudt lejligheder hos private udlejere. Alle voksne flygtninge med få undtagelser får danskundervisning på Århus Kommunes Sprogskole. Man møder 18 timer ugentligt - hertil skal lægges lektier, transport samt den øvrige indkøring i lokalområdet. Der arbejdes løbende på supplerende aktivitetstilbud - bl.a. et praktisk orienteret samfundskursus samt individuelle supplerende aktiveringstilbud på arbejdspladser i kommunen. Nogle flygtninge er med godt resultat placeret i private virksomheder - og fokus vil øges på dette. Den nye regering vil i 2002 indføre væsentlige ændringer på integrationsområdet, som vil få stor betydning i forhold til økonomi for den enkelte og for mulighederne for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse lovændringer bliver et væsentligt fokusområde sammen med en revision af kommunens integrationspolitik. Endvidere vil det lokale frivillige sociale arbejde blive søgt udviklet gennem samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Arbejdsmarkedsområdet Koordinationsudvalget for det rummelige arbejdsmarked Koordinationsudvalget, der er nedsat i alle landets kommuner jf. 22 i Lov om Administration og Retssikkerhed, har siden starten medio 1998 haft som primært formål at arbejde med forebyggelse, fastholdelse og integration på det lokale arbejdsmarked. I praksis betyder det fokus på hele den arbejdsmarkedsrettede indsats i forhold til kontanthjælp, aktivering, sygedagpenge, revalidering, integration af flygtninge, fleksjob, skånejob og førtidspension. I 2001 har kommunen understøttet af koordinationsudvalget indledt et frugtbart samarbejde med en lokal metalvirksomhed i forhold til afprøvning og aktivering af kontanthjælpsmodtagere og flygtninge i et autentisk arbejdsmiljø, hvilket udfra de første positive erfaringer er et indsatsområde og metode, der vil blive søgt styrket for at få nye lokale aktører på banen.
13 BESKRIVELSE Kontanthjælp og aktivering Området er præget af samme tendens i Odder som i hele landet, at kontanthjælpsmodtagere har stadigt vanskeligere ved at komme ud af systemet, dels p.g.a. de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet, dels p.g.a at den enkelte klients problemer bliver mere komplekse med hensyn til kompetencer og sammensatte problemer i.f.t. helbred, psyke, personlighed, misbrug m.v.. Trods dette lykkes det at få mange i aktivering og revalidering, og der arbejdes løbende på at udvikle nye metoder og finde nye arbejdspladser til arbejdsplaceringer. Sygedagpenge. Kommunerne overtog fra januar 2000 ansvaret for refusion til offentlige arbejdsgivere, hvilket medførte en stigning i sagstallet med ca. 1/3 og deraf følgende krav til opfølgning. Udviklingen i 2001 viser, at flere personer bliver længere på sygedagpenge - dels fordi lovgivningen giver ret til dette - dels p.g.a. at det stilles krav om, at revalidering og behandling skal være forsøgt i øget omfang. skånejob, og færre skal på førtidspension. De, der kommer på førtidspension, får til gengæld en højere sats - svarende til højeste dagpengesats. I forbindelse med reformen indføres en ved lov vedtaget arbejdsevnemetode, som alle sagsbehandlere og arbejdskonsulenter skal gennemgå - en metode, hvor der er øget fokus på en ressourcetænkning og mindre fokus på mangler. Fleksjob På fleksjobområdet er det i 2001 lykkedes at fortsætte den positive forøgelse af etableringer indenfor denne ordning, ligesom skånejob til førtidspensionister er blevet forøget p.g.a. øget efterspørgsel og et arbejdsmarked, der er åbent for denne type job. Antallet af placeringer på arbejdsmarkedet via revalidering er også i stigning pr. 31.12 2001 var der 120 i fleksjob. Så samlet er der tale om, at flere får mulighed for at udnytte deres arbejdsevne. Med baggrund i de af den grund øgede udgifter til sygedagpenge vedtog Byrådet i 2001, at indsatsen i 2002 skal styrkes på sygedagpengeområdet med ansættelse af en socialrådgiver og en arbejdskonsulent samt flere timer til lægekonsulent. I den forbindelse skal der fokuseres på øgede lokale placeringer og løsninger og mindre brug af amtskommunale revalideringsinstitutioner. Førtidspension Der er tale om ca. 50 nytilkendelser af førtidspension på årsplan - hvilket er en halvering siden 1995, men konsekvenserne af en højesteretsdom fra december 1999 betyder her og nu, at flere får tilkendt en højere førtidspension end tidligere. I 2003 gennemføres en ny pensionsreform med kun en sats, og indsatsen i 2001 og 2002 var og er rettet mod at forberede denne reform, der grundlæggende er bygget på, at flere skal udnytte deres arbejdsevne bl.a. i fleksjob og
14 BESKRIVELSE Økonomiudvalget Kommuneplanlægning I tilknytning til lokalplaner er der udarbejdet en del mindre kommuneplantillæg for tilpasning til projektønskerne. Endvidere har der været arbejdet med oplæg til karreplaner og lign. som grundlag for overordnede principbeslutninger. Oplandspuljen I 2001 var der afsat 200.000 kr. til støtte for projekter i oplandet. Ansøgningskriterier m.v. er annonceret, indkomne ansøgninger behandlet og midlerne fordelt til projekter forskellige steder i oplandet. Der er givet midler til 9 projekter. Agenda 21 Agenda 21-gruppen har i 2001 fortsat den månedlige annoncering i Odder Avis. Formålet er at motivere og vejlede om miljøforhold generelt med henblik på at skabe en holdningsændring. Gruppen har i 2001 udarbejdet rapporten grønt er godt for Odder, og har gennemført arrangementer i miljøtrafikugen i september 2001. Endvidere har gruppen gennemført kampagnen Vi cykler til arbejde, hvilket resulterede i 28 hold i kommunen, der cyklede på arbejde i september måned. Kolonihaver Der er i 2001 kommet en lov om kolonihaver, hvorefter byrådet skal tage stilling til om der er områder med kolonihaver, der skal betegnes som ikke varige. Byrådet har besluttet, at haverne langs den fremtidige østlige omfartsvej om Odder skal betegnes som ikke varige, hvilket er meddelt ministeriet. Tyverisikring af kommunale bygninger I løbet af år 2001 er der foretaget tyverisikring af 40 kommunale ejendomme. Tyverisikringen er etableret med alarmering til Odder Kommunes Brandvæsen, som håndterer alarmerne via deres ubemandede vagtstation, som i forvejen anvendes i forbindelse med brandalarmering. Udgift til etablering af tyverisikringen er finansieret via en 3 årig leasing, og finansieringsbehovet dækkes gennem sparede udgifter til reetablering efter indbrud. Det har vist sig, at tyverisikringgenerelt har en stor præventiv virkning, og der forekommer meget sjældent indbrudsforsøg på institutioner, hvor tyverisikring er etableret. Bredbåndsløsning i kommunen I sidste kvartal 2001 er der indgået kontrakt med TeleDanmark om levering af bredbåndsløsning til kommunen. Løsningern indebærer, at der etableres kraftige datalinier til samtlige kommunale institutioner, som i forvejen ikke er opkoblet på kommunens egen fiberløsning. Datalinierne er dimensioneret til at kunne bære såvel datatransmission fra opkoblede pcarbejdspladser som telefoni. Den eksisterende analoge telefoniløsning erstattes af en Voice Over Ip løsning med opkobling til kommunens centrale telefonianlæg, som er placeret på Rådhuset. Løsningen indebærer, at alle interne telefonsamtaler bliver gratis, idet samtalerne jo foregår på egne linier, hvor priserne på linierne har en fast pris uanset hvor meget de benyttes. Investeringen er tilbagebetalt over en 8 årig periode. Som en tillægsgevinst ved løsningen, får kommunens borgere mulighed for etablering af ADSL-linier et ½ år tidligere end oprindeligt planlagt fra TeleDanmarks side.
15 BESKRIVELSE Elektronisk betaling 2001 blev ligeledes året hvor elektronisk betaling af fakturaer blev taget i brug i kommunen. På nuværende tidspunkt bliver samtlige fakturaer som tilgår økonomiafdelingen betalt elektronisk via Kommunedatas KMD-Web løsning. I den nuværende opstartsfase er det nødvendigt at foretage indscanning af de indkomne fakturaer, idet der er meget få leverandører, som er i stand til at levere deres fakturering elektronisk. Løsningen er planlagt implementeret i hele den kommunale organisation. Den optimale løsning vil dog først foreligge, når samtlige kommunens leverandører bliver i stand til at fremsende deres fakturering elektronisk.
16 NØGLETAL 22 Skatteprocent 1995-2002 Procent 21 20 19,2 19,8 19,9 19,7 20,4 20,5 20,6 20,7 20,1 20,2 20,1 20,1 20,1 20,1 20,1 20,8 19 18 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Odder kommune Landsgennemsnit Grundskyldspromille 1995-2002 Kommunal ejendomsskat Promille 14,0 10,0 6,0 11,8 11,8 12,1 12,3 10,5 10,5 7,0 7,0 13,5 13,113,513,3 13,5 13,4 13,5 13,3 2,0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Odder kommune Landsgennemsnit Millioner kr. 80 60 40 20 0-20 -40-60 37,9 Udviklingen i likvide aktiver og egenkapitalen* 0,1 47,1 11,4 36,5 5,1 43,4 38,9 30,6 18 7,94,2 13,7 14,1 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001-13,9-21,3-39,6 7,9 Likvide aktiver Egenkapital * anlægsaktiver (jord, bygninger, driftsmidler m.v.) er ikke indeholdt i egenkapitalen.
17 NØGLETAL Personaleforbrug 1994-2001 Antal 1500 1300 1100 900 1142 1172 1246 1241 1260 1267 1326 1349 700 500 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Udlæg til forsyningsvirksomheder 35 Millioner kr. 30 25 20 15 10 27,6 28,3 26,9 24,1 23,3 19,2 15,7 9,9 5 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Låneaktivitet 1994-2001 Millioner kr. 30 25 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20 23,1 18 15,9 12,1 9,5 6,2 0 0-4,7-5,1-5,7-5,9-5,9-8,5-9,9-16,7 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Optaget Afdraget
18 NØGLETAL Udviklingen i langfristet gæld Millioner kr. 100 80 60 40 66,5 66,1 71,1 72,3 66,6 68,8 62,4 83,5 84,5 90,2 20 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Skatteindtægter og driftsudgifter 600 500 Millioner kr. 400 300 200 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Indtægter Driftsudgifter Resultatopgørelsen 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Ordinær driftsvirksomhed 25,6 26,2 11,3 25,4 21,9 8,9 Resultat af skattefinansieret område -8,2-17,4-26,1-4,5-13,7-12,1 Resultat af jordforsyning -4,1-1,2-2,5 11,9 3,2 4,3 Resultat af forsyningsvirksomheder -0,4-2,9 0,8 3,6 3,3 5,5 Finansiel status 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Likvide aktiver 43,4 38,9 7,9 13,7 14,1 7,9 Kortfristet tilgodehavende/gæld -42,5-20,3-11,8-19,3-30,0-26,5 Mellemværende med forsyningsvirksomheder 26,9 24,1 23,3 19,1 28,8 16,8 Langfristet gæld/formue -17,1-12,1-15,2-27,4-34,2-37,8 Finansiel egenkapital 17,9 30,6 4,2-13,9-21,3-39,6 Positive tal angiver overskud/tilgodehavender. Negative tal angiver underskud/gæld