Katter, tilskud og udligning



Relaterede dokumenter
Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT

Notat. Budget indtægter. Indledning. 15. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

2 Kommunal udligning

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter

16. Skatter, tilskud og udligning

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Indtægtsprognose

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

genn Indtægtsprognose

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

I det følgende beskrives de enkelte tabeller i KL s tilskudsmodel og tabellerne i den tilhørende lands- og hovedstadsdatabank nærmere.

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

NOTAT. SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som Allerød kommune er underlagt:

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

2 Kommunal udligning

Finansiering. (side 28-35)

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Indtægter. Budget

Indtægtsprognose for budgetperioden

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

BILAG 4 - Budgettering af skatteindtægter (Opdateret til 2. behandlingen)

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

Notat. Budget indtægter. Indledning

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Tilskud, udligning og skatter

Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Bilag 6 Tilskud og udligning

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD JUNI 2007

Skatteprocenter. Indkomstskat

Notat. Indtægter Indledning

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Bekendtgørelse af lov om regionernes finansiering

Bilag 5. Tilskud og udligning

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Indtægtsprognose budget

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen

Bemærkninger til. renter og finansiering

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler Parametre... 31

Fællesforvaltning Økonomi. Byrådet

Generelle bemærkninger til Budget

Samlet overblik Pr. 31. maj 2015

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Forudsætninger for budgettet

Skatter, generelle tilskud og udligning

Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter.

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013

Transkript:

S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2014 budgetteret til 2.367,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne. Det bemærkes, at kommunen i 2014 modtager 32,2 mio. kr. fra tilskud og udligningssystemet. Ses der bort fra særtilskuddet og kompensationen fra skattepuljen vedr. skattesænkningen i budget 2013 og budget 2014 på tilsammen 121,6 mio. kr., bidrager kommunen til udligningsordningen med 110,1 mio. kr. Tabel 7.1. Furesø Kommunes skatter, tilskud og udligning i 2014 (i 1.000 kr.) Kommunal skat Personskatter -2.043.585 Selskabskat -18.640 Anden skat (forskerskat m.v.) -1.764 Grundskyld -252.011 Dækningsafgift -19.647 Kommunal skat i alt -2.335.647 Tilskud og udligning Kommunal udligning Landsudligning 129.036 Hovedstadsudligning 148.500 Overudligning 4.128 Statstilskud (bloktilskud) Ordinært -102.156 Betinger, serviceudgifter -20.292 Udligning af selskabskat -7.200 Udligning vedrørende udlændinge -3.528 Udviklingsbidrag til sundhedsvæsenet 4.775 Særlige tilskud Tilsvar, kommuner i hovedstadsområdet 4.740 Tilsvar, borgere med sociale problemer 2.844 Tilskud, ældreområdet -11.628 Beskæftigelsesstilskud -55.500 Særtilskud -64.932 Tilskud vedr. skattenedsættelse i 2013-38.004 Tilskud vedr. skattenedsættelse i 2014-18.600 Tilskud, bedre kvalitet i dagtilbud -3.540 Tilskud til folkeskolereform -864 Tilskud og udligning i alt -32.221 Skatter, tilskud og udligning i alt -2.367.868 Note - = indtægt Statsgaranti eller selvbudgettering Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet tage stilling til, om budgettet skal bero på de statsgaranterede indtægter for skat, tilskud og udligning eller på kommunens egne beregninger af indtægterne. Et såkaldt valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering. 25

Furesø Kommune har for budgetåret 2014 valgt det statsgaranterede grundlag. Derved baseres budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dermed også de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb, indbyggertal og grundværdier. Budgettet er dermed endeligt og efterreguleres ikke. Havde kommunen i stedet valgt selvbudgettering, ville kommunens budget være baseret på egne skøn over udskrivningsgrundlaget, indbyggertal, grundværdier samt tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb. Den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2014 vil først foreligge ved afregningen fra SKAT i maj 2015. Viser det sig, at forudsætningerne har udviklet sig anderledes end forudsat da budgettet blev vedtaget, vil kommunen på baggrund af de nye skøn blive efterreguleret i 2017. Furesø Kommune har som nævnt i 2014 valgt statsgarantien og efterreguleres derfor ikke. S katter I det følgende beskrives de forskellige skatteindtægter for Furesø Kommune. Under de specifikke bemærkninger for Økonomiudvalget fremgår en mere detaljeret beskrivelse. Den kommunale indkomstskat for 2014 er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Furesø Kommune har i 2014 sænket skatten med 0,2 procentpoint fra 25,0 til 24,8 pct. Da statsgarantien er valgt for budgetåret 2014, udgør skatteprovenuet hermed 2.043,6 mio. kr. beregnet med den fællesudskrivningsprocent på 24,8 pct. af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Ifølge den aftale der blev indgået i 2005 mellem det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium og Furesø Kommune, skulle der frem til og med 2013 opkræves indkomstskatter med en differentieret skatteprocent på 2,3 pct. mellem de to tidligere kommuner, og grundskyld med en differentieret promille på 7. Skatteindtægterne er fra budgetåret 2014 baseret på en fælles udskrivningsprocent på 24,8 og en fælles grundskyldspromille på 21,5, samt en dækningsafgiftspromille på 8,5. Dette medfører et mindreprovenu i budget 2014 på 53,1 mio. kr. i 2015 på 54,9 mio. kr. i 2016 på 57,1 mio. kr. samt i 2017 på 59,1 mio. kr. Dog indeholder kommuneaftalen for 2014, ligesom i 2013, en pulje som kompenserer kommuner der sænker skatten for en del af det mistede skatteprovenu. Furesø Kommune budgetterede med en kompensation på 39,7 mio. kr. i 2014, 26,5 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 13,2 mio. kr. i 2017. Dog har det vist sig, at den reelle kompensation udgør 18,6 mio. kr. i 2014, 12,4 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 6,2 mio. kr. i 2017 jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding den 25.november 2013. Kompensationen er mindre end budgetteret, idet kommunerne under et har sænket skatterne med mere end de 250 mio. kr. som var afsat til kompensation til kommunerne for 2014. De kommuner der har et mistet provenu på over 15 mio. kr. bliver derfor kompenseret med mindre end de 75 % af tabet i 2014 der var budgetgrundlaget. Mankoen finansieres jf. Furesø Kommunes budgetforlig af kommunens kassebeholdning som dermed bliver 56,3 mio. kr. mindre end forventet i perioden 2014-2017. 26

Figur 7.1. Furesø Kommunes indtægter fra skatter i 2014 Personskat Kommunens primære indtægtskilde kommer fra personskatterne, hvor provenuet udgør ca. 87,5 pct. af det samlede skatteprovenu. Grundlaget for beregning af personskatteindtægterne er kommunens udskrivningsgrundlag, der udgøres af summen af de skattepligtige indtægter der oppebæres af borgere i Furesø Kommune. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget afhænger både af indbyggertallet og de skattepligtige indkomster. For 2014 er som nævnt anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der er fastsat på baggrund af kommunens udskrivningsgrundlag for 2011 fremskrevet til 2014 med en garantiprocent på 11,4. For budgetoverslagsårene 2015 2017 er skatteindtægterne baseret på kommunens eget skøn for udviklingen i befolkningen og deres indkomster. Der er budgetteret med en skatteprocent for Furesø Kommune på 24,8 i 2014 og frem. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2014 er på 8.240,3 mio. kr., og svarer til et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag pr. indbygger på 216.672 kr., hvilket giver et indkomstskatteprovenu på 2.043,6 mio. kr. Grundlag for beregning af skatteprovenuet for 2014 er vist i den efterfølgende tabel 8.2. 27

Tabel 7.2. Grundlag for beregning af skatteprovenu i 2013. Mio.kr. Udskrivningsgrundlag (statsgarantien) Udskrivningsprocent Provenu Furesø 8.840,3 24,8 2.043,6 Til sammenligning kan det nævnes, at det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for 2014 er beregnet til 8.167,7 mio. kr., der svarer til et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag pr. indbygger på 212.935 kr. hvilket giver et skatteprovenu på 2.025,6 mio. kr. og dermed mindre end det statsgaranterede grundlag. I den efterfølgende tabel 8.3. vises udviklingen i det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag i perioden 2010 til 2017 for henholdsvis Farum og Værløse, samt Furesø Kommune. Tabel 7.3. Udvikling i det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag 2010 2017 pr. indbygger (i hele kr.) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Statsg. Farum 160.966 174.693 180.424 191.683 Værløse 184.156 208.113 217.438 223.881 Furesø 172.461 191.476 199.061 208.147 216.672 218.045 222.406 226.409 Kilde: Indkomsterne for 2010/2011 er er de endelige beløb fra SKATs slutligninger Indkomsterne for 2012/13 og 2015/2017 er baseret på kommunens eget skøn for indkomsterne Indkomsterne for 2014 er beregnet på grundlag af statsgarantien Bidrag til det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone, hvilket er betegnelsen for det skrå skatteloft. Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Kommunen skal kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere i 2014 end udgangspunktet i 2007 Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,86, som er den medfinansieringsgrænse, der er fastsat for 2014. Furesø Kommune har forhøjet sin udskrivningsprocent med 0,5 i 2008 og 0,1 i 2010, samt nedsat udskrivningsprocenten i 2013 med 1 procentpoint, og yderligere med 0,2 procentpoint i 2014. Samlet set har kommunen sænket skatten fra 2007 til 2014 med 0,6 procentpoint og skal derfor ikke længere bidrage til medfinansiering af det skrå skatteloft. Skattenedsættelsen i 2013 og 2014 er kompenseret fra skattepuljen, jf. bemærkningerne under tilskud og udligning. Selskabsskat m.v. Selskabsskatterne for 2014 er beregnet og udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2012 (vedrørende indkomståret 2011). Furesø Kommune vil i 2014 modtage et skatteprovenu på 18,6 mio. kr. I budgetoverslagsårene er budgetteret med skatteindtægter svarende til 20,4 mio. kr. i 2015, 21,0 mio. kr. i 2016 og 21,3 mio. kr. i 2017. Disse forventninger er baseret på KL s skøn over udviklingen i selskabsskatter- 28

ne på landsplan. Anden skat pålignet visse indkomster Denne skatteindtægt på 1,8 mio. kr. består af provenuet fra dødsbobeskatning på 0,4 mio. kr. og andel af bruttoskat efter pgf. 48 E i kildeskatteloven (forskerskat m.v.) på 1,4 mio. kr. Grundskyld (ejendomsskatter) I lighed med udskrivningsprocenten for personskatterne har det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium fastsat, at grundskylden også skal opkræves med en differentieret promille på 7,0 mellem de to tidligere kommuner. I budget 2014 er grundskyldspromillen blevet harmoniseret på Værløseniveau, således at der nu opkræves en grundskyldspromille på 21,5 i Furesø Kommune samlet set. Furesø Kommune får i budget 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2011. Der er i 2014 budgetteret med et samlet provenu af grundskyld ekskl. produktionsjord på 252,9 mio. kr. Fordelingen er vist i nedenstående tabel 7.4. Tabel 7.4. Grundlag for beregning af grundskyldsprovenu. (mio. kr.) Grundværdi Promille Provenu Furesø 11.764,4 21,5 252,9 Derudover opkræves der grundskyld af produktionsjord, hvor der gælder særlige regler for beregningen, som er nærmere beskrevet under de specifikke bemærkninger på Økonomiudvalgets område. Det samlede provenu for grundskyld af produktionsjord er på 0,6 mio. kr. Til imødegåelse af klagesager på grund- og ejendomsværdierne, der var færdigbehandlet da budgettet blev vedtaget, er i 2014 afsat et rammebeløb på 1,5 mio. kr. Grundværdierne er i budgetoverslagsårene 2014 2016 fremskrevet med KL s skøn på udviklingen i grundværdierne. Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Promillen for opkrævning af dækningsafgift for forretningsejendomme er i 2014 sænket fra 9,5 promille til 8,5 promille. Det samlede provenue fra dækningsafgifter betrår af tre dele. Størstedelen af provenuet kommer fra dækningsafgifterne af forskelsværdien for forretningsejendomme svarende til et provenu på 17,0 mio. kr. Promillen på forskelsværdien på offentlige ejendomme udgør 8,75 promille og provenuet heraf udgør 1,8 mio. kr. i 2014. Endeligt er promillen på offentlige ejendommes grundværdier på 10,75. Dækningsafgifterne af disse ejendomme udgør i 2014 0,9 mio. kr. Det samlede provenu fra dækningsafgifter udgør derfor 19,7 mio. kr. i 2014. 29

Udligning og generelle tilskud Udligning og generelle tilskud Tilskuds- og udligningssystemet består af: Landsudligning - udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter Hovedstadsudligning - udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter Bloktilskud (statstilskud) - fordeles efter indbyggertal Tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner Særlige tilskuds- og udligningsordninger o Beskæftigelsestilskud o Skattepulje for 2013 o Skattepulje for 2014 o Tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer - Særtilskud o Tilskud til et generelt løft af ældreplejen og styrket kvalitet i ældreplejen o Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud o Udligning af selskabsskat o Tilskud til indfasning af folkeskolereformen o Udligning vedr. udlændinge o Pulje til kommuner med mange borgere i socialt udsatte boligområder I det følgende beskrives udligningen og de generelle tilskud for Furesø Kommune. I totalbudgettet fremgår det, at udligningen og de generelle tilskud i alt udgør en indtægt på 32,2 mio. kr. i 2014. Dette er en konsekvens af, at kommunen modtager 326,2 mio. kr. i tilskud og udligning, mens den bidrager med 294,0 mio. kr. i 2014. Under de specifikke bemærkninger for Økonomiudvalget fremgår en mere detaljeret beskrivelse af budgettet for tilskud og udligning. Som nævnt modtager Furesø Kommune i 2014 et særtilskud på 64,9 mio. kr. og en skattekompensation på 38,0 mio. kr. vedr. skattenedsættelsen i 2013 samt 18,6 mio. kr. vedr. nedsættelsen i 2014, som indgår under tilskud og udligning. Ses der bort fra disse tilskud, der tilsammen giver kommunen en indtægt på 121,6 mio. kr. ville kommunen være bidragsyder til tilskuds- og udligningsordningerne med 110,1 mio. kr. 30

Figur 7.2. Indtægter vedr. tilskud og udligning i 2014. Figur 7.3. Udgifter vedr. tilskud og udligning i 2014 31

Udligning I udligningssystemet opgøres det, om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Nettoudligningen omfatter således både beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Et strukturelt overskud eller underskud viser, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Har en kommune et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud og omvendt ved et overskud. Tilsvarende gælder for hovedstadsudligningen dog med 27 pct. Furesø Kommune bidrager i 2014 med 277,5 mio. kr. til disse to udligningsordninger. I beregningen af landsudligning og hovedstadsudligning anvendes den alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur befolkningen i kommunen har. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Dermed er beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene meget følsom over for ændringer i befolkningstallet og befolkningssammensætning samt prognosen for skatteindtægterne. Korrektion vedrørende overudligning Overudligningen er en slags udligningsloft. Det indebærer, at en kommune højst kan aflevere 92 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget til de kommunale udligningsordninger. Furesø Kommune bidrager i 2014 med 4,6 mio. kr. til denne udligningspulje. Statstilskud (Bloktilskud). Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne fordelt efter indbyggertal. Af det samlede bloktilskud, er 3,0 mia. gjort betinget af, at kommunerne samlet set overholder det niveau for serviceudgifterne der er aftalt mellem Staten og KL i aftalen om kommunernes økonomi for 2014. Furesø Kommunes befolkning udgør ca. 0,68 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Kommunen modtager et samlet statstilskud i 2014 på 122,4 mio. kr. Udligning vedr. selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat indgår i udligningen, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittets udlignes. Provenu af selskabsskat vedr. indkomståret 2011, som indgår i budget 2014, er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Furesø Kommune er i 2014 bidragsmodtager fra ordningen og modtager et tilskud på 7,2 mio. kr., idet Furesø Kommunes indtægter fra selskabsskat er lavere end landsgennemsnit. Udligning vedrørende udlændinge I denne ordning udlignes kommunernes gennemsnitlige merudgifter vedrørende udlændinge i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter mv. Ordningen finansieres ved, at alle kommuner også de der får tilskud yder et bidrag. Bidraget opgøres ud fra kommunens beskatningsgrundlag. Kommuner med mange udlændinge vil således samlet få et tilskud, som overstiger kommunens bidrag (nettotilskud), mens kommuner med få udlændinge samlet vil yde et bidrag. Furesø Kommune modtager netto 3,5 mio. kr. i 2014. Særtilskud Der ydes tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. I henhold til Sammenlægningsaftalen modtager Furesø Kommune 50 mio. kr. årligt frem til 2021. Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i Hovedstadsområdet. Tilskuddet udgør i 2014 64,9 mio. kr. Samtidig bidrager Furesø Kommune til ordningen i 2014 med et tilsvar på 4,7 mio. kr. Til- 32

skudspuljen finansieres af kommunerne i Hovedstadsområdet, med et bidrag der opkræves fordelt efter indbyggertal. Derudover er der fra 2014 oprettet en tilskudspulje på 400 mio. kr. til kommuner som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Furesø Kommune modtager ikke tilskud fra puljen men bidrager med et tilsvar på 2,8 mio. kr. Udviklingsbidrag sundhedsvæsenet Udviklingsbidraget er kommunernes medfinansiering af de regionale opgaver på udviklingsområdet. Hver kommune yder et udviklingsbidrag på 100 kr. pr. indbygger i 2003-niveau til regionerne. Furesø Kommune skal i 2014 bidrage med 125 kr. pr. indbygger til regionerne svarende til i alt 4,8 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet er en konsekvens af jobcenterreformen, hvor kommunerne fra 1. august 2009 overtog det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Tilskuddet skal benyttes til finansiering af den del af de forsikrede ledige som tidligere var under staten - enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Tilskuddet dækker både ydelsen og den aktive indsats, dvs. kommunes nettodriftsudgifter til de forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet består af 2 elementer henholdsvis et grundtilskud samt et merudgiftsbehov. Disse udgifter er omfattet af budgetgarantien, således at udgifterne for kommunerne samlet set passer, når efterreguleringen er gjort op. Beskæftigelsestilskuddet, der i 2014 er på 55,5 mio. kr., vil blive midtvejsreguleret i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015. Der gennemføres endvidere en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, når de kommunale regnskaber for 2013 foreligger. Dette sikrer, at kommunerne under ét kompenseres for de faktiske udgifter. Den endelige beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2012 betyder fx, at kommunen skal tilbagebetale 5,9 mio. kr. i 2013 som følge af midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2013, samt efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2012. Skattepulje I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014, blev der, ligesom i aftalen for 2013, afsat en pulje på 250 mio. kr., som kompenserer kommuner der sænker skatten i 2014 for tab af provenu. Furesø Kommune har sænket både skat på indkomst samt grundskylds- og dækningsafgiftspromillen i 2014. Der er derfor i budgettet indregnet et tilskud fra puljen som følge af dette svarende til 39,7 mio. kr. som kompenserer kommunes tab af provenu fra skatter. Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 25. november 2013 udmeldt kompensation vedr. nedsættelse af skat til kommunerne. Idet kommunerne har sænket skatten med mere end 250 mio. kr. samlet set, vil de kommuner der har et provenutab på mere end 15,0 mio. kr. modtage en kompensation der er mindre end 75 % af det samlede provenutab. Furesø Kommunes andel af kompensationen udgør 18,6 mio. kr. i 2014 faldende til 12,4 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 6,4 mio. kr. i 2017. Resten af provenutabet op til de 75 % finansieres af kommunekassen jf. budgetaftalen. Tilskud på ældreområdet Staten yder et samlet tilskud på 1.680 mio. kr. til et generelt løft af ældreplejen. Tilskuddet fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Furesø Kommunes andel af det samlede tilskud udgør 11,6 mio. kr. i 2014. 33