Indberetningsskabelon

Indledning Indberetningsskabelon SIRI har udarbejdet denne indberetningsskabelon med tilhørende vejledning for at understøtte kommunernes tilsyn med danskuddannelserne. Det er frivilligt for kommunerne at anvende skabelonen, men det anbefales for at sikre, at alle nødvendige områder i tilsynet berøres. Skabelonen er opdelt i fire dele: 1. Den samlede vurdering af tilsynet 2. Det pædagogiske tilsyn. 3. Det administrative tilsyn. 4. Det økonomiske tilsyn. Hver del er yderligere opdelt i forskellige fokusområder. Der skal kun indberettes for de fokusområder, hvor der er ført tilsyn. Den samlede indberetning i skemaet skal have et omfang på estimeret 10-15 sider. Der er imidlertid mulighed for at vedlægge bilag, og det anbefales, hvis der er fokuspunkter, der overstiger en halv side. Hvis kommunen har flere forskellige udbydere, indsendes en rapport for hver udbyder. Har en udbyder flere forskellige afdelinger, redegøres der for det samlede tilsyn med afdelingerne i én rapport. Hvis en kommune har skiftet udbyder i løbet af en tilsynsperiode, angives det løbende tilsyn med de to udbydere i én rapport, hvis det er muligt. Det skal tydeligt fremgå hvilken udbyder, de enkelte tilsynsaktiviteter handler om. Vi benytter begreberne generelle mål og lokale mål i skabelonen. De generelle mål henviser til love, bekendtgørelser, regler og vejledninger indenfor danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., imens de lokale mål henviser til kommunens lokale udviklingsaktiviteter, pejlemærker og visioner for danskuddannelserne. Personoplysninger Personoplysninger i indberetningen Rapporten på hjemmesiden Der bedes om oplysninger om de tilsynsførende i forbindelse med afrapporteringen. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) behandler disse oplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. Se mere her http://uim.dk/siri/behandling-af-personoplysninger Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) vil gerne dele tilsynsrapporten på SIRI s hjemmeside. Det er frivilligt for kommunerne og gøres udelukkende med henblik på videndeling. Angiv venligst herunder om der gives tilladelse til dette. De tilsynsførendes navne m.fl. vil ikke blive offentliggjort. Samlet vurdering af tilsynet Fokusområde Redegørelse

Oplysninger om udbyderen/udbyderne Angiv den eller de danskuddannelsestilbud, som kommunen har indgået driftsaftale med og derfor ført tilsyn med. Angiv herunder, om udbyderen er kommunal eller privat, samt om kommunen har skiftet udbyder inden for den toårige tilsynsperiode. Hvis der er skiftet udbyder angives tidspunktet. Udbyderen af danskuddannelsestilbud er Haderslev Sprogcenter. Haderslev Sprogcenter er en kommunal udbyder. Haderslev Sprogcenter har stået for danskuddannelsestilbud i hele tilsynsperioden og i Haderslev Kommune siden 1999. Haderslev Sprogcenter har adresse på Bygnaf 14, 6100 Haderslev. Deres hjemmesider er http://www.haderslevsprogcenter.dk/ De tilsynsførende Se punkt 2.6 i vejledningen Redegør for de tilsynsførende, der har været involveret i tilsynet, herunder i hvilket omfang, der har været anvendt personale med pædagogisk kompetence i dansk som andetsprog for voksne i opfølgning og vurdering af undervisningens kvalitet Administrativt tilsyn har bestået af møder hvert kvartal mellem konsulent Jens Poulsen, konsulent Peter Poulsgaard og Haderslev Sprogcenter Økonomisk tilsyn har bestået af løbende samarbejdsmøder med Haderslev Kommunes centrale økonomiafdeling ved Økonomisk konsulent Jonny Winkel Clausen. Det pædagogiske tilsyn har ført af Julia Keller er uddannet MA i dansk som andetsprog fra Aarhus Universitet. Hun har arbejdet som underviser i dansk som andetsprog i 10 år og er ansat på Give-Grindsted Uddannelsescenter, hvor hun er afdelingsleder for GGUCs sprogskole i Billund. Siden 2015 har Julia Keller været kursusleder og oplægsholder i DPUs efteruddannelse. Tilrettelæggelse af det løbende tilsyn Se punkt 2.3 i vejledningen Redegør for hvordan det samlede tilsyn er tilrettelagt løbende. Vedlæg i den forbindelse gerne årshjul eller anden relevant dokumentation, der angiver de løbende aktiviteter. Det samlede tilsyn har været koordineret af konsulent Jens Poulsen og konsulent Peter Poulsgaard. I forbindelse med tilrettelæggelse af det løbende tilsyn har det også været med i overvejelserne at Haderslev Sprogcenter er meget veldrevet. Tilgangen til tilsynsopgaven har været, at den skulle være dialogbaseret og samarbejdsorienteret med fokus på at Sprogcentret skulle gavne af tilsynet. Der har været afholdt opstartsmøde mellem de tilsynsførende og Sprogcentret for at sætte rammen for tilsynet og samarbejdet. Det administrative tilsyn Det administrative tilsyn har i tilsynsperioden været genført via kvartalvise samarbejdsmøder mellem konsulent Jens Poulsen, konsulent Peter Poulsgaard og Sprogcentret. På møderne drøftes alle aspekter af herunder procedurer, fravær, klager, samarbejdsprojekter, aktuelle begivenheder og struktur i forhold til praktikker mv. Det økonomiske tilsyn Der er løbende økonomisk tilsyn på Sprogcentret, som varetages af Haderslev Kommunes centrale økonomiafdeling. Der har været møde hver måned.

Det pædagogiske tilsyn Det pædagogiske tilsyn er varetaget af Give-Grindsted Uddannelsescenter, ved Julia Keller. Tilsynsrapporten er sammenskrevet af: Konsulent Jens Poulsen, Haderslev kommune, Arbejdsmarked, Projekt og Styring Konsulent Peter Poulsgaard, Haderslev kommune, Arbejdsmarked, Projekt og Styring Tilsynets samlede vurdering Angiv tilsynets samlede vurdering af kvaliteten af kommunens danskuddannelsestilbud på baggrund af det førte tilsyn. Vurderingen skal baseres på resultaterne af det samlede økonomiske, administrative og pædagogiske tilsyn. Hvis kommunen har udarbejdet en handleplan på baggrund af tilsynet beskrives denne også kort. Den overordnede vurdering af tilsynet er at det har været tilfredsstillende. Den dialogbaseret og samarbejdsorienteret tilgang til samarbejdet om tilsynet har været medvirkende til et positivt samarbejde. Tilgangen har været til gavn for Sprogcentret og så Sprogcentret sikkert kan udvikle sin kvalitet. På baggrund af det administrative, det økonomiske og det pædagogiske tilsyn vurderes det, at Haderslev Sprogcenter leverer en god og tilfredsstillende kvalitet, som borgerne trygt kan benytte. Pædagogisk tilsyn Fokusområde Redegørelse Dokumentation Hvordan er det pædagogiske tilsyn overordnet set ført? Se kap.5, særligt afsnit 5.3-5.3.10 i vejledningen GGUC-konsulenterne har i januar 2020 indgået en aftale med Haderslev Kommune om at gennemføre et løbende pædagogisk tilsyn med Haderslev Sprogcenter, jf. Lov om Danskuddannelse til voksne udlændige m.fl. Tilsynet er baseret på principperne for et dialogbaseret kvalitetstilsyn med særligt fokus på kvalitet og udvikling af undervisningen. Fra januar til november 2020 blev der afholdt 5 pædagogiske tilsynsdage. Der blev ført tilsyn med selve undervisningen, herunder faglighed og metode i undervisningen, for at sikre, at Haderslev Sprogcenter leverer en undervisning, som er tilrettelagt fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme kursistens beskæftigelse og uddannelse. Tilsynet omfattede derudover tilsyn med visitation og modultest samt møder med undervisere og ledelsen med hensigt på at udfolde centrale elementer af den pædagogiske praksis samt indsamling og diskussion af statistiske data for at følge op på kursisternes progression, fravær og prøvekarakterer. Dokumentstudier blev også inddraget i tilsynet. Tilsynsførende gør opmærksom på, at det pædagogiske tilsyn giver et øjebliksbillede baseret på samtaler, observationer og statistiske data, men ikke nogen garanti for, at alle forhold til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige og kommunale krav. Tilsynet blev ført tematisk med udgangspunkt i enkelte udviklingsområder (ordforrådstilegnelse og sproglig stilladsering), som Haderslev Kommune i fællesskab med Sprogcentret havde valgt. Derudover følger tilsynet op på SIRIs anbefalinger i forbindelse med tilsynsrapporten fra 2018. Tilsynsførende har de formelle kompetencer i forhold til dansk som andetsprog.

Udbyders danskuddannelsestilbud og profil Se punkt 5.1. i vejledningen Udbyderens målgruppe Beskriv kort udbyderens/udbydernes samlede tilbud, herunder danskuddannelse, brancherettede tilbud, virksomhedsforlagt undervisning og tilbud til kursister med særlige behov. Samarbejdspartner, som fx virksomheder og/eller uddannelsesinstitutioner kan også beskrives her1. Haderslev Sprogcenter tilbyder danskundervisning på alle 3 danskuddannelser, både om dagen og om aftenen. Derudover samarbejder centret med forskellige lokale offentlige og private virksomheder, herunder Haderslev Erhvervsråd, som fungerer som bindeled mellem virksomhederne og Sprogcentret. Haderslev Sprogcenter har et tæt samarbejde med Jobcentret og tilbyder særlige undervisningsforløb for virksomheder gennem projektet Jobvejen. På Jobvejen underviser lærerne i Jobnet, CV-opdatering og jobmuligheder samt jobsøgning og skrivning af ansøgninger til specifikke jobs. Der tilbydes ydermere virksomhedsforlagt undervisning med henblik på at fastholde kursister i et praktikforløb, der kan føre til ordinær beskæftigelse. Her undervises der i branchespecifikt ordforråd og pausesnak. Der har også været et samarbejde med STU Haderslev, hvor sprogcentret underviste en elev for at støtte ham igennem STU-forløbet. I 2019 tilbød sprogcentret projekterne Godt på Vej og Hold Fast, som var særligt tilrettelagte forløb for sårbare kursister. Begge projekter udløb i juli 2019. Pt. er der en kursist med særlige behov, som modtager eneundervisning 2 gange om ugen. Ud over klasseundervisningen tilbydes der pt. 5 fjernundervisningshold, som er målrettet den højtuddannede kursistgruppe (studieprøven og PD3) herunder dog også et onlinehold for DU2-kursister, som ikke har mulighed for at møde i skolen. Onlinetilbuddet er også en mulighed for kursister, der er på barsel. Haderslev Sprogcenter arbejder sammen med UC Syd, som udbyder den internationale læreruddannelse. UC Syds studerende tager deres danskuddannelse på sprogcentret. Der er ydermere et samarbejde med UC Plus omkring de afsluttende danskprøver. Haderslev Sprogcenter benytter sig også af et netværk af frivillige, som kommer og hjælper til i studiecentret. Andre lokale samarbejdspartnere: X-Yachts Haderslev Landbrugsforening Ristorante Fraternelli Sønderjyske (det lokale fodboldhold) Angiv antallet af kursister, kursisttyper (I-kursister og S-kursister), samt fordeling på danskuddannelser Danskuddannelse 2019 I-kursister 2019 S-kursister 2020 I-kursister 1 98 0 63 2 2 152 104 103 107 3 32 113 20 96 2020 S-kursister 1 Der skal ikke medtages oplysninger om udbyders evt. FVU-tilbud, da tilsyn med dette ikke hører under kommunernes tilsynsforpligtelse med danskuddannelserne.

Undervisningens fleksibilitet Se punkt 5.1.1 i vejledningen Undervisningens omfang Se punkt 5.1.3 i vejledningen Kursistgruppen på Haderslev Sprogcenter består af et højt antal I1-kursister i forhold til andre sprogcentre. Sammenlignet med landsgennemsnittet består Haderslev Sprogcenters DU1 kursistgruppe af 83,9 % I1-kursister (64,9% på landsplan). På DU2 udgør I1 kursisterne 37,4% (23,6% på landsplan) og på DU3 7,7 % (2,9% på landsplan). Tilsynet med undervisningens fleksibilitet er baseret på interviews med undervisere og ledelsen. Danskuddannelsen er organiseret med både dag- og aftenundervisning, og der oprettes løbende særligt tilrettelagte undervisningstilbud efter behov. Der er derudover tilbud om fjernundervisning, studiecenter og blended learning, hvor kursisterne kan kombinere holdundervisning med e-learning og selvstudie. Det åbne studiecenter kan bruges til at fordybe sig i lektier og selvstudie samt til forberedelse til tests og prøver. Studiecentret er også åbent for nyankommne udlændige, som ikke har modtaget deres cpr.nr. endnu, og giver dem mulighed for at hurtigt komme i gang med at tilegne sig dansk. Efter nedlukningen af samfundet i forbindelse med Covid-19 har Haderslev Sprogcentret haft særligt fokus på at optimere den digitale platform for læring. Google classrooms bruges nu som fælles platform til afleveringer, rettelser og deling af materialer samt som kommunikationsplatform mellem undervisere og kursister. Platformen giver også kursisterne mulighed for at efterbearbejde undervisningsstof, hvis ikke de har været til stede i undervisningen. DU 1 kursister oplæres i at bruge Google classroom-appen på deres mobiltelefoner til lytteøvelser, videoer og aflevering af opgaver. På DU 3 og studieprøven er der nu mere fokus på lærerstyret videoundervisning i grupper. Det er tilsynets vurdering at kursisterne på Haderslev Sprogcenter har gode muligheder for at modtage undervisning uden for arbejdstiden og i overensstemmelse med deres personlige behov. Hvis der er ført tilsyn med undervisningens omfang, angiv da: 1) Hvilke metoder, der er anvendt, som fx uformelt tilsyn på møder, dokumentstudier, stikprøver mv. 2) Hvor mange timers undervisning, der udbydes på de tre danskuddannelser, samt hvilke forskellige elementer undervisningen består af. 3) Tilsynets vurdering af, om omfanget lever op til de generelle og lokale mål. Tilsynet med undervisningens omfang bygger på interviews med ledelsen samt undervisningsobservationer og gennemgang af skolens skema. DU1: 13 daglektioner (8:15-10:40/11:20-13:45) eller 6 aftenlektioner (17:30-19:55) DU2: 13 daglektioner (8:15-10:40/11:20-13:45) eller 6 aftenlektioner (17:30-19:55) DU3: 12 daglektioner (8:15-10:40/11:20-12:50) eller 6 aftenlektioner (17:30-19:55) Onlineundervisning: 6 aftenlektioner Undervisningen består typisk af beskæftigelsesrettede emmer, og der arbejdes med 4 delkompetencer, dvs. lytning, læsning, skrivning og mundtlighed. Test- og eksamenstræning og individuel feedback på opgaver samt personlig vejledning er også en del af undervisningen. Ud over de skemalagte undervisningslektioner har kursisterne hjemmeopgaver. Omfanget er forskelligt fra hold til hold. Der er også mulighed for at deltage i studiecenter.

Fremmøde og fravær Se punkt 5.3.6 i vejledningen Tilsyn med fremmøde og fravær Se punkt 5.3.6 i vejledningen Gennemførselshastighed Tilsynsførende vurderer, at tilbuddet gør det muligt for I-kursisterne at gennemføre deres danskuddannelse inden for 5 år (jf. 2 e, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.) og for S-kursister inden for 3,5 år (jf. 2 f, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.). Angiv fraværsprocenten på alle tre danskuddannelser. Uddannelse Fravær, landsgennemsnit (2019) i procent Fravær, udbyders gennemsnit (2019) Fravær, udbyders gennemsnit (2020) DU1 36,1 35,1 39,58 DU2 36,2 38,0 31,52 DU3 33,4 38,4 30,89 På DU2 og DU3 er fraværsprocenten i 2019 ret høj. Det kan der være forskellige årsager til. For S-kursister kan det være sæsonbetonede arbejdsbelastninger, som gør at kursisterne til tider ikke kan deltage i undervisningen. Der peges også på en ikke altid konsekvent sanktionering eller lange behandlingstider ved I-kursister. Derudover er andelen af I1-kursister på alle danskuddannelser markant højere end på landsgennemsnittet, og I1-kursistgruppen er ofte mere belastet og mindre ressourcestærk end andre grupper. Til sammenligning opstilles fraværstallene for 1.-3. kvartal i 2020, hvor der ses en tydelig forbedring i fremmødet på DU2 og DU3. Tallene er selvfølgelig påvirkede af Covid-19 nedlukningen i foråret, men tyder på, at tidligere nævnte fokus på at bruge Google classrooms som digital platform, har en positiv indvirkning på DU2 og DU3 kursisternes mulighed for at deltage i undervisningen. Haderslev Sprogcenter er i løbende kontakt med jobcentret omkring fravær. Der er indført en fast procedure, hvor kursisten ved fravær skal kontakte en administrativ medarbejder, der registrerer fraværet i Ludus. Medarbejderen trækker et regneark og tjekker dette for fejl og misforståelser sammen med underviseren. Regnearket for den foregående dag sendes derefter dagligt til Jobcentret. En gang om måneden gennemgås fraværsstatistikkerne, for at se om der er kursister med særlig høje fraværsprocenter. Hvis dette er tilfældet kontaktes sagsbehandleren for at sikre, at der reageres på fraværet. Hvis der er ført tilsyn med fremmøde og fravær, angiv da: 1) Hvilke metoder der er anvendt, som fx dokumentstudier, stikprøver, uformelt tilsyn via møder eller andet. 2) Om der er opfølgning fra tidligere tilsyn. 3) Tilsynets vurdering af udbyders håndtering af fremmøde og fravær. Tilsynet med fravær føres løbende ved hjælp af faste nedskrevne procedurer og via møder og løbende kontakt mellem sprogcentret og kommunen. Derudover indsendes fraværslister en gang om måneden, hvorefter der indkaldes til møde med sagsbehandleren, hvis tallene viser et højt fravær for enkle kursister. Det er tilsynets vurdering at de faste procedurer samt samarbejdet med jobcenteret kan have en positiv effekt på kursisternes fremmøde. Angiv kursisternes gennemførselshastighed pr. danskuddannelse ( Tallene kan findes i Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. 2019 Bilagstabel C3). Uddyb gerne med informationer om gennemførselshastighed pr. modul (se vejledningens bilag 2). Gennemførselshastigheden betegner det

gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist før bestået modultest (der skelnes ikke mellem forskellige typer kursister). Uddannelse Landsgennemsnit (2019) Sprogcentrets gennemførselshastighed DU1 226 301 DU2 154 214 DU3 122 167 Se punkt 5.3.7 i vejledningen I forhold til landsgennemsnittet er kursisterne på Haderslev Sprogcenter meget længe om at gennemføre deres moduler på alle tre danskuddannelser. Dette har også været tilfældet ved sidste tilsyn i 2018. SIRI har derfor opfordret kommunen til at have særligt fokus på gennemførselshastighederne samt årsager hertil. Siden sidste tilsyn har sprogcentret arbejdet målrettet på at hjælpe kursisterne hurtigere igennem modulerne. Der er udarbejdet faste testdatoer med udgangspunkt i gennemførselshastigheden for landsgennemsnittet. Derudover er der udarbejdet særlige procedurer for kursister med langsom progression: Hvis kursisten har modtaget et bestemt antal undervisningslektioner indstilles han/hun til test. Dumper kursisten, skal han/hende gentestes kort efter. Kursisten kan gentestes 3 gange, hvor særlige vilkår som forlænget tid eller opdeling i del-test skal være forsøgt. Hvis kursisten ikke består, fortages der et DU-skifte eller en ansøgning om fritagelse af modultesten eller dele af den for DU1- kursister. I forhold til 2017, hvor det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist før bestået modultest var 371 for DU1, 256 for DU2 og 169 for DU3, er der dog sket en positiv udvikling. Som en del af tilsynet var det oprindeligt planlagt at sammenholde tallene fra 2020 med tallene fra 2019 for at se om den positive udvikling er vedvarende, men da der i forbindelse med nedlukningen af samfundet blev indført særlige tiltag, som fx muligheden for forlængelse af et modul, er tallene for 2020 ikke er egnet til en sammenligning. Et andet tiltag er, at man på Haderslev Sprogcenter nu er mere opmærksom på visitationsprocessen. Før i tiden fyldte I1-kusister en del i DU3 statistikken, da man visiterede til DU3, hvis en kursist havde en høj uddannelse hjemmefra og kunne tale et fremmedsprog. Man tog ikke i samme grad som i dag stilling til kursisternes læse-og skrivestrategier, grammatisk overblik, beskæftigelsesplaner- og muligheder samt andre generelle forudsætninger. Man prioriterede at hjælpe kursisten igennem en DU3 eller en DU2, selv om kursistens faglighed lå på vippen, hvis man vurderede at det ville kunne lade sig gøre. I dag visiteres der meget mere differentieret ved inddragelse af SIRIS nye indplacerings- og visitationsmateriale og de tilhørende indplaceringsopgaver. Ledelsen, den testansvarlige og visitatoren fortæller også, at man på Haderslev Sprogcenter indtil videre ikke havde en tradition for at gennemføre danskuddannelsesskifte og re-visitationer, hvis en kursist ikke kunne opfylde sproglige mål eller progressionen gik i stå. Dette er igangsat nu og vil i fremtiden forhåbentlig være med til at nedbringe de høje lektionsantal per modul. Tilsynsførende vurderer at de høje tal delvist er begrundet i kursistsammensætningen på Haderslev Sprogcenter med langt flere I1-kursister end på andre sprogcenter. Delvist er tallene begrundet i forhenværende uhensigtsmæssige procedurer omkring visitation og manglende omplacering, som sprogcentret er i gang med at rette op på. Derudover afspejler tallene også undervisernes holistiske syn på kursisternes læring og integration samt deres fokus på at ville give dem så meget som muligt med på vejen. Prøvekarakterer Udfyld tabellen nedenfor og beskriv kursisternes karaktergennemsnit for hver danskuddannelse.

Se punkt 5.3.8 i vejledningen Lærerkvalifikationer og kompetenceudvikling Lærerkvalifikationer Uddannelse Landsgennemsnit (2019) Sprogcentrets karaktergennemsnit DU1 6,1 6,0 DU2 6,3 6,8 DU3 6,4 7,3 Karaktergennemsnittet på DU1 og DU3 var også et af fokusområderne, som SIRI efter sidste tilsyn har bedt kommunen om at have særligt fokus på, da gennemsnittet på Haderslev Sprogcenter afveg markant fra landsgennemsnittet i 2017. Her er der sket en positiv udvikling og tilsynsførende vurderer, at karaktergennemsnittet for 2019 er yderst tilfredsstillende. For at se, om udviklingen er vedvarende har vi som led af tilsynet trukket prøvekaraktererne for prøverne i juni/juli 2020 og kan konkludere, at den positive udvikling er vedvarende. Karaktergennemsnittet for sommerprøven 2020 ligger på 6,4 for DU1, 6,4 for DU2 og 7,1 på DU3. Derudover har Haderslev Sprogcenter, som tidligere nævnt, rettet op på visitationsprocessen for at sikre, at kursisterne ikke placeres for højt på danskuddannelsen. Dette synes at have bidraget til, at karaktergennemsnit på DU3 nu er meget højre end tidligere. Også i forhold til prøvekaraktererne skal det nævnes, at Haderslev Sprogcentrets kursistgruppe er en ret tung gruppe med et højt antal af I1 kursister på alle danskuddannelser På Haderslev sprogcenter er der, ud over ledelsen, ansat 15 medarbejdere på danskuddannelserne, 14 undervisere og en visitator/vejleder. Alle medarbejdere (samt ledelsen) har gennemført uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog. Se punkt 5.3.9 i vejledningen Lærerkvalifikationer og Kompetenceudvikling Se punkt 5.3.9 i vejledningen Undervisernes uddannelsesbeviser for gennemført uddannelse i dansk som andetsprog er elektronisk arkiverede i deres personalemapper. Tilsynsførende har taget stikprøver på tilfældige undervisere, hvor dokumentation for gennemført uddannelse kunne fremvises. I tilsynsperioden har underviserne deltaget i en del forskellige kurser samt SIRI s kvalitetssikrende seminarer og konferencer på test- og prøveområdet. Der blev afholdt tre DPU-efteruddannelseskurser for hele skolen: Ordforrådstilegnelse i teori og praksis hvorfor og hvordan? Stilladsering af skrivning Løbende indtag en pædagogisk udfordring To undervisere har deltaget i SIRIs modultestseminar og 5 undervisere har deltaget i Censor- og eksaminatorkurset og dertilhørende infomødet. I august 2020 blev der afholdt en pædagogisk dag omkring Edulife, og der følger en pædagogisk dag omkring Google Classrooms i november 2020. Disse pædagogiske dage skal ruste underviserne til at kunne tilbyde en mere fleksibel online-undervisning. 1 medarbejder er desuden tilmeldt årets lærerkonference IT og læring i Danskuddannelserne - hvorfor, hvordan og hvornår?

Overordnet vurdering af - lærerkvalifikationer og kompetenceudvikling Tilsynsførende vurderer, at underviserne på Haderslev Sprogcenter er velkvalificerede, og at efteruddannelses- og kompetenceudviklingen lever op til lovkravene. Tilsyn med undervisningen Pædagogisk tilsyn med den beskæftigelsesrettede danskundervisning Se punkt 5.3.1., 5.3.2, 5.3.3, og 5.3.4 i vejledningen Som nævnt tidligere har ordforrådstilegnelse og stilladsering været fokusemnerne for det pædagogiske tilsyn med undervisningen. Der blev ført tilsyn med undervisningen på alle tre danskuddannelser (både om dagen og aftenen) med fokus på, hvordan underviserne arbejdede med ordforrådstilegnelse og stilladsering i den beskæftigelsesrettede undervisning. Alle undervisere havde en beskæftigelsesrettet fokus i deres undervisning med masser af eksempler på et relevant beskæftigelsesrettet før-fagligt og fagligt ordforråd med forskellig sværhedsgrad og kompleksitet. På DU1 blev der bl.a. arbejdet med ordforråd i forhold til forskellige jobtitler og tilhørende arbejdsopgaver. På DU2 skulle kursisterne lære at skrive et CV og øve sig i det fagsprog, der passer til genren. På DU3 blev regeringens udspil til tidlig pension diskuteret, og der blev arbejdet med fagtermer omkring pensionsopsparing, ATP osv. Et varieret ordforråd er en forudsætning for at kunne begå sig på et nyt sprog, og derfor er det vigtigt, at underviserne støtter kursisterne i deres ordforrådstilegnelse. Tilsynsførende har under observationerne med udgangspunkt i teorier om leksikal kompetence haft fokus på, hvilke strategier og metoder der arbejdes med i praksis. Underviserne på Haderslev Sprogcenter arbejder bevidst med ordforrådstilegnelse og benytter sig af mangfoldige metoder til at understøtte kursisternes sprogindlæring. På alle tre danskuddannelser har underviserne været meget opmærksomme på at repetere godt og grundigt, hvilket er en afgørende faktor for at kursisterne kan opnå en dybdelæring. Der blev arbejdet med brainstorm og mindmaps, som er gode redskaber til at aktivere kursisternes forforståelse og giver dem mulighed for at kategorisere nye ord i semantiske netværk. Nyerhvervede ord blev noteret ned og brugt som eksempler i forskellige sætninger. Når kursisterne bruger nye ord i egne sætninger fremmer dette ikke kun forståelsen, men også hukommelsen. Nye ord huskes nemlig bedst, når de bruges i relevante kontekster, som kan forbindes med personlige oplevelser eller følelser. Ofte gav underviserne også kursisterne synonymer og antonymer, hvilket tydeligt fremmede forståelsen af de nye ord (fx: En leder, det er det samme som en chef etc.). Tilsynsførende vurderer, at underviserne arbejder målrettet, bevidst og kompetent med gode strategier og metoder, men anbefaler, at der arbejdes mere med kommunikative øvelser. Et bredt og dybdegående kendskab til et ord kræver nemlig, at ordet kan anvendes i mange forskellige kommunikative kontekster, og kommunikation er ikke kun målet, men kommunikative aktiviteter skal forstås som selve midlet hvorigennem sproget læres. Under observationerne foregik undervisningen dog mest som lærerstyret tavle-undervisning, og det kommunikative aspekt var begrænset (undtagen på DU3). Det skal selvfølgelig nævnes, at observationerne kun dækker et øjebliksbillede, og at omstændighederne pga. Covid-19 også sætter en del begrænsninger for lærernes praksis (især når nogle af lokalerne er små). Lærerne fortæller faktisk i et efterfølgende interview, at retningslinjerne omkring COVID-19 gør det meget besværligt for dem at gennemføre en kommunikativ undervisning, og at de under normale omstændigheder arbejder meget mere med forskellige kommunikative øvelser ift. ordforrådstilegnelse.

Stilladseringsbegrebet tager udgangspunkt i teorien om, at sprogindlæring foregår i interaktion med andre, og at kursisterne sættes i stand til at løse sproglige problemer, hvis de får hjælp af en ekspert (underviseren eller en anden kursist), som bygger et sprogligt stillads. Med dette stillads kan kursisterne udtrykke sig på en måde, som de ikke ville være i stand til alene. Tilsynsførende har under observationerne haft fokus på, hvordan underviserne på Haderslev Sprogcenter stilladserer kursisterne. På DU1 og DU2 var undervisningen baseret på et undervisningsmateriale, mens undervisningen på DU3 var mere frit tilrettelagt. DU3-undervisningen var baseret på en diskussion af et aktuelt politisk emne. Alt viden blev indhentet via diverse, autentiske websider. Det var mest kursisterne der talte, mens underviseren guidede dem igennem diskursen og hjalp dem på vej, hvis de ikke selv kunne komme videre. Kursisterne syntes at være vant til at bruge hinanden til at hjælpe sig, og de var gode til at stilladsere hinanden. De henvendte sig til hinanden for at sammenligne deres svar og diskutere eventuelle uenigheder. Underviseren stillede opgaver, der var meningsbaserede, og hvor det sproglige fokus ikke så meget var på formen, men i stedet på indholdet. Dette gjorde diskursen mere naturligt og mindre institutionel, som medførte, at kursisterne involverede sig mere i samtalen og selv tog ansvar for at strukturere den. Diskursen på DU1 og DU2 var mere lærerstyret, hvilket selvfølgeligt også hænger sammen med, at kursisterne har et mere begrænset sprog end på DU3. Strukturen var oftest en struktur, hvor underviseren initierede, kursisterne svarede og underviseren gav feedback. Denne struktur kan have en stilladserende effekt, der kan gøre det nemmere for kursisterne at kommunikere, da læreren i denne struktur guider dem igennem samtalen og minimerer muligheden for at kommunikationen bryder sammen. Derudover kan spørgsmål også lette kursisternes muligheder for at kommunikere, da en del af svaret ofte allerede er inkorporeret i spørgsmålet. På den anden side kan strukturen også hæmme sprogudviklingen, da det sproglige output bliver begrænset. Stilladsering kan også forgå ved at underviseren aktivt inddrager flere sprog i undervisningen. Det gjorde en DU1 underviser, da en kursist skulle fortælle om en lille tekst, de lige havde lyttet til i klassen. Kursisten havde svært ved at danne korrekte sætninger med både subjekt og verbal. I stedet sagde han: Sidder og spiser sammen. Underviseren spurgte flere gange, hvem der sidder og spiser, men det forstod kursisten ikke. Men da underviseren siger hvem på arabisk, forstår kursisten og kan danne en grammatisk korrekt hovedsætning. Også når det gælder de strukturelle dele af sproget, er det en rigtig god idé at inddrage kursisternes metasproglige viden. Grammatiske funktioner, lige som verbernes tider, har nemlig en funktion, som kursisterne kan genkende fra deres modersmål, og denne viden kan overføres til et nyt sprog. På et andet DU1-hold skulle kursisterne arbejde med at bøje substantiver i ental og flertal. Dette var tydeligvis noget, som kursisterne ikke forstod. Her kunne underviseren med fordel have brugt kursisternes modersmål og metasproglige viden ved at lade dem oversætte substantivet og trække på deres viden om grammatiske strukturer på deres modersmål. Tilsynsførende vurderer, at den beskæftigelsesrettede undervisning på Haderslev Sprogcenter har en god kvalitet. Underviserne er uddannede i og erfarne med at arbejde med ordforrådstilegnelse inden for specifikke brancheområder. Ud over bogmaterialer arbejdes der med forskellige virksomheders materialer, websider mv. Underviserne tager udgangspunkt i den enkelte kursists behov og livssituation, begrænsninger, mål og fremtidsdrømme. Der er en god og tryk stemning på holdene, og kursisterne fortæller, at de godt kan lide at gå i skole og synes at de lærer meget. Skrivning af CV og jobansøgninger er en naturlig del af danskuddannelsen.

Tilsyn med visitation, test og prøver. Se punkt 5.3.7., 5.3.8., 5.3.10., Der er blevet ført tilsyn med visitation, indplacering og modultest med fokus på at sikre at såvel visitation, indplacering og modultestning foregår i overensstemmelse med gældende lov, bekendtgørelser og vejledning. Tilsynet af modultest omfattede observation af en modultest samt et efterfølgende interview med en testansvarlig. På Haderslev Sprogcenter er der to testansvarlige, der regelmæssig deltager i de årlige modultestkonferencer. Fokuspunkterne for tilsynet var: Sikkerhed i forhold til at forhindre, at testmaterialet er utilgængeligt for uvedkommende Selve afholdelsen af testen Procedurer efter test Evt. gentestning Det nye testmateriale 1/10/2020 Tilsynet vurderer, at afholdelsen af modultest generelt er i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Tilsynet med visitation og indplacering på danskuddannelserne omfattede stikprøver af 5 indplaceringssager og et interview med visitatoren via en interviewguide (se bilag 1). Det var desværre ikke muligt at tilse en visitation. I april 2018 førte SIRI et statslig tilsyn med visitation og indplacering hos Haderslev Sprogcenter. Tilsynet vurderede, at Sprogcentrets visitations- og indplaceringspraksiser ikke overholder gældende love og retningslinjer for området. Haderslev Sprogcenter blev i den forbindelse opfordret til at igangsætte et fagligt udviklingsarbejde på området, hvilket siden er gjort. Kritikpunkterne var mange og dækkede over manglende afdækning af kursisternes generelle forudsætninger, herunder private forhold, samt manglende dokumentation af disse, manglende afdækning af DU, job-og uddannelsesmål, manglende information om mødepligt og konsekvenser ved fravær samt manglende dokumentation for sproglig afdækning og dermed et utilstrækkeligt fagligt grundlag for at foretage en pædagogisk vurdering af den enkelte kursist. Under tilsynet blev der fulgt op på ovenstående kritikpunkter. Der er nu en nedskrevet procedure for visitationer og visitatoren gennemgår SIRIs visitationsskema med de nye kursister. Visitationen foregår på engelsk eller dansk, ved et manglende fællessprog tilkaldes en tolk eller en hjælper. På baggrund af interviewet og gennemgang af de 5 visitations- og indplaceringssager vurderer tilsynet, at afholdelsen af visitation og indplacering generelt er i overensstemmelse med gældende retningslinjer, og at der foretages tilstrækkelig afdækning af kursistens generelle og sproglige forudsætninger. Sprogcentret afdækker kursistens generelle og sproglige forudsætninger via SIRIs visitations- og indplaceringsmateriale samt inddragelsen af ministeriets modulindplaceringsmateriale fra 2007, hvis dette synes nødvendigt. Der spørges ind til personlige forhold, som kan være af betydning for danskuddannelsen. Der er udarbejdet et informationsark, hvori der informeres om mødepligt og konsekvenser ved fravær, og kursisterne orienteres også mundtligt om dette. Der anbefales at Sprogcentret fremadrettet er opmærksom på at re-visitere, hvis der ses en sproglig fossilering hos enkelte kursister. Ligeledes skal visitatoren sørge for ikke at indplacere kursister for højt på danskuddannelsen, men der, hvor der kan forventes den bedst mulige progression, baseret på en helhedsvurdering af både generelle og sproglige forudsætninger. Interviewguide (bilag 1)

Administrativt tilsyn Fokusområde Redegørelse Dokumentation Hvordan har det administrative tilsyn været ført Se kapitel 3 og punkt 5.3.6. i vejledningen Beskriv 1) Indholdet i det administrative tilsyn, herunder om der er ført tilsyn med andre områder end de områder, der fremgår af indberetningsskemaet. 2) Hvordan tilsynet er ført, herunder hvilke metoder, der har været anvendt i forbindelse hermed, fx inddragelse af data, dokumentstudier, stikprøver mv. (se punkt 2.5. i vejledningen for mere information om redskaber i tilsynet). I tilsynsperioden har det administrative tilsyn været gennemført via kvartalvis møder mellem konsulent Jens Poulsen, konsulent Peter Poulsgaard og Haderslev Sprogcenter. Disse samarbejdsmøder har været samarbejds- og dialogbaseret. På disse møder har mange forskellige emner været drøftet fra registrering af fravær, struktur i forhold praktikker, administrative procedurer og aftenundervisning til samarbejdsflader og projektsamarbejde. Rationelle og effektive sagsgange. Se kap 3 og punkt 3.2. og 3.3. i vejledningen Der er udarbejdet referat efter hvert møde. Referater er vedlagt. Hvis der er ført tilsyn med sagsgange mellem kommune og udbyder angiv da: 1) Tilsynets fokusområder i forhold til tilsynet med udbyderen/udbyderne og kommunens koordinering af sagsgange, fx ift. fravær, koordinering mellem kommunen og udbyderen om I- kursisters samlede tilbud. 2) Hvilke metoder der er anvendt i tilsynet, fx interview, stikprøver uformelt tilsyn på møder mv. På de kvartalsvise tilsynsmøder der været en dialog om sagsgangene og arbejdsgange. Der er blandt andet udført kontrol af udbyders håndtering af 1. Sikkerhed omkring Modultest/prøver (tilsynsmøde 10/10 2019 ) 2. Håndtering af arbejdsgange vedr. depositum og betaling (tilsynsmøde 17/12 2019) 3. Datasikkerhed (tilsynsmøde 24/6 2020 ) Den nærmere beskrivelse heraf fremgår af medsendte referater fra nævnte tilsynsmøder. Sprogcenteret har løbende møder med lederen af integrationsafdeling hvor der bl. a. sikres at der er god koordination mellem undervisningen på Sprogcenteret og de øvrige praktikker og andre aktiviteter som borgeren deltager i. Sprogcentret arbejder løbende med at rettet sagsgange og arbejdsgange til således at de bliver anset for rationelle og effektive.

Indberetning af fravær til kommunen Se punkt 3.2. i vejledningen Tilsyn med udbydernes interne administrative procedurer Se punkt 3.1. i vejledningen Relevant tilgængelig information Se punkt 5.2.5 i vejledningen Overordnet vurdering af det administrative tilsyn Hvis der er ført tilsyn med indberetning af fravær til kommunen angiv da: 1) Hvordan tilsynet er ført, fx via stikprøver, dokumentstudier, interview, som uformelt tilsyn på møder mv. 2) Tilsynets vurdering af, om udbyderen overholder gældende aftaler mv. om indberetning af data til kommunen. Sprogcentret procedure for indberetning af data til ministeriet er gennemgået på tilsynsmøde og der er fyldt op på efterfølgende møder. Indberetning og alle rettelse foretages via Ludus. Ludus er også det IT-system, hvor alle sprogcentrets oplysninger indberettes. Det er Tilsynet vurderer, at Haderslev Sprogcenter overholder alle gældende aftaler mv. om indberetning af data til kommunen. Hvis der er ført tilsyn med udbydernes interne administrative procedurer angiv da: 1) Tilsynets fokusområder i forhold til udbyderens/udbydernes interne administrative procedurer. Det kan fx være tilmelding til prøver, deltagerbetaling, depositum, administration af klippekort, sikkerhed i forhold til modultest og prøver eller andet relevant. 2) De metoder, der er anvendt i tilsynet, fx stikprøver, dokumentstudier, uformelt tilsyn på møder mv. Sprogcentrets interne administrative procedurer har været gennemgået. Der har været særlig fokus på IT-sikkerhed, GDPR og snyderi ved danskprøverne. Gennemgangen har ikke givet anledning til bekymring eller ændringer. Hvis der er ført tilsyn med tilgængeligheden af information om danskuddannelserne, betaling, tilmelding til test og prøver mv. angiv da: 1) Tilsynets fokusområder ift. om information er tilgængelig hos udbyderen, herunder fx information om undervisningsmuligheder, hold, depositum, deltagerbetaling og prøver. 2) De metoder, der har været anvendt i forbindelse hermed, fx observation, hjemmesidegranskning mv. Der har tilsynet kunne konstateres, at Haderslev Sprogcenter har tilgængelighed af information om danskuddannelserne, betaling, tilmelding til test og prøver. Alt er tilgængeligt på Sprogcentrets hjemmeside - http://www.haderslevsprogcenter.dk/dk/dk Det er desuden muligt at søge rådgivning om ovenstående ved personlig henvendelse eller telefonisk kontakt til Sprogcentret. Redegør for det administrative tilsyns samlede konklusioner og angiv eventuelle opfølgningspunkter og udviklingsmål: Den overordnede vurdering af det administrative tilsyn er at det har været tilfredsstillende.

Ved det administrative tilsyn er det konstateret at alle de fornødende administrative procedurer er til stede. Sprogcentret har fokus på vigtige områder, som IT-sikkerhed og GDPR, samt en sikker afvikling af eksamen/prøver. Tilsynet har ikke givet anledning til bekymring eller anbefalinger. Det at tilsynet har været samarbejds- og dialogorienteret skal skabt et positivt samarbejdsmiljø, som har gavnet Sprogcentret og har givet mulighed for fælles refleksioner. Økonomisk tilsyn Fokusområde Redegørelse Dokumentation Hvordan har det økonomiske Beskriv tilsyn været ført 1) Indholdet i det økonomiske tilsyn, herunder om der er ført tilsyn med andre områder end de områder, som fremgår af indberetningsskemaet. Se kap. 4 og punkt 4.1. i vejledningen 2) Hvordan tilsynet er ført, herunder hvilke metoder der er anvendt i det økonomiske tilsyn fx gennem dokumentstudier som kontrol af udbyderens regnskabsrevision, stikprøver, uformelt tilsyn på møder eller andet. Modultakster Se punkt 4.2. i vejledningen Der afholdes økonomimøder mindst en gang om måneden med afdelingen Økonomi & Løn og Sprogcentrets ledelse og administration. Man har fra 2018 lavet en rammemodel, hvor Sprogcentret får afregning for et gns. antal kursister pr. måned, hvilket har været et fint styringsværktøj for ledelsen på Sprogcentret, som løbende har kunnet se om afregningen fra rammemodellen har svaret til det gns. antal kursister pr. måned, eller om der har skullet tilpasses på primært lønudgifter. Fokus på økonomimøderne er opfølgning på Rammemodellen, gennemgang af Sprogcentrets driftsbudget i Nemøkonomi samt diverse sparring. Udover danskuddannelserne har Sprogcentret også ordblindeundervisning, FVU-undervisning, samt samarbejde med Jobcentrets Integrationsafdeling. Økonomien til dette drives særskilt fra økonomien til danskuddannelserne. Angiv modultakster og foretag en samlet vurdering af modultaksterne. Sammenlign evt. med udbydere i sammenlignelige kommuner. Uddannelse Landsgennemsnit (2019) Kommunens udbyder DU1 26.742 26.548 DU2 15.842 26.548 DU3 13.135 26.548 Modultaksten i Hadersev er højere på danskuddannelse 2 og 3, i forhold til landsgennemsnittet.

Hensigtsmæssig udnyttelse af offentlige ressourcer Se punkt 4.2. i vejledningen Overordnet vurdering af det økonomiske tilsyn Modultakterne er i Haderslev tilpasset de reele driftsudgifter til varetagelsen af undervisningen på danskuddannelserne. Vi er i Haderslev bekendt med at andre kommunale Sprogcentre har store merforbrug, og private udbydere af danskuddanelserne lukker, fordi de bl.a. har haft for lave modultakster. Redegør for tilsynets vurdering af: 1) Hvordan driftsaftalen sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af offentlige ressourcer. Der er ikke lavet en driftsaftale med Sprogcentret, da de er et kommunalt Sprogcenter. 2) Sammenhængen mellem pris og kvalitet. Inddrag herunder resultaterne af det pædagogiske og administrative tilsyn. Det er Økonomi & Løns vurdering, at Sprogcentrets økonomi drives på en fornuftig måde. Der er sammenhæng mellem udgifter og indtægter på Sprogcentret, hvilket vi har kendskab til, at der ikke er på andre Komunale Sprogcentre. Der arbejdes med en hurtigere gennemløbstid på danskuddannelserne, hvilket vi forhåbentlig har noget data på i løbet af 2021. Dette vil kunne medvirke til, at man kan nedsætte modultaksterne fra 2022. Beskriv kommunens overordnede vurdering af det økonomiske tilsyn. Angiv eventuelle anbefalinger, opfølgningspunkter og udviklingsmål. Se ovenstående Udviklingsmål: Ud fra et økonomisk synspunkt, har man savnet et ordentligt udviklet kursistsystem, hvor man har kunnet trække valide tal, på f.eks. gennemførelsestider på de enkelte kursister. Haderslev Sprogcenter bruger LUDUS, som endnu ikke har udviklet nok på deres statistikmodul, hvilket andre kommuner også har tilkendegivet. Anbefalinger: Et ønske kunne være, at der var udarbejdet nogle vejledninger til økonomistyringen på Sprogcentrene, hvor antallet af kursister svinger meget pga. bl.a. lovændringer mv.