Indstilling Magistraten i Århus



Relaterede dokumenter
Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

1. Resume Aarhus vokser, og vi bliver flere og flere aarhusianere. Det sætter præg på alle dele af kommunen.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Ændringer i økonomien siden B

Notat. Ændringer fra B til B og de økonomiske konsekvenser af struktur- og udligningsreformerne BILAG 1. Den 3.

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

BORGMESTERENS AFDELING Økonomi Aarhus Kommune. Tekniske korrektioner til budgetforslaget for

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Indstilling Magistraten i Århus

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Fællesforvaltning Økonomi. Byrådet

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2005 pr. ultimo juli Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Budgetprocedure for budget

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Aarhus Kommunes regnskab for 2018

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Indtægtsprognose

Indstilling Magistraten i Aarhus

Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Bilag 5. Tilskud og udligning

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Forslag til budget

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2017

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Forslag til budget

16. Skatter, tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning

Frederikshavn Kommune Budget

I indstillingen lægges der op til at: Magistraten udvælger tværgående temaer som direktørgruppen

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Forslag til kommunens årsbudget 2019 og budgetoverslag behandling

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020.

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.

Tekniske korrektioner til budgetforslaget for

genn Indtægtsprognose

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Forløbet af og forudsætningerne for budgetlægningen for budget

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Budgetprocedure for budget

Indtægtsprognose

Skatter, generelle tilskud og udligning

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Notat. Tekniske korrektioner til budgetforslaget for Indledning

16. Skatter, tilskud og udligning

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:

AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Skatteprocenter. Indkomstskat

Forslag til kommunens årsbudget 2018 og budgetoverslag behandling

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

Forløbet af og forudsætningerne for budgetlægningen for budget

Foreløbigt regnskab 2016

Skat, tilskud og udligning i budget

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Frederikshavn Kommune Budget

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune. Tekniske korrektioner til budgetforslaget for

anbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

Katter, tilskud og udligning

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Budgetforslag

Transkript:

Indstilling Magistraten i Århus Til Århus Byråd Borgmesterens Afdeling Den 6. august 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 1. Resume Magistraten har udarbejdet forslag til årsbudget for 2008 og budgetoverslag for 2009-2011. Magistraten kan med tilfredshed konstatere, at kommunens økonomi er stabiliseret. Balancen i økonomien er forbedret på baggrund af besparelserne i budgettet for 2007. Derudover er udviklingen i den finansielle egenkapital forbedret i forhold til budgettet for 2007-2010. Forbedringen skyldes blandt andet det råderum til servicevækst, som blev aftalt i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2008. Rådhuset 8000 Århus C Sagsnummer M0/2007/01704 Sagsbehandler Anne Knudsen Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 2140 Telefax 8940 2121 E-post bud@oek.aarhus.dk E-post direkte ak@oek.aarhus.dk www.aarhuskommune.dk I budgetperioden 2008-2011 indeholder forslaget et samlet overskud i de fire år på 521 mio. kr. Dette resultat er præget af betydelige udsving i anlægsniveauerne. Disse udsving skyldes for det første et højt anlægsniveau i 2010 og 2011 som følge af byrådets tidligere beslutninger om Investeringer i fremtiden (særligt Multimediehuset), for det andet et ekstraordinært højt budget til jordkøb i 2010 og endelig indtægter ved salg af de bynære havnearealer (hvor udgiften afholdes i 2007). Såfremt der korrigeres for de nævnte udsving i anlægsudgifterne vil en årlig udgift på 40-50 mio. kr. med de nuværende budgetforudsætninger balancere budgettets udgifter og indtægter i perioden 2008-2011. Magistraten finder det væsentligt, at samtlige økonomiske forudsætninger er så aktuelle som muligt, og Magistratens vil på den baggrund afvente en præcis fastsættelse af rammen for en mulig serviceudvidelse indtil samtlige budgetforudsætninger er revurderet. Magistraten foreslår således, at der fremsendes et notat fra Økonomisk Afdeling med ajourførte økonomiske forudsætninger umiddelbart forud for de Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011

politiske drøftelser om budgetlægningen for 2008-2011. På baggrund af dette notat fastsættes rammen for en mulig serviceudvidelse i 2008-2011. Rådmand Dorthe Laustsen tager forbehold for indstillingen. 2. Tidligere beslutninger Byrådet vedtog den 20. december 2006 indstillingen Procedure og tidsplan for budgetlægningen for 2008-2011 samt forslag til analyser. I overensstemmelse med denne indstilling samt med bestemmelserne i den kommunale styrelseslov har Magistraten udarbejdet forslag til årsbudget for 2008 og budgetoverslag for 2009-2011. 3. Beskrivelse af indstilling 3.1 De økonomiske nøgletal De økonomiske nøgletal over-/underskud på de skattefinansierede områder samt den finansielle egenkapital ser således ud i budgetforslaget: Tabel 3.1 Udvikling i overskud og finansiel egenkapital i budgetperioden (mio. kr., løbende priser): 2008 2009 2010 2011 Overskud 140 447-36 -30 Finansiel egenkapital -1.820-1.374-1.410-1.440 Den finansielle egenkapital var i budgettet for 2007-2010 på -1.917 mio. kr. ultimo 2010. Budgetforslaget indebærer således en forbedring af den finansielle egenkapital ultimo 2010 på 507 mio. kr. I 2011 reduceres den finansielle egenkapital med 30 mio. kr. til -1.440 mio. kr. Nøgletallene i sidste års budget sammenlignet med budgetforslaget for 2008-2011 kan ses i nedenstående figurer: Overskud 2006-2011 Finansiel egenkapital 500 300 500 100 0-100 -300-500 -500-1000 -700-1500 -900-1100 2006 2007 2008 2009 2010 2011-2000 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Budget 2007-2010 Magistratens Budgetforslag 2008-2011 Budget 2007-2010 Magistratens Budgetf orslag 2008-20011 Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 Side 2 af 10

Det kan ses af figurerne, at det samlede overskud i budgetperioden skal ses i lyset af et stort underskud i det korrigerede budget for 2007. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at det korrigerede budget for indeværende år (her 2007) indeholder en relativt pessimistisk vurdering. I forhold til budgetlægningen for 2008-2011 er det imidlertid flerårsperspektivet, der er afgørende, idet eventuelle forskydninger mellem det korrigerede budget for 2007 og de efterfølgende år ikke påvirker det samlede resultat ultimo 2011. Forbedringen ultimo 2010 skyldes en lang række modsatrettede ændringer, herunder også regnskabsresultatet for 2006. Ved regnskabsaflæggelsen for 2006 blev det vurderet, at konsekvensen ultimo 2010 ville være et fald i den finansielle egenkapital på ca. 90 mio. kr. Forbedringen skyldes især merindtægter fra de generelle tilskud, indkomstskat, selskabsskat og dækningsafgifter, mens der i budgetforslaget omvendt også er optaget yderligere merudgifter til de nye opgaver i forbindelse med strukturreformen. I bilag 2 er der nærmere redegjort for ændringerne i den økonomiske situation. Der er overskud på de skattefinansierede områder i 2008 og 2009, mens der er underskud i 2010 og 2011. Samlet er der tale om et overskud i budgetperioden på 521 mio. kr. Den store variation i over- /underskuddet i de enkelte budgetår skyldes blandt andet økonomien vedrørende havnearealerne, hvor der blandt andet er optaget meget store indtægter fra salg af havnearealer i budgettet i 2009 (ca. ½ mia. kr.). På trods af forbedringen i økonomien er der som nævnt fortsat underskud i de sidste år i budgetperioden, der dog skal ses i lyset af et relativt højt anlægsniveau i de pågældende år. Det skal oplyses, at merudgifter på de ikke-styrbare områder er indregnet i budgetforslaget, således at de indgår i opgørelsen af kommunens samlede økonomi. Merudgifterne er opsamlet i en oversigt i bilag 3. 3.2 Budgettets hovedelementer Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i Magistratens budgetforslag. (Der henvises til bilag 1 for en mere grundig gennemgang af samtlige poster i resultatopgørelsen.) Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 Side 3 af 10

Beskrivelsen af den økonomiske udvikling i budgetforslaget for 2008-2011 sker ved at sammenligne med det vedtagne budget for 2007. Det vil sige, at fokus er på den økonomiske udvikling hen over perioden 2007-2011. (Der henvises til bilag 2 for en beskrivelse af ændringerne i årene 2008-2010 i forhold til det, der var indeholdt i budgetoverslagsårene i budgettet for 2007-2010. Fokus i bilag 2 er således de ændringer, der er sket, siden Byrådet sidste gang blev forelagt økonomien i budgettet.) Udviklingen i serviceudgifterne i forhold til vækstrammen Serviceudgifterne stiger fra 10.429 mio. kr. i budget 2007 til 10.511 i budget 2008. Væksten på 82 mio. kr. fra 2007 til 2008 skyldes blandt andet stigende udgifter til de nye opgaver fra strukturreformen, budgetmodeller, lovændringer m.v. Desuden er der optaget i alt 80 mio. kr. på budgetreserven på baggrund af regeringsaftalen. I aftalen afsættes der beløb til genoptræning, til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, samt til en udgiftsvækst på socialområdet som følge af væksten i amternes regnskabsresultat for 2006 (og dermed de opgaver, som kommunerne efterfølgende har overtaget). Det må forventes, at reservebeløbene udmøntes helt eller delvist i forbindelse med den tekniske udmøtning af reservebeløb, der finder sted på 1. fællesmøde mellem Magistrat og Økonomiudvalg om budgettet for 2008. I bilag 1 er der vist en samlet oversigt over væksten i serviceudgifterne i perioden fra 2007 til 2011. Der er på baggrund af KLs budgetvejledning beregnet en maksimal ramme for Århus Kommunes serviceudgifter i 2008. Rammen udgør 10.618 mio. kr. Der er således et råderum i forhold til vækstrammen på 106 mio. kr. i 2008. Råderummet er stigende i budgetperioden og udgør 222 mio. kr. i 2011. Når der er et råderum i forhold til vækstrammen i budgetperioden, skyldes det først og fremmest, at besparelserne fra budget 2007 først er fuldt gennemført i 2010. Serviceudgifterne falder derfor fra 2007 til 2008, og igen til 2009 og 2010. Var besparelserne ikke gennemført, havde stigende udgifter til strukturreform, ikke-styrbare udgifter m.v. spist hele råderummet i 2008, 2009 og 2010. Udviklingen i udgifterne til overførsler Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 Side 4 af 10

Udgifterne til overførsler falder fra 2.764 mio. kr. i 2007 til 2.755 mio. kr. i 2008. Herefter er der en vækst i udgifterne på knap 100 mio. kr. årligt i resten af budgetperioden. Udviklingen dækker over, at der generelt er sket et fald i udgifterne til overførsler som følge af de positive konjunkturer, hvilket først for alvor er slået igennem i budgettet for 2008. Der forventes dog fortsat en vækst i udgifterne til førtidspension, hvilket dels skyldes et fortsat relativt højt niveau af nytilkendelser, dels de ændrede refusionsregler, der betyder, at der kun er 35 % statsrefusion på nytilkendte førtidspensioner (efter 1/1-2003), mens der som hovedregel er 50 % refusion på ældre sager, der ophører. Der er forudsat et årligt tab på overførselsområdet på 20 mio. kr. fra 2006 og frem, hvilket betyder, at tabet vokser til 100 mio. kr. i 2011. Tabet opstår, fordi væksten i udgifterne overstiger kompensationen via budgetgarantien. Det skal understreges, at KL forventer en lavere kompensation via budgetgarantien, end den der er anvendt i budgetforslaget. Hvis KLs forudsætninger om budgetgarantien blev anvendt, ville tabet således være endnu større. Forudsætningen om et tab på 20 mio. kr. årligt blev også anvendt i budget 2007, hvor udgangspunktet var regnskabet for 2005. Tabet fra 2005 til 2006 er nu opgjort til 12 mio. kr. Forudsætningen om et tab på 20 mio. kr. årligt er dog fastholdt, idet det årlige tab erfaringsmæssigt kan svinge fra år til år, og i gennemsnit over de seneste 6 år har været på ca. 17 mio. kr. Udviklingen i anlægsudgifterne Anlægsudgifterne falder fra 502 mio. kr. i budget 2007 til 329 mio. kr. i budget 2008. Herefter svinger udgifterne voldsomt mellem årene i budgetperioden med 12 mio. kr. 2009, 582 mio. kr. i 2010 og 453 mio. kr. i 2011. Det meget lave anlægsniveau i 2009 skyldes, at indtægter fra salg af havnearealer primært er budgetlagt i dette år, mens udgiften til køb af arealer samt byggemodning er fordelt mellem flere år, herunder en væsentlig del i det korrigerede budget for 2007. Herudover varierer anlægsudgifterne blandt andet som følge af Multimediehus-projektet, hvor størstedelen af udgiften falder i 2010 og 2011. Byrådet vedtog som en del af budgetproceduren for 2008-2011, at der i budgetlægningen i år skal udmøntes beløb fra anlægsbufferen og Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 Side 5 af 10

fra anlægsreserven vedrørende strukturreformen. Der er som en del af budgetmaterialet vedlagt de samlede forslag fra magistratsafdelingerne til anvendelsen af disse anlægsreserver. Magistraten har som en del af budgetforslaget udmøntet beløb fra anlægsbufferen til henholdsvis en VVM-undersøgelse som en del af forberedelsen til etableringen af en multiarena og et elektronisk scenetræk til Musikhuset. Der resterer herefter beløb på anlægsbufferen på 36 mio. kr. i 2010 og 51 mio. kr. i 2011, som foreslås fordelt ved budgetdrøftelserne. Formålet med anlægsbufferen er at sikre midler til bygningsvedligeholdelse samt til nyanlæg, der skyldes befolkningsudviklingen. Tilsvarende resterer der beløb til nye opgaveområder som følge af strukturreformen på 25 mio. kr. i hvert af årene 2007, 2008 og 2009, som også foreslås fordelt ved budgetdrøftelserne. Der er den 31. maj 2007 indgået en aftale om anlægsinvesteringer mellem samtlige partier i Byrådet (aftalen Fremsyn for Århus ). Det skal foreslås, at de økonomiske konsekvenser af aftalen teknisk indarbejdes i forbindelse med fællesmøderne mellem Magistrat og Økonomiudvalg om budgettet for 2008. Udviklingen i skatteindtægterne Skatteindtægterne i 2008-2011 er beregnet på baggrund af uændrede udskrivningsprocenter/-promiller. Skatteindtægterne stiger fra 10.931 mio. kr. i budget 2007 til 11.422 mio. kr. i budget 2008. Stigningen skyldes delvist den almindelige prisudvikling, idet indtægterne er opgjort i løbende priser. Derudover er stigningen en følge af relativt store grund- og ejendomsværdistigninger, der giver et merprovenu i budget 2008. Væksten i udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten er baseret på KLs skøn fra juni 2007. I 2005 har væksten i Århus Kommune dog været 5,7 % mod 4,8 % på landsplan. I 2006 er der forudsat en mervækst i Århus Kommune på 0,3 procentpoint, mens der i de efterfølgende år er forudsat den samme vækst i Århus Kommune som på landsplan. Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 Side 6 af 10

Forudsætningen om en højere vækst i 2006 er videreført fra budgetlægningen i de seneste 2 år og er baseret på, at væksten i nogle år har været relativ høj i Århus Kommune. Forudsætningen blev fastholdt ved sidste års budgetlægning, selvom der i 2004 var en lavere vækst i Århus Kommune end på landsplan. Tidligere undersøgelser har desuden vist, at der på længere sigt er stort set den samme vækst i Århus Kommune som på landsplan. Det er baggrunden for, at forudsætningen om en mervækst ikke er ført videre efter 2006. Udviklingen i indtægterne fra generelle tilskud og udligning Indtægterne fra de generelle tilskud og udligningsordningerne er som hovedregel beregnet på grundlag af KLs tilskudsmodel (dog med en korrektion af indtægten fra budgetgarantien jævnfør ovenfor). Tilskudsmodellen beregner størrelsen af tilskuds- og udligningsbeløbene for den enkelte kommune på baggrund af de forudsætninger for 2008, der er aftalt med regeringen i økonomiaftalen. I budgetoverslagsårene foretager modellen samme beregning, men baseret på KLs skøn over blandt andet statstilskuddets størrelse. Indtægterne fra generelle tilskud og udligning stiger fra 2.267 mio. kr. i budget 2007 til 2.398 mio. kr. i budget 2008. Stigningen skyldes især den almindelige prisudvikling, idet indtægterne er opgjort i løbende priser. Derudover skyldes stigningen en øget indtægt fra statstilskuddet via udligningsordningerne. Baggrunden herfor er indførelsen af en nettoudligningsordning sidste år, der gør, at en større del af bloktilskuddet fordeles via udligningsordningen. Ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet er beskrevet i den økonomiske redegørelse fra august 2006. Der er i tilskudsmodellen forudsat en nulvækst i serviceudgifterne i overslagsårene 2009-2011, hvilket svarer til forudsætningen om overslagsårene i budgetlægningen sidste år. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering I forbindelse med budgetlægningen skal Byrådet tage stilling til, om Århus Kommune skal anvende selvbudgettering af skatteindtægterne og indtægterne fra de generelle tilskud og udligningsordningerne, eller om der alternativt skal vælges at tage imod statsgarantien for indtægterne. Det er i budgetforslaget foreløbigt forudsat, at der vælges selvbudgettering. Det anbefales at udskyde det endelige valg mellem statsgaranti og selvbudgettering til fællesmøderne mellem Magistrat og Økonomiud- Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 Side 7 af 10

valg. Der vil på det tidspunkt foreligge et mere sikkert men dog ikke endeligt skøn for indkomstskatteindtægterne i 2006. 3.3 Usikkerhedsmomenter i budgetforslaget Der vil altid være indbygget en usikkerhed i budgetlægningen for en 4-årig periode, men der kan særligt peges på følgende usikkerhedsmomenter i det foreliggende budgetforslag: KL har udarbejdet de første prognoser for kommunernes medfinansiering af regionernes udgifter på sundhedsområdet. Det endelige resultat for 2007 som er det første år, hvor kommunerne medfinansierer vil først foreligge til næste år. Hertil kommer, at udgiftsudviklingen fremover vil afhænge af beslutninger i regionen. Der er således langt overvejende tale om ikke-styrbare udgifter for kommunen. Udviklingen i det aktivitetsbestemte bidrag på sundhedsområdet er derfor et stort usikkerhedsmoment i den økonomiske udvikling. Det samme gælder den midlertidige refusionsordning på det sociale område, der blev indført som en del af strukturreformen, og som udfases frem mod 2010. Den samlede refusion til kommunerne i 2007 vil blive opgjort i 2008, og hvis staten har merudgifter til ordningen, vil det blive modregnet i kommunernes bloktilskud. Der er i budgetforslaget forudsat en efterreguleringen af bloktilskuddet ud fra den refusionsindtægt, der er forventet i Århus Kommune. Efterreguleringen afhænger imidlertid af udviklingen i samtlige kommuner, hvilket giver en usikkerhed i budgetlægningen. Beløbsmæssigt er der dog tale om langt mindre beløb end på sundhedsområdet. Endelig er der usikkerhed om indtægterne fra skatter og generelle tilskud. Der vil altid være usikkerhed om udviklingen i udskrivningsgrundlaget, hvor udgangspunktet er udskrivningsgrundlaget i 2005, der er det senest opgjorte. Hertil kommer, at en stor del af bloktilskuddet fra og med 2007 fordeles via nettoudligningsordningen på grund af den tekniske indretning af tilskuds- og udligningssystemet. Kommunens andel af bloktilskuddet kan dermed ikke opgøres direkte på baggrund af kommunens andel af befolkningstallet, hvilket giver et usikkerhedsmoment i indtægten fra generelle tilskud og udligning. Problemstillingen er beskrevet i den økonomiske redegørelse, der udsendes sammen med budgetforslaget. Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 Side 8 af 10

3.4 Magistratens vurdering Magistraten kan med tilfredshed konstatere, at kommunens økonomi er stabiliseret. Balancen i økonomien er forbedret på baggrund af besparelserne i budgettet for 2007. Derudover er udviklingen i den finansielle egenkapital forbedret i forhold til budgettet for 2007-2010. Forbedringen skyldes blandt andet det råderum til servicevækst, som blev aftalt i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2008. Udgangspunktet for budgetlægningen er således som udgangspunkt positivt. Den finansielle egenkapital ultimo 2010 (det sidste år, der var indeholdt i budgettet for 2007-2010) er forbedret med 507 mio. kr., og underskuddet i 2010 er reduceret med 90 mio. kr. I budgetperioden 2008-2011 indeholder forslaget et samlet overskud i de fire år på 521 mio. kr. Dette resultat er præget af betydelige udsving i anlægsniveauerne. Disse udsving skyldes for det første et højt anlægsniveau i 2010 og 2011 som følge af byrådets tidligere beslutninger om Investeringer i fremtiden (særligt Multimediehuset), for det andet et ekstraordinært højt budget til jordkøb i 2010 og endelig indtægter ved salg af de bynære havnearealer (hvor udgiften afholdes i 2007). Såfremt der korrigeres for de nævnte udsving i anlægsudgifterne vil en årlig udgift på 40-50 mio. kr. med de nuværende budgetforudsætninger balancere budgettets udgifter og indtægter i perioden 2008-2011. Magistraten finder det væsentligt, at samtlige økonomiske forudsætninger er så aktuelle som muligt, og Magistratens vil på den baggrund afvente en præcis fastsættelse at rammen for en mulig serviceudvidelse indtil samtlige budgetforudsætninger er revurderet. Magistraten foreslår således, at der fremsendes et notat fra Økonomisk Afdeling med ajourførte økonomiske forudsætninger umiddelbart forud for de politiske drøftelser om budgetlægningen for 2008-2011. På baggrund af dette notat fastsættes rammen for en mulig serviceudvidelse i 2008-2011. Magistraten skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der er fremsendt en række sager fra magistratsafdelingerne, som er blevet henvist til budgetdrøftelserne, da de indeholder forslag til merudgifter på de skattefinansierede områder. En eventuel gennemførelse af forslagene i de henviste sager, skal indeholdes i prioriteringen af råderummet til serviceudvidelser. Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 Side 9 af 10

4. Beslutningspunkter At 1) Byrådet godkender budgettet for 2008 i overensstemmelse med det foranstående. At 2) der i forbindelse med fællesmøderne mellem Magistrat og Økonomiudvalg tages stilling til, om der skal budgetteres med statsgaranti eller med selvbudgettering ved fastsættelsen af indtægterne fra indkomstskatten og de generelle tilskud. At 3) der i forbindelse med fællesmøderne mellem Magistrat og Økonomiudvalg foretages en teknisk indarbejdelse af de beløb, der følger af aftalen Fremsyn for Århus fra den 31. maj 2007. Rådmand Dorthe Lauststen tager forbehold for indstillingen. Nicolai Wammen / Niels Vad Sørensen Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Gennemgang af resultatopgørelsens poster (kopi til alle/+elektronisk) Bilag 2: Ændringer i økonomien siden budget 2007-2010 (kopi til alle/+elektronisk) Bilag 3: Oversigt over ikke-styrbare merudgifter (kopi til alle/+elektronisk) Bilag 4: Oversigt over sager, der er henvist til budgetdrøftelserne (kopi til alle/+elektronisk) Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for årene 2009-2011 Side 10 af 10