Hestehaven & Naturbørnehavens pædagogiske læreplaner 2011 2013. SPROG. Den kommunikative udvikling starter i det gryende samspil mellem barn og voksen efter fødslen, er stærkt fremadskridende og afhængig af det, barnet oplever i det sociale samspil med voksne. Barnet er meget sensitivt overfor det sprog, de voksne giver det mulighed for at høre. Barnets sproglige udvikling foregår ikke isoleret men er knyttet sammen med motoriske, følelsesmæssige og sociale kompetencer. Sprogtilegnelsen sker i kommunikative samspil i meningsfulde sammenhæng, og derfor er den helt almindelige, daglige kommunikation et vigtigt indsatsområde. Børn med særlige behov har også gavn af den generelle indsats og derudover udfordres barnet relevant i forhold til nærmeste udviklingszone. Vores dagligdag Almene læringsmål Almen pædagogisk Metode Børn med særlige behov Metode Indikatorer Børnemiljøvurdering Læringsrum Vi skaber et indendørsmiljø, hvor sprogudviklingen har optimale betingelser for alle børn Naturen og legepladsen bruges som sprogligt læringsrum med alle de muligheder for stilhed og italesættelse, der er Vi voksne er sproglige rollemodeller og kommunikationspartnere (nærværende, lyttenede, anerkendende og tydelige i vort sprog). Barnet skal mødes med et nuanceret og rigt sprog. Sprog kobles på handling, så det giver mening for barnet Når et barn har et sprog, som giver anledning til opmærksomhed / bekymring, sprogscreenes barnet, og vi iværksætter relevante aktiviteter, der kan stimulere barnets sproglige udvikling. Sprogtilegnelsesprocessen forløber individuelt, hvorfor vi - At vi sprogscreener ved behov - At der indendørs opleves et miljø, hvor alm. stemmeføring kan høres - At vi bruger naturen og legepladsen, når der bliver for Voksne, der giver sig tid til at lytte respektfuldt til det, barnet har at fortælle
Overordnet mål: Ved hjælp af bevidsthed om gode sproglige læringsrum og voksne, der er bevidste om deres rolle i barnets sproglige udvikling, gives barnet mulighed for at udvikle sit sprog, sit ordforråd og sin begrebsforståelse gennem hverdagens aktiviteter. dette er især vigtigt i vuggestuen. Musik bruges bevidst og er under ingen omstændigheder normal baggrundsstøj. Vi har øjenkontakt med børnene ved samtale, så de kan se vores mund. Vi øver turtagning og dialogregler på en anerkendende måde. tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone og udarbejder individuelle udviklingsmål efter SMTTE-modellen. megen støj inde. - At musik bruges bevidst. -At børnene lærer dialogregler og kan skabe kontakt via sproget og lytte til hinanden. Det betyder, at vi støtter barnet i at udvikle strategier i forhold til at kunne skabe kontakt og forståelse, og i at indgå i samtaler med voksne og andre børn, hvor der på skift tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar. Barnet skal i samtalen møde voksne, der lytter og benævner ting ved deres rette navn. Vi er opmærksomme på egen stemmeføring. I naturen og på legepladsen arbejder vi med forholdsord i forhold til krop og bevægelse.
Barnet skal udvikle evnen til at anvende sproget til problemog konfliktløsning. - At børnene bruger sproget konstruktivt i konfliktløsning. Forældresamarbejde Forældre deltager aktivt i udviklingen af barnets sprog Forældrene inddrages løbende i evaluering af det enkelte barns sproglige niveau. Barnets sproglige kompetencer er fast punkt ved forældresamtaler. Forældre gives materiale til og gode råd om sprogstimulering i hjemmet. Vi bruger overgangsskema fra dagpleje til børnehave, så allerede dér forventer vi, at det vil fremgå, hvis barnet har særlige behov. Forældre inddrages ved første opmærksomhed på barnets særlige behov såvel i vuggestue som i børnehave. At forældre arbejder aktivt med i barnets sproglige udvikling f.eks. læse relevante bøger, synge, spille spil Børnene oplever samarbejde mellem dagtilbud og forældre. Forældre er opmærksomme på og får evt. undersøgt barnets hørelse. Forældre er det sproglige bindeled mellem hjem og dagtilbud. Modtagelse At skabe sproglig kontakt, at hilse på Vi bruger sproget i mødet Vi imødekommer barnets individuelle - At forældre og børn føler sig Barnet blive set og mødt
Samling og gruppesamvær Madpakker/frokost/ maddag hinanden på en rar måde (fællesskabet) Overensstemmelse mellem mimik, krops- og talesprog Vi udvikler : - ordforråd - sætningsopbygning - sprogforståelse Vi skaber ro og lyst til samtale og dialog Vi benævner madvarer, farver, konsistens, redskaber, sanser Børnene fortæller, lytter og genfortæller. Vi italesætter hverdagsaktiviteter. Vi benævner mimik og kropssprog Vi bruger dialogisk læsning Vi har dialog og samtale i mindre grupper Børnene øver mundmotorik ved at tygge i hårde madvarer behov Vi er opmærksomme på, om barnet har forstået beskederne og sammenhængen og støtter barnet heri Vi støtter barnet i at fortælle og deltage i kommunikationen Vi skaber struktur i mindre spisegrupper I Naturbørnehaven bruger vi sproget ved tilberedning af maden, ved borddækning og afrydning mødt af personalet og andre børn og forældre - At alle børn udvikler deres sprog - At alle børn har lyst og mod til at bruge deres sprog - At alle børn har nysgerrighed og interesse for sprog -At alle børn deltager i dialogen på deres individuelle niveau - At børnene stimuleres sprogligt ved at deltage i madlavningen i små grupper (2-3 børn). Ved specielle behov et barn og en voksen At være med til at byde ind i samtalen At være med til at vælge bøger til læsning efter frokost At få lov til at være kok Oprydning og Vi italesætter Vi sætter ord på, hvad Sproglig nærhed - At børnene Køkkenbord i
praktiske gøremål Garderoben hverdagens handlinger I rutine opgaver øver børnene sprog. Vi taler om mange forskellige emner. Vi benævner tøj og krop Vi italesætter handlinger og følelser Vi sætter ord på kropssprog og følelser børn og voksne gør ved f.eks. frugttilberedning: værktøj, tal, farver, bevægelser mm. Vi øver sprog i en daglig rutine voksen barn Vi bruger piktogrammer som hjælpeværktøj deltager i samtalen om det, der foregår - At børnene sætter ord på handlinger, tøj og krop og benævner initiativer børnehøjde At deltage Legepladsen/hallen /naturen og fri leg inde og ude Børnene øver sprog i leg uden så megen voksenindblanding Børnene lytter og øver sig sammen med sine venner Børnene øver legedialog Børnene eksperimenter med lyde og toneleje Børnene får voksenhjælp til at sætte ord på følelser og konflikter Børnene øver sig i at Børnene gives mulighed for -At spille spil - Bevægelse med sang - Forhandlinger og konflikthåndtering i legen - Rolleleg - at lytte til musik - at bruge forholdsord i forskellige lege i hallen og i naturen Vi giver hjælp til sprog i legen, når det er nødvendigt -at børnene udvikler sprog til, at mestre flere og flere ting selv i leg og konfliktløsning -At børnene kan forstå forskellige aldersrelevante lege og perspektiver Vi har et læsehjørne, hvor der er ro til at kigge i bøger, få læst historie, og hvor de store børn spiller Nintendo
forhandle Planlagte aktiviteter Vi bruger sproget i så mange forskellige sammenhænge som muligt. Vi aldersdifferentierer i gruppeaktiviteter - sproget tilpasses gruppen - I aktiviteter for alle lærer børnene også af hinanden - Ramasjang (fredagssang) i Hestehaven - Musik og sang i Naturbørnehaven - Sanglege - Aktiviteter i mindre grupper - Biblioteket og sprogbanen - Fri for mobberi vi sætter ord på følelser - Rim og remser - Eventyr - vi læser og leger eventyr - Gåture, hvor vi italesætter oplevelser på vejen - I Naturbørnehaven går vi ud i naturen og italesætter hvad vi møder (dyr, planter o.s.v. børnne øver sig i at lytte til naturen og genkende fuglesang m.m.) - Sprogscreening - TRAS - Sprogleg og sprogspil i mindre grupper - Sprogpædagoger med særlig viden arbejder med barnet - Samarbejde med talepædagog - børnene kan italesætte egne behov og følelser - barnet kan aflæse andres mimik og kropssprog - barnet har alderssvarende forståelse og opmærksomhed - barnet har alderssvarende viden og omverdensforståe lse - - Børnene er med til at vælge bøger til børnehaven Traditioner og kreative aktiviteter Børnene lærer bordmanerer gennem italesættelse Vi synger årstidssange Vi samtaler om traditioner, hvorfor og hvordan: Vi støtter barnet i fortællingen - f.eks. har nisserne en bog, - At børnehavebørn kan huske og italesætte forløbet i traditionerne
Børnene lærer nye ord og benævnelser gennem arbejdet med forskellige materialer og redskaber Børnene lærer nye ord om traditioner, sange og salmer med ukendte ord og får kendskab Vi holder fastelavnsfest Vi laver gækkebreve med vers og har påskefrokost Vi har juletraditioner: I Hestehavens børnehavegruppe har vi nisserne Tiske, Taske og Toske, som kommer hjem til børnene på skift, og børnene fortæller i børnehaven, hvad nisserne har lavet derhjemme I Vuggestuen kommer fru Madsen i sin kurv på besøg hver dag og har gode idéer med til, hvad der skal foregå de forskellige dage. I Naturbørenhaven går vi hver dag op til nisserne på loftet og hygger med tusmørke, levende lys, småkager og nissehistorie hvor forældrene skriver oplevelserne i som støtte til barnets fortælling De store børn hjælper de mindre og de børn, der har særlige behov ved at tage dem i hånden og hjælpe dem igennem aktiviteten. Der er desuden tæt voksenkontakt -At børnene kan synge alderssvarende sange i forbindelse med traditionerne _ At vuggestuebørnene viser genkendelse ved de daglige rutiner Førskole gruppe Børnene er sprogligt parate til skolen Vi har bogstavkort ophængt på væggen - det øger opmærksom- Vi har fokus på om og hvornår barnet kan begynde i skole og -At barnet kan Storebørnsprivilegier: Børnene opfører
heden Børnene lave opgaver Vi læser kapitelopdelte historier og øver opmærksomhed, hukommelse og fortælling Børnene øver sig i at skrive deres navn Børnene øver sig i at modtage og handle på kollektive beskeder Vi tager på tur til Naturama og Trente Mølle Vi holder Raket fest (afslutningsfest for skolebørn i Hestehaven), hvor børnene spiller teater Skolebørn og deres forældre holder afslutningsfest for alle børn i Naturbørnehaven De ældste børn optræder med Luciaoptog hvad der skal arbejdes med for at barnet bliver skoleklar følge en instruktion -At barnet kan huske og følge en længere, kapitelopdelt historie -At barnet kan forstå kollektive beskeder og handle på dem -At barnet har et alderssvarende sprog og ordforråd -At barnet kan italesætte oplevelser - At barnet kan spille mindre roller og synge sangene teater for de andre børn og forældre. Børnene går lucia. Børnene har specielle oplevelser ud af huset. Dokumentation Vi laver fotokollager og praksishistorier til ophængning i afdelingerne.
For børn med særlige behov dokumenterer vi gennem opfølgning på indsatsplaner. Vi sprogscreener børn efter behov. Vi bruger TRAS som udgangspunkt for særlige sproglige aktiviteter, og som dokumentation for udvikling. Evaluering Vi planlægger, dokumenterer og evaluerer efter SMTTE- modellen i hverdagens gruppeaktiviteter, ved temaforløb og ved forløb for børn med særlige behov. Vi samarbejder og evaluerer løbende med talepædagogen om børn med særlige behov f.eks. ved fonologiske vanskeligheder, stammen m.m. Forløb for børn med særlige behov evalueres sammen med barnets forældre. Vi arbejder efter et årshjul, hvor vi ud over dagligdagens opmærksomhed og og aktiviteter i 2 mdr. sætter specielt fokus på sprog og tilretter den almene, pædagogiske læreplan efter de erfaringer, vi høster i denne periode. Læreplanstemaet "SPROG " evalueres løbende på personalemøder og hvert andet år på en tema-aften med personale og bestyrelse.