Referat fra møde i Beskæftigelsesudvalget

Relaterede dokumenter
Referat fra møde i Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget

Referat fra møde i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget

Referat fra møde i Beskæftigelsesudvalget

Referat fra møde i Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Halsnæs. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Kalundborg. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

REFERAT. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Mandag 7. april kl på Frederikssund Rådhus i lokale nr. F 7 (lokale E103) Mødedeltagere:

Resultatrevision for Helsingør 2011

DAGSORDEN. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Mandag 3. november 2008 kl på Frederikssund Rådhus i lokale nr.

Resultatrevision 2012

Beskæftigelsesudvalget

Resultatrevision 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 12. april 2012

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesudvalget

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Resultatrevision 2011

Beskæftigelsesudvalget

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Resultatrevisionen for 2011

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Allerød Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

Møde nr.: 3 Mødedato: 17. maj 2011 Mødetid: Mødested: Mødelokale 2

Resultatrevision for 2008

Beskæftigelsesudvalget

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012 Faxe kommune

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

Resultatrevision 2012

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat

Resultatrevision for Varde

Ishøj og Vallensbæk Kommuners Beskæftigelsesplan 2011

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme. Beslutningsreferat. af møde den 4. april 2011 kl i Udvalgsværelset

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Mødesagsfremstilling. Beskæftigelsesudvalget

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Beskæftigelsesudvalg

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Beskæftigelsesudvalg

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011

Resultatrevision 2013

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Følgende sager behandles på mødet

Referat af Lokalt Beskæftigelsesråds møde den kl. 16:00 i UUV.

Arbejdsmarkedsudvalget

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Resultatrevision 2013

Referat fra dialogmøde mellem Jobcenter Holbæk og Beskæftigelsesregion

Resultatrevision 2011

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2011

ResultatRevision 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Beskæftigelsesudvalget

Resultatrevision Ishøj Kommune

GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Beskæftigelsesplan 2011

Vækstudvalget. Referat fra møde Torsdag den 6. november 2014 kl i Mødelokale Trillestuen, Aalborg Kongrescenter. Mødet slut kl. 09.

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl i Byrådssalen

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg. 1. statusnotat 2010

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn November 2007 Version 4

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2011

Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen

Uddybende analyse af Jobcenter Københavns målopfyldelse på ministermål for 2011

Referat. Det lokale Beskæftigelsesråd

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Resultatrevision Resultatrevision 2010 Jobcenter Roskilde Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010

Beskæftigelsesudvalget

Transkript:

Referat fra møde i Beskæftigelsesudvalget Tirsdag den 04. maj 2010 Kl. 15.00 i Jobform, Slangerup Mødedeltagere: Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Jesper Henriksen (A) Ole Søbæk (C) Susan Stauersbøl (F)

Indhold Åben dagsorden Sag nr. 5 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2010 Sag nr. 6 Opgørelse af overskud- og underskud 2009 Sag nr. 7 Sag nr. 8 Sag nr. 9 Sag nr. 10 Sag nr. 11 Statistisk materiale til Beskæftigelsesudvalget Resultatrevision 2009 for Jobcenter Frederikssund Strukturfondprojekt - Udvikling med udsigt Drøftelse af ministermål for Beskæftigelsesplan 2011, Jobcenter Frederikssund Meddelelser Side 2 af 17

Sag nr. 5 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2010 Journal nr.: 011255-2010 Lovgrundlag: Lov om kommunens styrelse 40. Sagsfremstilling: Fagområderne har i samarbejde med Budget og Analyse foretaget en budgetopfølgning pr. 31. marts 2010 for Beskæftigelsesudvalgets samlede driftsområde. Udvalgets driftsområde er opdelt i to bevillingsniveauer, hvor den overvejende del af udgifterne er overførselsudgifter, som er dækket af budgetgarantien. Samlet for udvalgets område søges tillægsbevilling for overførselsudgifter på 7,263 mio. kr. i 2010 fordelt med: 4,5 mio. kr. vedrørende driftsudgifter til revalidering, som ikke er refusionsberettiget. Udgiften vedrører køb af kursusforløb til sygedagpengemodtagere med behov for afklaring af arbejdsevnen og udgifter til kurser, uddannelser og materialer m.v. til revalindender. Nettoudgift på 1,2 mio. kr. (65% refusion) som følge af en stigning i antallet af revalidender. I 2009 var der en stigning på 15 personer og i januar 2010 har der været en stigning på 18 personer. 0,14 mio. kr. vedrørende seniorjob-ordningen. 0,144 mio. kr., som er en nettoopskrivning af budgettet til mentorordning. Bevilling: Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2010 har resulteret i tillægsbevillinger for 7,263 mio. kr. Økonomiske og personalemæssige bemærkninger: Tillægsbevillinger for ialt 7,263 mio. kr. i 2010 og 7,795 mio. kr. i 2011-2013, som formindsker kassebeholdningen. Udgifterne er overførselsudgifter, som forventes delvist kompenseret ved Midtvejsreguleringen. Indstilling: Direktøren for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik indstiller overfor Beskæftigelsesudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at: 1. de egentlige tillægsbevillinger på ialt 7,263 mio. kr. i 2010 og Side 3 af 17

7,795 mio. kr. i 2011-2013 godkendes. Tidligere beslutninger: Beslutninger: Anbefales. Jesper Henriksen (A) var fraværende. Bilag: 100301 Forbrugsrapport - Beskæftigelsesudvalget 2010-03-31: Noter til forbrugsrapport - Beskæftigelsesudvalget Side 4 af 17

Sag nr. 6 Opgørelse af overskud- og underskud 2009 Journal nr.: 015630-2010 Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse, 40. Sagsfremstilling: Med enkelte undtagelser er alle serviceudgifter omfattet af overførselsadgang, mens over- og underskud vedrørende overførselsindkomster ikke overføres. Opgørelserne vedrørende 2009 er gennemgået af Budget og Analyse og fagområderne for at sikre, at der ikke overføres resultater, som skyldes demografiændringer, budgetfejl eller lignende. Beskæftigelsesudvalget søger i alt 2,44 mio. kr. overført til 2010. 1,943 mio. kr. overføres vedrørende særlige tilrettelagte projekter i kommunalt regi. Pengene har siden 2007 været overført til projekt på Højagergård. Endvidere søges 0,5 mio. kr. overført til Cafe Danner. Bevilling: Tillægsbevilling til budget 2010 på 2,440 mio. kr. Økonomiske og personalemæssige bemærkninger: Indstilling: Budgetafdelingen bemærker, at overførsler rent teknisk sker ved en tillægsbevilling til budget 2010. Budgetchefen indstiller overfor Beskæftigelsesudvalget, at udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at: 1. Overskud på 2,440 mio. kr. overføres til 2010, heraf er 0,289 mio. kr. indefrosset overskud fra 2007. Tidligere beslutninger: Beslutninger: Anbefales. Jesper Henriksen (A) var fraværende. Side 5 af 17

Sag nr. 7 Statistisk materiale til Beskæftigelsesudvalget Journal nr.: 015484-2010 Lovgrundlag: Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LOV nr 522 af 24/06/2005. Sagsfremstilling: For løbende at holde Beskæftigelsesudvalget orienteret udarbejder sekretariatet en Jobcenterstatus til udvalgets møder. Jobcenterstatus suppleres med: Aktuelle ledighedstal for Frederikssund Kommune, aktuel resultatoversigt for Jobcenter Frederikssund, aktuel sammenligning af besparelsespotentialet. Disse 3 papirer er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland. De generelle tendenser på beskæftigelsesområdet i Frederikssund Ledighed Ultimo februar 2010 var der 1.121 ledige arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner i Frederikssund, hvilket svarer til en stigning på 54 % i forhold til samme tidspunkt året før. Denne udvikling ligger i tråd med den gennemsnitlige udvikling hos klyngen af jobcentre med samme rammebetingelser som Frederikssund, idet disse jobcentre i samme periode har oplevet en gennemsnitlig stigning på 66 %. Udtrykt i mere absolutte termer havde Frederikssund ultimo februar 2010 en ledighedsprocent på 3,6 % af arbejdsstyrken mod 2,5 % på samme tidspunkt året før altså en stigning på 1,1%-point. Dermed ligger Frederikssund bedre til både målt på absolut ledighedsniveau og på udviklingen i sammenligning med både Region Hovedstaden og Østdanmark, som begge har oplevet en stigning fra 2,8 % i februar 2009 til 4,3 % i februar 2010 svarende til en stigning på 1,5%-point. I såvel Frederikssund som Region Hovedstaden og Østdanmark er det især mænd, der er ramt af ledighed. Således var ledighedsprocenten for mænd i Frederikssund 4,7 % ultimo februar 2010, mens den for kvinder var 2,5 %. Tilsvarende udgjorde ledighedsprocenten 5,1 % for mænd og 3,5 % for kvinder i Region Hovedstaden respektivt 5,2 % for mænd og 3,4 % for kvinder i Østdanmark pr. ultimo februar 2010. Når man ser på ledigheden på a-kasseniveau, er der for Frederikssunds vedkommende især 3 a-kasser, som skiller sig ud med en særlig høj ledighed. Det drejer sig om Faglig Fælles a-kasse (3F), Byggefagene (Byggefagenes a-kasse, El-faget, Træ-Industri Byg (TIB)) og Øvrige (Danske lønmodtagere (DLA), Frie Funktionærer (FFA), Kristlig a-kasse), som ultimo februar 2010 havde hhv. 159, 53 Side 6 af 17

og 145 registrerede ledige personer svarende til en ledighedsprocent på hhv. 9,2 %, 7,7 % og 5,6 %. Generelt har ledigheden dog bredt sig til alle a-kasser. Sygedagpengeområdet Ultimo januar 2010 var der 276 sygedagpengeforløb over 26 uger i Frederikssund, hvilket svarer til et fald på 15 % i forhold til samme tidspunkt året før. Denne udvikling er positiv set i forhold til den gennemsnitlige udvikling hos klyngen af jobcentre med samme rammebetingelser som Frederikssund, idet disse jobcentre i samme periode kun har oplevet et gennemsnitligt fald på 2 %. Denne positive udvikling for sygedagpengeforløb over 26 uger i Frederikssund kan opdeles i to mere specifikke udviklinger, ved at se på udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb for hhv. 26-52 uger og over 52 uger. Frederikssund har således 115 forløb i kategorien 26-52 uger, hvilket er et fald på 25 % i forhold til året før, og tilsvarende har Frederikssund 161 forløb over 52 uger, hvilket svarer til et fald på 5 % i forhold til året før. Udtrykt ved fuldtidspersoner havde Frederikssund i januar 2010 i alt 708 fuldtidspersoner på sygedagpenge, hvilket er et fald på 12 % i forhold til samme tid året før. Tilsvarende har klyngen af sammenlignelige jobcentre kun oplevet et gennemsnitligt fald i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge på 7 % i samme perioden. Jobcentret har imidlertid specielt på forløb med varighed mellem 27 og 39 uger oplevet et pres i de første måneder af året og har derfor sat yderligere fokus på dette område. Bevilling: Ingen. Økonomiske og personalemæssige bemærkninger: Indstilling: Budget og Analyse har ikke yderligere bemærkninger til orienteringssagen. Direktøren for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik indstiller overfor Beskæftigelsesudvalget at: 1. orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Beslutninger: Taget til efterretning. Side 7 af 17

Jesper Henriksen (A) var fraværende. Bilag: Besparelsespotentiale 16. marts 2010 Resultatoversigten 31. marts 2010 Ledighedstal Frederikssund feb 2010 Jobcenterstatus 16. april 2010 Side 8 af 17

Sag nr. 8 Resultatrevision 2009 for Jobcenter Frederikssund Journal nr.: 012590-2010 Lovgrundlag: Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 24. Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, BEK nr 735 af 03/07/2009, kapitel 3. Sagsfremstilling: I henhold til ovenstående bestemmelser skal Jobcentret årligt udarbejde en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret og sammenligner disse med indsatsen i jobcentre med tilnærmelsesvist sammenlignelige rammevilkår. Resultatrevisionen skal drøftes med Beskæftigelsesregionen og efterfølgende behandles på møde i Byrådet med det Lokale Beskæftigelsesråds og Beskæftigelsesregionens bemærkninger. Resultatrevisionen for år 2009 forelægges til orientering forud for fremsendelse til høring i det Lokale Beskæftigelsesråd. Den vil blive genoptaget på Beskæftigelsesudvalgets møde 1. juni med henblik på fremsendelse til Økonomiudvalg og Byråd til godkendelse. Resultatrevisionen viser, at der helt overordnet er opnået gode resultater af beskæftigelsesindsatsen i år 2009. Dette kommer primært til udtryk, når der ses på det samlede antal af fuldtidspersoner på forsørgelse. Antallet er ganske vist steget med 12 % i forhold til året før, men gennemsnittet i de sammenignelige jobcentre er steget med 14 %. Den mindre stigning svarer til, at der er 219 færre årspersoner på offentlig forsørgelse i Frederikssund, end hvis forholdene svarede til gennemsnittet i de sammenlignelige jobcentre. Mindreforbruget udgør 21.6 mio. kr. Som tillæg til resultatrevisionen er der udarbejdet en oversigt over udgiftsniveauet på områderne sammenlignet med gennemsnitsniveauet dels i de sammenlignelige jobcentre, dels i de nabokommuner, som ikke indgår i sammenligningsgrundlaget. Områder, hvor udgiftsniveauet i Fredrikssund ligger lavere end gennemsnittet, benævnes "realiseret besparelse" mens områder, hvor udgiftsniveauet ligger over gennemsnittet, benævnes "besparelsespotentiale". Denne sammenligning viser, at udgiftsniveauet på det samlede område som nævnt ligger ca. 21 mio. kr. bedre end hvad der kunne forventes ud fra gennemsnittet i sammenligningsgruppen. Opgørelsen viser endvidere, at potentialet for økonomisk forbedring er størst på sygedagpengeområdet, hvorfor området stadig vil have stor bevågenhed. Samtidig er der behov for Side 9 af 17

massivt fokus på den stigende ledighed, som i stor udstrækning rammer de ufaglærte og i særlig grad de unge. Bevilling: Ingen. Økonomiske og personalemæssige bemærkninger: Indstilling: Budget og Analyse har ikke yderligere bemærkninger til orienteringssagen. Direktøren for Arbejdsmarked, Erhverv ogteknik indstiller overfor Beskæftigelsesudvalget, at: 1. orienteringen tages til efterretning og at resultatrevisionen fremsendes til høring i det Lokale Beskæftigelsesråd. Tidligere beslutninger: Beslutninger: Taget til efterretning og oversendt til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Jesper Henriksen (A) var fraværende. Bilag: Beskæftigelsesudvalgets version, Resultat Revisionen 2009, Jobcenter Frederikssund, 20. april 2010 Oversigt vedr. besparelsespotentialet i diverse kommuner i år 2009 Side 10 af 17

Sag nr. 9 Strukturfondprojekt - Udvikling med udsigt Journal nr.: 019044-2009 Lovgrundlag: Sagsfremstilling: Frederikssund Kommune indgår sammen med Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Erhvervsskolen Nordsjælland i et 3-årigt projekt "Udvikling med udsigt". Projektet er støttet af EU s Socialfond og Region Hovedstaden og skal medvirke til at øge uddannelsesniveauet i de 4 kommuner. Projektet har følgende formål: Styrke samarbejdet om uddannelse og løfte uddannelsesniveauet i Region Hovedstadens nordligste kommuner Etablering af lokale uddannelsessteder i de fire kommuner Forankring i et bredt partnerskab: offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner Udvikling af uddannelser baseret på brugerdreven innovation med henblik på at afdække behov og barrierer i forhold til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse Godkendelse af 150 nye lærepladser Gennemførelse af 600 uddannelsesforløb med afsluttende bevis I startfasen (efteråret 2009) blev der etableret lokale skoler i Halsnæs, efterfølgende i Helsingør (februar 2010) og nu fortsættes indsatsen i Gribskov og Frederikssund. Med start 16. august 2010 etablerer Erhvervsskolen Nordsjælland grundforløb indenfor Bygnings- og Brugerservice. Grundforløbet kan føre til uddannelserne: ejendomsmedhjælper, ejendomsservicetekniker, hospitalsserviceassistent, sikkerhedsvagt, rengøringstekniker og virksomhedsserviceassistent - og Med start 25. oktober 2010 etableres grundforløb indenfor Strøm, Styring og IT. Grundforløbet kan føre til uddannelser indenfor automatik- og procesuddannelsen, data- og kommunikationsuddannelsen, elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, frontline PC-supporter, frontline radio/tv supporter samt teater-, udstillings- og eventtekniker. Kommunen skal blandt andet medvirke til løbende visitation til uddannelserne og arbejde for etablering af flere lærepladser. Målgruppen for uddannelserne er udover ledige også unge fra folkeskolen og ufaglærte i beskæftigelse. Side 11 af 17

Bevilling: Kommunen modtager støtte svarende til et årværk i projektperioden og skal egenfinansiere et tilsvarende beløb. Egenfinansieringen afholdes indenfor Jobcentrets lønbudget. Økonomiske og personalemæssige bemærkninger: Budget og Analyse kommenterer, at inden projektets iværksættelse skal de bevillingsmæssige ændringer foretages, dvs. indarbejdelse af støtte samt afledt udgift. Indstilling: Direktøren for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik indstiller overfor Beskæftigelsesudvalget, at: 1. orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Beslutninger: Taget til efterretning. Jesper Henriksen (A) var fraværende. Side 12 af 17

Sag nr. 10 Drøftelse af ministermål for Beskæftigelsesplan 2011, Jobcenter Frederikssund Journal nr.: 009797-2010 Lovgrundlag: Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 23. Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, BEK nr 735 af 03/07/2009, kapitel 3. Sagsfremstilling: Jf. ovenstående bestemmelse skal Jobcentret under inddragelse af det Lokale Beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen skal drøftes med beskæftigelsesregionen og efterfølgende behandles på møde i Byrådet med det Lokale Beskæftigelsesråds og Beskæftigelsesregionens bemærkninger. Beskæftigelsesministeren har udmeldt nedenstående fire mål for indsatsen i jobcentrene i 2011: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 4. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. I forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for år 2011 skal der blandt andet tages stilling til de konkrete resultatniveauer for ministermålene. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har fastsat konkrete niveauer for ministermålene for hele regionen på baggrund af: Prognoser for udviklingen i ledigheden Den hidtidige udvikling på målområderne Den politiske udmelding om at begrænse antallet af personer på de enkelte områder Forventningen til, at jobcentrenes indsats skal gøre en forskel. Side 13 af 17

Målene fremgår af nedenstående tabel, som angiver den forventede procentvise stigning i antallet af modtagere i perioden december 2009 - december 2010 for hvert af målene. Mål 1: Arbejdskraftreserven Mål 2: Permanent offentlig forsørgelse Mål 3: Unge på offentlig forsørgelse 10,4 0,0 6,3 5,5 Mål 4: Nydanskere på offentlig forsørgelse Det er imidlertid kommunen, der fastsætter niveauerne for målene ud fra de lokale forhold og de konkrete udfordringer. Beskæftigelsesregionen har udarbejdet: " Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer for de 4 mål for indsatsen i 2011" som hjælp hertil. Dette notat vedlægges som bilag. Ligeledes vedlægges Jobcentrets notat: "Fastsættelse af resultatniveauer for de 4 ministermål for indsatsen i år 2011". Udover fastlæggelse af de konkrete niveauer for ministermålene skal der i beskæftigelsesplanen også angives et måltal for anvendelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for ledige. Der ønskes en drøftelse af anvendelsen af anden aktør i indsatsen. Bevilling: Beskæftigelsesplanen skal senest vedtages i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for år 2011. Økonomiske og personalemæssige bemærkninger: Indstilling: Budget og Analyse har ikke yderligere bemærkninger. Direktøren for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik anbefaler overfor Beskæftigelsesudvalget at de konkrete mål i Beskæftigelsesplan 2011 fastsættes som følger: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt: Ved udgangen af år 2011 må antallet af personer i arbejdskraftreserven højst udgøre 788 personer (under forudsætning af, at ledighedsudviklingen bliver som forudsat i regionens prognose). 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt: Ved udgangen af år 2011 må antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser højst udgøre 2.051 personer. Side 14 af 17

3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt: Ved udgangen af år 2011 må antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelses højst udgøre 713 (under forudsætning af at ledighedsudviklingen bliver som forudsat i regionens prognose). 4. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt: Ved udgangen af år 2011 må antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse højst udgøre 365. Udover ovenstående anbefales det, at måltallet for anvendelse af anden aktør i indsatsen for ledige drøftes. Tidligere beslutninger: Beslutninger: Siden formuleringen af ovenstående indstilling er der fremkommet nye tal for arbejdskraftreservens størrelse ultimo december 2009 og den forventede udvikling heri frem til udgangen af år 2011. Ligeledes forventes det, at Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vil udmelde en ny prognose for udviklingen i ledigheden. På den baggrund beslutter udvalget at afvente stillingtagen til de faktuelle mål til planens vedtagelse. Jobcentret anmodes om at fastlægge de konkrete mål med udgangspunkt i de vurderinger af de lokale udfordringer, som fremgår af Jobcentrets notat herom og løbende vurdere behovet for ændringer, når der fremkommer nye prognoser fra regionen. Jesper Henriksen (A) var fraværende. Bilag: Fastlæggelse af resultatniveauer for de 4 ministermål for indsatsen i år 2010 Resultatfastsættelse-BP2011-Frederikssund Side 15 af 17

Sag nr. 11 Meddelelser Journal nr.: 011711-2010 Lovgrundlag: Sagsfremstilling: Bevilling: Økonomiske og personalemæssige bemærkninger: Indstilling: Tidligere beslutninger: Beslutninger: Intet. Jesper Henriksen (A) var fraværende. Side 16 af 17

Møde i Beskæftigelsesudvalget Tirsdag den 04. maj 2010. Anne-Mette Risgaard Schmidt Susan Stauersbøl Ole Søbæk Jesper Henriksen Kim Rockhill Side 1 af 17