Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Relaterede dokumenter
Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kløveren, Region Hovedstaden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Transkript:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet... 2 4. Metode... 3 5. Konklusion... 4 Standard 1.1 Kommunikation...4 Samlet indstilling for standard 1.1 Kommunikation:...5 Standard 1.2 Brugerinddragelse...6 Samlet indstilling for standard 1.2 Brugerinddragelse:...7 Standard 1.3 Individuelle planer...7 Samlet indstilling for standard 1.3 Individuelle planer:...9 Standard 2.1 Kompetenceudvikling...9 Samlet indstilling for standard 2.1 Kompetenceudvikling:...10 Standard 2.2 Arbejdsmiljø... 11 Samlet indstilling for standard 2.2 Arbejdsmiljø:...12 Standard 2.3 Ledelse... 12 Samlet indstilling for standard 2.3 Ledelse:...13 Side 1

1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Nyholm blev foretaget den 8. oktober 2012 af surveyor Søren Thorbøll, Aarhus Kommune, og surveyor Rikke Bækgaard, Silkeborg Kommune. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden 2012-2014 er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Nyholm er et beskyttet beskæftigelses- samt aktivitets- og samværstilbud under servicelovens 104 og 103. Målgruppe Målgruppen er voksne med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, herunder også senhjerneskadede. Medarbejdersammensætning Medarbejdergruppen består af 19 personer, og tæller pædagoger, værkstedsassistenter, ernærings- og sundhedsfagligt personale, HK ere, ufaglærte og gæstelærere. Antal brugere Der er ca. 90 brugere ansat. Fællesarealer Nyholm er beliggende i et industrilignende kvarter nær bymidten i Randers, med gode adgangsforhold samt busforbindelser. Stedet har et relativt stort grønt udeareal, som er velindrettet og handicapvenligt. De indvendige rammer er alle i et plan og tilgængelige for bl.a. kørestolsbrugere. Særlige forhold Side 2

Nyholm er netop nu ved at fusionere med de øvrige aktivitetstilbud i Randers, hvilket skaber usikkerhed blandt brugere og medarbejdere. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Charlotte Sørensen, leder på Nyholm. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview. Medarbejderne repræsenterede forskellige fagligheder, idet én var værkstedassistent tilknyttet systuen, og én var socialpædagog tilknyttet montage A-gruppen. Der blev ligeledes gennemført interview med tre beboere. Surveyorteamet foretog rundgang i afdelingerne montage A-gruppen og systuen. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Tilbuddets hjemmeside Seks retningsgivende dokumenter for Randers Kommune To individuelle planer (montage A og systuen) To evalueringsplaner (montage A og systuen) APV 2012 Lokalt tilrettede dokumenter for alle seks standarder En kompetenceudviklingsplan på medarbejder Referat fra MED-møde den 21. august Referat fra samarbejdsråd den 26. juni 2012 Manual for afholdelse af audit på Nyholm Referat fra audit kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer Dagbogsnotater for flere brugere (kommunikation mellem arbejdsplads og bosted) Referat fra indsatsområder, opfølgning og konkrete tiltag på tre standarder: Kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer. Side 3

5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Nyholm vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt med bemærkninger Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Ikke opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Ikke opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Ikke opfyldt Indstillingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. De retningsgivende dokumenter er udarbejdet fælleskommunalt med lokale tilføjelser. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er lavet en tilføjelse til den pædagogiske handleplan, hvorved kommunikation er blevet et område, man beskæftiger sig særskilt med. Dette afspejler sig i handleplanens 141. Ledelsen fortæller, at kommunikationsindsatsen evalueres årligt på handleplansmødet. Ledelsen godkender alle handleplaner. Dette sker for at forsøge at sikre de metodiske redskaber, på trods af medarbejdernes forskellige fagligheder og uddannelser. I det konkrete arbejde med kommunikation har man fokus på, om brugeren kan forstå en instruktion, og på brugerens ønsker og behov. Man har fokus på det nonverbale sprog, og på den enkelte brugers ressourcer. I interview med medarbejderne fremgår det, at man bruger Bosted til at dokumentere kommunikation der findes et særskilt punkt til dette formål. Der foreligger en plan for udvikling af dette punkt, og få flere hjælpepunkter ind under det, for at sikre et ensartet og nuanceret billede af brugernes kommunikative ressourcer. Medarbejderne fortæller, at de fleste af brugerne har et verbalt sprog. De fortæller videre, at der er fokus på den enkelte bruger. Ved indskrivningen er der således en forsamtale, hvor Nyholm kan blive opmærksom på eventuelle kommunikative problemstillinger. Man er her opmærksom på, om brugeren kommunikativt kan indgå i store eller små grupper. Brugerens kommunikative ressourcer og problemstillinger beskrives i den pædagogiske handleplan. Ny- Side 4

holms kommunikation internt og med samarbejdspartnere foregår gennem Bosted. Derudover videndeler medarbejderne i daglig sparring, og der skabes erfaring med og kendskab til den enkelte bruger i det daglige samarbejde og samvær. I interview med brugere fremgår det, at de kan redegøre for, hvordan trafiklys bruges. Brugerne føler sig hørt, og mener de får det at vide, som de behøver. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger lokale retningsgivende dokumenter. I evalueringsplanen ses et punkt, der handler om kommunikation, hvorunder brugerens kommunikative evner afdækkes. Her er der kort beskrevet omkring kommunikation. Der foreligger referat fra audit. Referatet viser, at der har været forskellige syn på, hvordan man skal arbejde med kommunikation. Ved rundgang observeres, at der findes trafiklys på afdelingerne, og at de anvendes. Der observeres endvidere på begge afdelinger kommunikationstavler med information om hverdagen. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) - om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) - om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og 5. Standarden for kommunikation vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold samt angivelse af hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er ikke lavet en handleplan for kommunikation, hvorfor trin 4 vurderes ikke opfyldt. Af referatet fra intern audit fremgår det, at man er opmærksom herpå, og vil iværksætte forbedringer. Samlet indstilling for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt med bemærkninger Begrundet indstilling: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering. Der er ikke lavet handleplan, hvilket, surveyorne vurderer, er væsentligt for opfyldelsen af standardens overordnede mål. Det Side 5

fremgår i interviews, samt i referat fra audit, at tilbuddet er i gang med en forbedringsproces for praksis. Surveyorne vurderer, at der er behov for opfølgning af ovennævnte aktiviteter, hvorfor standarden vurderes opfyldt med bemærkninger. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. De retningsgivende dokumenter er udarbejdet fælleskommunalt med lokale tilføjelser. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at brugerne bliver inddraget fra det øjeblik, de er ankommet, hvor de er med til at tilrettelægge deres forløb. Ledelsen fortæller, at brugerinddragelse er en del af hverdagen, hvor brugerne inddrages i tilrettelæggelsen af dagens arbejde, men at man også arbejder på at gøre brugerinddragelse til et specifikt punkt i handleplanen. I interview med medarbejderne fremgår det, at brugeren så vidt muligt deltager i udarbejdelsen af den individuelle plan. Har brugeren svært ved at indgå i samarbejdet omkring handleplanen, laver medarbejderne et udkast, som derefter forelægges brugeren. Medarbejderne fortæller, at brugeren altid kan sige til eller fra ved disse opgaver. Brugerens evne til inddragelse afdækkes efterhånden som kendskabet til brugeren øges, og man forsøger at hjælpe dem på vej. Medarbejderne fortæller endvidere, at man i samarbejdsrådet bruger farverne rød, gul og grøn som signaler, der tydeliggør den enkeltes mulighed for at blive inddraget i beslutningsprocesser. Dette system kaldes trafiklys-metoden, og det bruges også i andre dele af tilbuddet. Medarbejderne fremhæver, at brugerne har indflydelse på, hvad der produceres, og at det er vigtigt, at de føler sig som en del af helheden. Brugere kan prøve at være i andre grupper, hvis de ønsker det. I interview med brugere fremgår det, at de i høj grad selv kan vælge deres arbejdsopgaver, og selv kan bestemme deres arbejdstid, efter aftale med personalet. Brugerne ved, hvem der er valgt ind i samarbejdsrådet. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der på udvalgte punkter gives information til brugerne, og mulighed for inddragelse. Det fremgår af de individuelle planer, at brugerne har deltaget i udarbejdelsen af deres egen individuelle plan. Side 6

Ved rundgang observeres, at der er trafiklys. På opslagstavlen observeres årets mødekalender, og det observeres, at brugerne må benytte opslagstavlen til private opslag. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) - om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og 5. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er lavet en plan. Dokumentgennemgangen viser ligeledes, at der foreligger en plan, hvori der er beskrevet tre indsatsområder. Der foreligger imidlertid ikke beskrivelse af ansvarsforhold og ej heller hvornår indsatsen iværksættes eller afsluttes. Det vurderes dog, at planen er udarbejdet, hvorfor trin 4 er opfyldt. Samlet indstilling for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet indstilling: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med brugerinddragelse, hvad angår såvel afdækning af forudsætninger for indflydelse som løbende afklaring og håndtering af ønsker samt evaluering på alle fire trin, hvorfor standarden vurderes opfyldt. Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter Side 7

retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. De retningsgivende dokumenter er udarbejdet fælleskommunalt med lokale tilføjelser. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at man arbejder med praktikforløb, der er forløb skræddersyet til den enkelte bruger, og som planlægges ved indskrivningen. Ledelsen skal godkende alle individuelle planer og evalueringsplaner, og der følges årligt op på planerne. Ledelsen giver udtryk for, at individuelle planer er med til at sikre kvaliteten. Er der uenighed om indholdet i eller udfærdigelsen af en handleplan, opsøger ledelsen de konkrete medarbejdere. Er der generelle vanskeligheder, i forhold til indhold og udfærdigelse af handleplaner, drøftes dette på personalemøder. I interview med medarbejderne fremgår det, at der arbejdes med kortsigtede og langsigtede mål. Det er variable mål i forhold til tid, og brugerne er med til at sætte målene. Kan brugeren ikke deltage i udarbejdelsen af målene, laver medarbejderne et udkast, som derefter forelægges brugeren. Brugeren skal så godkende disse mål, før indsatsen kan iværksættes. Medarbejderne holder sig opmærksomme på målene, ved dagligt at se på Bosted. Medarbejderne fortæller, at der er god kontinuitet i opfølgningen på målene, fordi personalet mødes dagligt, da der kun er dagvagter. Der samarbejdes fra Nyholms side med andre interessenter omkring brugeren. Der afholdes for eksempel møder eller telefonmøder for at sikre samarbejde om målene. I interview med beboere fremgår det, at én bruger ikke ville have en handleplan, og at dette blev taget til efterretning. De andre interviewede havde handleplaner. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er lavet handleplan efter forskrifterne. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) - om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) - om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Der foreligger udførligt auditreferat, der lever op til indholdskrav og formkrav. Side 8

Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4, 5 og 6. Standarden for individuelle planer vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er lavet handleplan. Dokumentgennemgang viser, at der er foretaget audit, men der foreligger ikke en handleplan for individuelle planer. Surveyorne kan dog, i referatet for audit samt i interviews, se tegn på, at man har fokus på forbedring af praksis. Samlet indstilling for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Begrundet indstilling: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelse af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering. Der er ikke lavet handleplan, hvilket, surveyorne vurderer, er væsentligt for opfyldelsen af standardens overordnede mål. Det fremgår i interviews, samt i referat fra audit, at tilbuddet er i gang med en forbedringsproces for praksis. Surveyorne vurderer, at der er behov for opfølgning af ovennævnte aktiviteter, hvorfor standarden vurderes opfyldt med bemærkninger. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. De retningsgivende dokumenter er udarbejdet fælleskommunalt med lokale tilføjelser. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er fokus på kompetenceudvikling i MUS og GRUS. Man har også fokus på at afholde MUS kontinuerligt. Ledelsen oplyser, at den enkelte medarbejder har en individuel kompetenceudviklingsplan. Når nye målgrupper kommer til, foretages en vurdering af medarbejdergruppens kompetencer. Skal der ny viden til, søges denne ud fra den økonomiske ramme. Ledelsen mener, at man matcher brugerne, med de fagligheder der er på stedet, og fortæller, at der er en overordnet tilgang til kompetencekrav, men ikke specifikke uddannelseskrav. Side 9

I interview med medarbejderne fremgår det, at der er ansat pædagoger og personale med anden relevant faglig baggrund, der matcher de opgaver, der er i værkstederne. Et ansættelsesudvalg sikrer, at de rette kompetencer er til stede. På grund af den økonomiske ramme har der den sidste tid ikke været megen kursusaktivitet, men lige nu er der en efteruddannelse i neuropædagogik. Har en medarbejder været på kursus, formidles den nye viden til de andre medarbejdere på morgenmødet eller på et andet medarbejdermøde til formålet. Medarbejderne mener, at ledelsen er god til at matche brugerne til medarbejderne med de rette kompetencer. De interviewede medarbejdere har begge en kompetenceudviklingsplan. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger kompetenceudviklingsplaner. Surveyorne ser en, der er udførligt udfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes ikke opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede for at tilbuddet kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der er ikke afholdt audit. I interview med ledelsen fremgår det, at den ikke var opmærksom på dette. Standarden for kompetenceudvikling vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres (indikator 5). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger ikke en handleplan. Samlet indstilling for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Ikke opfyldt Begrundet indstilling: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med at afdække, hvilke kompetencer, der skal være tilstede, for at Nyholm kan løse sine opgaver, ligesom der arbejdes systematisk med, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at opretholde og udvikle medarbejdernes kompetencer. Standarden er ikke opfyldt på trin 3 eller 4, idet der ikke er afholdt audit, og der derfor heller ikke er udarbejdet en handleplan. Surveyorne vurderer, at den manglende opfyldelse er væsentlig for opfyldelse af standardens overordnede mål. Surveyorne har af tilbuddet fået oplyst, at der ikke er lagt planer for, hvornår der skal afholdes audit, hvorfor surveyorne vurderer, at standarden ikke er opfyldt. Side 10

Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. De retningsgivende dokumenter er udarbejdet fælleskommunalt med lokale tilføjelser. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der lige er lavet APV, og at der skal laves handleplan i ugen efter surveyornes besøg. Man afholder hyppigt møder i arbejdsmiljøgruppen, og på morgenmøderne tages temperaturen på medarbejdernes trivsel. APV viser generelt lavt sygefravær og god trivsel, men ledelsen er opmærksom på fusionens betydning for arbejdsmiljøet. I interview med medarbejderne fremgår det, at der er en stabil personalegruppe, og at trivslen generelt er god. Der er netop lavet fælles APV med brugerne. Dog præger fusionen hverdagen, og det har betydning for det generelle arbejdsmiljø. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er lavet APV, samt at det lokalt tilrettede dokument lægger sig op ad Randers Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Standarden for arbejdsmiljø vurderes ikke opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). - Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der er ikke afholdt audit. Ledelsen erkender, at der ikke er afholdt audit, da man ikke var klar over, at det forventedes. Standarden for arbejdsmiljø vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres (indikator 5). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Side 11

Det fremgår i interview med ledelsen, at der ikke er foretaget audit på organisatoriske standarder. Dokumentgennemgangen viser ligeledes, at der ikke er foretaget audit, og ej heller udarbejdet handleplan. Det fremgår af et dokument, at man finder det mest hensigtsmæssigt at intern audit på organisatoriske standarder foretages på MED-møde. Samlet indstilling for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Ikke opfyldt Begrundet indstilling: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på de første to trin. Standarden er ikke opfyldt på trin 3 eller 4, idet der ikke er afholdt audit, og der derfor heller ikke er udarbejdet en handleplan. Surveyorne vurderer, at den manglende opfyldelse er væsentlig for opfyldelse af standardens overordnede mål. Surveyorne har af tilbuddet fået oplyst, at der ikke er lagt planer for, hvornår der skal afholdes audit, hvorfor surveyorne vurderer, at standarden ikke er opfyldt. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. De retningsgivende dokumenter er udarbejdet fælleskommunalt med lokale tilføjelser. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for ledelse vurderes ikke opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at man på Nyholm arbejder efter Randers Kommunes værdigrundlag, med bl.a. synlig ledelse og åben dialog. Man har ikke arbejdet med værdierne de sidste to år, men ledelsen vil på sigt gerne arbejde med værdierne en ad gangen. Der arbejdes på at finde metoder til dette. Ledelsen fortæller, at medarbejdere kan orientere sig om kommunens værdier via hjemmesiden Broen. Det har ikke været et ledelsesmæssigt fokus at arbejde med værdigrundlaget. I interview med medarbejderne fremgår det, at de fremhæver kammeratskab og humor som grundlæggende værdier. De fortæller, at man for nogle år siden drøftede lokale værdier, men at der ikke er blevet arbejdet aktivt med dette siden da. Medarbejderne siger, at de prøver at være professionelle lige nu, men at det er rigtig svært på grund af den forestående fusion. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en lokal tilretning, som lægger sig meget op ad Randers Kommunes retningsgivende dokument. Side 12

Standarden for ledelse vurderes ikke opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om medarbejderne introduceres til tilbuddets værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår af ledelsesinterview og dokumentgennemgang, at der ikke er afholdt audit. Ledelsen var ikke opmærksom på dette. Standarden for ledelse vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Det fremgår af ledelsesinterview og dokumentgennemgang, at der hverken er foretaget audit eller udarbejdet handleplan. På denne baggrund vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er ikke opfyldt. Samlet indstilling for standard 2.3 Ledelse: Ikke opfyldt Begrundet indstilling: Surveyorne vurderer på baggrund af ledelses- og medarbejderinterview, at der ikke arbejdes aktivt med ledelsesstandarden. Surveyorne ser og hører desuden, at der hverken er afholdt audit eller udarbejdet handleplan. Ovennævnte forhold vurderer surveyorne er væsentlige for opfyldelse af standardens overordnede mål. Idet der ikke er aktiviteter i gang eller konkrete planer om aktiviteter, der kan føre til opfyldelse af standarden, vurderer surveyorne, at standarden ledelse er opfyldt. Side 13