Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:



Relaterede dokumenter
Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Opsparing og afvikling af gæld

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal

Renteformlen. Erik Vestergaard

Cykelfysik. Om udveksling og kraftoverførsel

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Finanskalkulationer Side 1/19 Steen Toft Jørgensen. Finanskalkulationer. avanceret rentesregning. matematiske modeller i økonomi

1. Indledning Lineær iteration... 2

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Forløb om annuitetslån

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.

Elementær Matematik. Polynomier

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Projekt 9.10 St. Petersborg paradokset

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Lys og gitterligningen

Matematik på Åbent VUC

Projekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store?

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

Elementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet

Introduktion til uligheder

g-påvirkning i rutsjebane

Impulsbevarelse ved stød

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Meningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Gravitationsfeltet. r i

Introduktion til uligheder

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Løsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

Projekt 2.3 Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

SPIL. Sandsynligheder og Strategier

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Beslutning. Gothersgade karréen. Nansensgade 94-96, Gothersgade , Nørre Farimagsgade

9. Binomialfordelingen

Noter om Kombinatorik 2, Kirsten Rosenkilde, februar

og Fermats lille sætning

Analyse 1, Prøve maj 2009

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion

Sprednings problemer. David Pisinger

Arealet af en sfærisk trekant m.m.

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Ekstra ugeopgaver UO 1. MAT 2AL 24. april 2006

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Claus Munk. kap. 1-3

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Sandsynlighedsregning i biologi

Magnetisk dipolmoment

Undersøgelse af numeriske modeller

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Magnetisk dipolmoment

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, Bin Packing Problemet

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,

x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

MSLT: Undersøgelse af søvnlatens

Sportsfiskerforeningen ALS medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund

MATEMATIK på Søværnets officerskole

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

STATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller

Georg Mohr Konkurrencen Noter om uligheder. Søren Galatius Smith

og Fermats lille Projekt 0.4 Modulo-regning, restklassegrupperne sætning ..., 44, 20,4,28,52,... Hvad er matematik? 3 ISBN

Fremstilling af F1 hybrider i raps ved brug af cytoplasmatiskgenetisk

GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

FUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner Rentesregning Indekstal

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab

En forhandlingsmodel for løndannelsen

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder m.v. (takststigningsloftet)

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Praksis om miljøvurdering

BEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

antal gange krone sker i første n kast = n

Motivation. En tegning

SHOR S ALGORITME FOR KVANTE FAKTORISERING

Længde [cm] Der er frit vandspejle i sandkassen. Herudover er sandkassen åben i højden cm i venstresiden og 0-20 cm i højresiden.

Transkript:

0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække pocet fa Hvis ma vil lægge 5% til 600, så ka det gøes ved at udege, hvo meget 5% af 600 e lig med og lægge det til det opidelige beløb: 5 00 ( ) 600 + 600 = 600 + 600 0,5 = 600 + 0,5 = 600,5 = 690 Vi sige, at 600 e blevet femskevet med,5, og,5 beteges femskivigsfaktoe. Hvis ma vil tække 5% fa 600, så ka det ske ved at udege, hvo meget 5% af 600 e lig med og tække det fa det opidelige beløb: 5 00 ( ) 600 600 = 600 600 0,5 = 600 0,5 = 600 0,85 = 50 I dette tilfælde e femskivigsfaktoe lig med 0,85. Oveståede eksemple atyde, at vi ka agive e geeel fomel fo tilfældee, hvo ma ete lægge e pocet til et tal elle tække e pocet fa et tal: Sætig Hvis de lægges e ete til e begydelsesvædi B, så fås slutvædie S ved: () S = ( + ) B Rete e det kommatal, som svae til de give pocet. Fomle dække også ove tilfældet, hvo ma tække e pocet fa et tal, idet ma da bae ege egativ! Faktoe + kaldes femskivigsfaktoe og beteges også udetide med bogstavet F. 8BEksempel 2 Befolkigstallet i e by e vokset fa 345 til 420. Hvo mage pocet e befolkigstallet vokset med? Løsig: Vi idse, at 345 svae til begydelsesvædie, mes 420 svae til slutvædie og at e ubekedt. Defo isolees i fomle (): S S S = ( + ) B B = + B =

Idsættes tallee fås, at befolkigstallet e vokset med 2,7%: S 420 = = =, 27 = 0, 27 = 2, 7% B 345 9BEksempel 3 E fakke e edsat med 30% og koste u 626,50 k. Hvo meget kostede fakke fø de blev sat på udsalg? Løsig: Det e oplagt, at det e begydelsespise, som e ubekedt. Defo isolee vi B i fomle (): S S = ( + ) B = B + Da de tækkes 30% fa, e = 30% = 0,30 fås følgede: B S 626,50 626,50 = = = = + + ( 0,30) 0, 70 895 så føpise va altså 895 k. 4B2. Retefomle Det smate ved at gage med e femskivigsfakto, å ma øske at lægge e pocet til elle tække e pocet fa e, at hvis ma skal gøe det getage gage, så opå ma e gaske væsetlig bespaelse i fohold til de gamle skolemetode, hvo ma både skal gage og lægge til. På figue edefo ha vi e situatio, hvo vi skal lægge etee,, og til é efte é. 2 3 4 Vi se, at slutesultatet S 4 staks ka udeges ved at gage med poduktet af femskivigsfaktoee: S4 = (+ ) ( + 2) ( + 3) ( + 4) B. Hvis vi specielt ha, at de lægges de samme ete til et statbeløb på K 0 i alt gage, så få vi umiddelbat de såkaldte etefomel, som give et udtyk fo slutbeløbet K efte de etetilskivige: styk K = ( + ) ( + ) ( + ) K K = K ( + ) 0 0 2

Sætig 4 (Retefomle) Hvis et statbeløb K 0 tilskives ete efte hve temi, fås følgede udtyk fo slutbeløbet K efte i alt temie: (2) K = K0 + ( ) 0BEksempel 5 Kut idsætte 400 k. på e bakbog til 5% i ålig ete. Hvo meget e beløbet vokset til efte 2 å? Løsig: Vi beytte etefomle: 0 2 2 K = K ( + ) = 400 ( + 0,05) = 400,05 = 78,34 Så beløbet e vokset til 78, 34 k. BEksempel 6 Omsætige i e viksomhed e på 5 å vokset fa 67 mill. k. til 2 mill k. a) Hvo mage pocet e idtjeige vokset med i hele peiode? b) Hvo meget e de geemsitlige ålige pocetvise vækst i omsætige? Løsig: a) He skal vi beytte fomel (). Sammelig med eksempel 2. S 2 mill. = = =,806 = 0,806 = 80, 6% B 67 mill. så svaet e, at omsætige e steget med 80,6% i hele peiode. b) Dee opgave ka løses ved bug af etefomle, idet ma ka opfatte det som om at statbeløbet på de 67 mill. k. stå til e fast ete i 5 å, og det blive til 2 mill. k. De søgte geemsitlige ete e da etop. Vi omskive etefomle: K K K K = K0( + ) = ( + ) = + = K0 K0 K0 og idsætte vædiee: 2 mill. = K = = = = K 67 mill. 0 5,25 0,25 2,5% så i geemsit e omsætige vokset med 2,5% p. å i de omtalte peiode! 2BBemækig 7 I opgave 6 obsevee ma, at ma ikke få de geemsitlige ålige pocetvise vækst ved at dividee de pocetvise vækst ove alle fem å med 5. Det skyldes, at ma i så fald ikke ville tage højde fo etes ete! 3

3BEksempel 8 Befolkigstallet i e ameikask by e de sidste te å vokset med 3,5% p. å og e u oppe på 800.000. Hvo mage å vil det tage fø befolkigstallet å.000.000, hvis udviklige fotsætte? Løsig: Det e oplagt, at vi ka beytte etefomle, da det e de samme pocet, som tilskives flee å efte hiade. De ubekedte e he atallet af å,. Fo at løse dette poblem, må vi ty til logaitme:.000.000 K = K0 ( + ) = ( + 0, 035), 25 =, 035 800.000 log(, 25) log (,25) = log(,035 ) = 6,49 = log(, 035) Efte 7 å vil millioe altså væe passeet, hvis udviklige fotsætte! 5B3. Femskivigsfaktoe i foskellige peiode Nå ma ha at gøe med ete ove foskellige peiode, ka vi også tale om femskivigsfaktoe fo foskellige peiode. På edeståede figu tilskives ete p. temi. Rete ove temie beteges med. Det give følgede sammehæg mellem og : + = (+ ), så vi ha: Sætig 9 Sammehæge mellem femskivigsfaktoe F = + fo é temi og de tilhøede femskivigsfakto F = + fo temie e følgede: (3) F = F + = (+ ) 4BEksempel 0 Betia købe et TV på afbetalig. Det oplyses, at de måedlige ete e 2,4%. Hvad svae det til i ålig ete? 4

2 2 Løsig: Ifølge bemækig 6 ha vi + = (+ ) 2 2 2 2, hvomed = ( + ) = ( + 0,024) =,024 = 0,329 = 32,9% så det svae altså til e ålig ete på 32,9%. 6B4. Geemsitlig ete Det sidste vi skal se på i dee omgag e geemsitlig ete. Hvis etee i hve temi ha væet heholdsvis, 2,,, hvad ha de geemsitlige ete p. temi da væet? Fo at løse dette poblem skal vi ige tæke i femskivigsfaktoe: Poduktet af de femskivigsfaktoe høede til de geemsitlige ete på skal væe lig med poduktet af femskivigsfaktoee høede til de foskellige ete: styk ( + ) ( + ) ( + ) = ( + ) ( + ) ( + ) 2 2 2 ( + ) = ( + ) ( + ) ( + ) + = ( + ) ( + ) ( + ) Sætig Hvis ete i føste temi e, i æste temi e 2,..., i te temi e, så e de geemsitlige ete p. temi givet ved fomle (4) + = ( + ) ( + 2) (+ ) 5BEksempel 2 Stee eje ogle aktie. Hvet å i peiode fa 200 til 2006 e dees vædi vokset med heholdsvis 8%, 8%, 38%, 2% og 4%. Bestem hvo meget aktiee e vokset med i geemsit p. å. Løsig: Vi beytte fomle i (4): + = ( + ) ( + ) ( + ) ( ( 0,8)) ( 0, 08) ( 0,38) ( ( 0, 02)) ( 0,4) 2 = 5 + + + + + = 5 0,82,08,38 0,98,4 =,064 Altså e de geemsitlige ålige væditilvækst lig med =,064 = 0,064 = 6,4%. 5

2BOpgave 6BOpgave I det følgede skal du a) Lægge 3% til 430 k. b) Tække 56% fa 200 k. c) Lægge 7% til 4300 k. d) Tække 0,9% fa 33,457 kg 7BOpgave 2 Løs edeståede opgave. a) Momse e i dag 25%. Pise fo e takto ikl. moms e 345000 k. Hvad va pise ude moms? b) E befolkig e på otte å steget med 3% og e blevet til 56000 pesoe. Hvo mage va de fo otte å side? c) I e adioaktiv kilde e stålige aftaget med 87% og aktivitete e u 590000 Bq. Hvo sto va aktivitete fa state, eget i Bq? 8BOpgave 3 Et Va Gogh malei e på e ække å vokset i vædi fa 540.000 k. til 70.000 k. Hvo mage pocet e dets vædi vokset med? 9BOpgave 4 Et TV-pogam havde sidste å et seetal på 800.000. I å ses pogammet ku af 535.000. Hvo meget e faldet på i pocet? 20BOpgave 5 Et beløb på 600 k. idsættes på e koto til 8,5% i ålig ete. Hvo meget blive beløbet til på 50 å? 2BOpgave 6 Fo 4 å side idsatte Pe et beløb på 6000 k. og ha hæve u 2377 k. Hvo meget ha de ålige ete væet? 22BOpgave 7 Fem å i tæk e tilskuetallet til e klub i Supelige faldet med 0% p. å, og e u ede på 6000. Hvo stot va tilskuetallet fo fem å side? 6

23BOpgave 8 E aktie vokse med 2% hvet å i 4 å. Statkuse va 780. Hvad e kuse efte de 4 å? 24BOpgave 9 Et hus i det ide Købehav e på 7 å steget i vædi fa 850.000 k. til 2.200.000 k. Hvo meget e det steget med i pocet p. å? (Atag samme pocet hvet å). 25BOpgave 0 Hvo lag tid skal et beløb på 5000 k. stå på e koto til 4,5% i ålig ete fo at det blive til 000 k.? 26BOpgave Et beløb på 3000 k. blive til 4355 k. på 6 å. Hvad ha de ålige ete væet? 27BOpgave 2 I 999 va de i e lille by i alt 2300 idbyggee. I de æste te å voksede befolkigstallet åligt med 3%. a) Hvo mage idbyggee va de så i å 2002? b) Hvoå vil idbyggetallet å 4000, hvis ma stille de pogose, at idbyggetallet fotsætte med at vokse med 3% p. å? 28BOpgave 3 a) Hvad svae e ålig ete på 30% til i måedlig ete? b) Hvad svae e måedlig ete på 3,8% til i ålig ete? 29BOpgave 4 E bak give de føste te å e ete på 5,50% p. å, de æste 4 å give de e ete på,85% p. å. Hvad ha de geemsitlige ålige ete væet i syvåspeiode? Agiv esultatet med 2 decimale. 30BOpgave 5 Vædie af et sjældet malei vokse på 0 å fa 400.000 k. til.000.000 k. a) Hvo mage pocet e maleiets vædi steget på de 0 å? b) Hvad svae det til i geemsitlig ålig pocetvis stigig? 7

3BOpgave 6 De føste te å voksede vædie af e aktie med heholdsvis 3%, 23% og 34%. Det æste å faldt akties vædi med 7%. Hvo mage pocet e aktie vokset med i geemsit p. å? 32BOpgave 7 Vædie af e sjælde møt vokse på å med 78%. Hvad e de geemsitlige ålige pocetvise væditilvækst? Hjælp: Bestem føst femskivigsfaktoe fo alle å. Hvad e femskivigsfaktoe svaede til å? 33BOpgave 8 (svæ) Fo te å side udtalte diektøe i et fima, at fimaet som målsætig havde at øge si vædi med i geemsit 0% p. å i e femåig peiode. De føste 3 å ha fimaet ku øget si vædi med 4,5% p. å. Hvo meget skal fimaet i geemsit øge si vædi med de sidste to å, fo at å sit mål? Hjælp: Beyt sætig og opstil e ligig! 34BOpgave 9 E vae på udsalg e edsat med e bestemt pocet. Hvad e mest fodelagtigt fo købee, hvis ha kue bestemme: At momse føst lægges til og abatte deefte tækkes fa elle omvedt? 8

7BLøsige Opgave : a) 563 k. b) 88 k. c) 933 k. d) 33,56 kg Opgave 2: a) 276000 k. b) 49558 pesoe c) 4538462 Bq Opgave 3: 3,5% Opgave 4: 33,% Opgave 5: 35452 k. Opgave 6: 9,5% Opgave 7: 27096 tilskuee Opgave 8: kus 227 Opgave 9: 4,6% Opgave 0: 8 å Opgave : 6,4% Opgave 2: a) 253 idbyggee b) i å 208 Opgave 3: a) 2,2% b) 56,4% Opgave 4: 3,40% Opgave 5: a) 50% b) 9,6% Opgave 6:,5% Opgave 7: 5,4% Opgave 8: 8,8% 9