Langsø Børnehave De pædaggiske læreplaner 2016-17. Persnalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder fr børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behv g deres familier, får ptimale tilbud indenfr de fastlagte servicerammer. Vigtige værdier fr s er: msrg, tryghed g nærvær. Vi giver børnene tryghed g tillid ved f.eks. at se dem g mdtage dem i børnehaven med et smil g et velkmmen, når de bliver afleveret i Børnehuset. Vi arbejder ud fra udviklingssynet Marte me, sm betyder at vi udvikles ud fra egne kræfter. Vi bruger følgende principper. At følge initiativer nødvendiggør, at pmærksmheden er henledt på g kncentreret m den, sm tager initiativerne. At følge initiativer er afgørende i udviklingsstøttende samspil, da det er fundamentet til plevelse af selvværd g individualitet. Der er 3 frmer fr initiativer: 1. At følge initiativ. - Verbale initiativer - Handleinitiativer - Følelsesinitiativer. Initiativer kan følges gennem negativ bekræftelse, ingen bekræftelse (negligering) eller psitiv bekræftelse. 2. Psitiv bekræftelse af initiativer. Når et menneskes initiativer følges g psitivt bekræftes, dannes der udgangspunkt fr bevarelse af selvværd, identitet, integritet g livskvalitet. Der er mange måder at følge initiativer på gennem psitiv bekræftelse: Ved at svare, nikke, bruge mimik, sætte rd på g skabe mening, imitatin, spørge uddybende ind. 3. At sætte rd på den andens g egne initiativer Sprget er en vigtig faktr i samspillet mellem mennesker. Både sprgets indhld g måden hvrpå sprget bruges er vigtig. Hs børn, hvr sprget er under ud, vil tnen g rytmen i det talte være meget vigtigt. Ved at sætte rd på sig selv kan den vksne gøre sig selv frudsigelig g dermed skabe tryghed fr barnet. 4. Turtagning.
Turtagning handler m at man skiftes til at være givende g mdtagende i samspil. Når initiativer følges g psitivt bekræftes, vil der fte pstå en naturlig turtagning i samspillet. 5. Psitiv ledelse. - Skabelse af en gd følelsesmæssig stemning - At afstemme sig efter barnets udviklingsniveau - At følge, psitiv bekræfte g benævne initiativer, samt at tage ture. Kilde : Vibrg kmmune file:///c:/users/lenv/dwnlads/martememetden180209.pdf Fr 2016-17 har vi valgt, at vi i vre temaer tage udgangspunkt i De pædaggiske læreplaners punkter, fra Vibrg kmmune. Vi arbejder ud fra følgende seks temaer: Barnets alsidige persnlige udvikling Barnets sciale kmpetence Sprget Krp g bevægelse Kulturelle udtryksfrmer g værdier Natur g naturfænmener I alle aktiviteter er der altid fkus på: - barnets alsidige persnlige udvikling - sciale kmpetence - sprglige kmpetence. Måned Vres tema De pædaggiske læreplans temaer August. Eventyr g natur. Natur. Kulturelle udtryksfrmer g værdier.
September. Oktber. Nvember g December. Eventyr g natur. Eventyr g bevægelse. Vinter g jul. Natur. Kulturelle udtryksfrmer g værdier. Kulturelle udtryksfrmer g værdier. Krp g bevægelse. Natur. Kulturelle udtryksfrmer g værdier. Januar. Musik g rytmik. Krp g bevægelse. Februar. Musik g rytmik. Krp g bevægelse Marts. Frår g ude-liv. Natur. Kulturelle udtryksfrmer g værdier. April. Frår g påske. Natur. Krp g bevægelse. Kulturelle udtryksfrmer g værdier. Maj g Juni. Udeliv g bevægelse. Natur. Krp g bevægelse Langsø Børnehus har i 2016/17 følgende fkuspunkter: Rammer g faciliteter, kmmunikatin g ude-liv. Vres visiner er sundhed, miljø, sammenhld, skleklar, mtin, idræt g musik. De er nærmere beskrevet på vres hjemmeside. Læreplanen er tilrettelagt efter børnegruppen i året 2016/17. I år lægges der særlig vægt på barnets alsidige persnlige udvikling, g sciale kmpetencer. Vi vil bl. a. arbejde med det enkelte barns dannelse, det at have respekt g empati fr medmennesker, g at barnet tager ansvar fr egne handlinger. Barnets alsidige persnlige udvikling. Børns persnlige udvikling sker bedst i en mverden, der er lydhør g medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed, fr at pleve sig selv sm én andre hlder af, g værdsætter. I et
beskyttet fællesskab, skal de lære at se g frstå samspillet g de knflikter, der kan pstå med andre både børn g vksne. Mål: At barnet plever sig selv sm værdifuld. At styrke barnets selvværd. At barnet udvikler en selvstændig g alsidig persnlighed, g selv kan tage initiativer. At barnet har mulighed fr at udflde sig alene, g sammen med andre. Handling: Vi benævner barnets gde initiativer, g herved får barnet en større selvregistrering. Barnet plever, at det bliver set g hørt uden at skulle præstere nget, hvilket har betydning fr dets selvværd. Vi ser g støtter p m, hvad der ptager barnet i øjeblikket. Vi giver barnet psitiv pmærksmhed, f. eks. ved at lytte pmærksmt g være anderkendene. Vi pmuntrer barnet til så vidt muligt selv at klare knflikter, i samspil med s. Børnemiljø: Vi respekterer barnets meninger, g viser at det har medbestemmelse indenfr fællesskabets rammer. I løbet af en dag, vil der altid være aktiviteter, hvr børnene er medbestemmende. Børnene vælge f.eks. hvilke bøger vi skal læse, m de vil være kreative eller lege, g ved mange af vres aktiviteter udenfr, er det børnene der har taget initiativet. Vi sætter rd på handlinger g følelser. Det være sig både barnets, de andre børn g de vksnes. Barnet plever at blive set g hørt uden at skulle præstere nget, hvilket har betydning fr dets selvværd. Den gde stl: I en lænestl, beklædt med rødt fløjl sidder Berta. Vi leger Den gde stl, g på gulvet fran hende sidder Bertas børnehavekammerater. Deres pgave er at frtælle Berta, hvad de synes hun er gd til. Berta er gd til at tegne siger Claus, g nede bagved høres Sfus stemme: hun er gd til at være sød ved mig, siger han. Mens Berta mdtager kmmentarende, ser jeg hvrdan Bertas smil blive bredere g bredere.. Juleferiesedlen: Lige før juleferien får alle børn en seddel med hjem, sm de skal udfylde hjemme sammen med deres frældre. Sedlen handler m at de skal beskrive med rd, tegninger, fts hvad de har lavet i deres ferie. Sedlen skal fremlægges fr de andre børn.
Sune 4 år, kmmer mandag lige efter jul g hiver mig i buksebenet, han ville vise mig nget. Jeg sætter mig ned g kigger på den seddel sm han giver mig i hånden det er hans juleferie seddel. Han kigger på mig g smiler. Han spørger m han skal frtælle m den i dag. Til frugt samme dag trækker jeg en stl frem g spørger Sune m han har lyst til at frtælle hvad der står på hans seddel. Sunes smiler, nikker g kmmer hurtigt p på stlen. Han står på stlen g kigger på hans kammerater, g frtæller m de billeder han har med. Der er stille i rummet g hans kammerater kigger på ham. Spntant spørger en af hans kammerater ud i luften Hvrnår er det min tur til at have en seddel med? Barnets sciale kmpetence. Sciale kmpetencer handler m at kunne indgå psitivt med andre mennesker i venskaber, grupper g kulturer, i frskellige situatiner. Disse kmpetencer udtrykkes g tilegnes af børn, i samspil med hinanden, g med andre vksne. Mål: At barnet kan føle glæde g udtrykke empati g respekt fr andre. At barnet kan etablere fællesskab med andre. At barnet plever tilknytning til gruppen At barnet kender til de demkratiske værdier. Handling: Vi pmuntrer barnet til at være aktiv deltager i legen Vi støtter barnet i at etablere venskaber g være med i en gruppe-leg. Hvr det kan give g pnå anerkendelse fra de andre, samt pleve betydningen g styrken i fællesskabet. Vi er medvirkende til at igangsætte aktiviteter, der er udviklende fr fællesskabet g det enkelte individ. Vi lærer dem at respektere, hvad de andre siger. Vi sætter rd på barnets følelser, så de lærer at aflæse g respektere krpssprg. Børnemiljø: Vi snakker med børnene m det de leger, g plever sammen. Vi hjælper børnene med at sætte rd på hvad de kan g vil være med til. Fællesprjektet Vres Have : I børnehavens fællesrum står et brd midt i lkalet. Brdet er lidt lavere end nrmalt g der er sat et par taburetter rundt m det. På brdet er der skabt en lille have med et hus, lidt dyr, græsmarker, små bede, et bålsted, grusstier mm. Ved brdets ene ende står t 4-årige drenge g leger med leghuset g flere at de tilhørende dyr. T andre, lidt yngre børn, kmmer til g leger i den anden ende af haven de leger i den lille hytte sm gså hører med. Ind imellem krydser de
t lege-universer veje g nye ideer pstår. En str dreng på 5 år stiller sig på siden af brdet g begynder at hive i græsset midt på marken. De t drenge på 4 år får ham hurtigt stppet ved at frtælle at han ikke må ødelægge vres have. En vksen tilbyder den stre dreng at han rigtig gerne må klippe græsset han får en saks g begynder at lave mad til dyrene.. Sprglige kmpetence. Et varieret g krrekt sprg, g evnen til at bruge det, så det passer i frskellige situatiner, øger børnenes mulighed fr at blive frstået. En tidlig g gd stimulering af børns rdfrråd, g frståelse fr begreber g regler der gælder fr det talte sprg, er der en vigtig del af dagtilbuddet. Mål: Sprget er en frudsætning fr at udtrykke sig g kmmunikere med andre. At barnet udvikler sit rdfrråd g får et nuanceret sprg. At barnet udvikler krpsprget g lærer at læse andres. At barnet får kendskab g lyst til at arbejde med skriftsprg, tal, symbler g bgstaver. Handling: Udvikling af sprget sker bl.a. gennem samtale, frtælling, drama, sang g spil. Vi lytter, siger det rigtige rd - retter ikke, da det er vigtigt fr s, at barnet hele tiden har lyst til at frtælle. Vi laver rim g remser, g arbejder med lyde. Vi laver spil, hvr der er frskellige symbler. Førsklebørnene får pgaver med symbler, så de er gdt rustet til børnehaveklassen. Vi taler m symbler g færdselsskilte, når vi er på tur ud af huset. Der arbejdes dagligt, med sprglig pmærksmhed. Vi laver dialgisk plæsning. Børnemiljø: Vi pmuntrer til at barnet frtæller fr alle børn, så det plever at der har betydning fr andre, g de lærer at lytte. Der er en tæt kntakt med husets sprgpædagg g de enkelte børn. Sprgkufferten: Jeg sidder på en taburet midt i lkalet. Omkring på gulvet sidder 12 børn. Vi hlder samling, er jeg vil præsentere børnene fr sprgkufferten, sm mange af dem allerede kender. I kufferten er mange ting g billeder fra den bg, sm kufferten mhandler. Allerede da jeg tager et plaster, g en bamse p af kufferten, sidder et par børn med hænder viftende i vejret. Det er Ttte.. kmmer Lea til at udbryde. Okay Lea, siger jeg det var svært at vente på at det blev din tur.. Men det er rigtigt, bgen hedder Ttte hs lægen. Kan du så frtælle hvad der mere er nede i kufferten? Det
kan Lea ikke, men sammen med resten af børnene, får vi nu svære rd frem sm; målebånd, sprøjter g stetskp.. Efter samlingen får vi frugt, g her frtæller børnene nu videre m deres plevelser med lægebesøg, g sygehus-erfaringer. Krp g bevægelse Børn udvikler i barndmmen grundlæggende mtriske evner, der styrker deres frudsætninger fr at udvikle sig. Vi skal bidrage til at styrke børns udvikling af mtriske færdigheder, udhldenhed g bevægelighed. En aktiv brug af naturen g vres nærmiljø giver muligheder fr fysisk udfldelse g udfrdring. Har barnet en gd krpsbevidsthed styrkes indlæringsprcessen. Mål: At styrke barnets fin- g grv mtriske færdigheder. At barnet lærer krppen at kende. At barnet bliver glad fr at bevæge sig. At barnet får udfrdringer, så det plever både krppens muligheder g begrænsninger. At barnet lærer m sundhed. Handling: At de hver dag får pulsen p. Det kan være enten på legepladsen, i mtrikrummet, hallen eller gennem lege. Vi lærer børnene at have respekt fr andres persnlige g krpslige grænser. Børnene lærer deres krp at kende, g får mulighed fr afslapning via yga. Gennem sanglege, rytmik g frtælling lærer børnene deres krp g sansemtrik at kende. I hvilepausen får de plevelsen af vejrtrækning g afslapning. De mærker sig selv. Vi pririterer at børnene selv tager tøj af g på, så de bliver selvhjulpne. Vi snakker m sund g usund mad. Vi snakker m hvrdan maden smager. Børnene inddrages i madlavningen. Børnemiljø: Vi snakker med barnet m egne g andres grænser selvregistrering. Vi gør børnene selvhjulpne. Garderben: Sylvia 3 år, står helt stille lige fran sit rum i børnehavens garderbe. Hendes hved er bøjet g hun kigger målrettet på det hun laver med sine hænder hun er i gang med at lyne sin jakke. Fran hende sidder en vksen på hug, g kigger afventende på hende g det hun laver der er ingen øjenkntakt, men de er begge ptaget af samme mål. Pludselig frandres Sylvia krpsstilling
g lyden af en lynlåsen der tikker høres. Sylvia kigger p g bliver mødt af den vksnes øjne g et smil. Sylvia siger: jeg kan yne min akke..., med et smil på læben løber hun ud på legepladsen Kulturelle udtryksfrmer g værdier. Vi skal give børnegruppen mulighed fr at pleve kunst g kultur, g fr selv at udtrykke sig æstetisk. Det er gennem mødet med andre g det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted, g genkender egne kulturelle rødder. Mål: At barnet får kendskab til egne g andre kulturer. At barnet møder frskellige kulturelle g kunstneriske udtryksfrmer, fr herigennem at bruge sin fantasi g kreative evner. Handling: Vi frsøger at børnene er med til frskellige kulturelle aktiviteter, så sm at se teater på bibliteket, tage på museum m. m. Vi laver traditiner i frbindelse med jul, fastelavn, påske g børnehusets fødselsdag. Vi lærer børnene m H. C. Andersen g m eventyr. Børnemiljø: Børnene har mulighed fr at bruge frskellige materialer til aktiviteter, sm trylledej, bage g male. Julen m. krybbespil: I december laver den ældste gruppe et krybbespil, sm vises til juleafslutning, både fr skle g børnehus. Desuden har vi brugt tid på at læse i LEGO-bibler, sm så fint illustrerer det kristne perspektiv af julen. Et tydeligt tegn at det er en psitiv plevelse fr børnene, g at de har fundet vres input interessant, er når de i fråret stadig spørger m hvrnår vi skal høre m Jesus fødselsdag, kigge i LEGO-biblen, g pførekrybbespillet igen. Natur g naturfænmener Naturplevelser i barndmmen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale g fysiske udvikling. Naturen giver rum fr plevelser g aktiviteter på alle årstider g i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børnene bekendt med, g give dem frståelse fr planter, dyr, årstider g vejr. Mål: At barnet lærer m, g har lyst til at færdes i naturen.
At barnet udviser respekt fr dyr g planter. At barnet kender årets gang årstiderne. At barnet stifter bekendtskab med vand, jrd, ild g luft. Med udgangspunkt i barnets nysgerrighed inddrages naturen g naturfænmenerne i hverdagen. Handling: Vi går fte til spejderhytte, kirkeskven g den Grønne kile. Vi laver bål - g bålmad. Lade barnet mærke vand, sne, blæst mv. Vi studerer dyr g planter. Vi har ude-liv sm prfilfag. Vi tager på ture til søerne i nærmrådet. Børnemiljø: Børnene får plads til frdybelse g til at eksperimenterer g bruge sanserne. Børnene er ude på legepladsen året rundt, hver dag i alt slags vejr. Efterårs-billeder: Børn med særlige behv:
Vi har frståelse fr, at børn udvikles i frskellige tempi, g tilstræber en dagligdag sm tilgdeser det enkelte barns behv. Vi er meget pmærksmme på det enkelte barns muligheder g svagheder. Vi arbejder målrettet med at barnet lærer sig selv g sine følelser at kende. Det gør vi knkret f.eks. når vi støtter barnet i at sætte rd på, både når det selv, g de andre børn er glade g kede af det. Vi støtter g hjælper barnet til at være med i leg på dets egne præmisser, så de andre børn lærer, at vi ikke alle er ens. Vi sætter rd på barnets handlinger, g benævner, hvad de andre børn laver, g hvad vi selv laver. Når barnet frtæller, vil vi løfte den sciale pmærksmhed, så det frnemmer, at det kan. Vi er tværfaglige g gør brug af PPR, talepædagg eller sundhedsplejerske ligesm vi samarbejder med disse faggrupper med frældres accept. På legeteket g bibliteket vil vi låne sprgstimulerende spil g bøger. Vi laver små sprg/trivselsgrupper på tværs af alder g køn. Evaluering g dkumentatin Årsplan g læreplan. Persnalet laver en verrdnet årsplan ud fra de aktuelle læreplaner. Vres års g lære planer følger skleåret, da vi bruger samme temaer sm Langsø friskle. Det hele evalueres på en årlig pædaggisk dag, hvert år i juni måned. Smtte mdellen er et pædaggisk værktøj sm husets pædaggiske persnale bruger til at planlægge, reflekterer g evaluere et pædaggisk frløb med. Bgstaverne i SMTTE står fr: Sammenhængen sm er til stede Målene sm persnalet ønsker at pnå Tegnene sm pædaggen ønsker at se fr at målene er pnået Tiltagene sm persnalet ønsker at iværksætte Evaluering af hvrdan frløbet er gået SMTTE-mdellen er prindeligt udviklet i Nrge til flkesklen g det pædaggiske mråde, men kan gså bruges sm strategisk værktøj. Sprgvurdering laves på alle børn i børnehuset, vi bruger blandt andet Scialministeriets Sprgvurdering af børn i 3-årsalderen g inden sklestart. Sprgvurderingsmaterialet måler børns sprglige udvikling på frskellige alderstrin g vurderer det enkelte barns sprglige udvikling fra det tredje år til barnet skal i skle. Materialet kan gså anvendes til både et- g tsprgede børn. Vi sprg-screener alle børn når de fylde 3, g igen når de fylder 5 år. Tpi Tidlig Opspring g Indsats er et central pædaggisk værktøj sm vi bruger til at sikre tidlig pspring af børn i en scial udsat psitin. Der skabes dermed et grundlag fr at sætte tidligere ind med en kvalificeret indsats g dermed fr inklusin. Tpi laves på alle børn 3 gange m året, i januar, april g ktber måned. TOPI hviler på 3 grundværdier:
Barnets adfærd skal ses i den sciale kntekst barnet indgår i. Frældre er en ressurce g skal være aktive samarbejdspartnere med de prfessinelle. Styrkelse af det interne prfessinelle tværfaglige samarbejde i dagtilbuddet. Barnets bg er en mappe vi laver til barnet. I frm af fts g skrift dkumenteres dagligdagen, højtider i huset, barnets fødselsdage mm. Frmålet med bgen er at barnet får sin histrie beskrevet g dermed bidrage til barnets identitetsudvikling. Mappen må tages med hjem på besøg g bliver på den måde et bindeled mellem hjem g børnehuset. Børnene får mappen sm gave når børnehave-tiden render ud. TRAS står fr Tidlig Registrering Af Sprgudvikling. Materialet er udviklet med henblik på at give pædaggen et pædaggisk værktøj til at følge barnets sprglige udvikling. TRAS giver mulighed fr at sætte fkus på det sprglige miljø i institutinen samt at planlægge en særlig indsats på udvalgte mråder. Endvidere gør TRAS det, ligesm Sprgvurderingsmateriale til 3-årige, muligt at få øje på børn med frsinket sprgudvikling, således at der kan gøres en særlig indsats fr disse. Der laver TRAS første gang i vuggestuen ved 2-3 års alderen, g børnehaven følger udviklingen. TrasM står fr Tidlig Registrering Af Sanseintegratin g Mtriske færdigheder hs børn. TrasM er udviklet med det frmål at fremme en tidlig, målrettet indsats i frbindelse med det pædaggiske arbejde i daginstitutiner g dagpleje, til frældresamtaler g i det tværfaglige samarbejde. Materialet er udviklet til børn i alderen 2-5 år, men kan gså bruges til kmmende sklebørn. TrasM beskriver aktiviteter, der er typiske fr børn i de frskellige aldersgrupper inden fr 8 frskellige mråder : 1. Persnlige færdigheder. 2. Daglige færdigheder. 3. Leg. 4. Regulering af sanseindtryk. 5. Grvmtrik. 6. Finmtrik. 7. Tegnefærdigheder. 8. Bldfærdigheder. Der laves TrasM første gang i vuggestuen når barnet er 2-3 år, g børnehaven følger udviklingen.
På persnalemøder g stuemøder snakker vi løbende m det enkeltes barns udvikling. Vi sikre at vi har samme plevelse af barnets trivsel ved at lave TOPI ligesm vi reflektere g evaluerer sammen ver vres aktiviteter, frløb, ture g arrangementer. Frældresamtaler bliver tilbudt 3 måneder efter børnehave start, herefter en gang årligt. Her bliver barnets sprglige, mtriske, sciale, emtinelle g kgnitive udvikling drøftet. Frældre har gså her mulighed fr at frtælle deres plevelser med børnehavelivet g hvad barnet giver udtryk fr derhjemme. Afslutningsvis tilbydes en førskle samtale.