Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen
Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.
Reform af folkeskolen ny kurs Organisering og samarbejde Undervisningen i fagene Understøttende undervisning Bevægelse Faglig fordybelse Udskoling Åben skole Trivsel 7.4.2014 Center for Børn og Læring
Timer på skoleskemaet Pr. 1. august 2014 (med lektiehjælp): 30 timer i børnehaveklassen til 0. - 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer fra 7.-9. klasse Pr. 1. august 2014 (uden lektiehjælp): 28 timer i børnehaveklassen til 0. - 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer fra 7.-9. klasse Det gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg 1. august 2016
Skolereformens øvrige initiativer Pædagoger og andre medarbejdergrupper vil kunne varetage den understøttende undervisning I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (afventer endelig lovtekst!) Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen. Der afsættes 700 mio. kr. fra 2014-2020 til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Til kompetenceudvikling af skolelederne afsættes der 60 millioner kroner af til fra 2013-2015 Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer herunder øget forældreindflydelse og elevinddragelse
Skolereformens øvrige initiativer Mere fleksible rammer for klasselærerfunktionen Lempelse af holddannelsesreglerne: Nu skal 50 % af undervisningen i 4.-10. klasse foregå i stamklassen. Denne kvantitative tidsmæssige afgræsning forsvinder. Stamklassen er dog stadigvæk udgangspunktet for undervisningen Dannelse af Pædagogisk Råd på den enkelte skole bliver valgfrit for den enkelte kommune Fælles ledelse: De lovgivningsmæssige begrænsninger for, hvornår der kan etableres fælles ledelse mellem flere folkeskoler og fælles ledelse mellem folkeskoler og dagtilbud/fritidshjem ændres, så små skoler defineres som skoler med ikke over 300 elever Inklusionen skal styrkes Skolebiblioteket: Det behøver ikke længere være en læreruddannet, som varetager skolebiblioteksfunktionen på skolen
Afledte konsekvenser
Afledte konsekvenser Kortere åbningstid i fritidsordninger og sfoer Specialklasser m. elever fra andre kommuner, aldersdelt timetal eller ensartet timetal? En længere skoledag kræver flere resurser Hvor skal konfirmandundervisningen ligge? Overgangsordninger, tysk Fælles ansvar i lokalsamfundet
Lov om arbejdstid Tilstedeværelsestid arbejdspladser
Processen i øvrigt En sag i 5 akter et kommunalt eksempel fra Herning
Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund.
Kommunalt formidlingsnetværk Historisk betragtning: Frie børn / Organiserede børn Oplevelser / Læring Hyldevarer / Co-produktion
Tilbud Tilgængelige via hjemmesiden Angivelse af kontaktperson
Samarbejdsprojekter - På kommunalt niveau - I lokalsamfundet - På den enkelte skole - Bibliotek/skole - Bibliotek/skole/ andre aktører