INFORMATIONSMATERIALE OM FORSØGS- OG UDVIK- LINGSPROGRAM OM VIDENSBASERET IMPLEMENTE- RING AF EUD-REFORMEN

Relaterede dokumenter
Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling inviterer udbydere af erhvervsuddannelse til at deltage i:

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

GT/Signaturplakat

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EVALUERING AF PROJEKTER I PULJEN TIL VIDENSUNDERSTØTTELSE AF IMPLEMENTERING AF EUD-REFORMEN

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

UNDERVISNING OG LÆRING

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

veje til den gode praktik

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

UNDERVISNING OG LÆRING

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Helhedsorienteret undervisning.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Om Fremtidens Dagtilbud

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

VID Erhvervsuddannelser

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

SKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - samarbejde mellem skole og praktik PÆDAGOGISK ASSISTENT

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

SUNDHEDS- ASSISTENTELEVER.

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

SOSU-STV Dagens program:

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Projektbeskrivelse. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (voksenspor)

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Digitaliseringsstrategi

HADERSLEV HANDELSSKOLE

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Uddannelsesplan praktikniveau II

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Projektrapport. Januar 2008

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION. Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden

Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

Transkript:

INFORMATIONSMATERIALE OM FORSØGS- OG UDVIK- LINGSPROGRAM OM VIDENSBASERET IMPLEMENTE- RING AF EUD-REFORMEN Formål Med afsæt i EUD-reformen har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling igangsat et Forsøgs- og Udviklingsprogram, der skal styrke en vidensbaseret implementering af erhvervsuddannelsesreformen inden for særligt tre af reformens temaer: 1. Erhvervsrettede læringsmiljøer for unge og voksne 2. Kobling i overgang mellem skole- og praktikperiode 3. Brug af resultater af realkompetencevurdering i tilrettelæggelse og gennemførelse af erhvervsuddannelse for voksne Du kan læse en nærmere beskrivelse af hvert af de tre temaer og dertilhørende tiltag sidst i materialet. Hvad får man som erhvervsskole ud af at deltage i programmet? Som erhvervsskole er udviklingsprogrammet en unik mulighed for at få inspiration og støttet i det konkrete arbejde med at implementere centrale dele af EUD-reformen. I tæt samarbejde med forskere og konsulenter 1 kan en mindre gruppe af udvalgte medarbejdere og ledere (forventeligt 5-10 medarbejdere pr. projekt) arbejde med relevante dele af erhvervsuddannelsesreformen i lokale projekter. Om programmets indhold og gennemførsel Programmets skolerettede indsatser falder i to faser. Første fase, som blev afsluttet i august, havde til formål at udvikle konkrete tiltag i laboratorier på et begrænset antal skoler. Anden fase, afprøvningsfasen, som der er taget hul på i august, har til formål at afprøve de tiltag, der blev udviklet på laboratorieskolerne. Som skole har I nu mulighed for at ansøge om at deltage i fase 2 afprøvningsfasen som løber frem til sommeren 2017. Fase 1: Laboratoriefasen Udviklingen af tiltagene i laboratorierne har foregået som en vekselvirkning mellem fælles workshops, lokale aktiviteter og inddragende processer på den enkelte skole. Som resultat af laboratorieforløbet er der udviklet konkrete tiltagsbeskrivelser for hvert tiltag, en forandringsteori, som opstiller præcise mål for tiltaget samt en konkret plan for gennemførelsen af hvert tiltag. Dette materiale vil danne udgangspunktet for den efterfølgende afprøvning af tiltagene. De udviklede tiltag afprøves på op til ca. 38 forskellige skoler i lokale projekter. Der kan være flere projekter på samme skole. 1 Programteamet består af konsulenter fra Rambøll Management Consulting og forskere fra Nationalt Videnscenter for Realkompetence (VIA University Collage), Nationalt Center for Erhvervspædagogik (Metropol) samt Professionshøjskolen UCC. Side 1 af 5

Fase 2: Afprøvning af tiltag Programmets anden fase har til formål at teste og evaluere tiltagene, når de bruges i praksis på skolerne. Afprøvningen af indsatser skal altså sikre en grundig viden om anvendeligheden og virkningen af de udviklede tiltag. Det er denne fase I som skole har mulighed for at tilmelde jer frem til 26. Oktober. Afprøvningen af tiltag inkluderer følgende aktiviteter for hver enkelte skole, som vælger at deltage: En fælles workshop for hvert tema (afholdes et centralt sted i landet). Her præsenteres skolerne for det konkrete tema og det vil være muligt at tale med de forskere og skoler, som har været med til at udvikle tiltagene. En behovsanalyse (gennemføres af skolerne selv med afsæt i inspirationsmateriale fra laboratorierne). Udvælgelse af det konkrete tiltag, skolen ønsker at arbejde videre med (gennemføres af skolerne selv på baggrund af workshoppen og behovsanalysen). Nedsættelse af et implementeringsteam i egen organisation og udarbejdelse af en detaljeret plan for gennemførelsen af projektet på skolen (gennemføres af skolerne selv med afsæt i inspirationsmateriale fra laboratorierne). To heldagsbesøg med sparring fra programteamets konsulenter. Form og indhold tilpasses behovet på den enkelte skole. En midtvejsworkshop pr. tema hvor de høstede erfaringer deles og der sparres om projekternes udfordringer, løsninger mv. Workshoppene afholdes et centralt sted i landet. Forudsætninger for at deltage Det en grundpræmis i afprøvningsfasen, at alle skoler arbejder videre med afsæt i den viden og de tiltag, der er indsamlet og udviklet som led i programmet. Inden for disse rammer vil der være behov for mindre lokale tilpasninger, således at der sker den nødvendige oversættelse af tiltaget til det uddannelsesområde og uddannelsestrin, som den enkelte skole vælger at arbejde med. Erfaringer fra laboratoriefasen viser desuden, at det er afgørende, at projektgruppen på den enkelte skole er sammensat af en repræsentant fra ledelsen, der kan sikre projektet forankring i organisationen, en tovholder eller teamkoordinatorer, der har overblik og kan koordinere samarbejdet mellem alle involverede parter samt lærere med undervisningsopgaver på de relevante uddannelser for herigennem at sikre, at tiltaget tager udgangspunkt i den konkrete undervisningspraksis. Endelig er det en vigtig pointe fra laboratoriefasen, at der afsættes tid og ressourcer til de forskellige delaktiviteter (eksempelvis behovsanalysen, forberedelse af afprøvning, etc.), ud fra en erkendelse af, at det er tids- og ressourcekrævende at igangsætte og afprøve nye tiltag. Løbende og afsluttende evaluering Der vil blive gjort både løbende status (statusmøder på skolerne) på projekternes fremdrift og gennemført en samlet kvantitativ (spørgeskema) og kvalitativ (interview) evaluering af alle projekterne i udviklingsprogrammet. Skolerne forventes at deltage i alle eller dele af disse status- og evalueringsaktiviteter. Rambøll Management Consulting har ansvar for evaluering af projektet. Side 2 af 5

Proces og tidsplan for skolernes aktiviteter Afprøvningsperioden løber fra september 2016 og frem til og med juni 2017. Tema 1: Erhvervsrettede læringsmiljøer Tiltagene under Tema 1 skal være med til at skabe erhvervsrettede læringsmiljøer på erhvervsskolerne, der opleves som attraktive for såvel unge som voksne. Tiltagene skal bidrage til at styrke elevernes oplevelse af at mestre det erhvervsfaglige og give eleverne et større kendskab til og forståelse for, hvad der venter dem efter endt uddannelse. Konkrete tiltag under Tema 1: Købmandskab og salg i detailbranchen. (et 6 ugers forløb) Tiltaget er udviklet af Rybners Handelsskole og vedrører et sammenhængende GF2-forløb på 20 uger. Det specifikke tiltag omhandler dog kun de første 6 uger på GF2-forløbet. Dette forløb er tematiseret omkring købmandskab og salg. Fokus ligger således på købmandskabet, hvorigennem der etableres en grundlæggende forståelse for detailbranchen. Konkret indeholder tiltaget virksomhedspraktik, virksomhedscases, virksomhedsbesøg og gæsteoplæg. Målet er at skabe et erhvervsrettet læringsmiljø på handelsskolen, hvor der er fokus på den/de centrale vinde, færdigheder og kompetencer indenfor detailbranchen. Working on your Skills, en læringsmetode og redskab Tiltaget Working on your Skills er udviklet af SOPU, og omhandler grundlæggende en ny læringsmetode og redskab, der skal bidrage til et skift fra, at eleverne skal kunne forklare deres viden, til at de skal kunne anvende deres viden. Tiltaget lægger op til læringsaktiviteter, der giver eleverne mulighed for at tilegne sig de krævede færdigheder særligt gennem en kropslig tilgang til teorien. Tiltaget går konkret ud på, at eleverne først forbereder en given autentisk praksissituation, derefter udfører/spiller eleverne praksissituationen (udgangspunkt i simulation) og endelig reflekterer eleverne over praksissituationen. Undervisningsforløb med fokus på arbejdsmiljø og bevægelse Dalum Landbrugsskole har udviklet et tiltag, hvor det bliver muligt at kombinere arbejdsmiljø og bevægelse. Konkret omhandler tiltaget et motionsløb, hvor teoretiske og praktiske opgaver kobles. Løbet er en distance på ca. 4 km, hvor der undervejs er forskellige forhindringer, som fx kunne være at krydse vandløb, kravle i sand og mudder, hoppe over halmballer. Side 3 af 5

Tema 2: Overgangen mellem skole og praktik En central udfordring på erhvervsskoleområdet er at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Erfaringer fra andre projekter peger på, at elever på erhvervsuddannelserne har et bedre læringsudbytte, når de oplever samspil mellem skole og praktik. Tiltagene under dette tema fokuserer derfor på samspillet med skole og praktikdel i et elevperspektivsærligt med henblik på, hvordan elever kobler skole og praktik som delkomponenter i en integreret læreproces. Konkrete tiltag under Tema 2: Plakat med signaturret Tiltaget er udviklet til kokkeuddannelsen på Erhvervsskolen Nordsjælland. Tiltaget er en plakat, der kan hænges på praktikstederne og være en del af en mesterpakke. Plakaten skal føre til at skabe dialog på praktikstedet om sammenhængen mellem praksis og teori i forhold til praktikmålene. Ligeledes skal den anvendes i skoleundervisningen for også her at fokusere på sammenhængen mellem teori og praksis i forhold til skolemålene. Den røde tråd i arbejdet er udvikling af en signaturret, som der skal arbejdes med igennem uddannelsen fra Grundforløb 2 til afslutningen af 2. hovedforløb. Signaturretten er det fysiske redskab i koblingen og Tråden, der sikrer koblingen mellem praktikperioder (P1, P2, P3) og skole er barkoder (QR koder) på plakaten, som eleven og praktikstedet kan tilgå når som helst Undervisningsforløb Klar til praktik Tiltaget er udviklet af Kold College til GF2 og omhandler et undervisningsforløb med i alt syv moduler. Forløbet skal give eleverne et virkelighedsnært billede af arbejdet i en virksomhed. Forløbet inkluderer undersøgende opgaver på skolen, virksomhedsforlagt undervisning med detektiv-opgaver og opfølgende undervisning på skolen. Det gennemgående tema er afmystificering af praktik og kendskab til arbejdslivet og arbejdspladskultur. Der er udviklet sammenhængende modulbeskrivelser. Side 4 af 5

Tema 3: Realkompetencer Det fremgår af aftaleteksten om erhvervsuddannelsesreformen, at voksne på 25 år eller derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. En styrket brug af resultaterne af realkompetencevurdering ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen har et motivations- og læringsmæssigt potentiale i forhold til denne målsætning. Tiltagene under dette tema søger at sikre, at realkompetencevurderinger anvendes i undervisningssituationen og dermed kommer til at indvirke på den enkelte voksnes læring. Tiltagene skal understøtte, at den voksne elev oplever, at der bygges videre på tidligere erfaringer og uddannelse og dermed motiveres for at lære og styrke sit læringsudbytte. Konkrete tiltag under Tema 3: Åbent Læringscenter Tiltaget søger at etablere et åbent Læringscenter for hovedforløbet på Pædagogisk assistent uddannelse på Social og Sundhedsskolen Fyn. Det åbne læringscenter skal danne rammen for nye og mere fleksible undervisningsformer, som kan håndtere elever som skal lære noget forskelligt, som har forskellige forudsætninger og som skal lære det på forskellige tidspunkter. Tiltaget søger at bygge videre på erfaringer og pædagogik fra et allerede etableret Åbent læringscenter på Pædagogisk assistentuddannelses grundforløb 2 og det er målet at realkompetencevurderingen skal fungere som en rød tråd gennem hele elevens uddannelsesforløb. Fleksibel undervisning i kommunikation på basis af rkv Tiltaget er udviklet af Roskilde Handelsskole og søger at styrkes den individuelle vurdering i RKV en navnlig i forhold til uddannelsesspecifikke fag (fx kommunikation i kontoruddannelsen). Læringsmålene analyseres, konkretiseres og kobles med læringsaktiviteter og eksisterende digitale læremidler og -opgaver. En individuel undervisningsplan/ meritskema skal støtte eleven i det efterfølgende uddannelsesforløb. Der udvikles et fleksibelt, blended læringsmiljø, hvor en digital læringsplatform fungerer som et væsentligt element. Der udvikles en workshop, der introducerer elever til det fleksible digitale læringsmiljø. Et tværfagligt lærerteam trænes i at kunne indgå i det fleksible blendende læringsmiljø. Dialogbaseret uddannelsesplanlægning I tiltaget arbejdes dialogbaseret med RKV en og den voksnes uddannelsesforløb. På Roskilde Tekniske skole udvikles der et dialogbaseret værktøj (kompetencespind) som bruges både i RKV en og i uddannelsesforløbet. Formålet er at inddrage og engagere eleven i sin egen læring ved at tydeliggøre læringsmål, læringsbehov og den viden/kunnen den voksne elev allerede har. Der udvikles nye forbedrede og differentierede opgaver, som kan tilgodese de realkompetencer den voksne elev har. Projektteamet styrker dialogen om vurderingskriterierne i RKV en og i uddannelsen. Side 5 af 5