Jobcenter Kerteminde. Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde



Relaterede dokumenter
Beskæftigelsesplan 2011 for Jobcenter Kerteminde

Udkast 22. juni Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2012

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Resultatrevision for Varde

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Resultatrevision for Helsingør 2011

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter.

Resultatrevision 2012

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Resultatrevision 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Arbejdsmarkedsudvalget

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Beskæftigelsesplan 2012 Jobcenter Sorø

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Skabelon for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2008

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Resultatrevisionen for 2011

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Indledning. Denne pixiudgave giver overblik over:

Beskæftigelsesplan Sorø. Sorø kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Jobcenter Gladsaxe. Beskæftigelsesplan for indsatsåret 2009

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Beskæftigelsesplan 2014

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Resultatrevision. Jobcenter Skive

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Aktiveringsstrategi 2011

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Resultatrevision 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2017

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2010

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Resultatrevision 2013

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Resultatrevision 2013

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision Ishøj Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

Transkript:

Jobcenter Kerteminde Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde Endelig version 06.10.2011

Forord Beskæftigelsesplanen beskriver Jobcenter Kertemindes strategi og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i 2012. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er, at sikre kommunens borgere kan blive selvforsørgende og virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Jobcentret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til borgere som er forsikrede ledige, startog kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, personer i fleksjob og førtidspensionister med løntilskud (skånejob), sygedagpengemodtagere, samt opgaver i forbindelse med integration af flygtninge- og indvandrere. I forhold til virksomhederne varetager Jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver herunder rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, løntilskudsjob til førtidspensionister (skånejob), løntilskud, virksomhedspraktik, arbejdsprøvninger, etablering af voksenlærlingekontrakter, indgåelse af partnerskabsaftaler og henvisning af arbejdskraft, støtte i forbindelse med arbejdsfordeling og større afskedigelsessager. Input til og fokus i Beskæftigelsesplanen er drøftet på fællesmøde mellem kommunens Arbejdsmarkedsudvalg og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i marts måned 2011, samt på efterfølgende møder i LBR og AU. Beskæftigelsesplanen har ligeledes været til høring i beskæftigelsesregionen. Side 2 af 29

Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Den beskæftigelsespolitiske indsats i 2012...7 2.1 Beskæftigelsespolitiske mål i 2012...7 2.2 Beskæftigelsesministerens mål for 2012...7 2.3 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for 2012...12 2.3.1 Arbejdsmarkedet i Kerteminde kommune- lokale udfordringer i forhold til de centrale ministermål...12 2.3.2 Udfordringer i forhold til Jobcentrets målgrupper...14 2.4 Mål og strategi for den borgerrettede indsats...14 2.5 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats i 2012...20 2.6 Strategi for inddragelse af andre aktører...22 3 Beskæftigelsesplan 2012...24 Bilag 1: Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret...25 Bilag 2: Oversigt over mål...28 Bilag 3: Det lokale beskæftigelsesråd...29 Side 3 af 29

1 Indledning Arbejdsmarkedet i Kerteminde og i Syddanmark som helhed har gennemgået store forandringer, siden finanskrisen satte ind i august 2008. I perioden frem til 2012 forventes beskæftigelsen i Region Syddanmark at være stort set uændret med en svagt stigende tendens i slutningen af perioden. Udviklingen afspejler en forventning om, at bunden på det private arbejdsmarked nu er nået og at flere virksomheder i løbet af 2011 og 2012 vil opleve en begyndende positiv udvikling inden for flere brancher i den private sektor. Det gælder blandt andet virksomheder inden for industri og bygge- og anlæg, som forventes at være blandt de første, som reagerer på den gradvist stigende aktivitet. Inden for den offentlige sektor forventes virkningerne af regeringens genopretningsplan samt den generelle udvikling i det offentlige forbrug at føre til en svagt faldende beskæftigelse frem mod 2012. Hvis beskæftigelsen i Kerteminde udvikler sig på linje med forventningerne til regionen som helhed, kan der forventes et stort set konstant niveau i den samlede beskæftigelse i 2011 og 2012. Det har betydning lokalt, at en dominerende industrivirksomhed som Lindøværftet lukker. I perioden 2009-2012 afskediges løbende i alt ca. 2.700 personer. I starten af 2011 er der fortsat op mod 700 beskæftigede og i omegnen af 1/3 af disse har bopæl i Kerteminde kommune. De forventes at forlade virksomheden henover 2011 og de sidste i foråret 2012. Kerteminde mister en vigtig arbejdsplads, der bl.a. også har betydning for underleverandører til virksomheden. Den beskæftigelsesmæssige betydning for underleverandører m.fl. er vanskelig at vurdere. Ser man isoleret på afskedigelserne på Lindø vil de ikke entil-en påvirke beskæftigelsen negativt i Kerteminde. Mange af de afskedigede vil hurtigt komme i arbejde igen andetsteds. Faktisk viser lignende virksomhedslukninger hos Danfoss og Vestas at 36 pct. svarende til ca. en tredjedel af de afskedigede er i beskæftigelse igen efter 3 måneder. En årsag er, at de ansatte har gode og eftertragtede kvalifikationer og erfaringer, som andre arbejdspladser efterspørger. Derudover vil nogle trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder og andre gå i uddannelse. Side 4 af 29

Den generelle udvikling vil dog samtidig afspejle en række forskydninger mellem brancher i Kerteminde, hvor beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg forventes at stige, mens beskæftigelsen inden for den offentlige sektor samt dele af den private servicesektor forventes at falde. I løbet af 2011 og 2012 forventes udviklingen imidlertid at vende, og der er nu udsigt til, at beskæftigelsen vil stabilisere sig i 2011 med en svag stigning frem mod 2012. De kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kerteminde vil derfor være præget af at imødegå eftervirkningerne fra lavkonjunkturen, lukningen af Lindøværftet og samtidig sikre, at arbejdsmarkedet er bedst muligt rustet til et eventuelt kommende opsving. Beskæftigelsesplanen er opbygget omkring nogle centrale krav/ mål fra beskæftigelsesministeriet og en strategiplan der, med udgangspunkt i mere lokale forhold, skal levere en indsats der imødekommer de centrale krav, samt mere lokale behov/ udfordringer på det beskæftigelsespolitiske område. Jobcenterets indsats skal bygges op omkring visionen, meningsfuld aktivering, og sætte fokus på mulighederne for den enkelte i forhold til en fremtid på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal have fokus på at fremme en iværksætterkultur i tæt samarbejde med erhvervslivets organisationer i kommunen. Jobcenterets aktiveringstilbud skal i høj grad bygge på virksomhedsrettet aktivering, som skal sikre at den ledige for mulighed for et kompetenceløft og opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, der skal være medvirkende til at den ledige opnår selvforsørgelse. For at arbejdsstyrken kan være bedst muligt opkvalificeret til at imødekomme den efterspørgsel på kompetencer der vil opstå i fremtiden, er det vigtigt at alle grupper af ledige opnår de bedste kompetencer. Derfor skal jobcentret i 2012 arbejde særligt med indsatsen overfor de kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed. Der skal sættes særligt fokus på indsatsen for matchgruppe 2 og 3, for at sikre at også denne gruppe kan komme tættere på arbejdsmarkedet. Jobcentret skal bl.a. have fokus på de muligheder der ligger i anvendelsen af jobrotationsordningen. Samt revalideringsmuligheder i forhold til opkvalificering af kompetencer til kravene stillet på arbejdsmarkedet. Side 5 af 29

Endvidere skal der sættes større fokus på indsatsen overfor personer der er visiteret til et fleksjob. Virksomhederne skal opnå større kendskab til gevinsterne ved at have en ansat i fleksjob, så jobcentret sikrer at der er et fleksjob til alle modtagere af ledighedsydelse. Ligeledes skal indsatsen omkring fastholdelse til eget job for sygemeldte, samt indsatsen overfor kommunens indvandrere fortsat styrkes, således at disse grupper indgår på lige fod og opnår selvforsørgelse. Det er endvidere vigtigt at jobcentret har fokus på konsekvenserne af den forkortede dagpengeperiode fra 4 år til 2 år, hvor det forventes at de første der falder for varighed pga. dagpengeperiodens ændring vil komme i juli 2012. Kerteminde kommune har i 2010 og 2011 indført en mere konsekvent praksis i tilkendelse af fleksjob og førtidspension, hvorfor antallet på varige forsørgelsesydelser forventes at stagnere eller falde i 2012. Konsekvensen heraf er at personer med nedsat arbejdsevne i stigende grad vil overgå til kontanthjælp. Derfor ses der i 2010 og 2011 en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3, hvilket fremover vil stille større krav til et rummeligt arbejdsmarked, og at en del af den beskæftigelses rettede indsats vil gå på inkludering af svage ledige på arbejdspladser, hvor udfordringen vil være at skabe praktikker og løntilskud der kan sikre at denne målgruppe opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Samlet vil den største udfordring i de kommende års beskæftigelsesindsats i Kerteminde og Syddanmark fortsat være at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, som fremover er udfordret af en stigende aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet. Denne udfordring vil medføre, at Jobcenteret fortsat vil have fokus på et tæt samarbejde med arbejdsgiverne, de faglige organisationer og andre relevante samarbejdspartnere på arbejdsmarkedet. En tidlig indsats der skal sikre at ledige kommer så hurtigt tilbage, og så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Et særligt fokus på at unge motiveres til at begynde og gennemføre en uddannelse. Side 6 af 29

2 Den beskæftigelsespolitiske indsats i 2012 2.1 Beskæftigelsespolitiske mål i 2012 De beskæftigelsespolitiske mål, som ministeren har udmeldt for indsatsen i 2012, danner grundlaget for beskæftigelsesindsatsen i Kerteminde kommune. I det efterfølgende gennemgås de forskellige mål og strategier som Jobcenter Kerteminde forventer at skulle håndtere i 2012. 2.2 Beskæftigelsesministerens mål for 2012 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et begrænset antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, som der i det kommende år er behov for et særligt fokus på, for at løfte resultaterne af indsatsen. For 2012 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: Mål nr. 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes: I 2012 er det vigtigt, at den lokale beskæftigelsesindsats har fokus på at reducere langtidsledighed og forebygge marginalisering for den enkelte. Udviklingen i arbejdskraftreserven der omfatter jobklare ledige, som har modtaget offentlige ydelser i mindst 3 måneder - er en indikator på, om langtidsledigheden er stigende og hvor stor en gruppe, der er i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode eller i værste fald permanent. Beskæftigelsesministeren har derfor fastsat et mål for 2011 og 2012 om, at arbejdskraftreserven skal begrænses mest muligt. Side 7 af 29

Personkredsen omfattet af arbejdskraftreserven i Kerteminde afspejler de seneste års udvikling på det lokale arbejdsmarked. Den typiske person, som er omfattet af reserven er således en mandlig dagpengemodtager mellem 30-49 år, som har mistet sit ufaglærte job i industrien. For at imødekomme disse udfordringer, vil Jobcenter Kerteminde i 2012, sætte øget fokus på en målrettet tidlig indsats, der kan medvirke til at de ledige får tilknytning til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Gennem et udvidet tæt samarbejde med virksomheder, de faglige organisationer, A-kasser og andre relevante samarbejdspartnere, vil jobcenteret begrænse antallet af ledige, der opnår 3 mdr. sammenhængende ledighed. Jobcenteret vil begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven gennem en målrettet tidlig indsats overfor de jobklare ledige (forsikrede, kontanthjælp og starthjælp). Erfaringer fra landsdækkende forsøg viser, at en tidlig og intensiv kontakt med jobklare ledige giver den enkelte forøgede muligheder for at afkorte perioden med ledighed og komme hurtigere i job. Jo tidligere den enkelte ledige kan modtage målrettet vejledning og afklaring om egen jobsøgning og jobåbninger på arbejdsmarkedet og jo mere fokus på jobsøgningen, som kan fastholdes via et intensivt kontaktforløb, jo større mulighed er der for, at den enkelte ledige hurtigere opnår genbeskæftigelse. Hovedfokus i indsatsen for at begrænse arbejdskraftreserven virksomhedsrettede tilbud. Undersøgelser viser, at virksomhedsrettede tilbud i form af privat og offentligt løntilskud eller virksomhedspraktik - giver den højeste beskæftigelseseffekt blandt de tilbudstyper, som er til rådighed for den lokale beskæftigelsesindsats. Virksomhedsrettede tilbud giver den enkelte ledige mulighed for at præsentere sig selv på en virksomhed og opnå nye kvalifikationer, som efterspørges konkret på arbejdsmarkedet. En øget anvendelse af virksomhedsrettede tilbud blandt grupper af ledige kan bidrage til at øge effekterne af beskæftigelsesindsatsen og nedbringe arbejdskraftreserven. Jobcenteret vil i samarbejde med de ledige og lokale virksomheder skabe adgang til arbejdsmarkedet og dermed nedbringe antallet på offentlig forsørgelse. Især vil der være fokus på gruppen af ledige mænd i Side 8 af 29

alderen (40-55 år), der er blevet ledig pga. at Lindøværftet lukker samt unge under 30 år, der skal motiveres til at tage en uddannelse eller alternativt skal i job. Resultatkrav: Antallet af ledige, med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal, ved udgangen af 2012, være 5 pct. lavere end ved udgangen af 2010. Det svarer til, et fald på 33 personer og vil sige at arbejdskraftreserven maksimalt må udgøre 590 personer. Mål nr. 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Gennem samarbejde og en tidlig målrettet indsats forventes, at der opnås en hurtigere afklaring af den lediges muligheder for at få en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, evt. via opkvalificering og uddannelse og dermed forventes en begrænsning af tilgangen i gruppen der opnår permanent forsørgelse. Særlig skal jobcentret have fokus på kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed (match 2-3). Denne gruppe er udsat og derfor vil en indsats, der fokuserer på netop denne gruppes udfordringer i forhold til fodfæste på arbejdsmarkedet være medvirkende til at færre kommer på permanente forsørgelsesydelser Samtidig vil en aktiv opfølgning, samarbejde og fastholdelsesindsats for sygedagpengemodtagere sikre at så få som muligt tilkendes fleksjob eller førtidspension. Særligt vil Jobcentret udarbejde Side 9 af 29

informationsmateriale, der som en service til borgerne vil give bedre overblik over sagsforløbet og mindske uhensigtsmæssige sagsforløb eller misforståelser. Resultatkrav: Jobcenteret skal, gennem en aktiv indsats, sikre at antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse, ved udgangen af 2012, ikke er steget i forhold til ved udgangen af 2010. Den hidtidige tilgang fortsætter, men der forventes en stigende aldersbetinget afgang fra gruppen af i sær førtidspensionister. Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Målgruppen unge under 30 år dækker over alle ydelser (forsikrede, kontanthjælp, starthjælp, introduktions, flexjob, ledighedsydelse, sygedagpenge, førtidspension, for og revalidering) og er den gruppe der rammes hårdest af de ændringer der sker i konjunkturerne. I målgruppen opleves der en stigning i antallet af ledige. Jobcenter Kerteminde har iværksat forskellige initiativer, herunder unge coach, deltagelse i UTA, (uddannelse til alle), mentorordning, samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutionerne, relevante faglige organisationer, A-kasser og virksomheder, for at imødegå den store tilgang af ledige under 30 år. Desuden vil der fortsat i 2012 være mulighed for at den unge ledige kan få en uddannelsessamtale med en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, som er tilstede i jobcentret. Målsætningen er, at alle unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. En bestået grunduddannelse er en forudsætning for i fremtiden at kunne honorere kompetencekrav fra virksomhederne. Udover vejledning i forbindelse med studiestart, er det derfor også nødvendigt løbende at følge op på deltagelse og trivsel på studiet, for at sikre at den unge gennemfører uddannelsen. Side 10 af 29

Resultatkrav: Jobcenteret skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse, begrænses mest muligt. Gruppen udgør ved udgangen af 2010 419 personer. Antallet skal nedbringes med 12 % svarende til 53 personer, således at gruppen ved udgangen af 2012 udgør max. 366 unge under 30 år på offentlig forsørgelse. Fordelingen på ydelsesgrupper ser således ud: Forsikrede ledige 104 Kontanthjælp match 1 58 Kontanthjælp match 2-3 92 Sygedagpenge 38 Revalidering og Forrevalidering 24 Ledighedsydelse 1 Fleksjob 9 Førtidspension 40 I alt 366 Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Det er vigtigt, at antallet af ikke vestlige indvandrere i højere grad får en tættere og hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder at der sker en hurtigere afklaring af den lediges kompetencemæssige ressourcer i forhold til at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, enten gennem uddannelse/opkvalificering eller via virksomhedsrettede redskaber som virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Side 11 af 29

Jobcentret skal stille krav om at den ledige skal deltage i danskundervisning, og gennem en tættere kontakt med virksomhederne, få etableret flere målrettede tilbud der kan medvirke til, at ikke vestlige ledige indvandrere kan få en mere aktiv plads i samfundet inden 2020. Tilbuddene skal tage udgangspunkt i de kulturelle forskelligheder, der kan være i forhold til at være selvforsørgende. Resultatkrav: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, begrænses mest muligt. Antallet af ikke- vestlige ledige skal, ved udgangen af 2012, være 6 % mindre end ved udgangen af 2010, svarende til et fald på 8 personer fra 118 til 110. Herunder skal alle have tilbud om dansk undervisning. 2.3 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for 2012 I det efterfølgende beskrives kort de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Kerteminde kommune står overfor i de kommende år. Endvidere sammenkobles de centrale ministermål og de lokale udfordringer Kerteminde kommune står overfor. 2.3.1 Arbejdsmarkedet i Kerteminde kommune- lokale udfordringer i forhold til de centrale ministermål De kommende års beskæftigelsesindsats i Kerteminde og i Syddanmark vil være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig imødegå udfordringerne med at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, sådan at der skabes de bedste betingelser for fremadrettet vækst og udvikling lokalt og regionalt. De seneste års markante vending i konjunkturerne har betydet, at der er kommet nye udfordringer og rammebetingelser til, som den lokale beskæftigelsesindsats må tage højde for. Side 12 af 29

Antallet af arbejdspladser er især faldet inden for jern- og metalindustrien, landbruget mv. samt dele af industrien. En udvikling der er blevet yderligere forstærket med konjunkturændringer og finanskrisen siden 2009. Især inden for fremstillingsindustrien, hvor Kerteminde kommune har mange store arbejdspladser, er der i 2010-2011 sket et markant fald i antallet af beskæftigede. En udvikling, der forventes at fortsætte ind i 2012, hvor konsekvensen af lukningen af Kerteminde kommunes største arbejdsplads Lindø, forventes at give et øget arbejdspres på jobcenterets ressourcer. Udfordringerne på det lokale /regionale arbejdsmarked vil primært være: - begrænse stigningen i antallet af ledige med mere end 3 mdr. ledighed (arbejdskraftreserven) - fastholdelse af indsats overfor personer på kanten af arbejdsmarkedet - særlig fokus på en virksomhedsrettet aktiveringsstrategi - fald i arbejdsstyrken vil på længere sigt true kommunens udviklingsmuligheder. Både offentlige og private virksomheder skal imødese en betydelig afgang af (uddannede) medarbejdere, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet - tiltrække flere højtuddannede og vidensintensive arbejdspladser - at flere unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse - nedbringelse af et højt sygefravær i virksomheder i kommunen Side 13 af 29

2.3.2 Udfordringer i forhold til Jobcentrets målgrupper Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper i perioden 2006-2011. Tabel 1: Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper Kerteminde Forventet 2011 (eget skøn) Ændr. i pct. (c - d) 2007 (a) 2008 (b) 2009 (c) 2010 (d) A-dagpenge 358 262 503 697 818 38,6 Kontanthjælp og starthjælp, match 1 73 57 92 118 115 28,3 Kontanthjælp og starthjælp, match 2-3 175 173 217 270 335 24,4 Introduktionsydelse 8 9 11 16 20 45,5 Revalidering inkl. forrevalidering 80 61 62 74 88 19,4 Sygedagpenge 410 441 426 425 334-0,2 Ledighedsydelse 61 69 108 107 100-0,9 Fleksjob 276 310 346 369 380 6,6 Førtidspension 1.050 1.041 1.055 1.054 1.040-0,09 Personer i alt 2.491 2.423 2.820 3.130 3.230 10,9 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Kilde: jobindsats.dk Tabel 1 viser, at den positive udvikling i beskæftigelsen er fortsat langt hen i 2008, hvor der er sket et større fald i antal fuldtidspersoner for de arbejdsmarkedsparate forsikrede ledige og i de arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige. Imidlertid viser tal fra 2009 og begyndelsen af 2010, at denne udvikling er vendt og antallet af ledige arbejdsmarkedsparate og personer på ledighedsydelse er steget kraftigt. Det ses især at antallet af forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige fortsat er steget fra 2009-2010. 2.4 Mål og strategi for den borgerrettede indsats Konjunktursituationen vil i 2012 kræve yderligere fokus på den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen. Trods faldende ledighed, skal der fortsat være fokus på den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet samt Side 14 af 29

fastholdelse af indsatsen overfor personer på kanten af arbejdsmarkedet, med hensyn til at sikre det relevante arbejdskraftudbud. Der vil være fokus på nye job åbninger i visitationen ved indgangen til jobcentret, således den enkelte sikres den korteste vej i arbejde. Dette kræver mere individuel sagsbehandling, for at sikre optimering af arbejdskraftudbuddet. Borgere, som har ressourcer, der efterspørges af virksomhederne skal vendes i døren, mens andre borgere, som har mere brug for rådgivning og vejledning, skal sikres denne støtte. Denne støtte skal kombineres med en indsats, hvor pligt og myndighed ikke kan fraviges, og hvor den enkeltes rådighed hele tiden er i fokus. Fokus vil fortsat være på brug af virksomhedsrettede redskaber såsom løntilskudsansættelser og virksomhedspraktikker, da det erfaringsmæssigt er redskaber med de højeste beskæftigelseseffekter. Samtidig vil der også være fokus på jobrotationsprojekter og virksomhedsrevalidering. Der vil være et særligt fokus på, at de unge borgere under 30 år får et godt fodfæste på arbejdsmarkedet med fokus på uddannelse til alle og uddannelsesvejledning. Dette vil kræve udarbejdelse af særlige tilbud i samarbejde med virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, ungdomsvejledningen og med støtte eks. i form af mentor eller individuelle undervisningsforløb. En del af jobcenterets målgruppe er sygemeldte og modtager af sygedagpenge. Nogle er kun syge i kortere tid og kræver ikke en omfattende indsats, mens andre er sygemeldte i længere tid og har brug for særlige tiltag for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. På sygedagpengeområdet vil den tidlige indsats fortsættes med fokus på at fastholde borgeren i job samt sikre den sygemeldte kortest mulig periode på sygedagpenge, for at hindre eksklusion fra arbejdsmarkedet. Der vil primært være fokus på tidlig tilbagevenden til ordinært arbejde. Ses dette ikke muligt vil der fokuseres på omskoling via revalidering, eller på arbejdsmulighederne ved ansættelse i virksomhedsrevalideringer for borgere med varig begrænsning. Alle, der henvender sig i jobcentret, bliver mødt med en indsats, der har fokus på job og tilbydes aktive tilbud, især ledige der er indsatsklare (en del af de langtidsledige). Jobcentret fokuserer, ved alle personlige tilmeldinger, på konkret jobsøgning, herunder at den ledige til førstkommende møde i jobcentret skal medbringe en oversigt over de job, den enkelte har søgt. Ledige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal straksaktiveres med krav om deltagelse i job- og kompetencecafe og gives Side 15 af 29

jobsøgningsstøtte. For de indsatsklare borgere er sigtet en indsats, der fører til hel eller delvis selvforsørgelse. Gennem en tæt kontakt og en aktiv linje, sammen med evt. behandlingstilbud og brug af mentorordning, skal man fastholde borgerens sigte på en fremtid på arbejdsmarkedet. En lille kontakt til arbejdsmarkedet er bedre end ingen Generelt vil der i jobcenteret være fokus på rettidighed, således at de ledige tilbydes kontakt samt kvalitative og målrettede forløb, for derved at undgå at de er passive i længere tid. Samlet set vil den borgerrettede indsats i 2012 betyde en væsentlig opstramning i forhold til 2011, for at kunne realisere de opstillede krav og målresultater. Gennem en meget kraftig satsning på hurtigt aktivering vil det være muligt for Jobcenteret, at opnå de ønskede resultater. Jobcentret vil i højere grad end tidligere lægge vægt på at de ledige kommer i aktivering med det samme og at aktiveringsperioden bruges til at få afklaret forskellige forhold, således at der i samarbejde med den ledige kan laves en mere målrettet jobplan for, inkludsion på arbejdsmarkedet. Mål 1: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for begrænse arbejdskraftreserven: - Alle ledige dagpengemodtagere indkaldes til jobcentret inden for den første måneds ledighed med henblik på orientering om den enkeltes rettigheder og pligter i forbindelse med ledigheden og med henblik på at komme i job så hurtigt som muligt. - Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tilbydes straksaktivering med indlagt job- og Side 16 af 29

kompetencecafe og jobsøgning, efter 4 ugers ledighed går den ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud. - Ledige med behov for det, vil blive tilbudt læse- og skrivetests. - Der vil blive sat større fokus på økonomisk rådgivning også gennem a-kassen, Jobcenter og Ydelseskontor. - Jobklare personer, der er berettiget til fleksjob, bliver indkaldt til en tidlig indsats med deltagelse i jobklub, pålagt jobsøgning, samt løbende opfølgningssamtaler. - Alle ledige jobklare, der er tilknyttet jobcentret, bliver pålagt at søge relevante job fra Jobnet.dk, herunder Hotjob (job, der ikke kræver særlige kvalifikationer at udføre.) Samtidig vil det blive sikret, at de oplysninger, som den ledige har lagt ind i Job- og CV-banken, er fyldestgørende og fremmer den lediges muligheder for ordinær beskæftigelse. - Aktiveringen vil så vidt muligt være virksomhedsrettet og vil først og fremmest bestå af løntilskudsansættelse i offentlig eller privat virksomhed, praktikker samt etablering af voksenlærlingeaftaler og jobrotationsprojekter. - Uddannelsestilbud vil blive tilbudt ledige med manglende kvalifikationer, og især være målrettet brancher og virksomheder med gode beskæftigelsesmuligheder. Mål 2: Indsatsen for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse: I 2012 vil der være fokus på at yde en aktiv og målrettet indsats overfor alle på offentlig forsørgelse, med henblik på deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil være stigende fokus på en hurtigere afklaring af personer på sygedagpenge, med henblik på at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet, således tilgangen til Side 17 af 29

permanent forsørgelse minimeres. Det vil blandt andet betyde et udvidet tæt samarbejde med speciallæger, alkoholambulatorium m.fl. Konkret vil der blive udarbejdet en brochure til sygemeldte med information omkring de regler der gælder på området. På den måde sikres bedre service til de sygemeldte borgere. Endvidere vil Jobcentret gennem større fokus på borgernes arbejdsevne og ressourcer udarbejde konkrete handleplaner for borgerne for at sikre hurtig afklaring. Samtidig skal et bedre samarbejde omkring målsætninger for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, mellem den enkelte borger og sagsbehandler sikre at borgeren bliver selvforsørgende frem for afhængig af offentlig permanent forsørgelse. Blandt andet skal jobcentret have fokus på: - brug af revalidering som mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet - fokus på hjælpemidler, eksempelvis personlig assistance, der kan sikre bedre fastholdelse til arbejdsmarkedet - fokus på løbende opdatering af borgerens ressourceprofil. Ressourceprofilen, skal være en dynamisk handleplan, der løbende skal redegøre for mål og handling - fokus på medarbejdernes kompetencer i forhold til udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen som et dynamisk redskab i borgerens sagsbehandling som kan sikre at der fokuseres på borgernes ressourcer og kompetencer. Mål 3: Indsatsen mod at begrænse antallet af unge under 30 år på permanent offentlig forsørgelse: For at imødegå at antallet af unge under 30 år, på offentlig forsørgelse stiger, etableres forskellige Side 18 af 29

målrettede tiltag over for gruppen. - Alle unge tilbydes en samtale med en vejleder fra UUO (ungdommens uddannelsesvejledning for Odense og omegn) i Jobcentret. - Unge under 25 år gives pålæg om at søge optagelse på en uddannelse. - Der sættes fokus på straksaktivering til den unge ledige, samt en helhedsorienteret plan for den ledige. - For de svageste unge ledige skal der være fokus på mentorstøtte under uddannelsen, eller i den første periode af ansættelsesforløbet. - Etablering af et frivilligt mentorkorps. Desuden vil Jobcentrets eget mentorkorps støtte de svageste unge til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. - Endvidere gives der tilbud til de svageste unge om at komme i virksomhedspraktik i et virksomhedscenter. - Etablering af kombinationsforløb/ delelærepladser for de unge. Herunder skal fokus på bedre information til virksomhederne sikre, at de hjælpes med det administrative og derved i større grad melder sig. - Jobcentret vil gennem en erhvervskampagne opnå bedre dialog med kommunens virksomheder omkring gevinsterne ved lærepladser og kombinationsforløb. Mål 4: Indsatsen for at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse: Det er vigtigt, at antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere i højere grad får en tættere og Side 19 af 29

hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder at der sker en hurtigere afklaring af den lediges kompetencemæssige mangler i forhold til at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, enten igennem uddannelse/opkvalificering eller via virksomhedsmålrettede redskaber som virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Jobcenteret skal, gennem en tættere kontakt med virksomhederne, have etableret flere målrettede tilbud, der kan medvire til, at ikke vestlige ledige kan få en mere aktiv plads i samfundet. Især skal der sættes mere fokus på ikke vestlige ledige kvinders forholdsvise lave beskæftigelsesgrad. Tilbuddene skal tage hensyn til de kulturelle forskelligheder der kan være, i forhold til at være selvforsørgende, og indeholde et minimumskrav om at den ledige skal deltage i dansk undervisning. - Den ledige skal så vidt muligt kunne deltage i sprogskole og virksomhedsrettet aktivering samtidig. - Større fokus på inddragelse af kommunens foreninger og frivillige mentorer og derved sikre aktivt medborgerskab for den ledige. 2.5 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats i 2012 Jobcenter Kerteminde forventer i 2012 at de værste effekter af krisen er overstået. I de kommende år er der således udsigt til en mere gunstig udvikling på arbejdsmarkedet i Kerteminde med en svagt stigende beskæftigelse frem mod 2012. Uanset udsigten til en mere positiv udvikling på arbejdsmarkedet vil den lokale beskæftigelsesindsats i Kerteminde fortsat stå over for store udfordringer frem mod 2012. De seneste års forandringer på arbejdsmarkedet i Kerteminde og i Syddanmark har derfor forstærket udfordringerne for den lokale beskæftigelsesindsats. I de kommende år vil mange borgere i Kerteminde skulle skifte jobområde og kvalificere sig til at skifte fra job i brancher, som oplever nedgang og til job i brancher, hvor de nye job kommer og hvor der typisk stilles større krav til uddannelse og kompetencer. Jobcenter Kerteminde har fokus på følgende elementer i den virksomhedsvendte indsats: - at synliggøre nye jobmuligheder (åbninger) ift. arbejdsmarkeds- balancen Side 20 af 29