Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Relaterede dokumenter
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Spørgsmål og svar om den nye skole

Hvad er der med den der skolereform?

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Skolereform din og min skole

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Folkeskolereformen 2013

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Folkeskolereform 2014

Hyldgård Ny folkeskolereform

Assentoftskolen skoleåret

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Din og min nye skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

FOLKESKOLEREFORMEN.

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Oplæg for deltagere på messen.

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Velkommen til valgmøde

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Skolebestyrelsesvalg & skolereform Orienteringsmøde juni 2014

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Spørgsmål og svar om den nye skole

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Spørgsmål og svar om den nye skole

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Skolereform har tre overordnede formål:

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Referat af skolebestyrelsesmøde den 19. august 2013

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Velkommen til kontaktforældremøde

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Hvornår skal vi i skole?

Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS

Folkeskolereformen i København

Orienteringsmøde om skolereformen

Spørgsmål og svar om den nye skole

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

MØLLESKOLEN August 2014

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Transkript:

I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af folkeskolen er at give eleverne en skoledag med mere tid til undervisning, med nye og mere varierede undervisningsformer, og med mere fokus på faglighed og trivsel. Den nye aftale opstiller 3 mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Toppedalskolens personale, ledelse, skolebestyrelse samt elevråd har i lang tid forberedt hvordan folkeskolereformen skal implementeres hos os. I dette dokument kan I læse om de vigtigste hovedtræk i skolereformen, samt hvordan vi vil arbejde med dem. Vi glæder os til at gå i gang med arbejdet, men håber også på fuld forståelse fra skolens elever/forældre ift. at dette er en proces, vi søsætter og derfor skal bruge tid på at udvikle vores nye folkeskole. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til skolens kontor eller skolebestyrelsen. Med venlig hilsen Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær skoleleder Viceleder LBO leder Side 1

En længere og mere varieret skoledag I den nye folkeskole får eleverne en længere og mere varieret skoledag. Mere tid betyder mere tid til at lære mere. I den nye skole skelner man imellem faglig undervisning understøttende undervisning faglig fordybelse. Faglig undervisning er undervisning i fagene. I den nye skole indføres flere timer i fagene dansk og matematik fra 4. klasse, da disse to fag er grundlæggende for at kunne lære andre fag. Tidligere start med fremmedsprog: Der indføres engelsk fra 1. klasse med en forøgelse af timetallet svarende til 1 lektion om ugen. Derudover en lektion til 2. fremmedsprog om ugen i 5. klasse og to lektioner om ugen i 6. klasse. Samtidig bliver det muligt for eleverne at vælge tredje fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse. Sidst men ikke mindst indføres to nye fag: Håndværk og design og Madkundskab. Der indføres håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde. Der indføres endvidere madkundskab, som erstatter hjemkundskab. Derudover gennemføres en præcisering og forenkling af Fælles Mål, så de bliver et bedre redskab for lærere, pædagoger, ledere og forældre i arbejdet med elevernes læring. Side 2

Der indføres med den længere skoledag en række ændringer af timefordelingen: Forhøjelse af dansk i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin. Hvordan implementeres dette på Toppedalskolen Toppedalskolens skolebestyrelse har vedtaget en undervisningstimeplan, som imødekommer ovenstående. Alle elever vil som udgangspunkt modtage et grundskema. Med udgangspunkt i grundskemaet vil personalet tilrettelægge forskellige undervisningsforløb, som vil variere fra periode til periode, dog med sikring af at eleverne modtager det bestemte timeantal i de enkelte fag. Orientering om undervisningsforløb, der ændrer grundskemaet, udmeldes naturligvis fra personalet i god tid. Understøttende undervisning Med folkeskolereformen kommer en ny aktivitet - den understøttende undervisning. Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. Side 3

Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være særlig relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Den understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Hvordan implementeres dette på Toppedalskolen Toppedalskolen anvender understøttende undervisning på mange forskellige måder, således vi imødekommer ovenstående. Vi har valgt at se fagopdelt undervisning og understøttende undervisning som en helhed, hvilket betyder at den understøttende undervisning supplerer den fagopdelte undervisning. Det er vigtigt for vores undervisning at vi ser tingene i helheder, for at sikre den optimale læringsproces for vores elever. Et eksempel er at Toppedalskolen etablere læsebånd på samtlige klassetrin, således vi sikrer opøvelse i læsekompetencen. Denne aktivitet er både være en understøttende, men også faglig aktivitet. Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Med reformen bliver motion og bevægelse integreret i alle elevers skoledag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Side 4

Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange måder. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Det er op til den enkelte skole at bruge motion og bevægelse aktivt til at styrke elevernes læring, motivation og sundhed. Idrætsfaget bliver desuden til et prøvefag for elever på 9. klassetrin for at styrke fagets status og øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. 45 minutters daglig motion og bevægelse Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen i gennemsnit. Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af fagundervisningen for eksempel i idræt. Prøve i idræt i 9. klasse Hvordan implementeres dette på Toppedalskolen Toppedalskolen Implementerer motion og bevægelse på mange måder. I Indskolingen fortsætter skolen med nuværende motionsbånd. Endvidere tænkes motion og bevægelse ind i samtlige undervisningstimer, som små sekvenser, da vi tror på at god undervisning indeholder teori, praksis opgaver samt bevægelse. Side 5

Lektiehjælp og faglig fordybelse På Toppedalskolen hedder dette Faglig Fordybelse Den nye, længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt mindre stærke elever, så alle lærer mere. I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde faglig fordybelse i ydertimerne om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag. Tilbuddet faglig fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Den faglige træning har fokus på at gentage og træne de kundskaber og færdigheder, som eleverne har lært i løbet af undervisningen, så de bliver fortrolige med de nye færdigheder og får dem indarbejdet som et naturligt redskab til brug i den videre læring. Faglige udfordringer er aktiviteter for de elever, som har tilegnet sig færdighederne på eget niveau eller klassetrin. Her tilbydes eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner deres niveau i det pågældende fag. Målet er at udvide elevernes kundskaber og færdigheder og at motivere deres lyst til at lære. Eleverne kan gennem intensive fag- eller opgavespecifikke turboforløb nå et alderssvarende niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbydes varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt mindre stærke elever. Frem til næste folketingsvalg: Skolerne skal tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er afsat to timer ugentligt til indskolingen. Der er afsat tre timer ugentligt til mellemtrinnet. Der er afsat to timer ugentligt til udskolingen. Side 6

Hvordan implementeres dette på Toppedalskolen Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også de dygtige elever kan fordybe sig i forskellige fag med vejledning / hjælp. Faglig fordybelse er et tilbud til de elever, som har brug for eller ønsker at øve, samt at fordybe sig i elementer af undervisningen, således deres læring styrkes. Skolen vil altid appellere til at forældre stadig fordyber sig i barnets skolegang, samt øver det gennemgået stof, men lektier er ikke krav fra skolen. Lektier i sig selv skaber ikke læring, men det gør refleksion. Eleverne må gerne reflektere hjemme, men hjemmeopgaver begrænses til aftalte afleveringer og små øvelser / refleksioner (primært udskoling). Skolebestyrelsen har vedtaget at tilbuddet om faglig fordybelse vælges for hele skoleåret. Hvis elever/forældre fravælger tilbuddet har eleverne fri i det tidsrum faglig fordybelse er placeret i grundskemaet, dog er der en særlig bestemmelse for indskolingselever. Indskolingselever, som har fravalgt tilbuddet får mulighed at benytte skolens fritidstilbud Frihuset i den givne periode, hvor der er faglig fordybelse. Inden sommerferien bliver alle hjem bedt om at tage stilling til tilbuddet.