Enkeltstående udsagn. 10. klasse er meget fleksibel.

Relaterede dokumenter
Debatmøde med interessenter 5. marts 2015 om det fremtidige forældrebetalte fritidstilbud. Ledere og tillidsrepræsentanter Skanderborg Rådhus

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Spørgsmål og svar om den nye skole

Skolereform din og min skole

Et fagligt løft af folkeskolen

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Det grafiske overblik

Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland.

Spørgsmål og svar om den nye skole

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic

Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen

I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU

Scenarier for fremtidige klub og fritidsordningstilbud

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Spørgsmål og svar om den nye skole

DATO: SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

Den Sammenhængende Skoledag

Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar

Organisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII

Spørgsmål og svar om den nye skole

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Specialklasserne på Beder Skole

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Folkeskolereform hvad består den af? Regeringen og KL!

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Oplæg for deltagere på messen.

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn.

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

Skolereformen. Byrådet 28. august 2014

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Engdalskolen SKOLENYT

Ny institutionsstruktur

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO

Mål og Midler Klubber

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

S y d j y l l a n d. Undersøgelsens resultater deler sig i tre: Fritidsdel, skoledel og udsatte børn. Resultater herfra findes på de følgende sider.

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Økonomien i folkeskolereformen.

NOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

FOLKESKOLEREFORM 2014

NOTAT Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 4

Tillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. HØRINGSSVAR

Evaluering af folkeskolereformen

Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet

Folkeskolereform i København

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Temaopdelt - Udtalelser vedr. den nye skoledag fra MED, de faglige organisationer og skolebestyrelsen

Afslutningsdokument fritidstilbud

Praktikstedsbeskrivelse

Alle børn skal lære mere

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Begge dele er indsamlet i december / januar og har efterfølgende været grundlag for kvalitetssamtaler mellem klubberne og forvaltningen.

Transkript:

Hvordan løser vi opgaven med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag? Ønsker vi et sammenhængende skole- og fritidstilbud eller et skift mellem et skoletilbud og et fritidstilbud? Opsamling: Mange peger på, at sammenhæng og samarbejde er afgørende, og samtidig er det vigtigt med et skifte mellem skole og fritid. Hvad skiftet skal være, er der forskellige bud på. Så fremhæver flere, at struktur er vigtig også i fritiden. Når pædagogerne er med i skolen er der bedre sammenhæng. Skiftet skal markeres, der skal være forskel på skole og fritid. Der er noget psykologisk i at have fri fra skole. Det må ikke glide helt sammen. Det skal ikke kun være pasning. Børnene skal inddrages i hvilket indhold der skal være i klubben. Gode aktiviteter og ansvar for at gennemføre aktiviteter er vigtigt. Vigtigt at kunne vælge og lære at vælge. Det er vigtigt, at der er mulighed for sammenhæng i barnets hverdag, hvor klub/sfo2 i samarbejde kan give tilbud om arrangementer. Det er populært med sociale arrangementer. Godt med skiftet, fordi dagen i skolen er meget styret. I klubben er det interesse-fællesskab. Klubpædagoger dækker de sidste lektioner i skolen, så der bliver overgang. Fællesskab og inklusion, aktiviteter og tryghed. FC stor mulighed at de kan gå fra skolen til fodbold. Samarbejder med 10. klasse, hvor de får en time ekstra og træner derefter. Der skal være et tydeligt skift mellem skole og fritid børnene skal vide hvornår de har fri og hvornår de er i skole (på arbejde) Der skal være sammenhæng i Voerladegård er der glidende overgang fra skole til fritid og børnene ved nok ikke altid om de er i skole eller i SFO/klub Godt hvis fritidstilbudet ikke hænger for tæt sammen med skolen. OK med en fysisk adskilledelse af klub og skole. Der er måske mulighed for at finde voksne frivillige, som har andre arbejdstider og dermed kan indgå i samarbejdet med SFO eller klub. Kunne man forestille sig, at klubtilbud/aktiviteter rykker med ind i skolen? Samarbejde mellem pædagoger og lærere kan berige alle. Behov for tydelig skift er afhængig af skolens organisering og struktur er der en stram struktur er der behov for et tydeligt skift ved løsere struktur er der mindre behov for tydelig skift Der skal være mulighed for forskellige organiseringsmodeller bl.a. ud fra lokale behov/ønsker og ud fra de fysiske forhold. Hvad skal klubben indeholde? (Skovby Mosegaard) De unge skal have træning/aktiviteter i FC. Samarbejdet skal ikke medføre en reduktion af det faste personale.

Vi bør omtænke hele klubtilbuddet nyt indhold. Der bør ikke være prisforskel på de små og store børn. Kunne man have en fordeling, så nogen bare blev passet, indtil de skulle følges til et foreningstilbud, mens andre var tilmeldt et regulært tilbud i klubben? Politikerne burde forlænge skolernes forpligtelse til at købe pædagoger. Hvad skal der til for at lave verdens bedste klub? Det burde vi finde ud af! Vi må udarbejde kvalitetsmål for fritidstilbuddene. Kan vi forudsætte at alle går i fritidstilbuddet? Kan vi sikre skiftet? Fritidstilbuddet må ikke skoleficeres Skal der være pædagogiske lærerplaner eller pasning? Det skal være klart, hvad pædagogikken kan bidrage med. Ikke afgørende hvem der er leder, men vigtigt at tilbuddene give et skift. Samarbejdet skal gøre, at man laver nye ting i de nye sammenhænge og medtænker faglighed. Der skal laves nye fællesskaber. Skolen skal definere opgaven. Det er vigtigt, det er der ansvaret er. Foreningslivet er ikke til rådighed før kl. 16. Fokus på børnenes behov, mange pædagoger ønsker slet ikke selv at være en del af skolen. Der er brug for noget andet end skolen. Kulturskolen skal ind i skolen. Der burde ligge en undersøgelse af, hvad årsagen til den vigende dækningsgrad er. Hvordan kan foreningslivet komme ind og spille med i fritidsdelen? Arbejdet sætter grænser for, hvornår man kan indgå. Spejder/FDF har f.eks. en udfordring med at lave weekend-aktiviteter på grund af de frivillige unges arbejde. Hvordan kan der etableres samarbejde mellem FC og klubberne hvordan kommer det i spil? Kan man mobilisere så mange frivillige? 10. klasse er meget fleksibel.

Hvordan løser vi skolernes ønske om få ansatte pædagoger som hver især indgår med mange timer i skolen og klubbernes ønske om mange pædagoger med få timer i skolen? Herunder - Hvordan understøttes mulighederne for fælles forberedelse for lærere og pædagoger bedst muligt? Lærer og pædagoger skal lære at arbejde sammen og der skal være vilje fra alle parter til at indgå i kulturændringen Skolelederne skal prioritere og facilitere samarbejdet De store skoler skal sammen med de store klubber organisere sig ud af problemerne gennem ledelse og styring De faglige organisationer laver benspænd for den mest optimale organisering

Hvordan løser vi dilemmaet mellem at sikre de bedste kompetencer til løsning af opgaven og det personalepolitiske hensyn med at skabe stillinger med et attraktivt timetal? Opsamling: Der peges på, at dilemmaet kan håndteres med en tænkning i retning af mere fleksibilitet i pædagogernes ansættelse. På den måde kunne forskellige kompetencer udnyttes på tværs af fritidstilbud, og stillinger med attraktivt timetal kunne bevares. Der skal være fleksibilitet, så der bliver fuldtidsstillinger. Udnytte kompetencer på tværs af skoler. Det er samarbejdet mellem skole og fritid, der skal knække nødden. En fleksibel arbejdsstyrke skulle ansættes kommunalt og ikke kun ved den enkelte skole. Det kunne også give en bredere aktivitetsplan i klubberne. Pædagogerne skal ind i skolen for at give stillinger. Der skal mere tematænkning ind i fritidsdelen. Fra motocross hver mandag til en dag med motocross. Faglighed og tværfaglighed skal indgå, så alle kompetencer kommer i spil. Hvis klubtilbuddet skal udvise et vist antal aktiviteter, skal der være et antal pædagoger til at løfte opgaven. Hvordan sikrer vi det bedste personale til de enkelte opgaver? Vigtigt med en forventningsafklaring, og en præcisering af pædagogernes faglighed. Pædagogerne skal tage uddannelse i et linjefag så det kan påtage sig undervisning f.eks. i sløjd Strukturen skal bare tilpasses den nye virkelighed Skolerne skal have mulighed for at købe de pædagoger de har brug for og kan bruge Det er ikke i orden, at det ikke er voksne med de rigtige kompetencer. Kamp mellem ledelser problemerne var løst hvis det hele var under skolelederen Tænkte man hvorfor, da man lavede reformen?

Hvordan løser vi dilemmaet mellem forældrebetalte fritidstilbud med mange pædagogiske aktiviteter til eksempel kl. 17 (eller senere) og børnenes behov for Pause og deltagelse i de forskellige foreningers fritidstilbud? Opsamling: Klubbernes DNA svaret på hvorfor er vigtigt at få tydeliggjort. Der er lavet et papir på Skovby Mosegaard, der svarer på hvorfor. Et grundlag at arbejde på. Man skal dyrke fællesskaberne og reklamere for et eftermiddagstilbud. I Stilling har man skåret ned på hverdags-aktiviteterne og laver større arrangementer i stedet sammen med aftenåbning. Det er velset. Aftenåbning er meget populær. Mange børn vil gerne bare slappe af. Små rum! Der er ikke behov for aktiviteter i samme grad. Det er vigtigt at udnytte de forskellige kompetencer både fra klublivet og de frivillige foreninger. Det handler om at samarbejde og få planlagt aktiviteterne. SFO holder aftenåbning for at tiltrække flere børn og unge og dermed få flere ansatte. I kampen for overlevelse udvider alle tilbuddet/åbningstiden. Samarbejdet bliver afgørende. Der er også et økonomisk aspekt i at vurdere, om ens barn skal gå i klub. Det er ok at pædagogen ikke står parat med tilbud, når børnene kommer. Opgaven skal tænkes anderledes. Pædagogerne vurderer, hvilke aktiviteter barnet har behov for. Klubberne skal samarbejde med foreningslivet det vil begge parter profitere af Der skal være bedre busruter så børnene kan komme rundt til idrætsforeningerne Spejder/FDF diskuterer, hvordan de fortsat kan tiltrække børn og unge. En mulighed er at kigge på, hvordan de kan komme til stede i fritiden i klubben. Børnene opleves trætte, når de møder op til Idrætsforeningerne bløder 0. 3. kl. kommer ikke længere i foreningerne (Ry Håndboldklub) Børne er meget trætte efter skoledagen og har ikke kræfter til at gå til idræt Økonomien betyder noget, men ikke det hele. Skolereformen har ødelagt mange ting