Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm



Relaterede dokumenter
Mødedato: 14. september Sidetal: 7. Undervisningsudvalget

Folkeskolereform 2014

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Spørgsmål og svar om den nye skole

Information om den nye struktur i indskolingen

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Princip for undervisningens organisering:

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Ansager skole næste skoleår

Politik for Lektier og faglig fordybelse

Assentoftskolen skoleåret

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Hvornår skal vi i skole?

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Skolereform din og min skole

Kloden. -klar til folkeskolereformen

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

Din og min nye skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Folkeskolereform 2014

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

En Bindestreg - Juni 2014

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

NY læringsreform aug. 14

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Spørgsmål og svar om den nye skole

FOLKESKOLEREFORM 2014

SKOLEREFORM forældreinfo

Undervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Information omkring næste skoleår

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Spørgsmål og svar om den nye skole

Understøttende undervisning

Principper for skolehjemsamarbejdet

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Kære forældre. Om skolefusionen

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skraldindsamling 2014

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Sådan bruger vi lektier på Rønbækskolen R Ø N L E Æ K S K

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Information til forældre Juni 2018

Hjallerup Skole. Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

MØLLESKOLEN August 2014

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Kære kommunalbestyrelse

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Godt at vide, når man skal i 4. klasse

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Reformens hovedindhold.

Transkript:

26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag i alle klasser. Det er her lektiehjælpen typisk vil være placeret. Jeg vedhæfter et skriv til skolens personale, der lidt bredere beskriver tanker om og inspiration til anvendelsen af den del af den understøttende undervisning, der er placeret i vores morgenbånd. Vh Jens Rud Madsen afdelingsleder Lokal tilrettelæggelse af faglig fordybelse/lektiehjælp Der skelnes ikke længere i skemaet mellem lektiehjælp og den øvrige understøttende undervisning. Den understøttende undervisning er hos os benævnt som studietid. Om morgenbåndet Med det formål at fordele den understøttende undervisning over skoledagen og give mulighed for at eksperimentere med forskellige måder at starte skoledagen på, er der lagt et bånd for hele skolen hver morgen klokken 8.00 8.25. Når vi kalder det morgenbånd refererer det selvsagt til tidspunktet og ikke til indholdet. Det er et tidspunkt, hvor vi placerer (noget af) den understøttende undervisning. Det er lærerne og pædagogerne i den enkelte klasse og årgang, der planlægger indholdet af studietiden. Studietiden i 0. 3. klasse bliver varetaget af både pædagoger og lærere, og studietiden bliver varetaget af lærere på klassetrinene fra 4. til 9. Det er som udgangspunkt den enkelte klasse og årgang, der planlægger indholdet af og strukturen for studietiden, men der kan også på afdelings- eller skoleniveau laves forskellige aftaler for et fælles indhold fx når der er omlagte uger. Det vil i mange tilfælde være oplagt i planlægningen at tage hensyn til det fag, der ligger umiddelbart efter studietiden. Studietiden kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis lektier eller de obligatoriske emner (det, der før hed de timeløse fag ) og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den del af den understøttende undervisning, der ikke er placeret i morgenbåndet er placeret i den øvrige undervisningstid og varetages af lærere og pædagoger på 0. 4. klassetrin og af lærerne fra 5. klassetrin og opefter. Skolen på Nyelandsvej Nyelandsvej 23 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 0900 Fax. 3821 0899 e-mail: skolennyelandsvej@frederiksberg.dk

Morgenbånd studietid lektiehjælp og faglig fordybelse Kært barn har mange navne En del-mængde af den understøttende undervisning er i den nye folkeskolelov afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Efter folketingsvalget er kravene til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse ophævet. Det er nu en obligatorisk del af skoledagen og kan derfor også placeres, hvor vi selv finder det giver mest mening. Der er ikke længere fra Undervisningsministeriets side afsat et særligt antal ugentlige timer til faglig fordybelse og lektiehjælp. Det er nu op til den enkelte skole at vurdere behovet for antallet af timer til faglig fordybelse og lektiehjælp. Morgenbånd Med det formål at fordele den understøttende undervisning over skoledagen og give mulighed for at eksperimentere med forskellige måder at starte skoledagen på, er der lagt et bånd for hele skolen hver morgen klokken 8.00 8.25. Når vi kalder det morgenbånd refererer det selvsagt til tidspunktet og ikke til indholdet. Det er et tidspunkt, vor vi placerer (noget af) den understøttende undervisning. Det er lærerne og pædagogerne i den enkelte klasse og årgang, der planlægger indholdet af studietiden. Studietiden i 0. 3. klasse bliver varetaget af både pædagoger og lærere, og studietiden bliver varetaget af lærere på klassetrinene fra 4. til 9. Det er som udgangspunkt den enkelte klasse og årgang, der planlægger indholdet af og strukturen for studietiden, men der kan også på afdelings- eller skoleniveau laves forskellige aftaler for et fælles indhold fx når der er omlagte uger. Det vil i mange tilfælde være oplagt i planlægningen at tage hensyn til det fag, der ligger umiddelbart efter studietiden. Studietiden kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis lektier eller de obligatoriske emner (det, der før hed de timeløse fag ) og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Vi vil nedenfor give nogle eksempler på hvordan studietiden kan anvendes, og på nogen af de overvejelser I kan gøre jer inden I går i gang med at planlægge studietiden. Tanken er, at I kan lade jer inspirere og måske arbejde videre på nogle af de idéer vi kommer med. Vi ved, at det kan være farligt at komme med gode råd eller idéer. Nogle af jer kan måske føle, at I bliver talt ned til, fordi I synes det vi skriver er selvindlysende og det har jeg altid gjort og det er da ingen nyhed. Vi vover alligevel pelsen og håber på, at I kan bruge noget af det og i øvrigt finder på noget endnu bedre og noget endnu mere spændende. Bilag; inspiration til medarbejdere Hvad kan der ske en liste til inspiration

Morgensang eller morgensamling. Er det fx en hel årgang eller flere årgange, der mødes én gang om ugen eller hver 14. dag. Hvordan holder man morgensang (eller morgensamling), når man går i overbygningen?

Lektielæsning. Det kan være forberedelse til en af de aktiviteter, der skal foregå senere på dagen. Historielæreren har bestemt, at forudsætningen for at eleverne kan arbejde i fagtimen er at en bestemt tekst er læst (individuelt eller par-vist). Læsebånd eller regnebånd. Her kan der lægges op til en stille-aktivitet, hvor eleverne arbejder selvstændigt og dermed opøve deres læsefærdighed. På samme måde kan der arbejdes med matematik og talfærdighed. Bevægelse. Kan man måske nå en kort morgenløbetur inden man går i gang med de aktiviteter, der primært taler til hovedet? Faglig fordybelse. Studietiden kan i en periode være helliget ét bestemt fag, som teamet har bestemt sig for. Her er det dette fags lærere, der står for planlægningen af aktiviteten, mens det er alle de lærere eller pædagoger, der har studietiden, der står for afviklingen af emnet. Læringssamtaler. Eleverne er enten sat i gang, så de kan arbejde selvstændigt, eller der er en lærer eller pædagog, der har flere klasser, så den anden kan afholde læringssamtaler. Fagværksteder. Eleven får mulighed for at vælge, hvor han eller hun har behov for at få hjælp. Når der på en årgang fx er tre lærere, der har studietiden en bestemt dag, vil der være mulighed for at forskellige faglige kompetencer er samlet. Gruppe-forberedelse. I studietiden er det oplagt at arbejde med forskellige organisationsformer. Læringsparathed. Det er måske en af overskrifterne, der kan sættes på studietiden. Den skal være med til at gøre eleverne enkeltvis eller sammen Træning. Man skal øve sig for at blive dygtigere. Når man laver lektier, arbejder man med noget, der i forvejen er lært, men måske ikke endnu indøvet. Faglige dage. Fx laver vi natur og teknologi hver onsdag i de næste fire uger. Selvvalgt emne. Eleven arbejder med et emne måske har læreren eller pædagogen vejledt eleven inden han eller hun har valgt, som eleven fordyber sig i evt. med henblik på en fremlæggelse Nyheder. Eleverne ser sammen med læreren TV2 News eller UtraNyt på DR, der henvender sig til børn. Læs en avisartikel fra gårsdagens avis og tal om den. Test. Bliv klogere på, hvad eleverne har lært og hvad de mangler at lære. Og lad eleven blive bevidst om det samme. Kreative og kunstneriske aktiviteter. Billede, lyd, musik lytte eller frembring selv. Vi læser for de små. Sjette klasse læser højt for børnehaveklassen. Vi skaber relationer på tværs af årgangene samtidig med at vi arbejder med højtlæsning. Se en film. Dagens ord eller dagens ting her fortæller læreren eller en eller flere elever om et ord, et begreb eller en ting. Leg en leg. Her kan både det læringsmæssige og de sociale kompetencer være i spil. Klassemøde. Her står dit forslag som skal deles med resten af skolen Tænk over Det er godt for eleverne i forvejen at vide, hvad studietiden skal anvendes til. De skal fx vide om de behøver at gøre deres engelsk færdig derhjemme, eller om de får de første 25 minutter af

skoledagen til at gøre sig færdige eller forberede sig til det der skal ske i engelsktimerne senere på dagen. Og de skal helt banal vide, hvor de skal gå hen: skal de fx gå i deres egen klasse eller skal de gå ind i parallelklassen, fordi det er her regneværkstedet er. Der kan arbejdes med forskellige organisationsformer: individuelt arbejde, par-arbejde, gruppearbejde, klasse arbejde Eleverne skal opdrages eller vænnes den eller de arbejdsformer, de bliver præsenteret for i studietiden. De skal fx vide, at det forventes af dem, at når der er læsebånd, så er de selv ansvarlige for at have en tekst de kan læse i at teksten har en længde, så den slår til i hele studietiden. Der er ofte brug for, at de er mere eller mindre selvhjulpne. Overvej med dig selv eller sammen med teamet hvad formålet med dine 25 minutter er. Hvad skal eleven lære eller blive dygtigere til. Lad læringsmålet være synligt eller i det mindste kendt for eleven. Hvad betyder starten på dagen? For de allerfleste af os (også for eleverne) er en rolig og genkendelig morgen med til at skabe et godt afsæt for resten af dagen. Hvordan kan vi/skolen/de voksne og eleverne selv være med til at skab en god ramme om starten på dagen? Kan man måske også hente hjælp udefra fra forældre? Der kommer til at foregå en masse spændende ting i studietiden i den enkelte klasse eller på årgangen eller på tværs af årgangene til næste år. Hvordan får vi delt alle erfaringerne og de gode idéer? Vi ønsker jer go arbejdslyst og er nysgerrige over at høre og se, hvad der kommer til at ske hver morgen fra klokken 8.00-8.25. Ledelsen