Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09

Relaterede dokumenter
I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

KVÆGMINERALER

Program Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6

NorFor. Normer og behov

Strategi for foderforsyning

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Program 2011/12. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

Kløvergræsmarken i centrum

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion. Intern rapport husdyrbrug Nr. 27 september 2010 Troels Kristensen (Red.

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

RÅDGIVNING TIL KVÆG. Besætningsbesøg. Vilomix rådgivningskoncept tilpasses dine behov

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Produktion og næringsstofudnyttelse

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

FODRING OG FODERPRODUKTION

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

Hvad er økologi? Køer på græs

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Er der penge i at vande kløvergræs?

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Transkript:

15. SEPTEMBER, 2010 Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09 Delprojekt under Financieret af FØJO-III og DJF Jakob Sehested, Søren Krogh Jensen og Karen Søegaard præsen TATION

To fodringskoncepter GUL: ration baseret på majsensilage optimeret efter næringsstofbehov og ydelseskapacitet tilskud af mineraler og vitaminer efter behov GRØN: ration baseret på kløvergræs- og urteensilage højt naturligt indhold af vitaminer og mineraler optimeret efter næringsstofbehov og ydelseskapacitet ikke tilskud af mineraler eller vitaminer 2

Urter i GRØN Lucerne i ren bestand Urter i blanding med græs og kløver (blanding 20): Udsået Kg pr ha Blanding 20 21,5 Høstet ved slet % af TS Cikorie 1,5 5% Lancetbladet Vejbred 1 20% Kommen 1 0% I alt 25 3

Sammensætning af foderrationer Koncept % af tørstof GUL GRØN Majsensilage 22 Byg-ært helsæd 26 Græs-kløver ensilage 13 Græs-kløver-urte ensilage 43 Lucerne ensilage 18 Valset havre 17 22 Rapskage 22 17 Mineral- og vitamintilskud 0,43 4

Energi og næringsstoffer i TMR Indhold pr kg tørstof Koncept Aske Protein Fedt Træstof Ford. E FE g g g g MJ GUL 69 163 57 196 13,4 0,89 GRØN 98 187 55 211 13,6 0,90 5

Makro-mineraler i TMR Indhold pr kg tørstof Koncept Ca g P g Mg g K g Na g GUL 6,1 4,6 2,6 15 0,9 GRØN 7,8 4,8 2,6 22 1 Norm DK 6,2 3,5 2,2 6 2,1 6

Natrium effekt af art og gård g/kg ts 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Græs Hvidkløver Cikorie Vejbred kommen Kællingetand Na 0,0 1 2 3 4 5 Gård 7

Mikro-mineraler i TMR Indhold pr kg tørstof Koncept Fe mg Mn mg Zn mg Cu mg Co mg Se mg GUL 385 62 46 8 0,2 0,2 GRØN 535 69 43 9 0,2 0,2 Norm DK 100 40 50 10 0,1 0,2 8

Makro-mineraler bidrag fra foder Indhold pr kg tørstof Koncept Ca g P g Mg g K g Na g GUL 6,1 4,6 2,6 15 0,9 - fra foder 89% 100% 86% 52% 9

Mikro-mineraler bidrag fra foder Indhold pr kg tørstof Koncept Fe mg Mn mg Zn mg Cu mg Co mg Se mg GUL 385 62 46 8 0,2 0,2 - fra foder 72% 58% 19% 46% 0% 10

Selen - dyrkningsforsøg mg/kg ts 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Se Græs Hvidkløver Cikorie Vejbred kommen Kællingetand 0,0 1 2 3 4 5 Gård 11

Med grønne fodermidler kan man opnå: tilstrækkeligt indhold af vitaminer og mineraler uden tilskud Afhængig af: botaniske sammensætning jordtypen management 14

Køer og produktion Rugballegaard december 08 til april 09 Løsdrift med plads til 60 malkende SDM køer Fodergang i midten to hold GUL og GRØN Malkekøer: GUL og GRØN TMR efter ædelyst Goldkøer og kælvekvier: GUL og GRØN restriktivt + halm Foderoptagelse målt på hold Produktion og reproduktion på køer der kælvede i forsøget 15

Køer og produktion Koncept GUL GRØN P-value N Laktation nr 2,6 2,3 0,54 40 Vægt efter kælvning, kg 658 633 0,19 40 Vægttab 5 uger e. klv, kg -28-11 0,08 39 Kalvens fødselsvægt, kg 45 47 0,43 38 16

Foderoptagelse Koncept P-value N GUL GRØN Tørstof, kg pr laktationsdag 23,6 22,4-56 FE pr laktationsdag 21,0 20,2-56 17

Mælkeproduktion Koncept GUL GRØN P-value N Mælk kg/dag 39,5 38,3 0,64 40 Protein kg/dag 1,26 1,20 0,49 40 Fedt kg/dag 1,73 1,74 0,90 40 EKM kg/dag 40,7 40,1 0,83 40 Celletal 10 3 celler/ml 96,5 69,3 0,49 40 Urea mm 4,0 4,7 0,18 40 18

Reproduktion Koncept GUL GRØN P-value N Dage til 1. inseminering 54 54 0,97 37 Insemineringer pr ko 2,4 1,9 0,19 37 Insemineringer pr opnået drægtighed 2,3 1,5 0,03 15 19

Reproduktion Koncept GUL GRØN P-value N Dage til 1. inseminering 54 54 0,97 37 Insemineringer pr ko 2,4 1,9 0,19 37 Insemineringer pr opnået drægtighed 2,3 1,5 0,03 15 Ancker, 2008 KvægInfo 1929a SDM gns gns 25 % fraktil Alle racer 50 % fraktil 75 % fraktil Dage til 1. inseminering 96 95 78 90 105 Insemineringer pr opnået drægtighed 2,4 2,3 2,0 2,3 2,7 20

Sygdomstilfælde Koncept GUL GRØN Kælvningsfeber 7 3 Mastitis 2 1 21

GRØN fodringsstrategi uden tilskud af indkøbte mineraler og vitaminer var ligeså god eller bedre end GUL strategi mht køernes foderoptagelse, mælke- og reproduktion 22

Beta-caroten i plasma 23

Vitamin E i plasma 24

GRØN fodringsstrategi uden tilskud af indkøbte mineraler og vitaminer var ligeså god som GUL strategi mht niveauet af Vitamin E og beta-caroten i plasma 25

Vil køerne afgræsse urterne? Juni Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 50 40 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred August Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 50 40 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred 30 30 20 20 10 10 0 ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned 0 ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned 26

Andre faktorer i grønne fodermidler Phyto-østrogener? ingen tegn på negativ effekt i kvæg Forsøg med 42 Holstein kvier: Ensilage Græs Rødkløver Insemineringer pr drægtighed 2,1 1,6 Drægtige efter 1. inseminering, % 43 76 Austin et al., 1982 Højt plasma-urea-niveau: kan have negativ effekt Butler, 2000 27

Konklusion GRØN fodringsstrategi uden tilskud af indkøbte mineraler og vitaminer var ligeså god eller bedre end GUL strategi mht køernes foderoptagelse, mælke- og reproduktion 28

Konklusion GRØN fodringsstrategi uden tilskud af indkøbte mineraler og vitaminer var ligeså god som GUL strategi mht niveauet af Vitamin E og beta-caroten i plasma 29

Konklusion Med grønne fodermidler kan man opnå tilstrækkeligt indhold af vitaminer og mineraler uden tilskud Afhængig af: botaniske sammensætning jordtypen management 30

Cikorie 32

Kommen (Carum carvi) AARHUS Bladene kan have lidt forskelligt udseende Kommen 33

Lancetbladet vejbred 34

Lucerne 35

Urteblandinger Blanding 1 Blanding 2 Blanding 3 % % % Rajsvingel 30,8 Alm. rajgræs 81,7 66,0 28,3 Hvidkløver 14,4 11,6 5,0 Rødkløver 3,8 3,1 1,3 Lucerne 15,4 Urter Cikorie 2,7 2,7 Lancetbl. vejbred 3,1 3,1 Kommen 3,1 3,1 Bibernelle 3,1 3,1 Kællingetand 1,9 1,9 Kørvel 2,3 2,3 Espersette 3,1 3,1 Sammensætning: 25 kg blanding 22 1 kg rødkløver 21 kg blanding 1 5 kg urter 9 kg blanding 1 8 kg rajsvingel 4 kg lucerne 5 kg urter 36

Dyrkningsforsøg Plot-forsøg på Foulumgaard Effekt af artsblanding, gødskning, plantens udviklingstrin, slet/afgræsning og høsttidspunkt på sæsonen På udbytte, botanisk sammensætning, fordøjelighed, næringsstofindhold samt indhold af vitaminer og mineraler Fem økologiske malkekvægsbedrifter på forskellige jordbundstyper Artsblandinger i store parceller i en afgræsningsmark tæt på gården Afgræsning og selektion, botanisk sammensætning, indhold af vitaminer og mineraler mm. 37

Udbytte ved slæt i 2007-2009 Blanding Kg ts/ha FE/ha Kg ts/fe Blanding 1 14.025 12.456 1,13 Blanding 22 + rødkløver 2 14.035 11.799 1,19 Blanding 1 + urter 3 14.588 12.055 1,21 Blanding 1 + urter + lucerne + rajsvingel Udbyttet ved de forskellige blandinger var ikke signifikant forskelligt. Urterne ændrede ikke tørstofudbyttet blanding 3 var mere persistent pga lucerne og rajsvingel og tørstofudbyttet blev forholdsvis større med alderen sammenlignet med blanding 1 og 2 Urter og lucerne havde tendens til at trække fordøjelighed og foderværdien lidt ned 38

Urter i markerne på de fem gårde 12 % af tørstof 10 cikorie 8 vejbred 6 kommen 4 bibernelle 2 kællingetand 0 2007 2008 2009 - Samme resultat på Foulum 39

Er der flere mineraler i urterne? g/kg ts 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Na g/kg ts 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 K g/kg ts 7 6 5 4 3 2 1 0 P GR HK RK LU CI VB KO KÆ GR HK RK LU CI VB KO KÆ GR HK RK LU CI VB KO KÆ mg/kg ts 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Cu mg /kg ts 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Zn mg/kg ts 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Co 40 GR HK RK LU CI VB KO KÆ GR HK RK LU CI VB KO KÆ GR HK RK LU CI VB KO KÆ

60 % af tørstof 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 Gård græs hvidkløver rødkløver cikorie vejbred kommen bibernelle kællingetand 41

Mineralforsyning Nocek et al. 2006, 573 køer, 2 laktationer: 75% af norm med mineral-aminsyre-kompleks (organisk) 100% norm med uorganisk tilskud ingen forskel i produktion, reproduktion eller sundhed 42

Vitaminforsyning Eksempel på naturlig kontra syntetisk 43

Tilgængelighed af mineraler Chemical form and structure important Must be soluble in the gut lumen where absorption happens - ionic form required for absorption New knowledge still needed 44

Tilgængelighed af mineraler Variable availability Physical structure and chemical form important E.g. particle size sulphates/phosphates/oxides etc. Dicalcium phosphate << monosodium phosphate - 50 % vs. 80 % in pigs (Poulsen, 2007) Must be soluble where absorption happens 45

Organic minerals covalent binding: Methionine H 3 C S O OH NH 2 Se-Methionine H 3 C Se O OH NH 2 Ionic bonds/ salt: Zn-Acetate H 3 C O O + Zn 2- O + O H 3 C

Zn availability (different sources) ZnO 22 % ZnSO 4 23% Zn acetate 19 % Poulsen & Carlson, 2001

14 Zn availability (different y = 0,3113x sources) - 1,5452 31 % retained (mg/d) 12 10 8 6 4 ZnSO4 2 0 0 10 20 30 40 50 Zn intake (mg/d) ZnOrg retained (mg/d) 12 y = 0,2651x + 0,1359 10 8 6 4 2 0 0 10 20 30 40 50 Zn intake (mg/d) 27 % (Zn- Methionine ) Revy et al.2002

Organic minerals Complex / chelate / proteinate / etc... Amino acid or peptide from soybean

Organic bound minerals Maybe less risk for precipitation in the GI-tract? Maybe alternative transport mechanism? Knowledge needed!!

mod. efter Aaes, 1 AARHUS Effect of MgO type og particle size ph-stat ved ph 6,84 A: Norsk B: Kinesisk

Phosphate solubility* phosphate-type Rumen fluid ph ~ 5-7 Abomasum fluid ph ~ 2,5 % af monosodium Monosodium 100 100 Monodicalcium 56 77 Dicalcium 30 44 Defluor. rock 1 36 *: 2 hours incubation Kilde: Witt