Dato: 02.10.2015. Tilsyn i: KKFO en på Øresundsskolen. Tilstede: Skoleleder Susanne Rørby Bardrum, KKFO leder Bjarne Balleby, pædagog Anette Sonne Cliffort og pædagogisk konsulent Jan Bertelsen. Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten (0-18 år) Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksenbarn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Relativt få børn i klasserne Individuelle elevplaner Progressionstrapper - Kontaktpædagog til hvert barn Pædagoger og lærere har fælles tid sammen med børnene Pædagogerne står for den faglige fordybelse. Der er i klasserne relativt få børn pr. voksne, hvilket medfører en naturlig tæt kontakt mellem
personalet og det enkelte barn Alle aktiviteter og læringsmål tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov. Den pædagogiske tilgang til de enkelte børn drøftes kontinuerligt i personalegruppen. Til hver gruppe er der tilknyttet faste voksne, som er med til at skabe trygge rammer og faste rutiner. Individuelle elevplaner udarbejdes i fællesskab mellem lærere og pædagoger og drøftes efterfølgende med barnets forældre. Progressionstrapper er en del af indholdet i elevplanerne og beskriver hvorledes der arbejdes med delmål for at opnå et såkaldt drømmemål, som er aftalt for det enkelte barn inden for et særligt område. F.eks. kan et drømmemål være at lære et barn at cykle, i et sådan tilfælde deles læringen op i progressions delmål, som alle har til hensigt at lære barnet at nå drømmemålet, at lære at cykle. Progressionstrapperne gælder for et kvart år af gangen og evalueres af barnets lærere og pædagoger i fællesskab, hvorefter nye progressionstrapper eventuelt besluttes. Barnets opnåelse af de enkelte delmål drøftes desuden på de ugentlige teammøder mellem lærere og pædagoger. Der kan sideløbende være flere progressionstrapper for et barn. Pædagogerne står for den Faglige Fordybelse på Øresundsskolen og arbejder i disse timer specifikt med mål, som har tilknytning til det enkelte barns undervisning. Det kunne være nogle af de delmål, der er beskrevet i et af barnets progressionstrapper. I relationen mellem barn voksen arbejdes der med tillid, tryghed og tydelighed. Personalet oplever, at de krav de stiller til børnene er med til at skabe udvikling og barnet derved tør rykke sine grænser. Som supplement til det gode arbejde med pejlemærket foreslås: At der udarbejdes et såkaldt relationsskema for hvert barn, som udgangspunkt for evaluering af pejlemærket. 2. Inklusion og fællesskab (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion
Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Dokument med beskrivelse af fritid, traditioner og pædagogiske områder på Øresundsskolens KKFO KAT kassen og sociale historie mv. Bevidst sammenblanding af børn med forskellige vanskeligheder Musical Billedskolen i sommerferien - Fælles idrætsdag med andre specialskoler. Der arbejdes med inklusion på mange niveauer i en løbende proces, som hele tiden justeres ud fra det enkle barns forudsætninger og behov. I elevplanerne er det, at være en del at et større fællesskab/ have et gruppetilhørsforhold, udgangspunktet for mange af de mål, der beskrives for børnene. På skolen har man haft kurser i brug af KAT kassen og sociale historier. Disse redskaber benyttes ofte i hverdagssituationer på skolen. Børn, som er særligt udfordret på deres sociale kompetencer, er bevidst placeret i forskellige grupper, således at de kan spejle sig i hvordan andre børn indgår i det sociale fællesskab. Der arbejdes med social forståelse, herunder hvordan man er sammen med andre og hvilke spilleregler, der gælder i gruppesammenhænge mv. Hver dag afholdes der formøde for alle pædagogerne, her aftales bl.a. mulige børnedeltagelse i aktiviteter på tværs af børnenes klasser. Gangfællesskaber/søstergrupper er endvidere med til at
sikre børnenes mulighed for besøg på tværs af klassetilhørsforhold. Specialbørnehaverne har været på besøg på skolen til en musical, som børnene på skolen fremførte for dem. Et lignende tiltag overvejes i forhold til nogle almene fritidshjem i nærområdet. Skolen deltager i den årlige fælles idrætsdag for alle specialskoler til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. I sommerferien har KKFO en deltaget i arrangementer på Billedskolen og i skolernes ferieperioder tager KKFOén ofte på ture for at træne børnene i at benytte det offentlige rum. Der fokuseres bl.a. på at lære børnene hvordan man skal opføre sig i offentlige transportmidler, på legepladser, på en cafe mv. 3. Sprogen (0-18 år) Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog
Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Elevplaner Forskellige kommunikationsmidler individuelt tilpasset barnets særlige behov (talemaskine boardmaker PECS træning- tegn til tale mv.) Smartboads Ipads Sang og musik - Tegnediktat. Der arbejdes kontinuerligt med kommunikation i både skole og KKFO. Det konkrete arbejde med kommunikation er bl.a. beskrevet i børnenes elevplaner. Der er sammenhæng mellem sprogen i skoleregi og i KKFO regi. Der arbejdes med alternative kommunikations former. Der bruges bl.a. boadmaker symboler, til at understøtte det talte sprog samt til at lave overskuelige dags skemaer for det enkle barn. Der bruges forskellige former for IT særlig for de svagt kommunikative børn. Bl.a. lyd optagelser, video, smartboad, ipad herunder personlige ipads, som bruges til at kommunikere mellem hjem og skole/kkfo. Der er fællessang en gang om ugen for de børn, som ønsker at deltage. Der er børn i KKFOén, der ikke har sprog, derfor er der en bevidsthed om at kommunikation til børnene og imellem de voksne skal foregå foran børnene og ikke hen over hovedet på dem. Pædagogerne deltager i skolens brug af tegnediktat i undervisningen, bl.a. i den understøttende undervisning. 4. Forældresamarbejde (0-18 år) Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: Tilpasning af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab
Vedligeholdelse af - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Forældresamtaler Fælles forældremøder - Kontaktbog Intranet Fælles skole/kkfo forældremøder Kommunikations aftale - Forskellige arrangementer for børn og forældre. Det er kun meget få forældre, der kommer og henter deres børn, hvorfor den daglige kommunikation mellem KKFO og hjem sker via forældreintra eller kontaktbog. Der afholdes to forældresamtaler årligt samt to forældremøder hvor det er mulig at få afstemt forventninger, mål og områder omkring barnet. Forældremøder afholdes altid i fællesskab med børnenes lærere. Det ene forældresamtale tilbydes som hjemmebesøg. Forældresamtalerne tager udgangspunkt i den dynamiske elevplan, som kontaktpædagog og kontaktlærer for det enkelte barn i fællesskab står for udarbejdelsen af. Det er hele det personaleteam som barnet primært er tilknyttet, der deltager i disse forældresamtaler. De to årlige forældremøder er med klassens og KKFO ens lærer og pædagoger. Det ene ligger i efteråret hvor der samtidigt er fremlægning af skolebestyrelsens arbejde. Forældremødet i foråret afholdes som et socialt arrangement for børnenes familier og kan være med fælles spisning i klassen. Der afholdes endvidere i samarbejde med skolen sommerfest, Halloweenfest og en julefest. Forældresamarbejde indgår i Storteammøderne herunder drøftes hvorledes forældrenes eventuelle ønsker og kritikpunkter kan imødekommes.
Skolebestyrelsen arrangerer fælles forældremøder for alle skolens forældre, bl.a. om etik i børnehøjde. Skolen og KKFOen har i samarbejde med forældrene udarbejdet en kommunikations aftale, vedlagt som bilag. Der har ikke været en generel drøftelse af arbejdet med forældrepartnerskaber. Som supplement til det allerede igangværende gode arbejde med pejlemærket foreslås: At pejlemærket forældrepartnerskaber drøftes og beskrives af personalegruppen og Skolebestyrelsen. 5. Sammenhæng og overgange (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis
- Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Samarbejde om overgange - Overlap mellem lærere og pædagoger Lærer og pædagogmøder Pædagoger og lærere besøger sammen de børnehaver som børnene kommer fra De unge, der skal videre fra skolen/kkfoén kommer på besøg i ny skole/klub, sammen med en voksen fra KKFO en. Specialskolerne og specialbørnehaverne til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, har i fællesskab udarbejdet en samarbejdsaftale om håndtering af overgange fra børnehave til specialskole. Når nye børn begynder, besøger lærere og pædagoger den afgivne børnehave sammen og der tilbydes også genbesøg på skolen. Når børn skal videre til andre tilbud efter endt ophold på skolen/kkfoén, tilbydes et praktikbesøg på det nye tilbud sammen med en pædagog. Når barnet påbegynder sit sidste skoleår, bliver der lavet en udskolingsplan tilpasset de forudsætninger og interesser barnet har, for at gøre barnet parat til kommer videre. Når børn skal på Lavuk sker det at Lavuk kommer på besøg og også at personalet fra Øresundsskolen kommer på besøg der, men dette er ikke formeldt aftalt. Alle pædagoger har en pulje timer, som placeres i skoledelen. Disse timer bruges til særlige er omkring et eller flere børn. Pædagogerne er sammen med lærerne om undervisningen fra frokost og indtil undervisningen slutter. De fælles lærer og pædagogmøder er med til at skabe helhed omkring barnet, idet de forskellige personalegrupper inspireres af hinandens måde at arbejde med børnene på. Det anbefales at: Få beskrevet arbejdet med overgange fra skole til videre uddannelse og klub i samarbejdsaftalen om overgange.
6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Der anvendes mange forskellige metoder i dagligdagen, herunder PECS, boardmaker, Teach inspireret pædagogik mv. - Vygotskij s teori om zonen for nærmeste udvikling er personalets teoretisk grundlag
Vygotskij s teori om zonen for nærmeste udvikling er personalets fælles teoretiske grundlag for arbejdet. Herunder indgår også arbejdet med elevplaner og progressionstrapper. Personalet har deltaget i et fælles kursus med Brian Degn Mortensen om etik i børnehøjde. Der arbejdes med tydelig og struktureret tilgang til alle børn som tilpasses i forhold til hvor det enkle barn udviklingsmæssigt befinder sig. Personalets refleksioner er med til at ændre og udvikle de metoder der bruges for at opnå de mål der er sat for de enkelte børn. Alle grupper holder ugentlige møder hvor der er mulighed for at reflektere over de pædagogiske tilgange og over de metoder, der anvendes. Der arbejdes forskelligt med børnene i de forskellige grupper, alt efter hvilke pædagoger, der er ansat i grupperne og der anvendes derfor ikke en bestemt metode i hele tilbuddet. Der har i hele personalegruppen været efteruddannelse om at sætte målsætninger for børnene samt tilgange til at nå målet samt evaluering og refleksioner over processen. - I forbindelse med udarbejdelse af barnets elevplan evalueres både mål og pædagogiske tilgange løbende. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet 0 pejlemærker i kategorien 0 pejlemærke i kategorien Tilpasning af 6 pejlemærker i kategorien Vedligeholdelse af.