Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a. indehlder retningslinjer fr anvendelse af sciale klausuler (se bilag 1). Øknmiudvalget havde på mødet den 17. marts 2010 en indledende drøftelse af spørgsmålet m anvendelsen af sciale klausuler i frbindelse med frskellige pgaver, sm Skanderbrg Kmmune får andre til at løse. På baggrund af drøftelsen vedtg Øknmiudvalget at anmdede administratinen m at udarbejde et knkret frslag til, hvrdan Byrådet kan arbejde med sciale klausuler g/eller uddannelsesklausuler i frbindelse med udbud. Øknmiudvalget frudsætter, at det lkale erhvervsliv g faglige rganisatiner inddrages i det videre arbejde. Byrådet skal inden udgangen af 2010 vedtage en ny udbudsstrategi. Dette ntat kan derfr danne udgangspunkt fr de principper fr anvendelse af sciale klausuler, sm skal med i den kmmende udbudsstrategi. Afgrænsning I ntatet skelnes mellem Udbud af kmmunale service- g tjenesteydelser Udbud af kmmunale anlægspgaver Udbud i frbindelse med indkøb af varer I drøftelsen i Øknmiudvalget blev der specielt fkuseret på anvendelse af sciale klausuler m uddannelse. Derfr er der i plæg til en plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud lagt vægt på dette. Hvad er en scial klausul? En scial klausul er defineret således: En scial klausul er et krav i en udbudskntrakt. Kravet indebærer en nærmere angivet scial frpligtelse fr den, der vinder pgaven. En scial klausul kan gså være et krav i en intern kntrakt (dvs. kntraktstyring). En scial klausul kan fx sigte md at ansætte et bestemt antal medarbejdere på særlige vilkår eller md at frmulere en etnisk ligestillingsplitik. Frmålet med sciale klausuler er at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.
Sciale klausuler har traditinelt haft sm mål enten at: 1. Integrere - ved at stille krav m, at virksmheden ansætter persner på særlige vilkår (fx fleksjb) eller ved at skabe bedre muligheder fr at aktivere ledige. 2. Frebygge g fasthlde - ved at kræve, at arbejdspladsen har en frmuleret plitik m at fasthlde nuværende medarbejdere g frebygge nedslidning. Dermed kan sciale klausuler gøre arbejdspladsen mere rummelig fr de allerede ansatte. Argumenter fr g imd brug af sciale klausuler Frdele Sciale klausuler sikrer, at kmmunen ved udbud frtsat kan aktivere ledige. Ulemper Med sciale klausuler sættes samarbejdet mellem kmmune g virksmhed på kntrakt. Ngle synes, at det kan sætte det frivillige samarbejde ver styr. Sciale klausuler kan bidrage til en psitiv udvikling i beskæftigelsen g derved mindske udgifterne til verførselsindkmster. Læs mere m det øknmiske ptentiale i bilaget nederst. Sciale klausuler kræver krdinering af samarbejdet mellem kmmunens udbudsansvarlige g scialfrvaltningen. Sciale klausuler giver udsatte grupper af ledige en tilknytning til private virksmheder, sm kan øge deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Scial ansvarlighed kan kste. Derfr kan sciale klausuler måske afhlde ngle virksmheder fra at byde på pgaven. Det kan måske gså frdyre prisen på den udbudte pgave. Sciale klausuler er et klart signal til private virksmheder m, at de skal udvise scialt ansvar, hvis de vil handle med kmmunen. Sciale klausuler kan bidrage til at sikre lige knkurrence mellem ffentlige g private tilbudsgivere. Der er udarbejdet en række retningslinjer fr anvendelsen af sciale klausuler i ffentlige udbud, sm bl.a. er beskrevet på www.udbudsprtalen.dk (drives af Knkurrencestyrelsen g KL). 2
Hvad må kmmunen stille af sciale krav ved udbud? Kmmunen har ikke lv til at stille et hvilket sm helst scialt krav i frbindelse med udbud. Både i dansk ret g i EU-retten er der en række begrænsninger fr brugen af sciale klausuler. Begrænsningerne er blandt andet en følge af Tilbudslven, EU s udbudsdirektiver g EF-Traktaten. Sciale klausuler i udbudskntrakter skal således leve p til en række betingelser. Man skelner mellem udbud af en størrelse ver eller under udbudsdirektivernes tærskelværdier. Er man under tærskelværdierne er der færre betingelser. Knkurrencestyrelsen anbefaler i sin vejledning, at man gør de sciale hensyn til kntraktvilkår sciale klausuler i mdsætning til tildelingskriterier - sm alle tilbudsgivere skal verhlde. (Når det gælder kntrakter, der ikke er mfattet af EU's udbudsdirektiver, er der dg et lille spillerum fr at lade tilbudsgiverne knkurrere direkte på de sciale hensyn). Sm betingelser, der gælder fr, at en scial klausul kan anvendes, kan nævnes: Objektivitet: Målgruppen skal afgrænses bjektivt Offentliggørelse: De sciale klausuler skal fremgå af udbudsmaterialet Saglighed: Det sciale hensyn skal være sagligt begrundet Ikke-diskriminatin: Sciale klausuler må ikke diskriminere udenlandske leverandører eller arbejdstagere Prprtinalitet: Omfanget af de sciale hensyn skal stå mål med mfanget af den pgave, der udbydes Eksprtfrbud : Sciale klausuler må generelt ikke knyttes til ydelser, pgaver eller prdukter, der prduceres eller leveres i andre lande. Opgaven må kun kunne udføres i Danmark Det er vigtigt ved hvert enkelt udbud at gennemgå disse betingelser, således at lvligheden af sciale klausuler sikres. Det gælder både i frhld til krav til uddannelsespladser g i frhld til andre sciale klausuler. Uddannelsesmrådet Man kan på uddannelsesmrådet skelne mellem hårde g bløde krav. Til de hårde krav hører: Krav m et bestemt antal (krte eller lange) uddannelsesaftaler i frbindelse med en udbudt pgave. Der er indenfr erhvervsuddannelsernes rammer muligheder fr at indgå uddannelsesaftaler ned til 7 måneders varighed. Krav m et bestemt antal sklepraktikelever i virksmhedsfrlagt undervisning eller i restlærefrhld. Det vil med en erhvervsskle kunne aftales, at man så længe pgaven kører, stiller pladser til rådighed fr elever, der er i sklepraktik eller samarbejder m muligheden fr at tage elever i restlærefrhld. Ikke mindst det sidste er frbundet med meget favrable øknmiske vilkår. Krav m et bestemt antal EGU elever i praktik. Praktikpladser fr EGU elever er underlagt andre regler end de, der gælder fr rdinære uddannelsesaftaler g vil kunne etableres i frbindelse med langt de fleste udbudte pgaver. 3
Til de bløde krav hører: Krav m dkumenteret uddannelsesplitik, der kan gdtgøre, at virksmheden arbejder systematisk med at udnytte alle uddannelsesmuligheder i frbindelse med den udbudte pgave. Krav m, at virksmheden har udtømt mulighederne fr gdkendelse, eller er villig til at mdtage knsulenter fra erhvervssklerne/de faglige udvalg med henblik på at undersøge g udtømme disse muligheder. Bredt krav m medarbejderuddannelse, dvs. at virksmheden dkumenterer, at den bredt sikrer efter- g videreuddannelse fr de medarbejdere, der arbejder på prjektet. Det er både et plitisk valg g en afvejning i frhld til pgaven, hvr man vil lægge sig i frhld til dette. Sciale klausuler ud ver uddannelse Eksempler på sciale klausuler: Krav m at ansætte et antal/en andel medarbejdere på særlige vilkår Krav m at ansætte medarbejdere på særlige vilkår Krav m at ansætte et antal/en andel arbejdstagere med en vis ledighedsperide Krav m at ansætte et antal/en andel medarbejdere fra særlige grupper Krav m en etnisk ligestillingsplitik Krav m en persnaleplitik Krav m en arbejdsmiljøplitik Krav m at virksmheden udfylder dele af Det Sciale Indeks Frslag til plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved kmmunale udbud Ud fra venstående er der frmuleret følgende frslag til plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud i Skanderbrg Kmmune: Skanderbrg Kmmune anvender sciale klausuler ved udbud af kmmunale service- g tjenesteydelser samt ved udbud af anlægspgaver. Mdsvarende arbejdes der med udgangspunkt ikke med sciale klausuler i frbindelse med indkøb af varer. Skanderbrg Kmmune vil med anvendelsen af sciale klausuler medvirke til at sikre et rummeligt arbejdsmarked, uanset m pgaven udføres af en ffentlig eller privat virksmhed samt til at sikre, at der gså fremver findes veluddannede medarbejdere til løsning af de pgaver, sm kmmunen er ansvarlig fr. 4
Anvendelsen af sciale klausuler ved udbud af kmmunale service- g tjenesteydelser g anlægspgaver kan undlades, hvis særlige frhld taler fr det. I vurderingen heraf indgår: Opgavens egnethed i frhld til anvendelsen af sciale klausuler det vil blandt andet sige vurderinger af spørgsmål m saglighed g diskriminatin. Opgavens størrelse det vil blandt andet sige vurderinger af spørgsmål m prprtinalitet Det aktuelle behv fr anvendelse af sciale klausuler på det knkrete mråde. Sm grundlag fr vurderingen af det aktuelle behv fr anvendelse af sciale klausuler udarbejder fagsekretariatet Beskæftigelse g Sundhed en versigt ver de mråder, hvr Skanderbrg Kmmune finder, at sciale klausuler sm udgangspunkt er relevante. Skanderbrg Kmmunes versigt ver mråder, hvr kmmunen finder, at anvendelsen af sciale klausuler sm udgangspunkt er relevante, drøftes løbende med erhvervs- g lønmdtagerrganisatinerne i det Lkale BeskæftigelsesRåd. Skanderbrg Kmmune vil ved udbud lægge særlig vægt på at frmulere krav til virksmhedernes deltagelse i uddannelse af medarbejdere inden fr det pågældende mråde. Bag dette ligger hensyn til, at alle unge får en uddannelse at medarbejdere, der løser kmmunale pgaver, frtsat er veluddannede Ud ver uddannelsesmæssige krav vil blandt andet følgende sciale klausuler kunne indgå i frbindelse med knkrete udbud: Krav m ansættelse af et antal / en andel medarbejdere på særlige vilkår Krav m ansættelse af et antal / en andel arbejdstagere med en vis ledighedsperide Krav m en etnisk ligestillingsplitik Krav m en persnale- g/eller arbejdsmiljøplitik Ole Andersen/ntat sciale klausuler 5
Bilag 1; Uddrag af Skanderbrg Kmmunes gældende servicestrategi. Anvendelse af sciale klausuler Skanderbrg Byråd ønsker at anvende sciale klausuler, hvr dette er muligt g frmålstjenligt til sikring af et gdt fysisk g psykisk arbejdsmiljø. Skanderbrg Byråd ønsker, at der gennem anvendelsen af sciale klausuler tages højde fr: den frebyggende indsats gennem løbende frbedring af det fysiske g psykiske arbejdsmiljø. frtsat beskæftigelse af allerede ansatte, der har fået frringet arbejdsevnen, men ønsker at fasthlde tilknytningen til arbejdsgiver. Fasthldelse sker på rdinære vilkår ved f.eks. ændret arbejdstilrettelæggelse, mplacering, mskling eller ved ansættelse i aftalebaserede jb på særlige vilkår, fleksjb eller skånejb. beskæftigelse af udefra kmmende persner med nedsat arbejdsevne, fr at disse kan pnå en arbejdspladstilknytning g dermed undgå udstødning af arbejdsmarkedet. Beskæftigelse kan ske ved ansættelse i aftalebaserede jb på særlige vilkår, fleksjb, skånejb eller virksmhedsrevalidering g arbejdsprøvning. beskæftigelse af ledige med henblik på meningsfuld beskæftigelse g frberedelse til et jb på det rdinære arbejdsmarked eller til uddannelse inden fr det mråde, hvr beskæftigelsen finder sted. beskæftigelse af persner under uddannelse på mråder, hvr der er indgået verrdnede aftaler m uddannelse af elever. alle ansatte skal behandles lige g sikres samme muligheder g vilkår, uanset køn, alder, race, hudfarve, religin, plitisk anskuelse g natinal, scial g etnisk prindelse. 6