Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads tilcyklerogfodgængere.dettebetyder,atgadenskalomdesignessåledes,atdebløde trafikanterogdenkollektivetrafiktilgodeses,ogatdetblivervanskeligereforbiler,atbruge gadensomhurtiggennemfartsvej.vivilderforkiggenærmerepåforholdetmellem demokratiskplanlægningietlokaltperspektivogdestørrekommunaleambitionerom samtidigatleveoptildevedtagedeforslagtilatskabeenco2 neutralhovedstadi2025.til detteformålundersøgervikøbenhavnskommunestrafikogmiljøforvaltningsomet casestudie.viinddragerforskelligeteorieromkommunikativplanlægning,emporwernment ogmobilitetsforskningforpådennemådeatfåpraktiskvidenomdisserelevanteog overlappendefelterindenforplanlægningitrafik oglokalområder.viønskeratblive klogerepå,hvordankommunenformåratinddragedeforskelligeniveauerindenforbåde ekspertstyretplanlægningogdemeredirekteformerforborgerinddragelsetilatspille sammen. Abstract OurprojectisbasedontheambitionofthecommunityofCopenhageninthefollowingyears, todevelopamagerbrogadeasanattractiveshoppingstreet.itistheplantotransformthe streettohavelesstrafficcirculatingthrough,developmoregreenspacesandcreatebetter roomforbicyclesandpedestrians.thismeans,thatthestreetwillberedesignedtomotivate theuseoflighttrafficformsandpublictransport,andtorestricttheuseofcarscomparedto thecontemporarysituation.wewillexaminetherelationshipbetweendemocraticplanning inalocalperspectiveandthelargerambitionsofthemunicipalrelatedtothepassed proposalsaboutcreatingaco2 neutralcapitalin2025.forthatpurpose,weinvestigatethe CopenhagendepartmentofTrafficandEnvironmentaladministrationasacasestudy.We includevarioustheoriesofcommunicativeplanning,empowermentandmobilityresearchto gainpracticalknowledgeoftheserelevantandoverlappingfieldsofplanningintrafficand localareas.weexaminehowthemunicipalitymanagestomotivatedifferentlevelsofactors toparticipatewithinbothexpertdrivenplanningandmoredirectformsofcitizen involvementinurbanaffairs. Side 1 af 112
Indholdsfortegnelse RESUME...1 ABSTRACT...1 1INDLEDNING...4 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING...6 2METODE...8 METODETRIANGULERING... 8 CASESTUDIER...11 AFGRÆNSNING...17 3TEORI...18 MOBILITETENSMULIGHEDER...18 NØDVENDIGETILTAG...19 MULIGEFREMTIDSSCENARIER...20 DETFYSISKERUM...21 SLOWSOCIETY...22 PLANLÆGNINGOGSPORAFHÆNGIGHED...23 SOCIOTEKNISKESYSTEMEROGREGIMER...24 NICHERUDENOMETABLERETSYSTEMER...28 SAMFUNDETSINFRASTRUKTUR...32 DAVIDBANISTER OVERVEJELSERIBÆREDYGTIGPLANLÆGNING...33 Delkonklusion...34 PATSYHEALEY...35 ThePlanningProject...36 Dialogsomplanlægningsværktøj...39 EMPOWERMENT...42 Subjektivogobjektivempowerment...43 Empowermentidetbypolitiskefelt...44 Opsummeringafempowerment...45 4BESKRIVELSEAFAMAGERBROGADE...47 OMDANNELSEAFAMAGERBROGADE...47 Amager...48 TIDSPLANFOROMDANNELSENAFAMAGERBROGADE,2013 2014...50 OVERSIGTOVERFORUDGÅENDEPLANEROGSTRATEGIERFORAMAGERBROGADE...53 Nyvejkategori:Strøggade...56 GrønMobilitet...57 Klimaplan2025...58 KOMMUNEPLANEN2011 GRØNVÆKSTOGLIVSKVALITET...59 Side 2 af 112
Kommuneplanensstruktur...60 Trafik...65 GadeplanetiKøbenhavn...68 LOKALUDVALGOGDERESSAMMENSÆTNING...69 Hvadlaveretlokaludvalg?...70 AmagerØst...73 AmagerVest...73 RESULTATERPLUSSLEADERSHIPRAPPORT...74 Delokaleønsker...74 Dialogmedborgerne...74 Mødesteder...77 Handel...78 Trafik...79 5ANALYSEOGDISKUSSION...80 BESKRIVELSEAFANALYSEMODEL...80 LÆSEVEJLEDNING...82 BORGERINDDRAGELSE...83 NYEMETODERTILINDDRAGELSER...87 HELHEDSPLANLÆGNING...91 SPORAFHÆNGIGHEDHOSDEERHVERVSDRIVENDE...94 ERFARINGERFRAANDRESTEDER...96 MULIGEUDFORMNINGERAFNYAMAGERBROGADE...97 LANGSOMTID...99 UDVIKLINGAFGRØNMOBILITET...101 BEDRESAMMENHÆNGMELLEMDENGRØNNEMOBILITET...104 REGIONENSINDFLYDELSE...105 DELKONKLUSION...107 KONKLUSION...107 LITTERATURLISTE...109 BILAG...111 Side 3 af 112
1Indledning Københavnharimangeårhaftenvisionom,atværetkendtsomcyklernesby. Planlægningenharoftetilgodesetdenbæredygtigetransportfremforbilismen,ogdettehar bidragettilatgørekøbenhavnverdensberømtforsingrønnemobilitet.dogkanderi spændingsfeltetmellembæredygtigeløsninger,demokratiogglobalkonkurrenceopstå noglestoreplanlægningsmæssigeudfordringer. IforholdtilandrebrograderharisærAmagerbrogadeværetramtpådetailhandlen.Siden finanskrisenharudlejernekrævetstigendepriserforerhvervslokalerne.samtidiger omsætningenforbutiksejerneikkestegetisammeomfangogdetteharresulteretien omfattendebutiksstagnering.gadenerdesudenstærkttrafikeretafisærgennemkørende trafik.cykelstierogfortoveersmalle,degrønneområdererfåogstøjniveauethøjt.som følgeafdetteiværksattekøbenhavnskommunei2012initiativetnyamagerbrogade. Kommunenplanlæggersåledesoverdenkommendeårrækkeatomstrukturere Amagerbrogadetilensåkaldtstrøggade.I2013bevilgedekommunender40millioner kronertilgaden,somsnartfåretmereattraktivthandelsmiljøogbedreopholdsmuligheder. Cyklisterogfodgængerefårbedreplads,bussernefårbedreforhold,ogdengennemkørende trafikbliverreduceret.detteopnåsgennemlaverehastigheder,indsnævringafkørebanerne ogmulighedforindslusningervedstørretilkørsveje.enafdestørreudfordringererat tilgodesebådedeerhvervsdrivende,beboerneogtrafikkeniforbindelsemedudarbejdelsen afhelhedsplanenfornyamagerbrogade.tildetteformålharkommunenudførtforskellige formerforinddragelsesinitiativerogaktiviteterforatsamlebrugerneafgadenoghøre deresønskerogideertiludformningen.sådaneninddragelsesprocesogomdannelsesproces støderindiendelmodstridendesynspunkterogkonflikter. Idetteprojektundersøgesrammerneforhelhedsplanenogdetintensivedialogforløb,som harforgåetfraperioden2.martstil23.marts.kommunen,deerhvervsdrivende, interesseredeborgere,trafikanter,lokaludvalgetogandreinteresseorganisationerhar gennemgåeteninteressantdialogomkringgadensfremtidigeudformning,hvoranlægsfasen forventespåbegyndtiefteråret2014. Side 4 af 112
Problemfelt BaseretpåtidligereerfaringerfratrafikforsøgetpåNørrebrogadevilmanreducere biltrafikkenmedoptil30procent.netopnugennemførerkommunenderforet længerevarendeborgerinddragelsesforløb,hvoramagerbrogadesbeboereog erhvervsdrivendessynspunkteriforholdtilgadensfremtidbliverhørt.kommunenforsøger delsmedborgermøder,workshopsogmereaktivemetodersomrundtureogforskellige kreativeinitiativer,tilatitalesættegadensnuværendeudfordringer.samtidigsættesder fokuspåhvilkepotentialeforbedringer,derkankommeudaffornyelsen.foratkommunens planerkanforløbesåhensigtsmæssigsommuligt,kræverdetdognaturligvis,atallegadens brugereoginteressenterfølersiginddragetiplanlægningsprocessen. ProjektetkandesudensesilysetafKøbenhavnsambitionom,atværeverdensførsteCO2 neutralehovedstadi2025,medhvaddertilhørerafbegrænsningafbiltrafiktilfordelfor cyklismeogfodgængere.grønmobilitetdefineresfølgendeafoverborgmesterfrankjensen ogteknik ogmiljøborgmesterayferbaykal: Grønmobilitethandleromatgøredetnemmere,sundereogmereeffektivtatbevægesig rundtikøbenhavn fordenenkelteogforosalle.viskalsikre,atalle,dertransporterersig gennembyen københavnere,virksomhederoggæster harnemtvedatvælgeetgrønt transportmiddelsomcyklen,kollektivtransportellerel ogbrintbiler. (Handlingsplanfor GrønMobilitet2012). Hvorforskalvisatsepågrønmobilitetogbæredygtighed?Voressamfundidagerformetaf kapitalismen.frabørnsbenlærerman,atdetervigtigtatfåetarbejdeogtjenepenge,så mankanforsørgesigselvogsinenærmeste.meddennenormfølgerogsåsøgenefter det godeliv.detgodeliverformange,atmantjenermangepenge,sommankanforplantei materiellegoder.dennejagtefterrigdomharvissefølgerogermedtilatformedet modernemenneske.mangeleveretlivioverhalingsbanen.deterher,atmennesketsbehov forbilenkommerind.viønsker,atundersøgebilensindvirkningpåmennesketidagog følgernederaf.bilenharistorbyernestorekonsekvenserforluftkvaliteten,vejtrængslenog trafiksikkerheden. Side 5 af 112
Hvorforerbilensåvigtigforsamfundetoghvilkeinitiativerkanmuligvisafhjælpedenne afhængighed.vilvioverhovedetafmedvoreselskedebil,oghvorforkanviikkeleve,somvi vilmeddertilhørendemobilitets ogforbrugsvaner? SomskrevetskalAmagerbrogadeforvandlestilenstrøggade.Somaltandetbyplanlægning medførerdettespændingermellemforskelligeinteressenter.beboerne,dehandelsdrivende ogdemsombrugergadensomtransitområde.alledissemenneskerskullegernehaveen stemmeidenideelleplanlægningafgaden.opstårderenspændingmellemkøbenhavns KommunesoverordnedevisionforKøbenhavnogdetalmenemenneskesførnævntebehov ogønsker?kanmanimødekommeallesbehoviudformningenafdennyamagerbrogade? Gennemempowermentstrategierermåletat danne borgerneoggøredemistandtilat deltageiinkluderendeogdemokratiskeprocesser.planlæggernebagny Amagerbrogadeprojektethargjortenstorindsatsfor,atfolkskalblivehørt.Derforerder blevetafholdtflereborgermøderogworkshops,hvorbeboereharkunnetafgivederes stemmeiprojektet.dereksistererenklarpladsmangeliforholdtilalleinteressenters ønsker.derfindesogsåeksterneinteressenterogforholdidenomkringliggenderegion,som alleønskeratblivehørt.derforstårkøbenhavnskommuneoverforenstoropgave,nåralle skalhaveenstemmeiplanlægningen. Problemformulering Hvilkevæsentligeudfordringerindenforborgerinddragelse,detlokaleniveauog bæredygtighedsplanlægningenharkøbenhavnskommunevedudarbejdelsenaf helhedsplanenfornyamagerbrogade. Side 6 af 112
Grøn mobilitet Økonomi PoliSk Handelslivet Planlægger Lokaludvalg Inddragelse Empower ment Borgere MedudgangspunktiAmagerbrogadeharvilavetenmodel,somillustrererdeelementervi mener,atenplanlæggeridennekontekstbørforholdesigtilunderudarbejdelsenaf helhedsplanenfornyamagerbrogade.underbyggetafvoresmetodetriangulering,giver denneplanlægningsmodelenforståelseafalledeelementer,somerforbundetpåtværsaf hinandenogpåforskelligeniveauer.disseelementerunderstegerogsåaltefterkonteksten, omdekanbenyttessomenressourceelleromdeerenbarriere.underalle omstændighedererselvemetodeniatkombineredisseelementerreelleudfordringerforen planlægger.modellenselementerskalikkesessommodstridende,menistedetsomde faktorerenplanlæggerhartilopgaveatfåtilatspillesammen. Side 7 af 112
2Metode Metodetriangulering Nårmanstartermedatskriveetprojektskalmanstillesigselvfølgendespørgsmål:Hvad skrivermanom,hvordanindsamlermanempirioghvorforskrivermanprojektet.detkan væreenstorudfordringatvælgedenrettemetodeatindsamlevidenpå.derforkandet væreengodidéatmetodetriangulere altsåbenytteflereforskelligemetoder. Denalmindeligekontrasteringafkvalitativeogkvantitativemetodererforældet.Bidragets budskaberderfor,atenkreativkombinationogsynergimellemforskelligetyperaf informationogmetodersamletsetbidragerbedsttilatbelyseproblemformuleringeniet projekt. (Andersen&Hovgaard2007:103). Udgangspunktetienproblemformuleringinviterertildetmetodemæssigesynspunkt,at metodevalgetmåbesluttesogstyresafproblemformuleringenskarakter,ogdetmedfører typiskmetodekombination(andersen&hovgaard2007:104).voresproblemformuleringer megetbredogproblemfeltetmegetkompleks.derforvirkerenkombinationafforskellige metodertilindsamlingafempirisomengodideivorescase. DenamerikanskesociologC.WrightMillsskitsererisinbogDensociologiskefantasinogle retningslinjerformetodekombination.enproblemstillingskalhavesamfundsmæssig relevans.manharenrelevantproblemstilling,nårmankananalysere hvordanhverdagslige problemerhængersammenmedoverordnedesamfundsmæssigeforhold.manskalforsøgeat forbinde denlillehistorie med denstorehistorie. Denlillehistorie erdenmåde menneskeropleveroghåndtererdereslivsbetingelserihverdagen,mens denstore historie ersamfundetspolitiske,økonomiskeogkulturellemakrosammenhængeog hvordandissehistoriskændrersig(andersen&hovgaard2007:104).ivorescasekanman sige,atdeterborgernesdemokratiskeretogstillingtagentiludformningenaf Amagerbrogade,somer denlillehistorie,mens denstorehistorie erkøbenhavns Kommunesprocesiforløbet. AndersenogHovgaardbrugerideresteksteteksempelfraældreplejen.Herkommerde medforslagtilhvordanmanbådekanindsamleempirimedkvalitativeogkvantitative metoder. Side 8 af 112
Mankanindsamledatapåetindividniveau,foreksempelvedenkelt eller fokusgruppeinterview,hvormanogsåkankombineremeddeltagendeobservationeller andetfeltarbejdeipraksisfeltet.brugafspørgeskemaerkanogsåbruges.(andersen& Hovgaard2007:105).Vivilpræsenterevoresmetodetilgangtilfeltetinæsteafsnit casestudier. Pådetsamfundsmæssigeniveauskabesderkonfliktermellemforskelligeinteressenterog institutioner.detkaneksempelvisværeøkonomiskeforholdsomskalopvejesog/eller skilningenmellemvelfærdssamfundogneoliberalisme(andersen&hovgaard2007:106).i vorescasekanmansige,atdeterkampenompladsenogrettentilbyen,somderdiskuteres ogforhandlesom.københavnskommuneskalforsøgeatageresommæglermellemde forskelligeinteressenter,såatflestmuligeblivertilfredsemedudformningenafny Amagerbrogade. Vedengodmetodekombinationskabesderensåkaldtsnowballeffect.Denneeffektskaber enkædereaktionafinformation.hvismaneksempelvisinterviewerenperson,somkan beretteoménting,såskabesderetspor,somledervideretilenandenting,såmansåigen kanbyggeviderepå.deterdogvigtigtatværeselektivogtagetilvalgogfravalg,såman afgrænsersigtilbestemtedimensioneroganalyseniveaueriensempiri.manskalhavestyr påsitanalysedesign(undersøgelsenshvordan),såkombinationenafmetoderog informationerskaberogafgrænserprojektetsformål(undersøgelsenshvad)(andersen& Hovgaard2007:106).Ivorescaseskabervigennemvoresinterviewenstørreforståelseaf problematikkenomkringamagerbrogade,samtdemangeinteressentersbehovogønsker omudformningenafgaden.helecasen NyAmagerbrogade ermegetkompleksihele processenomkringgaden.dereruendeligmangefacetterogforbehold,somspillerindi kommunenshåndteringafforløbet,foreksempel,økonomi,politik,miljø,lokaleønskerosv.. Derforerdetogsåvigtigt,atviafgrænserosfradeleafvoresindsamledeempiri. Internettetkanværeenvigtigfaktoriforholdtilforskningensrelevanssamtkortlæggehvor problemetligger. Side 9 af 112
Iprojektetsafgrænsningogprioriteringafmetodererdetekstremtvigtigtatstillesig spørgsmålet:hvilkeeksisterendeanalyserogdatadermedfordelkangenanalyseresog genfortolkesforatbelyseproblemstillingenelleraspekterheraf? (Andersen&Hovgaard 2007:107). MankanigennemInternettetfindedeumiddelbareproblemstillingersamtinteressenterog pådenmådefrastartenstilledespørgsmål,somermuligeogsåatbesvare.brugenaf Internetteterdogikkeheltudenforbehold,damanaltidskalforholdesigkritisktilting, manfinderpånettet,eksempelvisviadiversemedierogwebsider.meddetinmentekan Internettetmedfordelbrugestilatskærpeogspecificereprojektetserkendelsesinteresse (undersøgelsenshvorfor)(andersen&hovgaard2007:107&108).icasenny AmagerbrogadeharvibrugtInternettetflittigttilatundersøgeproblemstillingernei processen.gennemforskelligemedier(aviserogtidsskrifter)ogwebsider(hovedsagelig KøbenhavnsKommuneshjemmeside)erviblevetgjortopmærksompåproblemfeltets kompleksitetogmuligheder.derudoverharviogsåstuderetdeplanerogstrategiersom kommunenharudgivet,foratfåetindblikihvadkøbenhavnskommuneharhaftafplan og udviklingsstrategierforområdetiogomkringamagerbrogade hovedsageligtdeplanerog dokumenter,somhandlerombæredygtighed,trafikplanlægning,byrumsplanerog Kommuneplan2011. Manskalværeopmærksompå,atikkealleplanerogdokumenter,dererudarbejdetfor byområder,erplanersomnødvendigvisskalimplementeresipraksis.mangeafdisseplaner hartilformålatgivevisionerogbudpå,hvordanbyrummetkunnekommetilatformesig, ellersessomenværktøjskasse,somkommunengørbrugaf,nårnyebyområderskal udvikles,hvorvidenfraandreprojekterkaninddrages.nårmanbrugerenstormængde datafrasammested,skalmanværeopmærksompåatmanikkebliver farvet afudgiveren. Viskalhaveinmenteatdeplaner,processerogstrategiersombliverudgivetafKøbenhavns Kommuneerderesopfattelseogkonklusionafprocessen.Deterderforvigtigtat krydstjekkevigtigeoplysningermedandreaktører,forathørederesholdningtil kommunensprocesogkonklusion.kommunengørbrugafeksternekonsulentbureauertilat lavederesundersøgelser.dettekanmanretteenkritikaf,damankanforestillesig,at processuelledataindsamlingsmetoderikkeblivertilknyttetkommunenserfaringsbaseog måskegårtabthosdissekonsulentbureauer. Side 10 af 112
Enandenkritikerkommunenssprogvalg,somimangeafrapporternegør,atdeikkekan holdesansvarligfortiltagogmålsætninger,menkanmingeleresigudafdisseudenat kommeiklemmepågrundafsprogvalgetsdobbelteelleruklargjortebetydning.hvilke planeroghvordandebliverbrugtafkommunenvilvigennemgåikapitel4,afsnittet omkringoversigtoverforudgåendeplanerogstrategierforamagerbrogade. Ivoresprocesharvivalgtatbenytteforskelligemetoder.CasenNyAmagerbrogadeer gennemsyretafhøjkompleksitetialleniveauer(bådenedefraogoppefraogpåmikro og makroniveau).selvomvifavnerbredtogberørermangeteorierogmetoder,såafgrænservi osogsåfraenstordelafproblemfeltet.vierbevidsteomeksisterendeinformationers karakter,oghvordanvoresprojektpositionerersigiforholdtilalleredeeksisterendeviden ogpositioneriundersøgelsesfeltet(andersen&hovgaard2007:108).måletmedprojektet måderforværeatudføreenundersøgelse(forskning),somerbådesagligogrelevantmed henblikpåetvidereanalyseforløb. Casestudier IdetteprojektbenyttervimetodenCasestudie.Detteprojektberørerhelhedsplanensproces fornyamagerbrogade,hvorforvibrugerbentflyvbjergsvidenomdennemetode.vores casestudievaredeframidtenafmartstilslutningenafapril,denperiodehvor helhedsplanensdialogprocesvarplanlagt.idenneperiodeharviværetifeltenforat indsamleempiriomkringomdannelsenafamagerbrogade. Forvoresudgangspunktstartededetteprojektmed,atJesperRistingRasmussenfraTeknik ogmiljøforvaltningen(tmf)spurgteomdervarnoglestuderende,dervarinteresseretiat skriveomkringdenførstedelafomdannelsesprocessen,somamagerbrogadeskulletilat gennemgå.detstartedemedensamtalemedjesperristingrasmussenomkring omdannelsesprocessen,oghvadamagerbrogadevarforenstørrelse.fradensamtaleog fremtilslutningenafcasestudietsidstiaprilharviyderligeresamletempiripåfølgende måde: Side 11 af 112
IndledendeinterviewsSlatfå enlillefølingmedhvordan amarkanernebrugergaden. ViinterviewedeSSlfældigegåendepåAmagerbrogade,vispurgteindSl deresadfærdsmønstreiforholdslmobilitetoghvordandekomfraaslb påamagerbrogade,hvaddesynesgodt/dårligtvedgadensforløb Deltagetitoborger/ visionsmøder Bådesomobserverende,hvorvinoterethvemdervarmed,hvadder blevsslletafspørgsmålogstemningensamtsomdeltagendeslatsvare påspørgsmåliforbindelsemedamagerbrogadespillet Deltagetieterhvervsmøde Derblevaboldtetborgermødefordeerhvervsdrivendepå Amagerbrogade,hvorvisompåborgermøderneobserveredeog noterede,hvaddeblevpræsenteretfor,spørgsmålderblevsslletog stemningen Tosemistruktureret ekspersnterviews KøbenhavnskommunesprojektlederforNyAmagerbrogadeAndersRody HansenogformandforAmagerØstlokaludvalgOlePedersen.Dedehar vigjortforatfåekspertvidenpåtovigsgeområder Kommunens arbejdeoglokaludvalgetsstemme. Byvandring Kommunenaboldteenbyvandring,hvorinteresseredekunnekomme medpåenguidetturnedgennemamagerbrogade,forblandtandetatse hvordererpladsslnyepladseribyrummet DialogbuSkken KommunenhavdeendialogbuSk,hvorborgerekunnekommeoghøre mereomprojektetogfåsvarpåkonkretespørgsmål.vistodselvog svaredepåspørgsmåltredageibuskken FrivilligprakSkiTMF EnfragruppenharunderforløbetværefrivilligprakSkant,somhargivet osnoglegodeforbindelserognemmereadgangslnogledokumenterog planer Møder DeltagetiseksinternemøderiKøbenhavnsKommunesTeknikogMiljø forvaltning Deltagetitoworkshops Evalueringafborgernesogerhvervetsmeningermedfølgegruppeog arbejdsgruppe Side 12 af 112
Casestudietvilivoresprojektgiveindsigtidearbejdsopgaverogdetarbejdsmiljø,som planlæggereitmferendelaf.detgiverosmulighedforatfordybeosideudfordringer samtdeprocesser,somenplanlæggergennemgårihverdagen.hensigtenmedetcasestudie ernetopogsåatindsamlekontekstafhængigviden,somernødvendigtforatudvidesine kompetencertiletniveauafekspertise.bentflyvbjergformulererekspert og kontekstafhængigvidenpåfølgendemåde: "Fællesforalleekspertererimidlertid,atdeoperererpågrundlagafintimtkendskabtil tusindvisafkonkretetilfældeindenforderesekspertiseområde.kontekstsafhængigvidenog erfaringerselvekerneniekspertaktivitet.mendenformforvidenogekspertiseernetopi fokusicasestudietsomforsknings.ogundervisningsmetodeellerendnumeregenerelt:som læringsmetode"(flyvbjerg2010:466). Vorescasestudiekanikkegøreostileksperterpåsåkortetforløb.Mendetudvidervores kompetenceroggiverindsigtiplanlæggerensrollemedhenblikpåudviklingenafen helhedsplan.denneformforkontekstafhængigvidenmuliggørdog,atvigennemvores praktiskeforløb,påbegynderrejsenmodekspertise,ifølgeflyvbjerg.detvilsige,atviharen konkretautentiskcase,hvorvifårindsigtihvordanplanlægningfindersted. Hertilbenytterviogsåenbredvariationafteoriertilatunderbyggevoresprojektogdens problemformulering.dogmenerflybjerg,atdenneformforvidenerkontekstuafhængig. Hanbeskriverdenneformforvidensådan: "Hvisfolkudelukkendetilegnedesigkontekstuafhængigvidenogregler,dvs.denformfor viden,derdannergrundlagforlærebøger,villedeforblivepåbegynderniveaueti læringsprocessen"(flyvbjerg2010:466). Forskellenidettehenseendeer,atviikkebrugerprimærtkontekstuafhængigviden,men derimodkombinererdetmedandrevidensformerogmetoder,gennemmetode triangulering.dervedopnåsviden,somkombineretnåroveret"begynderniveau". Deterspecieltvidenomstudietafmennesketogsamfundpåetkonkretniveau,somer oplagtatbenyttecasestudiettil. Side 13 af 112
Hervilforudsigendeteorieroguniversalbegreberikkebidragemeddennødvendigeviden påsammemåde(flyvbjerg2010:468).mendeterogsåmennesket(planlæggeren)oghans konkretearbejdemedamagerbrogade(samfund),somerfokusidettecasestudie,samtalle deaspekterdermåtteinddragesmedrelevansimellemdissepunkteriprocessen. Iselvefeltetafetcasestudie,opnåsenmassenotaterogbeskrivelserafprocessen.Notater somerblevetskrevetpåetspecifikttidspunktienspecielkontekst,sådansomforskeren opleverepisoden.sådannenotatergiverforskerenmulighedforsenereatreflektererover denneprocesogfortolkepådedata,somerindsamlet.denneformfordatasessom"thick description",ogfindesiforskelligefelt ogcasestudier(flyvbjerg2010:472,denzinetal. 2003:131).Dettesesf.eks.inogleafdedialogersomernoteretiprocessenafcasestudiet hostmf.disseharinspireretprojektetsudformningogbenyttessenereianalysenog diskussionen. Casestudietsesogsåsomenvidensform,derharbidragetmedflerevidenskabelige opdagelserendstikprøverogkvantitativestatistiker(flyvbjerg2010:470).menetkritisk refleksivtblik,betydernødvendigvisikke,atcasestudietaltiderdenmestoplagte vidensform,elleratstorekvantitativedataerværdiløse.formåleternærmereatvælgeden passendemetodetildetstuderedeproblemogdenskontekst(ibid.)iforbindelsemeddette givercasestudietengodindsigtientmf planlæggersarbejdsrutineriarbejdetmed processenfornyamagerbrogade.vedrørendekvantitativtdata,erderiprocessenaf casestudietligeledesblevetindsamletdettefrarådgivernepluss nemliginputfra erhvervslivetogborgere.dataenebenyttesisamspilmedcasestudietogandremetoderfor atfåenbredereindsigtiudfordringernefornyamagerbrogade. Setiforholdtilcasestudierogdenkontroversielleforståelseaf,omenenkeltcasekan brugestilatgeneralisere,erderforsatdeltemeninger.mensetilysetafflyvbjergs erfaringer,erbådekvantitativedataogenkeltcasesovervurderetmedafsættilat generaliseremed.dogtrækkerflyvbjergpåforskerenthomaskuhn'svidenangående dette.deterenforudsætningatenforskerharenmassepraktiskekompetencer,for overhovedetatkunneproducerevidenskab(flyvbjerg2010:471). Side 14 af 112
Iforbindelsemeddette,ergeneraliseringblotenafdisseformerforpraktiskekompetencer. Derudoverskaldetikkeforståssomendecideretkritikafdennemetode,mennærmereen refleksionoverdette,hvisgeneraliseringbenyttessomdenenestemetodeiproduktionaf viden.foratopsummeredette,ergeneraliseringenmetodevikanbenytteindenfor casestudier,mendenskalbrugesirelationtilandremetoderellervidenforatværevalid. Detteprojektindeholderogsåendelredegørendeinformationogteorier,iformaf beskrivelserafplanerfrakommunen,informationerafinterneogeksterneaktører,samt voresteoretikere.itrådmeddette,beskriverforskerenecksteincasestudietpådenne måde: "Nårformåleterendisciplineretanvendelseafteorierpåcases,blivermantvungettilat redegøregrundigereforteorierne,endmanellersvillegøre forudsatatanvendelsenrent faktisker"disciplineret",dvs.udviklettilatvise,atgyldigteoriresultereriensærlig fortolkningafencaseogudelukkerandre"(flyvbjerg2010:471 472). Idetteprojektharviendelstørreteoretikere,somviametodetrianguleringbenyttesi samspilmedvorescasestudie,artikler,planerfrakommunen,interviewsogkvantitativdata frakommunensrådgivere,foratfåindsigtienkommunensrolle. Phronetiskplanlægningerennyereplanlægningsform,somudspringerfradetgræskeord phronesis,sombl.a.kanoversættestilpraktiskvisdom,praktiskbedømmelseoglogisksans (Flyvbjerg2004:284).Phronesisfokusererpåværdierogstrækkersigudovervidenskab epistemeogtechne somertekniskvidenellerpraktiskvidenometobjekt,dvs.håndværk (ibid.).dissetregræskeordogderesbetydningersættesirelationtilhvordanenfagekspert foretagerenbeslutning.flyvbjergkommenteredetregræskeordsbetydningpåfølgende måde: [...]phronesisiscommonlyinvolvedinpracticesofplanningand,therefore,thatanyattempts toreduceplanningresearchtoepistemeortechneortocomprehendplanningpracticesin thosetermsaremisguided (Flybjerg2004:285). Side 15 af 112
Udfradettecitatkandetpåpeges,atdetrebegrebererforbundet,ogatsepareredemhver forsigindenforplanlægningerforkert.idefølgendeafsnituddybesphronetisyderligere. DerafgrænsesfradetoandrebegreberiforholdtilBentFlyvbjergsteoretiskeredegørelser, daviudfraovenståendeafsnitogcitat,kanpåpegeatphronetiserdetgrundlæggende elementafdetregræskebegreber,setiforholdtilplanlægning,ogsomogsåharmest relevansforvoresprojekt.viharoverordnetskitserethvaddetoandrebegreberhandler om. PhronetiskplanlægningeretbegrebsomBentFlyvbjergharstuderetnøje.Denne planlægningsformtagerafstandfradenrationelleplanlægningogfokusererpåvidensamt handling,rettetmodenkommunikativplanlægningsform.deelementerderofteeren selvfølgeirationalplanlægning,erelementersomidetphronetiskeperspektivskal fremhævesoginddragesianalysenafplanlægning(flyvbjerg2004:284).borgereoglokale gruppersmeningersamtværdierskalinddrages.deresinputsskalindarbejdes,ogde resultaterderskabesiprocessenskalformidlestilbage.deteraltsåendialogiskproces, hvorborgernesinputserafgørendeforplanlægningsprocessen.hvis planlægningsprocessenformåratgøredette,menerflyvbjerg,atplanlægningkanblive megetbedreogmereeffektivt: Ifthisisdone,withafocusonthevaluesandinterestsofspecificgroupsinthecontextof particularpowerrelations,planningresearchmaybetransformedmoreeffectivelyintoan activityofimporttothoseinvolvedinandaffectedbyplanning,sometimesbyclarifying, sometimesbycritiquingandintervening,sometimesbygeneratingnew perspectives,andalwaysbyservingaseyesandearsinongoingeffortsatunderstandingthe presentofplanninganddeliberatingaboutitsfuture (Flyvbjerg2004:284). Grundlæggendehandlerovenståendecitatom,atinddrageogforholdesigtildelokales værdieroginteresserietpågældendebyområdeogsættedetiforholdtildemagtstrukturer, derfindesimiljøet.omdrejningspunktetafdenneprocesfokusererpådeinvolveredei lokalmiljøet.iamagerbrogadestilfældekandettedrejesigom,handelslivet,institutioner, foreninger,bilister,cyklister,pendlere,beboere,handlendeosv. Side 16 af 112
Detlokaleomdrejningspunktvilgivemulighedforenmereomfattendeplanlægningsproces medflereforståelserfor,hvadmanbørplanlæggepåamagerbrogadeidenkommende fremtid.udformetipunktform,nævnerflyvbjergkortfattethvadphronetiskplanlægning handlerom: (1)Wherearewegoingwithplanning? (2)Whogainsandwholoses,andbywhichmechanismsofpower? (3)Isthisdevelopmentdesirable? (4)What,ifanything,shouldwedoaboutit?(Flyvbjerg2004:283). IforholdtilvorescasestudieafhelhedsplanenforAmagerbrogade,erdetbl.a.dissefire spørgsmål,viimplicitviavoresmetodetrianguleringforsøgeratforholdeostilianalysenog diskussionen.formåletmedatredegøreforphronetiskplanlægning,eratbelyse nødvendighedenforatfåindsigtilokalmiljøetsværdier,ogfåatfåindsigtidisseskalde havemulighedforatbliveinddraget.menlokalmiljøeterogsåpåvirketafenvislokal magtstruktur.dervedskalderfindesenkoblingimellemdisselokaliteter,ognetopforat undersøgedetteercasestudietoplagtsommetode,foratfåindsigtihvilkeaktørerderer involveretidengivnekontekstogpåhvilkeforskelligeniveauerdeerinvolveret. Afgrænsning Viafgrænserosfradenoverordnedepolitiskeproces,somliggeroverdetniveauhvor borgerrepræsentationensidder.viholderosaltsåtilatbelysedenneomdannelsepået kommunaltniveau. Viforholderoshellerikketilspørgsmåletomkring,rettentilbyenogdemagtkampesom kanliggeidettefelt. Side 17 af 112
3Teori Følgendeafsnitredegørfordevalgafteoretikereviharbenyttetforbedreatforstå kommunensfremgangsmådemedamagerbrogadeprojektet,samthvilkenudviklingi byplanmæssigsammenhæng,derharlagttilgrundforomdannelsen. DenneteorideltagerudgangspunktiJohnUrryoghansteorieromkonsekvenserneaf mobilitetenidagsamtkritikafbilensomtransportmiddel.derbelysesbegrænsningerog mulighederveddetmodernemenneskesmobilitet.foratprøveatsepåmulighedernefor enadfærdsændringhosmennesketsmobilitetsvanerogfravalgetafbilen,inddragesjan GehloghansteorieromdetfysiskerumsamtHelgeHvidoghansteorieromrytmens betydning.tilsidstinddragesfrankgeelsogdavidbanisterforatsepå sporafhængighedensbetydningforsamfundetsudvikling.derafgrænsesfraenreelkritikaf kapitalismen,eksempelvisvedbrugafdavidharvey.denneførstedelafopgavenskallæses iforholdtiletoverordnetperspektivafdetmodernemenneskesbehovogvanerset igennemkøbenhavnskommunesvisionforgrønmobilitetogproblemernevedatnådenne målsætning. Mobilitetensmuligheder ViønskerigennemJohnUrrysteoriommobilitetogkommunikationatbelyseden cirkulationafbevægelsersommennesketerfangeti.dettegælderogsåmenneskeri Danmark.JohnUrrysteorierskalses,somindgangsvinklentilNyAmagerbrogades overordnedeudfordringeriforholdtilmobilitet. Isinbogfra2007mobilities,skriverprofessorisociologiJohnUrryomproblematikkerog muligescenarier,somunderbyggervigtighedenforenvisionombæredygtigebyermed grønmobilitet.urryopstillerisitnewmobilitiesparadigmenlangrækkeårsagertildet modernesamfundsproblemer(urry2007:46 54).Detmodernemenneskeerafhængigaf forskelligemobilitetsvaner,hvadentendeterpåfamiliærtellerforretningsmæssigbasis (Urry2007:273). Side 18 af 112
Mennesketskaberforbindelserpåkrydsogtværsaflandskabet,ogdetintensivererbehovet foratbevægesigog/ellerkommunikereinteraktivt.detmateriellebehovogdiverse livsgoder(deriblandtmad)skalligeledestransporteresoverlangedistancer(urry2007: 47).Behovetforatmødesface to faceeretmenneskeligtbehov,somersværtatændre (Urry2007:49) isærnårmanserpådenvestligeverden.jorigereetsamfunder,jostørre ermulighederneformobilitet. Dettebenytterfolksigaf.Detsessomenformformagt,atkunnebevægesighvorheni verden,manønsker(urry2007:51 52).Urryhævder,atjobedreetsamfundsinfrastruktur er,destomerebevægerfolksigoghenvisertilmobilitetskapitalen.begrebetskalforstås sådan,athvisinfrastrukturenergod,betyderdetenøgetcirkulationafmenneskerog kapital,somermedtilatøgevelfærden(urry2007:52).forskelligemobilitetsformerer tilknyttetogtildelsfastlåsteideeksisterendesystemerogfysiskeforanstaltninger(spatial fixing).indgroedeinteraktivemobilitetsformerer dennetværksbaseredecomputer og mobiltelefonen.dissetokommunikationsmidlerharskabtensporafhængighed,som formentligkommertilatvarevedrestenafdetteårhundrede(urry2007:52 53). Nødvendigetiltag Mangedanskereharbilensomderesprimæretransportmiddel.Urryopridserenrække tiltag,somhanmenerernødvendigforsamfundetsfortsatteeksistens. Urryerstorkritikerafbilensomtransportmiddel.Hanønskeretheltnytmobilitetssystem (nexusvehiclesystem)ogoplisterenrækkenødvendigeudviklingerforatbegrænsebilismen (Urry2007:279).Temperaturændringernekanfåfatalekonsekvenserformenneskeheden dadereksistereren50procentrisikofor,atdervilværeentemperaturstigningpåfem procentiår2100.dettevilbetydeetdrastiskfald,imulighederneforforbrughos mennesket.mennesketblivernødttilatsænkeudledningenafco2ogdrivhusgasser(urry 2007:280).Oliebehovetmåogsåned,dajordenikkeeristandtilatdækkemenneskets nuværendebehov(urry2007:281).transportsystemetmårevurderesfuldstændigt.der skalmerefokuspågang,cyklismeogkollektivtransport,ognyeformerforbrændstofskal udvikles(urry2007:281 282). Side 19 af 112
Manblivernødttilatkonstruerebileriinnovativematerialerogafprivatiserebilen.Måleter atskabeenfraejerskabtiladgang mentalitet(urry2007:282 283). Kommunikationsteknologiermådesudenvidereudvikles,såderkankommebedrekontrol medmobiliteten,eksempelvisiformafsmartcards,somskalkontrollerefolksadgangtil forskelligemobilitetsformer,deriblandtbrugenafbilen.(urry2007:283 284).Deter essentieltformenneskeheden,atderopståretnytforbrugsparadigme.mednuværende vanerogbehovermennesketpåvejmoden dystopi. Muligefremtidsscenarier VoresbrugafJohnUrryskalsessometslagsskrækscenariepåbilismensindvirkningpå samfundet.hvisikkevigørnoget,såfårdetfatalekonsekvenser. Urryhævderatfremtidenerbegrænsetogikkeåben.Pågrundafklodensmenneskeskabte tilstanderdermangefastgroedesystemer,somgørmuligefremtidsscenarierfastlåsteog begrænsede(urry2007:276).hanopstillertomuligefremtidsscenarier.beggescenarier haretvistfokuspådetindividuelle(ogegoistiske)behovhosmennesket.urryskriverom invidualizedmovement,somerbragtindimennesketsbevidsthedgennembrugenafbilen (Urry2007:285).Detførstefremtidsscenariekalderhanregionalwarlordism.Dettesystem byggerpåideenom,atdenfremtidigekampomolienharbetydetenformforanarki,hvor lokale warlords styrerbydeleneoglokalsamfundene.urryhævder,atderkanopståen kampomvand,olieoggas.dettevilresultereibevæbnedebander,derallekæmperomde begrænsederessourcer(urry2007:287).detandetfremtidsscenarieeretsåkaldtnexus system.idettesamfundbliveralleovervåget(opretholdtafenstærkstat),ogdersættes begrænsningerforgoderogmobilitet(bilenvilværeudenførerogkunblivestyret elektronisk)(urry2007:288 289).Mankansige,atdissetoscenariererkendetegnetveden manglendetropåmennesketssolidaritetogfællesskabsfølelse.ibogenfra2009afterthe car,opstillerjohnurrysammenmedsamfundsforskerkingsleydennisettredje fremtidsscenarie localsustainability.dettescenarietagerudgangspunkti,atmennesker leverlokaltogerselvforsynende.dettescenarieerkunmuligt,hvisderkommeret paradigmeskiftidenmenneskeligebevidsthedomkringbæredygtighedogenændret holdningfraenmervilhamer tankegangtilenlessismore filosofi(dennis&urry2009: Side 20 af 112
149).Dettescenariekanopstå,hvisderudbryderkonfliktersomfølgeafennedsmeltningaf denglobaleøkonomi(skabtafeksempelvisglobalopvarmningellersocialeuenigheder),og denmenneskeligementalitetændres,sådetikkelængereervelsetatleve forbrugerorienteretogmobiltliv,menatmanistedetvægterlokalsamfundogøkologisk ansvarlighedhøjest(dennis&urry2009:150).dettescenariebeskrivesdogsommere muligt end sandsynligt,dadetkræverenfuldstændigomvæltningafalle samfundssystemerogenradikalnedgangibefolkningstilvæksten(dennis&urry2009: 151).Urrybesidderoverordnetsetikketroenpådenkollektivebevidsthedhosmennesket ogviljentilatvilleændresinevanerogbehov.deterifølgeurry steoriernødvendigtat ændrevoresadfærddrastiskforattilpasseosetbæredygtigtsamfund.detteerenfremtidig udfordringforenplanlægger,atmotivereenadfærdsændringidenneretning. Detfysiskerum Urrytildelerbilensbehovforolieforendelafskyldenforsinemuligefremtidsscenarier. Mankanimidlertidantage,atom50år(senest)kørerallebilerpåbrint,elellerentredje energiform.tildentidharvimåskeopfundetenerstatningtilolien,somvikanbrugeialle voresmobilitetsformeroglivsgoder.deterdoginteressantatførediskussionenvidereogse påomkøbenhavnskommune(ogrestenafverden)børværetilfredsemedetsamfund,hvor el ogbrintbilerharovertaget.dendanskearkitektogprofessor(dr.h.c.)jangehlskriveri sinbogbyerformenneskeromvigtighedeniudformningenafdetfysiskerum.forgehler byensdesignenafgørendefaktorfor,omviopfatterrummetsometsted,viønskerat opholdeosiellerej.gehlhævder,atistedetforathavehuse,rum,livsomdenprioriterede rækkefølge,børmanhaveliv,rum,huse.manbørforventningsafstemme,hvilkentypeliv manønskerirummet,indenmanbegynderatbyggehuse.gehlmener,atderskalskabes godeforholdforgåendeogcykeltrafikenforpådenmådeatskabemestmuligtliv (længerevarendeopholdogsocialaktivitet)ibyen(gehl2010:208).gåendeogcyklister optagerlangtmindrepladsendbilister.bilerfyldertigangemereendfodgængereogfem gangemereendcykleribevægelse(derkanholdeticyklerparkeretiénbilparkeringsbås) (Gehl2010:115).Jomeremanindretterbyrummetiforholdtilbilen,jomindreattraktivt bliverdetforgåendeogforopholdirummet(gehl2010:101). Side 21 af 112
Denkollektivetransportkræveretmenneskelandskab,somerbådetrygtogkomfortabelt foratfungereoptimalt,blandtandetmedgodegå ogcykelrutertilstationer(gehl 2010:117).Udformningenafbyrummet,eraltsåessentieltforatdengrønnemobilitetkan bliveensucces.spørgsmåleterdog,omdetkunerindretningenafdetfysiskebyrum,som spillerenrolleidetmodernemenneskesvalgafbilen. Slowsociety UdafUrry sfremtidsscenarievirkerlocalsustainabilitymestutopisk.enmetodetilatfået samfund,hvordenlokalebæredygtighederifokuskunneværeetslowsociety.professori antropologioggeografidavidharvey,beskriverisinbogspacesofhopedenideellefremtid, hvorsamfundeterlangsommereogmerestille.denmuligemobilitetogtransportskulle væregratisoglangsom,somsåvilleresultereienlokalglobalisering(harvey2000:270 1). JanGehlsnakkerogsåforetsamfundmedbegrænsethastighed.IGehlsperspektiverdetfor atskabemerelivigaderne.hurtigtrafikgiverlivløsebyer.fravalgetafbilismeogtilvalget afgangogcyklismebetydermerelivogstørreoplevelsesrigdomibyrummet(gehl 2010:81).Mankanargumenterefor,atenafgørendefaktorforatskabelokalidentitetog mindskemobilitet,eratskabebedremulighederforopholdogsocialaktivitetisitlokale område,såmanikkeertvungettilatsøgeandrestederhen.udoverudformningenafdet fysiskerum,erdetværdogsåsepådetmodernemenneskesvanerogrytmer,somenfaktor foratfremmegrønmobilitet.formangemenneskererdetblevetenvaneattagebilentil arbejdeellerfritidsinteresser.ethurtigtsamfundskaberenhurtigrytme. HelgeHvid,somerlektorvedInstitutformiljø,teknologiogsamfundpåRoskilde Universitet,skriverisinbogArbejdeogbæredygtighedfra2006,omsammenhængen mellemgentagelserogtid.udentiderderingengentagelser,ogudengentagelsererder ingentid(hvid2006:112).voresgentagelsererafhængigeafvoresopfattelseaftid.vier tvungettilatleveisamfundetsrytmer.hvismanerudenforrytmen,erdetidentitets og livstruende(hvid2006:116).mankansige,athvismennesketopfatterlivetsomhurtigt,så tvingesdeogsåtilatleveihurtigerytmer.pådenmådeopretholdermanogsådenhøje intensitetafmobilitet.isidsteendebetyderdet,atfolkbrugerbilen. Side 22 af 112
Alttagetibetragtning(foreksempelbilkøerogmanglendeparkeringsmuligheder),sågiver bilenmulighedforatlevelivetpåfarten.sålængemennesketlevermeddetmodernelivs højeintensitetogkrævendemobilitetsvaner,såkommerbilenogsåtilatbestå,og udbredelsenafgrønmobilitetbliversværereatopnå.el ogbrintbiler(ellerentredjeslags) bliverformentligmereudbredte,ogdetkommertilatskabemindreforurening,menbilen opretholdermennesketienhurtigrytmeogtagersamtidigpladsenfradenøvrigegrønne mobilitetsudvikling gang,cyklismeogkollektivtransport. Planlægningogsporafhængighed Bilismespredersigvidtogbredtiallesamfundrundtomiverden.Urryopstillerenrække punkter,somhanser,somårsagentilatbilenersåtætforbundetmedvoresverden,som dener.bilererformangemenneskerikkebareettransportmiddel,sombliverbrugttilat kommefraatilb.enbilskaberidentitet,enbestemtmådeatlevepå(urry2007:115).den udviserstatusgennemdensforskelligesignalværdier,hvadentendeterseksualitet, maskulinitet,sikkerhed,familieosv.(urry2007:116).hosmangefamiliererbilennummer topåønskelisten(efterkøbafejendom),ogogsåhosdenyngregenerationerdenpopulær (Urry2007:116).Enafgørendegrundtilbilensdominanser,atdestorebilproducenterer dybtindlejretidetkapitalistiskesystem(urry2007:115).helebilindustrien,medalthvad derhørertil,ligefravedligeholdelseafvejetilreklameindustrien,fylderenormtmegeti verdenidag(urry2007:116).bilenerogsåmennesketsforetruknetransportmiddel,når detkommertilfritidogferier,pågrundafdenstorevariationogfrihed,dengiver(urry 2007:117).Denerformangeblevetetsynonymmed detgodeliv ogglædenogbehovetfor atkunneværedenmobileborgeridagenssamfund(urry2007:117).bilenstårsamtidigfor entredjedelafalco2 udledningogerhvertårerskyldi1,2millionerdødsfaldog20 50 millionertilskadekomne(urry2007:118).alligevelerbilenenormpopulær,fordiden tilfredsstillermennesketsypperstebehov.urryhævder,at automobilen forenerfolks autonomejeg ogbegæretomdenabsoluttebevægelighedogfrihed(urry2007:118). Bilismeeretverdensomspændendesystem,somskaberforudsætningerneforsinegen selvekspansion(urry2007:118). Side 23 af 112
Sociotekniskesystemerogregimer Itrådmeddennemobilitetsstrategi,bliverderidetteafsnitredegjortforsociotekniske systemerogregimer,hvorcasenerbilensomsådanetsystem. IbudgettekstenforAmagerbrogade,beskrivesdet,at"dengennemkørendebiltrafik reduceresvæsentligt,hastighedernedsættesogkørebanerindsnævrestildetnødvendigeforat givepladstilstrøggadensmangefunktionerihverdagen".detteharenrækkeimplikationer pådenlangestrækning,somståroverforenstørreforandringidenkommendefremtid. Bilismeblivernedprioriteretfremforandretransportformer,enbevist planlægningsstrategisomkommunenblandtandetgennemførerpåamagerbrogade. Formåletmedbeskrivelsenafdennesystemteorierdensrelevansforplanlægningsog hvordanmankananskuebilensmarkanteindlejringivoressamfundsstruktur.afsnittene beskrivesmedhjælpafkingsley,urryoggeels. Etsocioteknisksystem(STS)beståraftogrundlæggendedele,somerproduktionenafet produkt,samtbrugenafdetteproduktipraksisogdendertilhørendeteknologi.mellem dissetodele,foregårderogsåendiffusionafproduktet.produktionogbrugenafetprodukt indeholderhverisærenmassedelelementer/aktører.herifindermanøkonomi,ressourcer, videnskab,kulturelleværdierosv.følgendemodelillustrereroverordnethvordanetstser struktureret(geels2004:900): Side 24 af 112
PunkterneimodellenkannemtsubstitueresmedetSTSforbilen.Udframodellenkanman seoverskrifterne;produktion,applikationsdomæneogbenyttetteknologi,samtdetre fremhævedepunktersomerproduktionafartefakter,distributionogbrugafproduktet. DissepunktererfundamentaleforetSTS seksistens.ovenfordetrefremhævedepunkter, findermanreguleringafproduktion,somerdenlovgivendedelatetsystem,ogderfor direkteforbundet,menogsåudenforsystemet.detteerenoverordnetmodel,ogide følgendeafsnitbliverdelelementernebeskrevetnærmere,ogvilsidenbidragetilden komplekseforståelseafetsts. Idetteafsnituddybesdetlovgivendedelelement(aktører/institutioner)framodellen ovenfor.deinvolveredeaktørerietstsforholdersigtiltretyperafregler.disseregler defineresiregimer,someropdeltifemkategorier:viden,politik,socio kulturel,forbruger ogmarkedsamtteknologi.deerforbundettiletstssamttilhinanden,ogdervedfungerer deautonomt,menerforsatgensidigtpåvirketafdeandreregimerisystemet.aktørerog institutioner,somerendelafregimerne,forholdersigtiltretyperafreglerietsts.disseer: Regulative,normativeogkognitive(Geels:2004905).Begrebetsregleromfatterbåde lovgivende,videnskabeligeogkulturelleregler.detosidstnævnteskalnødvendigvisikke overholdes,altefterdereskontekst,menerstruktureretetiskogmoralsk.dissereglereret afgørendeaspekt,sombidragertilatfastholdeogstabiliseresystemetmodeksternetrusler, menkanteoretisksetogsåtruedet,hviseksternelovgivendereglerhypotetiskvedtages, somenhindringmodf.eks.bilisme. Regulativererhovedsagligtloveogregler,somersanktioneretogstruktureretaf institutionerogstatenellereventuellengo'er,derrepræsenterdisse.dogkanregulativer ogsåværeudformetsomkontrakterhosaktører,sombinderdemienaftale.normative reglererværdier,normerogforventningersomindivider,familieroginstitutionerkanhave tilhinanden,ogerstrukturereteftermoralogetik.denkognitiveregelerkultureltbetinget. Denneregelhandleromhvordanforskere,ingeniører,udviklereogandrefagligestillinger erfastholdtitraditionelleteknikkerogvidensrammerindenforderesfelt.detteresultereri mangealternativemuligheder,ogressourcerbliverofteoversetognedprioriteretafden traditionelletankegang. Side 25 af 112
Historisksetkandetteeksemplificeresvedtidligereplanlægningsredskaber,oghvordande forudsattebilensomennødvendighedibyrummet.enandenanekdote,somtilsvarende beskriverudviklingenafmennesketsnaturogsamfund,kansesimiddelalderen.dengang varetsystemsproduktionogforbrugtætforbundet,ogoftevarøkonomien,videnog arbejdskraftenogsånærtforbundet altsåstørstedelenafetstsvarinærmiljøet.medden teknologiskeudvikling,skerdetteidagpåenheltandenskala. PådettestadieindeholderetSTSalleredeenmasseaktører,institutionerogregler,somer gensidigtforbundetmedhinanden,ogsomforsøgeratbevarederessystem.foratgiveet overblikafdette,visesendnuenmodel,derredegørforhandlingerietsts(geels2004: 903): SommodellenbelyserfrapunktettiltrebeståretSTSafaktørerdersammen,alene,på tværsogviaregler,genproducerersystemet.punktfirebeskriverhandlingsrummetietsts, samthvordanomgivelserogproduktetisigselvbidragertilhandlingerogmulige begrænsninger.dissehandlingerogbegrænsningererspecieltrettetmodhvadaktørerkan meddeteknologier,somertilrådighed(geels2004:903).hertilbeskriverpunktfire,at reglerogsåkanomfatteprodukter,hvordanvibrugerdemoghvordandemåbruges.men ogsåhvordandedesignessåledes,atdekunkanbrugespåenspecifikmåde.punktseks beskriverhvordanetsystemformesafdenskomponenterogomvendt.herierteknologi formetinogleprodukter,vidensformerellerøkonomiskeaspekter,somerbegrænsetaf tekniskeogmateriellerammer.f.eks.erdeflestebilerbenzindrevne,ogdetteerenteknisk Side 26 af 112
ogressourcemæssigbegrænsning.detreboksesymbolisererdengensidigeafhængighed, dereriblandtdeinvolveredeaktørerietsts.imellemdissetrebokseforegårpunkterneet tilseks. Forkortatopsummereoggiveetkonkreteksempel,opsættesetSTSomkringbilen.Bilenvil idenførstemodelværeicirklenmedproduktionafartefakter.idenandendelplaceres brugerne beggeerforbundetafmarkedet,netværkoginfrastrukturerfornedensamt institutionerforoven,somsanktionererloveogregler.virksomhederkanproducerenye teknologier,menhvismarkedetikkeerstortnokellerhvisteknologienikkeerudviklettilet attraktivtstadie,hvisinfrastrukturenikkeerudformeteffektivttilel biler,hvisderikkeer politiskopbakningellerlovederdannerincitamentforelbilen,kombineretmedeventuelt modstandfravissekonkurrerendekonventionellebilproducenterogandreinstitutioner kandeværesværtforelbilenafvindeindpasietstsdomineretafdenbenzindrevnebil. Detteeksempelindeholderenmassehvis er,menbeskriverfintdennuværendesituation medel bilen.detteeksempelberørerkunoverfladenafhvad,derkanhaveindflydelsepå omenteknologivinderindpasietsts,menerstadigkonkret,fordidetkanrelaterestil virkeligheden. Etandetbegreb,somervigtigtforatforståkompleksitetenietSTS,handleromen teknologisudviklingogbrugermiljøetskravogbehov.modellensesnedenunder(geels 2004:902) Side 27 af 112
Modellenbeskriverhvordanteknologiogbrugermiljøetudviklersigdynamiskforattilpasse sighinanden.imellemdetolinjersestekniske,logistiskeogpræstationskriteriersom elementer,derkanskabesplidimellemtilpasningen.foratuddybehvordansplidog processenaftilpasningfindersted,kannærmestalleteknologierbelyses.dettekanvære trafiklys,dadeblevinstalleretigamledageogderesindvirkningpåinfrastrukturenistørre metropoler.dettekanyderligeresesidag,medbedresoftwaretiltrafiklys,somnukan bedømmestrømningerogtrængsel,ogsåledesbliverødthurtigere,hvilketkanskabesplid hosborgere,derikkeharkendskabtildenneteknologiskeudvikling.sådanenteknologi tagertidformenneskerattilpassesig.detsammevargældendeforbilen,dadenblev opfundet.dengangvarderogsåenstørrekonkurrencemellemdenbenzindrevne og elektriskebil.modellenviserogsåstoreellersmåspring,somdokumentererenteknologis ellerbrugermiljøstilpasningtilhinanden.etstortspringkanargumenteresatværebilenog vorestilpasninghertil,somindledningsvisharværetetlillespring,mensomharudvikletsig tiletstort,f.eks.underførste ogandenverdenskrig. Nicherudenometableretsystemer OvenståendeteoriredegørforhvadetSTSer,samthvilkegensidigtforbundneelementer detindeholder.gennemderesinteraktionisådanetsystem,skaberelementerne sporafhængighedsomdannerenbarriereforandreteknologierogprodukter.dette besværliggørimplementeringafnyeprodukterogteknologier,somkanforventesatændre pådetnuværendesystem. Idetteafsnitbeskrivesderettiltag,somkanbevirketil,atnyeteknologierogprodukterkan vindeindpasogpåvirkeetsystem.enmådeatanskuesporafhængighedhosetstspå, forekommerviaregimerneviden,politik,socio kultur,forbruger,markedogteknologi.disse regimerudviklersigideresegneensrettedespor,somforsøgeratstabiliseredet pågældendestsmodeksternetrusler.dogerdissesporforsatgensidigtpåvirketaf dynamikkenietstssamtdeandreregimer.isamspilviaderesdynamiskeinteraktioner, skabessporafhængighediforsøgpåatstabiliseredetmodforandringer,derkantrue systemet(geels2004:911). Side 28 af 112
Menforandringkanforekommepåetsmåtstadieiformafnicher.Dissekanvedhjælpaf statsligetilskudellerprivateinvesteringer,sombidragertiletbeskyttetrum,separeresfra etsystemsrammerogindflydelse.isådanbeskyttendeforhold,erdermulighedforat eksperimentereogskabeinnovativeprojekter,hvorderkanafvigesfrademetoder, vidensformerogregler(regulative,normative,kognitive)dererindlejretidetdominerende system.forholdsombrugerneskravogønskerermuligvishellerikkefastlagt,eftersom produktetellerteknologienikkeharopnåetmarkedsandeleendnu.mennetopdisse fleksiblerammer,udgørogsåatderikkeerfastlagtnogengensidigeafhængigheder,somiet STS(Geels2004:913).Dettestillerstørrekravtildeinvolveredeaktørersengagement, eftersomdenødvendigvisikkeerbundetogfastlåstpåsammemådersomietstsellerhar desammerollerogansvarsfordelingersomtidligere.enaktørkanderfornemtmeldesigud afennicheudvikling,fordideikkeerbundet. Menformåletmedudviklingafnicher,ersomsagtatvisseaktørerserproblemeride nuværendestsogdensforbundneregimer.deønskeratgøreopmedsporafhængigheden ogimplementerernyeinnovativeteknologierogprodukter.enmådemankanse nicheteknologierpå,ersom"seedsofchange"(geels2004:913),dadenedefraforsøgerat vokseogudviklesig,såledesatdeforandresystemetoverdem. SelvometSTS selementerafaktører,institutioner,regler,markeder,forbrugereogregimer ergensidigtforbundetogafhængige,kanderesinteraktioner,somnormaltudvikler sporafhængighed,ogsåskabespændinger,derødelæggersystemetsbalanceogstabilitet. Dissespændingerkanopståvedatregimernesudviklingideresfastlagtespor,ikkeer tilpassethinanden,f.eks.iformafmålsætningerogintentioner.detkanogsåforekomme,at forbrugereefterspørgernyebehovietprodukt,somikkebliveropfulgtafproducenterne, somdervedskaberspændingmellemproducenterogforbrugere.frankw.geels opsummererselvspændingerietsystempåfølgendemåde: "AsST regimesarestableandaligned,radicalnoveltieshavefewchancesandremainstuckin particularniches.iftensionsandmis matchesoccur,however,intheactivitiesofsocialgroups andinst regimes,thiscreates windowsofopportunity forthebreakthroughofradical novelties". Side 29 af 112
NichersmulighedforgennembrudietsporafhængigtSTSerdervedstørre,nårderopstår spændingerietsystem,somførertilustabilitet(geels2004:914). Påefterfølgendesideillustreresustabilitet windowsofopportunity ognichersmulighed forgennembrudietstsviamulti perspektivs modellen(geels2004:915): Modellenredegørfor,hvordanennicheteknologikanvindeindpasietSTS,nårdet forekommersplittetgenneminternespændinger.dettekunnehypotetisksetvære udviklingenafbrintbilen,somforsøgeratfåindpasienperiode,hvorbenzinpriserneer stegetmarkant.herkunnederværesplidmellemforbrugereogmarkedetforbilen,som villeføretilnyebehovogkravhosforbrugerne.detkanogsåværelandskabetsomoppefra liggerprespåetsts,iformafressourcemangelpåolie.landskabetuddybesiafsnittet nedenfor. Side 30 af 112