Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud og udligning budget 2009-12...3 2.1 Skatter...4 2.1.1 Personskatter...4 2.1.2 Det skrå skatteloft...6 2.1.3 Selskabsskat...6 2.1.4 Anden skat pålignet visse indkomster...7 2.1.5 Ejendomsskatter...7 2.2 Udligning og generelle tilskud...7 2.2.1 Nettoudligning lands- og hovedstadsudligning...8 2.2.2 Bloktilskuddet (statstilskud)...10 2.2.3 Øvrige tilskuds- og udligningsordninger...10 3 Valg af budgetteringsmetode...12 3.1 Statsgaranti eller selvbudgettering?...13 Bilag: Bilag 1 Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2009-12 Bilag 2 Udligning og generelle tilskud Bilag 3A Landsudligningen det samlede udgiftsbehov Bilag 3B Hovedstadsudligningen det samlede udgiftsbehov Bilag 4 Opgørelse af beregnede skatteindtægter 2009 2
1 Indledning I lighed med tidligere vil der i nedenstående notat blive redegjort for Furesø Kommunes skatter, tilskud og udligning som fremstillet i totalbudget 2009-12 pr. 14. august 2008. Notatet er af teknisk karakter, hvorfor notatet skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af Furesø Kommunes skatteindtægter og konsekvenser for tilskud og udligning. Det skal bemærkes, at Byrådet ved den endelige budgetvedtagelse skal tage stilling til skatteprocenten, grundskyldspromillen og dækningsafgiften. Endvidere skal Byrådet beslutte, om Furesø Kommune vælger at lægge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag til grund for budget 2009. Økonomiafdelingen vil fremkomme med en endelig anbefaling ultimo september 2008, idet der stadig kan forekomme ændringer i det forventede udskrivningsgrundlag og dermed skatprovenu, tilskud og udligning. 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud og udligning budget 2009-12 I det følgende foretages en gennemgang af skatter, tilskud og udligning for Furesø Kommune jf. nedenstående tabel, som fremkommer fra totalbudgettet 2009-12. Tabel 1 Oversigt over skatter, tilskud og udligning 2009-12 Skatter, tilskud og udligning Budgetforslag 2009 Budgetforslag 2009 Budgetoverslagsår 2010 Budgetoverslagsår 2011 Budgetoverslagsår 2012 Statsgaranti Selvbudgettering Indkomstskatter -1.770.530-1.748.969-1.788.365-1.828.973-1.876.769 Det skrå skatteloft 10.244 10.244 10.214 10.510 10.836 Efterreg. vedr. indkomstårene 2007 og 2008 67.594 72.177 Grundskyld -226.777-226.777-236.982-247.647-258.791 Dækningsafgift m.v. -25.253-25.253-26.390-27.577-28.818 Selskabsskatter -66.324-66.324-54.916-58.211-59.550 Anden skat 0 0-100 -100-100 I alt skatter -2.078.640-2.057.080-2.028.946-2.079.821-2.213.192 Landsudligning 58.236 45.636 31.401 12.870-465 Hovedstadsudligning 99.108 92.184 92.653 92.890 94.097 Overudligning 4.260 4.284 4.533 4.816 5.086 Efterregulering vedr. tidligere år 0 0-75.247-57.730 800 Statstilskud -111.924-112.500-95.763-109.295-120.821 Betinget balancetilskud -6.852-6.888-6.864-6.829-6.831 Udligning af selskabsskat 10.704 10.704 8.733 10.198 11.264 Udligning vedr. udlændinge -5.316-5.208-5.522-5.905-6.108 Særlige tilskud -54.144-54.120-56.226-58.434-60.714 Tilskud vedr. kvalitetsfonden -6.852-6.852-13.729-13.658-13.662 Tilskud til regioner 48.643 48.643 50.491 52.410 54.401 I alt tilskud og udligning 35.863 15.883-65.541-78.668-42.953 Netto -2.042.778-2.041.197-2.094.486-2.158.489-2.256.145 Forudsætninger: 3
1. Den reviderede befolkningsprognose fra august 2008 danner grundlag for skatteprognosen. Det kan nævnes, at der samlet er et netto mindreprovenu på op mod 100 mio. kr. i perioden 2010-2012 i forhold til den befolkningsprognose som Byrådet vedtog i foråret. 2. Der forudsættes en uændret udskrivningsprocent på 25,9 pct. for Furesø Kommune i 2009-2012, hvilket for den tidligere Værløse Kommune svarer til en uændret skatteprocent på 24,8 og for den tidligere Farum Kommune til en uændret skatteprocent på 27,1 pct. 3. Grundskylden er ligeledes uændret, hvilket i den tidligere Værløse Kommune er en grundskyldspromille på 21 og for den tidligere Farum Kommune på 28. Der opkræves grundskyld af produktionsjord på 12,3 promille i Farum og 11,3 promille i Værløse. 4. Der opkræves en uændret dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Dækningsafgiften er i budgetforslaget fastsat uændret til 12 promille. 5. Der opkræves dækningsafgift af forskelsværdi mellem grundværdien og ejendomsværdien for de offentlige ejendomme, der er fritaget fra grundskyld. Dækningsafgiften er fastsat uændret til 8,75 promille. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 6. Der opkræves en dækningsafgift på 10 promille af forskelsværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien for forretningsejendomme. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 7. I 2009 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag anvendt, mens der i overslagsårene er anvendt selvbudgettering. 8. I 2009 er Velfærdsministeriets opgørelse af tilskud og udligning anvendt, mens der i overslagsårene 2010-12 er anvendt KL s model for tilskud og udligning. 2.1 Skatter Furesø Kommune forventes at opnå samlede skatteindtægter på 2,078 mia. kr. i 2009 ved valg af statsgarantien jf. tabel 1 s. 3. 2.1.1 Personskatter Kommunens primære finansiering udgøres af skatteindtægterne, hvor personskatteindtægterne er den største post. Som tidligere nævnt er der anvendt en skatteprocent på 25,9, der beregnes af kommunens udskrivningsgrundlag. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget afhænger både af befolkningsudviklingen, herunder til- og fraflytning, og udviklingen i borgernes indkomster og fradrag. I 2009 er anvendt statens skøn for indkomstgrundlaget, hvor der er taget udgangspunkt i indkomsterne 4
3 år før budgetåret (2006), hvortil der lægges en garanteret indkomststigning på 11,8 pct. Efterfølgende foretages der ingen efterregulering af skat, tilskud og udligning. I overslagsårene er anvendt selvbudgettering, hvilket vil sige, at Furesø Kommunes befolkningsprognose er anvendt ved beregning af udskrivningsgrundlaget. Der er skønnet over den aktuelle indkomst for 2009 på baggrund af de kendte lignede indkomster 2 år før budgetåret (2007). På nuværende tidspunkt er der lignet godt 96 pct. af de skattepligtige borgere. I forhold til det beregnede udskrivningsgrundlag for 2009 skal det bemærkes, at der skal korrigeres for skattereformen Lavere skat på arbejde, der blev vedtaget af Folketinget d. 23. oktober 2007. Det er særligt følgende forhold: Det særlige pensionsbidrag. Det særlige pensionsbidrag (SP-bidrag) har været suspenderet i indkomstårene 2004-2008 og genindføres i 2009. Det betyder, at kommunens udskrivningsgrundlag for 2009 skal korrigeres for dette. Forhøjelse af personfradrag og beskæftigelsesfradrag Personfradraget blev sat op med 500 kr. i 2008 og yderligere 500 kr. i 2009. Endvidere er procentsatsen og grundbeløbet for beskæftigelsesfradraget forhøjet i både 2008 og 2009, hvilket udskrivningsgrundlaget skal korrigeres for. De samlede provenutab for kommunerne som følge af Lavere skat på arbejde er skønnet til 4,6 mia. kr. i 2009. Kommunerne bliver via balancetilskuddet for 2009 kompenseret for konsekvenserne af skattereformen. Når det beregnede udskrivningsgrundlag for 2007 fremskrives, korrigeres der for virkningerne af skattereformen i 2009. Herefter er KL s fremskrivningsprocenter anvendt til fremskrivning af overslagsårene 2010-12. I bilag 1 er en oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering vist. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er 6,836 mia. kr., hvilket giver et indkomstskatteprovenu på 1,771 mia. kr. svarende til et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag pr. indbygger på ca. 182.000 kr. i 2009. Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag er pt. beregnet til 6,754 mia. kr. svarende til et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag pr. indbygger på 178.000 kr. Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag er pt. 82 mio. kr. lavere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Årsagen til dette er, at væksten i kommunens udskrivningsgrundlag fra 2006 til 2007 har været lavere end KL s fremskrivningsprocent. Konsekvensen er dermed, at udgangspunktet for udskrivningsgrundlaget er lavere, når vi selvbudgetterer, end når statsgarantien vælges. Samlet skønner KL, at udskrivningsgrundlaget vil stige med 3,5 pct. i 2007/08 og 3,2 pct. i 2008/09. I overslagsårene forventes en stigning på 2,3 pct. fra 2009/10, 2,5 pct. fra 2010/11 og med 2,3 pct. fra 2011/12, jf. bilag 1. Efterregulering i 2010 og 2011 vedr. indkomstårene 2007 og 2008 5
Som bekendt valgte Furesø Kommune at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for indkomstårene 2007 og 2008. Det betyder, at en ændring i udskrivningsgrundlaget i forhold til det oprindelige budgetlagte skal efterreguleres i henholdsvis 2010 og 2011. Efterregulering af indkomstskatterne for 2007 og 2008 vil blive foretaget på grundlag af en opgørelse 1. maj i året to år efter indkomståret, hvilket vil sige, at indkomstår 2007 vil blive opgjort i 2009 og afregnet i 2010. Indkomståret 2008 opgøres i 2010 og afregnes i 2011. På nuværende tidspunkt forventes, at der kommer en negativ efterregulering på ca. 68 mio. kr. i 2010 som følge af et forventet lavere udskrivningsgrundlag i 2007 end oprindeligt budgetlagt og 72 mio. kr. i 2011 1. Dette skyldes, at væksten i kommunens udskrivningsgrundlag fra 2006 til 2007 har været langt lavere end tidligere antaget. Det store fald i udskrivningsgrundlaget i begge årene skyldes dels, at udgangspunktet for beregningen har været for høj, dels et generelt lavere vækstskøn på landsplan. Når kommunen efterreguleres på grund af et for højt udskrivningsgrundlag, betyder det som regel, at kommunen er blevet fattigere, men det kan også skyldes et fald i befolkningsantallet. For den del som skyldes at vi er blevet fattigere, udlignes vi med ca. 85 pct. af efterbetalingen. Det betyder, at en fejlvurdering på udskrivningsgrundlaget reelt kun har en beskeden kassemæssig virkning. Sammenholdes efterreguleringen på skatterne med efterregulering på tilskud og udligning, viser det sig, at der er et nettooverskud. Dette skyldes, at efterreguleringen til tilskud og udligning i 2010 og 2011 også indeholder en forudsætning om ændrede skøn på landsplan. Efterreguleringerne beregnes i KL`s tilskudsmodel. 2.1.2 Det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 59 pct. for skatten af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Kommunerne er således med til at finansiere et nedslag i skatten som ydes de borgere, der betaler topskat. Som et led i Sammenlægningsaftalen blev Furesø Kommune fritaget fra at betale det bidrag (ca. 12 mio. kr.), som Farum Kommune tidligere betalte som følge af den tidligere skattestigning i Farum fra 2003. Furesø Kommune hævede som bekendt skatteprocenten for 2008 i forhold til 2007-niveauet, og derfor skal kommunen nu bidrage til det skrå skatteloft, jf. loven. Det kan oplyses, at der er indført en ny medfinansieringsgrænse af det skrå skatteloft, som er på 24,96 pct. i 2009, hvilket skyldes, at kommunernes budgetlægning i 2008 resulterede i en samlet stigning i det kommunale skatteprovenu, som lå 1,4 mia. højere end de 750 mio. kr., som blev aftalt sidste år mellem regeringen og KL. 2.1.3 Selskabsskat Selskabsskatterne for 2009 er beregnet og udmeldt fra Velfærdsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2007 (vedrører indkomståret 2006). Furesø Kommune kan forvente en 1 Tallene for efterreguleringerne afviger fra det budgetforslag der er fremlagt for økonomiudvalget d. 20. august, da der beklageligvis havde indsneget sig en fejl i totalbudgettet. Afvigelserne vil blive korrigeret i næste udgave af totalbudgettet. Afvigelserne har ikke afgørende betydning for kassebeholdningen. 6
skatteindtægt på brutto 66,3 mio. kr. I overslagsårene forventes et bruttoprovenu af selskabsskatter på 55 mio. kr. i 2010, 58 mio. kr. og 60 mio. kr. i 2012. Disse forventninger er baseret på KL s skøn over udviklingen, hvilket er -16,73 pct. i 2010 og 1,44 pct. i 2011 og -2,12 pct. i 2012. Det store forventede fald i 2010 kan primært tilskrives omlægning af selskabsbeskatningen i 2007, hvor kapitalfondes muligheder for at undgå at betale selskabsskat blev begrænset. Det skal næves, at der pt. ikke er korrigeret for Videxs fraflytning fra kommunen. 2.1.4 Anden skat pålignet visse indkomster Denne skatteindtægt består af provenuet fra dødsbobeskatning samt skatteindtægter fra udenlandsdanskere. Kommunerne er ikke blevet afregnet vedrørende dødsbobeskatning i årene 2007-2009. Fra 2010 er provenuet skønnet til 0,1 mio. kr., hvilket svarer til niveauet i de to tidligere kommuner. 2.1.5 Ejendomsskatter Kommunerne fik ved kommunalreformen overført den amtskommunale grundskyld på 10 promillepoint. Det medførte, at kommunerne nu kan fastsætte sin grundskyldspromille inden for intervallet 16-34 promille. Kommunal grundskyld Furesø Kommune får i budget 2009 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2007. I budget 2009-12 er der budgetlagt med en grundskyldspromille på henholdsvis 28 for den tidligere Farum Kommune og 21 for den tidligere Værløse Kommune. Kommunens afgiftspligtige grundværdier ekskl. landbrugsjord forventes at udgøre 9,4 mia. kr. i 2009, hvilket giver en grundskyld på 227 mio. kr. ved de forudsatte grundskyldspromiller. Grundskylden for landbrugsejendomme er opgjort til 0,8 mio. kr. I 2009 udgør det samlede provenu 227 mio. kr. jf. tabel 1 s. 4. I overslagsårene er grundværdierne fremskrevet med KL s reguleringsprocent. Anden skat på fast ejendom Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 96 pct.) kommer fra dækningsafgifterne af forskelsværdien for forretningsejendomme. Grundværdierne for forretningsejendomme er opgjort til 2,1 mia. kr. i 2009. Det samlede provenu for anden skat på fast ejendom udgør 25,3 mio. kr. i 2009. I overslagsårene er provenuet fremskrevet med KL s reguleringsprocenter. 2.2 Udligning og generelle tilskud Tilskuds- og udligningssystemet består af: 1. Landsudligning - udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter 2. Hovedstadsudligning - udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter 3. Bloktilskud (statstilskud) fordeles efter indbyggertal 7
4. Tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner 5. Særlige tilskuds- og udligningsordninger (bl.a. tilskud til generelt løft af ældreplejen, udligning af selskabsskat, udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere). 2.2.1 Nettoudligning lands- og hovedstadsudligning I udligningssystemet opgøres det om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Nettoudligningen omfatter således både beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Tidligere blev der udlignet særskilt for forskelle i skattegrundlag og for forskelle i udgiftsbehov. Det strukturelle overskud eller underskud viser, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Har en kommune et strukturelt underskud vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud og omvendt ved et overskud. Tilsvarende gælder for hovedstadsudligningen dog med 27 pct. Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2009 Beregn. Skatteindt. pr. indb. Strukturelt overskud (+), underskud (-) pr. indb. Udgiftsbehov pr. indbygger Hele landet 50.241 37.220-13.021 Furesø Kommune 48.129 50.795 2.667 Kilde: Kommunal udligning og generelle tilskud 2009, tabel 8.1 Strukturelt over- og underskud i hovedstadsudligningen 2009 Beregn. Skatteindt. pr. indb. Strukturelt overskud (+), underskud (-) pr. indb. Udgiftsbehov pr. indbygger Hovedstadsområdet 53.391 53.391 0,000 Furesø Kommune 53.115 62.865 9.750 Kilde: Kommunal udligning og generelle tilskud 2009, tabel 8.2 Af budgetforslaget for 2009 fremgår det, at Furesø Kommune i 2009 bidrager til udligningsordningen med 161,6 mio. kr. (inkl. korrektion for overudligning) jf. tabel 1 s. 3. I bilag 2-4 er vist, hvorledes beregningen af kommunens udligning (lands- og hovedstadsudligning) fremkommer, når Furesø Kommunes udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter sammenholdes. Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene er følsomme over for ændringer i befolkningstallet og prognosen over skatteindtægterne. I bilag 3 er kommunens samlede udgiftsbehov beregnet. Opgørelsen af udgiftsbehovet i både lands- og hovedstadsudligningen består af: 8
1. Aldersbestemt udgiftsbehov - samlet vægt på 70 pct. 2. Et socioøkonomisk udgiftsbehov - samlet vægt på 30 pct. Ad 1. Det samlede aldersbestemte udgiftsbehov for en kommune fremkommer ved at gange et enhedsbeløb (fastsættes af Velfærdsministeriet hvert år) pr. indbygger pr. aldersgruppe med det faktiske antal borgere i den pågældende aldersgruppe jf. bilag 3A og 3B for henholdsvis landsudligningen og hovedstadsudligningen. Kriterium Landsudligningen Enhedsbeløb i kr. Hovedstads udligningen Enhedsbeløb i kr. 0 6-årige 51.744 59.133 7 16-årige 78.882 88.493 17 19-årige 24.443 28.651 20 24-årige 14.654 14.727 25 34-årige 17.795 16.621 35 39-årige 17.732 17.489 40 64-årige 21.717 22.908 65 74-årige 25.982 28.988 75 84-årige 54.239 61.235 85 +årige 116.397 122.398 Rejsetid 373 857 I 2009 er det samlede aldersbestemte udgiftsbehov i Furesø Kommune opgjort til 1,376 mia. for landsudligningen og 1,524 mia. kr. for hovedstadsudligningen jf. bilag 3A og 3B. Ad 2. I opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov blev der ved den nye udligningsreform indført et nyt sæt udgiftsbehovskriterier og vægte i både landsudligningen og hovedstadsudligningen med henblik på at afspejle kommunernes nye sociale opgaver og generelt forbedre udligningen af kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. De 12 forskellige udgiftsbehovskriterier vægter forskelligt. Kriterium Vægt i landsudligningen, pct. Vægt i hovedstadsudligningen, pct. 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 18,0 10,0 25-49 årige uden erhvervsudd. 17,5 25,0 Revideret boligstøttekriterium 5,0 7,5 Psykiatriske patienter 5,0 10,0 Familier i visse boligtyper 15,0 7,5 Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 15,0 25,0 Enlige over 65 år 2,5 10,0 Personer med lav indkomst 10,0 Handicappede uden for arbejdsstyrken 5,0 Antal indvandrere og efterkommere 2,5 5,0 Tabte leveår 2,5 Fald i befolkningstal 2,0 9
I 2009 er det socioøkonomiske udgiftsbehov i Furesø Kommune opgjort til 438,2 mio. kr. i landsudligningen og 478,6 mio. kr. i hovedstadsudligningen jf. bilag 3A og 3B. I bilag 4 er beskatningsgrundlaget til beregning af udligning opgjort. Det kaldes Beregnede skatteindtægter. For at finde frem til selve udligningsbeløbet henvises til bilag 2, hvor Furesø Kommunes bidrag til henholdsvis landsudligningen, hovedstadsudligningen og korrektion for overudligning summeres. Den samlede udligning (lands- og hovedstadsudligning og overudligning) beløber sig i 2009 til 161,6 mio. kr. jf. tabel 1 s. 3. For så vidt angår beregning af udligningen i overslagsårene er KL s tilskudsmodel som tidligere nævnt anvendt. Det fremgår af totalbudgettet, at Furesø Kommunes bidrag til udligningen er faldende i 2010-12, hvilket kan have flere årsager. Det er i beregningen forudsat, at udskrivningsgrundlaget stiger mindre end udgiftsbehovet. Udgiftsbehovet bliver i beregningen fremskrevet med KL s forventninger til pris- og lønskøn og udviklingen i Furesø Kommunes befolkning. Med andre ord forudsættes det i beregningen, at udgiftsbehovet er relativt højt i forhold til beskatningsgrundlaget, hvilket får Furesø Kommunes bidrag til udligningen til at falde. 2.2.2 Bloktilskuddet (statstilskud) Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne fordelt efter indbyggertal. Statstilskuddet udgør i 2009 118,8 mio. kr. for Furesø Kommune jf. tabel 1 s. 3 og bilag 2 nederst. Beløbet er sammensat af et ordinært beløb på 111,9 mio. kr. og et betinget statstilskud på 6,852 mio. kr. Det betingede statstilskud på 6,852 mio. kr. svarer til Furesø Kommunes andel af de 1 mia. kr. af balancetilskuddet, som Finansministeren ved lov gjorde betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer. Finansministeren kan beslutte, at den nævnte andel af balancetilskuddet ikke bliver udbetalt. Furesø Kommunens befolkning udgør ca. 0,69 pct. af den samlede befolkning. I 2010 vurderes det ud fra KL s tilskuds- og udligningsmodel, at bloktilskuddet vil falde en smule. Årsagen til det faldende bloktilskud i 2010 på trods af det stigende befolkningstal skyldes ifølge KL, at den samlede pulje, der er til rest til fordeling til landets kommuner, reduceres med en pulje til overgangstilskud og særpuljer m.v. I 2011 og 2012 stiger bloktilskuddet igen, da den samlede pulje til fordeling stiger. Det skal bemærkes, at finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan forhøje eller nedsætte bloktilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. 2.2.3 Øvrige tilskuds- og udligningsordninger 10
1. Udligning af selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat indgår i udligningen, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittets udlignes. Provenu af selskabsskat vedr. 2006, som indgår i budget 2009, er af Velfærdsministeriet opgjort til 66,3 mio. kr. Det beregnede udligningsbeløb for kommunen er et bidrag på 10,7 mio. kr. i 2009. 2. Udligning vedr. udlændinge I denne ordning udlignes kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter m.v. til udlændinge i forhold til kommunens folketal. Furesø Kommune modtager netto 5,3 mio. kr. i 2009. Der er tale om 2 udligningsordninger vedrørende udlændinge: a) Udligning vedrørende udlændinge Tilskud vedr. udlændinge fra ikke-vestlige lande Tilskudsbeløb 2009, kr. Tilskud pr. udlænding 5.063 Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding 4.952 Yderligere tilskud pr. 6-16-årig udlænding 20.343 b) Udligning vedr. sociale udgifter til flygtninge Tilskud vedr. sociale udgifter til flygtninge Tilskudsbeløb 2009, kr. Tilskud pr. flygtning med opholdstid 9½ til 10½ år 10.846 3. Særtilskud Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer I henhold til Sammenlægningsaftalen modtager Furesø Kommune 50 mio. kr. årligt frem til 2021. Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet og udgør i 2009 52,9 mio. kr. Samtidig bidrager Furesø Kommune med 6,6 mio. kr. i 2009, da tilskudspuljen finansieres af kommunerne i hovedstadsområdet med et bidrag der opkræves fordelt efter indbyggertal. 4. Grundbidrag Sundhedsvæsenet Kommunerne yder for 2009 et grundbidrag på 1.000 kr. pr. indbygger i 2003-niveau til regionerne. I 2009 udgør bidraget til regionerne 44,1 mio. kr. 5. Udviklingsbidrag Sundhedsvæsenet Kommunerne yder et udviklingsbidrag på 100 kr. pr. indbygger i 2003-niveau til regionerne. I 2009 udgør bidraget 4,4 mio. kr. 6. Statstilskud ved ældreområdet Der gives et tilskud til et generelt løft af ældreplejen. Tilskuddet udgør i 2009 7,8 mio. kr. og fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreom- 11
rådet. 7. Tilskud fra kvalitetsfonden I henhold til Økonomiaftalen af 16. juni 2008 blev der med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-18. Der udmøntes 9 mia. kr. i perioden 2009-13 fordelt med 1 mia. kr. i 2009 og 2 mia. årligt i perioden 2010-13. Kvalitetsfondsmidlerne uddeles efter bloktilskudsnøglen (befolkningstallet), og Furesø Kommunes andel udgør 6,9 mio. kr. i 2009 og 13,7 mio. kr. i hvert af årene 2010-12. 8. Efterregulering af udligning af indkomståret 2007 og 2008. Kommunen valgte som bekendt at selvbudgettere i både 2007 og 2008. På nuværende tidspunkt forventes en efterregulering på udligning i 2010 på 75,4 mio. kr. og 57,7 mio. kr. i 2011, hvilket skyldes at udskrivningsgrundlaget både i 2007 og 2008 forventes at være lavere end budgetteret, og dermed får kommunen mere i udligning. Det skal dog nævnes, at den samlede netto efterregulering på skat og udligning er positiv i 2010 på 7,8 mio. kr. i 2010, mens der forventes at skulle afleveres 14,5 mio. kr. i 2011. 3 Valg af budgetteringsmetode Kommunerne kan ved budgetlægningen vælge mellem: A. Selvbudgettering. Her baseres budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, befolkning, afgiftspligtige grundværdier og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Der afregnes i tilskudsåret på foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb. To år efter tilskudsåret opgøres kommunernes endelige tilskuds- og udligningsbeløb på baggrund af en opgørelse af kommunens faktiske beskatningsgrundlag, idet udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske selvangivne indkomster, faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes en efterregulering som forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som afregnet i tilskudsåret. Da Byrådet valgte selvbudgettering for 2008 vil der skulle afregnes for dette i 2011. B. Statsgaranti. Her baseres budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Velfærdsministeriet udmelder året før tilskudsåret i juni måned en opgørelse af de garanterede tilskudsog udligningsbeløb for hver enkelt kommune for det kommende år. Denne beregning er baseret på et skønnet beskatningsgrundlag og et skønnet befolkningstal for tilskudsåret. Tilskuds- og udligningsbeløbene er endeligt opgjort. 12
Vælges statsgarantien afregnes efterreguleringsbeløbene af staten, hvilket vil sige, at staten modtager eller betaler eventuelle efterreguleringsbeløb. 3.1 Statsgaranti eller selvbudgettering? Byrådet skal senest ved budgetvedtagelsen d. 8. oktober 2008 beslutte, om Furesø Kommune vælger at lægge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag til grund for budget 2009. Økonomiafdelingen har ved hjælp af KL s tilskudsmodel foretaget en sammenligning af provenuet ved valg af henholdsvis det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag som det ser ud på nuværende tidspunkt. Ved valg af statsgaranti opnås et nettoprovenu af skat, tilskud og udligning på 1,734 mio. kr., mens valget af selvbudgettering på nuværende tidspunkt skønnes at give et nettoprovenu på 1,733 mio. kr. Det vil sige, at der på nuværende tidspunkt kun er en forskel på netto 1,5 mio. kr. på at vælge statsgaranti eller selvbudgettering. Den lille difference er som tidligere nævnt årsag til, at der i det fremlagte budgetforslag er anvendt statsgarantien. Beregning af nettoprovenu vedr. hhv. statsgaranti og selvbudgettering 2009 2009 2009 Statsgaranti Selvbudgetting Forskel (1) (2) (2-1) Skatteprovenu (statsgarantien 25,9 %) -1.770.530-1.749.389 21.141 Bidrag til udligningsordningen 35.733 16.113-19.620 I alt nettoprovenu -1.734.797-1.733.276 1.521 Skatteprocent 25,9 25,9 0,00 Folketal pr. 1/1 37.649 37.840 191 Udskrivningsgrundlag 6.836.023 6.754.398 81.625 Grundværdier 9.070.681 9.412.087-341.406 Ved valg af statsgarantien giver kommunen afkald på at få andel i uventede positive reguleringer og skatteindtægter, der erfaringsmæssigt kan være af betydeligt omfang. Omvendt indebærer statsgarantien en budgetmæssig sikkerhed, hvor negative reguleringer, samt uforudsete lave skatteindtægter ikke vil påvirke økonomien. Byrådet skal som nævnt senest i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet tage stilling til spørgsmålet. Økonomiafdelingen vil fremkomme med en endelig anbefaling ultimo september 2008, idet der stadig kan forekomme ændringer i det forventede udskrivningsgrundlag og dermed skat, tilskud og udligning. 13