Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Rådhusskolen ved Skoleleder Henrik Balle Lauridsen
KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Omsorg, motivation, relationsarbejde og det at være de troværdige voksne der kan skabe en forudsigelig og tryg hverdag i skolesammenhæng for vores elevtype, er stadig det allervigtigste arbejde der pågår på Rådhusskolen. Det betyder ikke at undervisningen tilsidesættes, det betyder blot, at elevernes behov tages seriøst. Når eleverne er motiveret og trygge i kontakten til personalet, får de al den undervisning de kan kapere. Det faglige niveau tilpasses hver enkelt elev, og vi kan konstatere, at det igen i år lykkedes os at få alle elever igennem de nationale tests (om end med en del hjælp og støtte nogle steder), enkelte elever gennemførte også dele af folkeskolens afgangsprøve. Elevplaner og behandlingsplaner danner grundlag for det samlede arbejde med hver enkelt elev og inklusion i fællesskabet og accept af hinanden som vi er, er overskrifter i en stor del af vores arbejde, som tiltider kan være meget udfordrende. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Rammerne som vi er i, får vi ikke ret meget bedre. Vi har en fleksibel tilgang til opgaverne, som ind imellem kræver at ressourcerne bruges alternativt. Der kan være elever der i perioder har det særligt svært, hvorfor de har behov for mere voksenstøtte. Den største vanskelighed vi har ved det er, at de elever der er motiveret for undervisning, så ikke kan få helt den opmærksomhed de fortjener, så det er et emne der jævnligt debatteres, for at finde den mest hensigtsmæssige løsning. Personalet er meget professionelle og udviser en stor velvilje til at være fleksibel, når dette kræves. Der er generelt en meget stor grad af forældrekontakt, og der er stor opbakning fra forældre til både faglige indputs og deltagelse i sociale arrangementer. På Rådhusskolen er der et tæt samarbejde med hhv. BUF, PPR og familieafdelingen, der kan dog også her være nogle udfordringer, når der skal tænkes i helheder på tværs for at sikre det bedst mulige tilbud til en elev med særlige behov og dennes familie. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Rådhusskolen har nu eksisteret i 3 år. Vi forholder os til, og arbejder seriøst med de udmeldte kommunale mål på det niveau vi kan. Vores elever kan ikke altid leve op til, eksempelvis, tanken om at designe egne undervisningsprocesser, dertil er deres behov for styrring for stort. Vi prøver dog gennem de kreative fag at få sporet deres tanker ind på innovation og kreativitet, ligesom de til elevmøder kan gøre deres mening og indflydelse gældende på dagligdagens tilrettelæggelse. Vi har nu både en lærer og en pædagog der har taget designuddannelsen. Natur og teknik har været et fokuspunkt i skoleåret, dog uden at det er nået det niveau vi havde håbet, der vil fortsat være fokus i kommende skoleår, hvor vi også vil færdiggøre et lokale til formålet. Teamsamarbejdet har været i fokus, både foranlediget af egen indsats og de fælleskommunale undervisningsdage i specialskoleregi. LOKALE MÅL OG TILTAG Vi har i indeværende år haft fokus på intern uddannelse af personalet i emnet "mindmapping" som bruges i forbindelse med elev- og familiesamtaler. Desuden har vi i forbindelse med pædagogiske rådsmøder læst og diskuteret teori. På "IT-fronten" er personaleintra og forældreintra blevet et naturligt redskab for kommunikation, ligesom de enkelte klassers logbøger er blevet brugt flittigt. Det har været med til at højne kvalliteten af indsatsen, både i forhold til eleverne og forældrene, ligesom det har været nemmere at kommunikere i organisationen. Der er startet et arbejde i lærergruppen om at få beskrevet den røde tråd i undervisningen på vores specialskole, og pædagoggruppen har færdiggjort en beskrivelse af de specialpædagogiske aktiviteter som foregår udenfor den fagfaglige undervisning. Sluttelig har vi haft fokus på sproget og adfærden for både elever og voksne. I forhold til vores elevtyper er det vigtigt at vi som voksne foregår med gode eksempler.
ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejdet i forhold til elevens udvikling 10 Ønsket Opnået 8 6 Inklusion 4 2 Undervisning/pædagogis k praksis 0 Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Primæropgaven på Rådhusskolen er som udgangspunkt ikke ændret. Vi sætter stadig fokus på relationsarbejdet og det at få skabt tillid til voksne. Dette er en forudsætning for, at vore elever kan blive trygge i deres indlæringssituation. Omsorg, forudsigelighed og genkendelighed er vores fundament og når de ting er på plads, kan den reelle undervisning finde sted. Ofte kommer undervisningen til at foregå i små doser, da koncentrationstiden blandt vore elever ikke er særlig lang. Det er et arbejdspunkt for samtlige elever. Nogle gange oplever vi, at elever pludselig rykker flot både fagligt og socialt i udviklingen, og så står lærere og pædagoger klar med al den indlæring og social intervention som den enkelte elev kan kapere. Det stiller store krav til personalet, som for det meste arbejder med både 2 og 3 alternativer i deres undervisningsplanlægning. Alle vore elever deltager i de nationale tests, ofte med en stor grad af hjælp for at kunne gennemføre. Vi formår at inkludere de fleste elever, bl.a. vha. fælles tiltag for skolen, således har vi stadig vores morgensamling, som i år har udviklet sig til, at de enkelte årgangsteams fremfører, opviser eller fortæller om noget fra deres dagligdag. Det har givet et kvallitetsløft af morgensamlingerne, som jeg er meget glad for og stolt af. Herudover er vores række af traditioner efterhånden etableret, og som en lille særlig god ting, er det altid de ældste elever der planlægger og gennemfører fastelavn for de små, med tøndeslagning, forplejning og præmieoverrækkelse. Forældrene spiller en stor rolle i om vores arbejde lykkes, derfor er der til stadighed fokus på familieindsatsen. I den forbindelse har samarbejdet med PPR en stor betydning, idet der hver 14. dag er møder i de enkelte teams med deltagelse af ppr-psykolog og behandlingsansvarlig her fra skolen. På disse møder laves der strategier for indsatsen i den kommende periode. Vi har et tæt og respektfuldt forældresamarbejde, og vi havde i løbet af skoleåret flere arrangementer, hvor forældrene deltog. Bl.a. har der været grillaftner, juleklip og også arrangementer med faglige indhold, hvor vi har arbejdet med de problematikker som eleverne har og hvilken indflydelse det har på deres familie. Til det sidstnævnte har vi trukket på ekspertice udefra, som også har undervist vores personale i samme problematikker.
Vi er ret stolte over, at vi igen i år har haft elever til eksamen i de fag de har kunne magte og overskue. og vi indførte i år en translokationsfest, så også vore elever fik en god og værdig afslutning på et noget fortumlet folkeskoleforløb. Resultatmæssigt fra eksamensfagene kan vi være tilfredse, ingen har fået under 2 i de fag de har deltaget i og et enkelt 7-tal blev det også til. Vi har efter skoleåret 2012-13 udskrevet 2 elever til almindelig folkeskole, 3 elever er sendt på efterskole, og en er i samarbejde med UU startet på et ungdomsuddannelsesforløb. Vi har også i forbindelse med revisitation fået et par elever i en anden specialskolesammenhæng, idet deres diagnoser og problemstillinger er bedre løst af andre ekspertområder.
RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN 2011 2012 2013 Antal klassetrin 11 11 11 Antal elever pr. klasse/gruppe 4 5 5 ELEVERNE 2011 2012 2013 Antal elever 36 50 50 - elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog 0 0 0 Elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnitligt elevfravær i dage 17 13 14 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende xx xx 6 - fravær med skolelederens tilladelse xx xx 5 - ulovligt fravær xx xx 3 LÆRERKOMPETENCER 2011 2012 2013 Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget 0,0% 75,0% 75,0% - særskilt for specialpædagogisk bistand 0,0% 75,0% 83,0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0,0% 0,0% 0,0% Udgift til efteruddannelse af lærere 14 35 32 RESSOURCEUDNYTTELSE 2011 2012 2013 Antal elever pr. lærer-pe 4,1 4,1 3,9 Antal elever pr. pædagog-pe 0,0 0,0 2,9 Antal elever pr. nyere computer/tablet 2,5 2,5 1,0 Planlagte timer 0,0 0,0 8226,0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 100,0% - i indskolingen 100,0% 100,0% 100,0% - på mellemtrinnet 100,0% 100,0% 100,0% - i udskolingen 100,0% 100,0% 100,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 0,0% 41,0% 38,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 2.167,0 kr. 2.167,0 kr. 2.851,0 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering
VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Lige umiddelbart synes jeg vi kan være godt tilfreds med de rammer der er lagt ud. Vi står i perioder i større udfordringer end vi lige synes er rimeligt, det er dog lykkes at komme godt igennem de fleste, selvom der også i år har været særdeles voldsomme oplevelser for enkelte personaler. Derfor er det af stor vigtighed at vi som specialskole med de problematikker vi arbejder med, har opbakning og forståelse fra hhv. BUF, PPR og andre instanser der kan hjælpe os igennem disse udfordringer. Det synes jeg i det store hele at vi har., selvom der også til tider kan være udfordringer i den retning.lærere og pædagoger her på stedet er generelt imødekommende og engagerede i deres udfordrende arbejde, og er blevet ret gode til at finde ekstra iboende ressourcer frem, når det er påkrævet. Vi aflyser ingen undervisning her på stedet, i stedet indsættes vikar, eller de enkelte teams løser opgaven ved at omorganisere undervisningen eller flytte lidt rundt på nogle timer. Det gør at eleverne som hovedregel kan regne med den forudsigelighed og genkendelighed, som er så fundamental vigtig for vores elevgruppe. Elevfraværet steg med en enkelt dag i gennemsnit, det medførte et brev fra undertegnede til alle forældre om en generel opstramning, og nogle personlige samtaler der hvor det var værst. Der er dog også givet ekstraordinær frihed til nogle elever, idet deres behov for at være sammen med plejefamilie eller deres biologiske familie, under ordnede forhold og superviseret herfra, kan have en umiddelbar større betydning for deres udvikling i retning af at blive et helt menneske, som så kan blive klar til at modtage undervisning, end det vil have at gå i skole en dag, hvor modstand og angstpræget adfærd er det dominerende. Generelt oplever jeg god trivsel og tilfredse elever, både store og små, hvilket jeg tilskriver det faktum, at personalet er veluddannet, professionelle og villigt modtager supervision og faglige indputs til inspiration, både internt og på de eksterne tilbud der er i forvaltningsregi. Vi har i år haft en ny organisering af vores pædagogiske råd, som har givet os mulighed for at læse og diskutere teori, og arbejde mere grundigt med forskellige former for udvikling.
KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 10 8 6 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Dette var året, hvor vi fik uddannet en pædagog i design, således at vi nu har både en lærer og en pædagog som kan sætte fokus på dette kommunale udviklingsområde. Jeg tænker, at det faktum at vores elever ofte ikke kan overskue situationer, hvor der ikke er forudsigelighed og genkendelighed, kan gøre at de kan have svært ved at designe processer helt selv, vi har dog haft tiltag som tager afsæt i tankerne og ind imellem lykkes det, at få skabt nogle ting, hvor det er tydeligt at elevernes kreative evner har fået lov at udvikle sig. På mit kontor er der således ind imellem udstilling af elevfremstillinger ligesom eleverne igennem børnemøder har muligheden for at designe elementer i dagligdagen. På mange måder kan man sige om vores arbejde på Rådhusskolen, at det er et fundament for videre uddannelse i det almindelige skolesystem. Dette gælder også når vi taler om skolevisionen "den stolte skole" først skal vore elever lære, hvad det vil sige at gå i skole, de skal lære at være elever og tro på, at vi voksne omkring dem, vil dem noget godt. Herefter vil vi som beskrevet andetsted være i stand til at "fylde på" både fagligt og i den sociale udvikling. Vi tager afsæt i hver enkelt elev ifht. undervisning og specialpædagogisk intervention, og jeg kan med stolthed sige, at alt personale er meget respektfulde og imødekommende for den enkelte elevs situation og møder dem på det niveau de vurderer er det rigtige. Samarbejdet med øvrige instanser spiller i den forbindelse ind som et positivt indspark, således vil jeg gerne blandt mange gode samarbejdspartnere gøre opmærksom på, hvordan man i udskolingen, sammen med UU iværksætter flere initiativer for at sikre at de unge ikke bare slippes. UU har "købt" et par af vores medarbejdere til at lave efterværen i en kortere periode for 2 elever som vi har vurderet ville profittere af dette for at komme videre i uddannelsessystemet.
Vi havde et håb om at have et veletableret natur og tekniklokale imod slutningen af sidste skoleår, det lykkedes ikke, men vi har for det kommende skoleår sat fokus på feltet, og regner med at det virker fra januar 2014. I forbindelse med fysik og kemi, foregår denne undervisning i samarbejde medn Vamdrup skole, og denne undervisning bliver koblet på de elever, der har motivationen dertil, og i øvrigt følger dansk, matematik, engelsk og de øvrige grundfag som vi på Rådhusskolen lægger vægt på. Vi har såvel årgangsteams, der samarbejder om fælles tiltag i de forskellige faser, samt teams om de enkelte elevgrupperinger. I de sidste "klasseteams" er der et meget tæt samarbejde om at iværksætte de mest meningsfulde interventioner og undervisningsativiteter. I disse grupper deltager også PPRpsykologen. De store teams har fællessupervision ca. en gang pr. kvartal med en ekstern supervisor.
LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået lejrskolebeskrivelser 10 8 professionssamarbejde og team- og organisationsudvikling 6 4 2 0 sammenhænge, helhed og inklusion Lokale mål og tiltag elektroniske tavler i undervisningen samt personale- og forældreintra intern uddannelse og arbejdsmiljø lejrskolebeskrivelser lejrskolebeskrivelser 2 1 sammenhæng mellem uv og lejrskole 2 2 sammenhæng mellem social træning og lejrskole 2 2 sammenhæng mellem personlig udvikling og lejrskole 2 1 - Delmål / ønsket tilstand e 0 0 sammenhænge, helhed og inklusion beskrivelse af specialpædagogiske aktiviteter 2 2 beskrivelse af ture ud af huset 2 0 beskrivelse af den røde tråd i undervisningen 2 1 elever udskrives til almenområdet 2 2 - Delmål / ønsket tilstand e 0 0 intern uddannelse og arbejdsmiljø personaleuddannelse i børne mind mapping 2 2 brug af børne mindmapping i arbejdet 2 1 arbejdsmiljø 2 1 - Delmål / ønsket tilstand d 0 0 - Delmål / ønsket tilstand e 0 0 elektroniske tavler i undervisningen samt personale- og forældreintra fortsat implementering af personaleintra 2 2 implementering af forældreintra 2 1 brug af elektroniske tavler i alle fag 2 1 - Delmål / ønsket tilstand d 0 0 - Delmål / ønsket tilstand e 0 0 professionssamarbejde og team- og organisationsudvikling professionssamarbejde fortsat 2 1 teamudvikling 2 1 arbejde med atriumgårde 2 0 pædagogisk udviklingsplan for rådhusskolen 2 1 - Delmål / ønsket tilstand e 0 0
STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Vores lokale fokuspunkter bliver præsenteret på vores opstartsdage før hvert nye skoleår. Og da vi stadig er en forholdsvis ny skole, er der nogle helt grundlæggende ting, som vi skal igennem engang imellem. nogle af tingene er helt opfyldt og nogle er delvis opfyldt. Der er også fokuspunkter der ændrer sig undervejs, det gav mening at gøre noget anderledes. Det kalder jeg, at "bygge båden" mens vi ror. Vi kunne også kalde det at designe og redesigne vores skole efter de behov der måtte være og opstå. Jeg synes, at personalegruppen på Rådhusskolen arbejder seriøst med de ting der præsenteres for dem, og jeg har som hovedregel ingen problemer med, at der pludselig skal prioriteres anderledes, hvis der kan argumenteres pædagogisk og fagligt i forhold til elevernes behov og den meningsfulde organisatoriske udvikling. Det betyder ikke nødvendigvis at fokuspunktet er væk, det betyder blot, at det er "parkeret" og tages frem igen, når det giver mening og måske i en anden form. Vi gik igang med beskrivelser af den specialpædagogiske indsats, hvilket er gjort færdigt. Samtidig iværksatte lærergruppen et arbejde om at skabe en rød tråd i specialundervisningen på Rådhusskolen. Dette arbejde pågår stadig, og det er meningen at disse to beskrivelser i det kommende skoleår skal kædes sammen, så vi slutteligt har en "total beskrivelse" af det samlede tilbud. Professionssamarbejde og teamudvikling er fokuspunkter, der til stadighed har ledelsens bevågenhed, ligesom arbejdsmiljø og trivsel også fylder en del. Det sidste i nært samarbejde med TR, MED-udvalg og AM-repræsentanten. På skoleårets sidste pædagogisk rådsmøde gennemgik vi i fællesskab de forskellige fokusområder, og gjorde status, det betød at vi sammen kunne se, hvilke områder der synes opfyldt og hvilke der fortsat skal være fokus på. Disse punkter samt nogle nye, udgjorde således fokuspunkterne for 2013-14, som også er givet videre til personalet inden skoleårets start. 2013-14 bliver et konsolideringsår, hvor vi vil efterprøve og justere i vores samlede koncept, så vi kan blive kloge på, om vi gør det vi siger vi gør og få justeret de ting ind, der har fået en form der ikke giver mening lige nu. Skal jeg gøre status efter dette tredje år som skoleleder på Specialcenter Rådhusskolen, vil jeg med stolthed konstatere, at vi er nået langt. Vi har været igennem en rivende udvikling fagligt og organisatorisk, og jeg mener helt bestemt at kunne sige, at vi i langt de fleste tilfælde har tilfredse personaler, elever og forældre. Det gælder også når vi ser på vores lille førskoleprojekt, som har fået et rigtig fornemt evalueringsresultat fra brugergruppen.