SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål med udskolingslinjerne: Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: Nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Elevernes trivsel skal øges 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Lokale mål: Det gennemsnitlige antal fraværsdage for elever er under 12 dage. Højst 35% af en årgang går i 10. klasse i stedet for at fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Kendetegn fra Skole med vilje : Hver skoledag giver alle børn en oplevelse af succes Alle aktiviteter i skoledagen giver mening for børnene Skoledagen er præget af en gennemgribende helhed og sammenhæng Skolen udnytter det lokale samfund og erhvervsliv og naturen i innovative pædagogiske processer Børn og voksne skaber tilhørsforhold og samhørighedsfølelse til skolen og lokalsamfundet gennem fælles handlinger Ledelse og det pædagogiske personale udvikler skolen sammen med børn og forældre gennem mål, innovation og evaluering. Pejlemærker for ny skolestruktur: Skabe et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger, hvor der oprettes forskellige linjer. Skabe bedre vejledning i udskolingen i forhold til ungdomsuddannelser Skabe et styrket forhold til ungdomsuddannelserne Side 1
Overordnede rammer for linjerne: Udgangspunktet tages i elevernes interesser Dette opfyldes gennem linjevalg, der skal have en særlig interesse for eleverne. Eleverne kan forberedes til valget gennem workshops og informationsaftener for elever og forældre på 6. årgang. Eleverne skal udfordres alt efter deres forudsætninger På de enkelte linjer gives der mulighed for holddeling enten i forhold til fagligt niveau eller indenfor særlige discipliner. Et eksempel kan være en dramalinje, hvor eleverne i perioder er inddelt i hold efter interesser og forudsætninger musik, skuespil, scenografi etc. Eleverne skal have indflydelse på udviklingen af deres skoledag I samarbejdet mellem elever og lærere skabes den bedste undervisning. Indholdet i den konkrete undervisning bør udvælges i et samarbejde mellem elever og lærere, hvilket styrker elevernes engagement og motivation for undervisningen. Konkret kan linjelærerne drøfte forventningerne med de elever, der har valgt den pågældende linje og derefter udarbejde forløbsplaner for holdet, der har udgangspunkt i elevernes interesser inden for pågældende linje. Eleverne bør evaluere forløbene jævnligt. Hver distriktsskole beslutter egen model Den enkelte distriktsskole sikres stor grad af frihed til at finde en linjemodel, der tilgodeser ovenstående mål og kendetegn samt imødekommer nedenstående elementer. Det er således skolebestyrelsen der beslutter, hvordan skoledagen og året organiseres ift. til linjetid og tiden til de obligatoriske fag. Linjerne kan fx organiseres med en projektdag om ugen eventuelt opbygget over USU og valgfagstimer samt relevante fagtimer. De resterende fire dage er der traditionelle fag på skemaet, der kan tones i indhold, så de relaterer sig til linjens tema. Linjerne kan også organiseres med færre linjetimer om ugen for til gengæld at lave flere hele projektuger, ligesom linjerne kan organiseres som et bånd hen over ugen. Linjernes temaer kan løbe fra et til tre år. Der kan dannes nye klasser efter linjevalg. De tidligere klasser kan også fortsætte og linjetiden organiseres som holddeling - fx en dag om ugen som foregår i nye hold på tværs. Det skal sikres, at den enkeltes linjevalg sker ud fra et tydeligt fokus på at skabe motivation og mening for eleven i det samlede udskolingsforløb. Indholdet i linjerne Skolebestyrelserne beslutter på baggrund af indstilling fra de lokale arbejdsgrupper beslutter de lokale linjer. Den centrale arbejdsgruppe vælger efter input fra alle skoler et antal brede og overordnede temaer for linjerne, som er fælles for alle skoler (bortset fra Hedegårdsskolen). Side 2
Arbejdsgruppen suppleres med en medarbejder fra udskolingen i hver distriktsskole samt med en repræsentant fra Ballerup Lærerforening. Der sikres dermed et stærkt samarbejde på tværs af alle skolerne. BAFE har undervejs været inddraget i arbejdsgruppens arbejde. Denne inddragelse fortsættes, da elevernes indflydelse på egen skolehverdag er central for arbejdet med udskolingslinjer. Temaerne tilpasses på hver distriktsskole til de lokale forhold. I den tværgående arbejdsgruppe sikres fælles inspiration til udviklingen af temaer herunder samarbejdet med relevante parter fra det omgivende samfund, der relaterer sig til det konkrete tema. Implementeringen på den enkelte skole forankres hos de pædagogiske ledere af udskolingen og understøttes af lokale arbejdsgrupper på hver enkelt skole. Innovation og entreprenørskab, uddannelsesparathed herunder særlige forløb (individuelle, faglige behov), projektarbejde og den internationale dimension skal indgå i alle linjer. Linjerne skal være kendetegnet ved samarbejde med ungdomsuddannelser, erhvervs- og foreningslivet og bidrage til, at børnene oplever meningsfuldhed i indholdet gennem koblinger til det omgivende samfund. Der opbygges et netværk af faste virksomheder, lokale foreninger og ungdomsuddannelser, således at samarbejdet ikke bremses af, at der skal findes nye samarbejdspartnere ved hvert forløb. Samarbejdet med eksterne parter koordineres af Center for Skoler, Institutioner og Kultur. Hedegårdsskolen fastholder idrætslinjen og vælger herudover 2 af de fælles temaer, som de samarbejder med de øvrige skoler om. Indfasning Implementeringen af linjerne starter med de kommende 7. klasser pr. august 2017. Hver distriktsskole skal lave en plan for hvornår, der skal arbejdes med de enkelte elementer i linjerne. Alle klasser i udskolingen vil have linjeelementer senest fra skoleåret 2019/20. Side 3
Foreløbig oversigt over emner som skal indarbejdes i den nye udskoling Emne Uddybning Temaer linjer Projektopgaven Innovation/ Entreprenørskab Obligatoriske emner Der skal vælges fælles kommunale temaer, som linjerne kan fungerer inden for. Inden da, skal alle gode idéer ind i arbejdsgruppen. Projektopgaven skal være en del af det afsluttende arbejde på linjen, hvorfor projektarbejdsformen må være en stor del af hverdagen. Hvordan udmøntes kravet om innovation og entreprenørskab? Hvordan arbejdes der med folkeskolens obligatoriske emner (tidligere timeløse fag) Den internationale dimension Særlige forløb Bevægelse Faglig fordybelse og lektiehjælp Samarbejde med foreninger, musikskolen og virksomheder Klassedeling og linjevalg Skemastruktur Præsentationsmateriale Hvordan arbejdes hen mod at den internationale dimension bliver en del af linjen. Der skal skabes en struktur, hvor elever der er i risiko for at få under 2 i dansk og matematik får mulighed for at gennemføre kurser eller turboforløb inden FP Det skal sikres, at eleverne får gennemsnitligt 45 minutters bevægelse om dagen. Der skal være mulighed for faglige fordybelse og lektiehjælp I forbindelse med åben skole, skal der skabes samarbejde med relevante foreninger og virksomheder. Hvor giver det mening og hvordan? Der skal skabes rammer for klassedeling og linjevalg (og evt. omvalg) Der skal skabes en skemastruktur, hvor det også sikres at der er sammenhæng mellem linjetemaet og de enkelte fag. Der skal skabes præsentationsmateriale Side 4
og en struktur for præsentationen over for 6. klasserne. (Fælleskommunal skabelonudarbejdes) Ensartet længde på skoledagen Uddannelsesparathed og vejledning Mål for linjer Evaluering For at skabe bedre mulighed for at eleverne kan deltage i fritidsaktiviteter og enkelte skoledage ikke bliver forlange, skal der laves en struktur, hvor skoledagen som udgangspunkt slutter klokken 15 hver dag. Der skal sikres en god uddannelsesvejledning lokalt på skolen, ligesom der skal skabes samarbejde med ungdomsuddannelserne Såfremt der oprettes linjer, der falder ud over fælles mål for valgfag, skal der laves selvstændige målformuleringer, der skal godkendes i kommunalbestyrelsen Hvordan evalueres der på linjernes indhold og de bløde mål? Side 5