Velkommen til 3. temadag

Relaterede dokumenter
Om observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO

Velkommen til 3. temadag

Velkommen til 3. lederdag

Velkommen til 3. undervisningsdag

Revideret oplæg til 3. temadag

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

Vejledere Greve Skolevæsen

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Vejledere Greve Skolevæsen

Velkommen til 6. og sidste fælles temadag

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Velkommen til 4. temadag

4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation

Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Velkommen til 6. temadag

Praksisteorier på spil!

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune

At arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Velkommen til 2. undervisningsdag

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Velkommen til 5. temadag

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15

Ledelse af læringsmiljøer

Velkommen til 2. undervisningsdag

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Aktionslæring som metode

Relationsarbejde på Vejrup skole

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til midtvejskonference

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Den faciliterende forvaltning

Workshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen. Konference d. 24. januar 2014

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO

Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Pædagogisk ledelse i EUD

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Velkommen til forløbet

Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer

Hvordan kan skolerne implementere

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Velkommen til 2. temadag

Klinisk periode Modul 4

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring

Om ledelse af vejledere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Temadag om de studerendes

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Transkript:

Velkommen til 3. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 25. november 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune

Ledelsesforløb for skoleledelser og forvaltning i Greve 2014-2015 Internat 1. og 2. temadag 30. og 31. oktober 2014 3. temadag kl. 9-15 25. november 2014 Opfølgning på opgave + observation 4. temadag kl. 9-15 16. december 2014 Fælles formulering af tegn på Robinson til forvaltnings -besøg 5. temadag kl. 9-15 20. januar 2015 Opfølgning på observation 6. temadag kl. 9-15 6. marts 2015 Om styring og præsentation af CALL m. Helle Bjerg 7. temadag kl. 9-15 26. marts 2015 Open-tolearning conversation Internat 8. og 9. temadag 23. og 24. april 2015 Tilbagemelding på CALL m. Helle Bjerg Her er vi Mikael Axelsen 2

? Tanker fra sidst? Mikael Axelsen 3

Mål for dagen at give jer anledning til at udveksle erfaringer ift. hjemmeopgaven - og reflektere over det at indsamle og anvende valid viden i egen organisation at klæde jer på til at kunne gennemføre en første observation af og samtale om undervisning Mikael Axelsen 4

Dagens (videre) program 9.30 10.15 Arbejde m. hjemmeopgaven 10.15 10.30 Pause 10.30 11.00 Fælles opsamling på opgave 11.00 11.30 Oplæg: Om at understøtte kvalitet i undervisning 11.30 11.45 Sumning og evt. spørgsmål 11.45 12.30 Frokost 12.30 13.00 Oplæg: Om undervisning, som et fælles tredje 13.00 13.10 Sumning i teamene og strække ben 13.10 13.45 Oplæg: Om samtalen før og efter 13.45 13.55 Pause 13.55 14.15 Oplæg om observation 14.15 14.35 Aftaler i teamene 14.35 14.45 Opsamling og afslutning Mikael Axelsen 5

Opgaven til i dag I skal indsamle og anvende viden til at kunne sige noget validt om et af følgende to forhold: 1. Lærere/pædagoger arbejder aktivt med klasseledelse 2. Der er et velfungerende samarbejde omkring den enkelte elevs læring Mikael Axelsen 6 6

Dan grupper på (ca.) 4 personer på tværs af skolerne - ud fra det tema, I har arbejdet med! Runde - ca. 5 min. pr. deltager (i alt ca. 20 min.): Hvordan har vi i vores ledelse valgt at beskrive skolens indsats ift. dette tema? Hvilken viden har vi indsamlet og anvendt til dette og hvad er vores forklaring på det? Hvilke metoder har vi brugt til indsamlingen og hvorfor? Hvad er vi blevet klogere/opmærksomme på i denne proces fx ift. validitet og andet? Fælles drøftelse ca. 25 min: Hvad er vores 3-4 vigtigste pointer ift. at indsamle og anvende valid viden? Skriv jeres pointer på planche Mikael Axelsen

Pause til kl. Mikael Axelsen 8

Lederes observation af undervisning hvorfor og hvordan?

Ledelse gennem observation af undervisning Hvordan kan skoleledelser arbejde med observation og feedback på undervisning i praksis? Et bud på, hvordan der kan arbejdes med Robinson s tredje dimension: Understøtte kvalitet i undervisningen Her forslår hun bl.a., at ledelsen observerer undervisningen og giver feedback, som medarbejderne oplever som brugbar Mikael Axelsen 10

Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Opbygning af tillid i relationer Understøtte kvalitet i undervisningen Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson 2011 11

Understøtte kvalitet i undervisning Undervisningsledelse / instructional leadership Handler om at udvikle undervisning og læring gennem ledelsens involvering i koordinering og evaluering af undervisning (sprogrammet) Skolelederen både er undervisningsleder og leder af undervisningsledere Et distribueret ledelsesbegreb: Alle lærere, der har et ansvar, der går ud over deres eget klasserum, er undervisningsledere fx vejledere, koordinatorer, fagudvalgsformænd m.m. (Robinson 2011: 50-51) Mikael Axelsen 12

Understøtte kvalitet i undervisning 1. Udvikling af en fælles didaktisk ramme for undervisning En didaktisk ramme for fagene indeholder mål, indhold, undervisningsmetoder og materialer, samt evaluering og vurdering der er koordineret indenfor og mellem årgange. Fra metodefrihed til metode-ansvar Skolens kultur og organisation understøtter og fordrer brugen af denne ramme af lærerne Skolen allokerer ressourcer som understøtter en vedholdende brug af den didaktiske ramme og undgår konfliktende initiativer. Mikael Axelsen 13

Understøtte kvalitet i undervisning 2. Feedback til lærere om undervisning - Faste rutiner omkring feedback på undervisning - Begrundet i en eksplicit teori om god undervisning & om læring Mikael Axelsen 14

Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om God undervisning: med en foretrukken undervisningsstil med gode testresultater Mikael Axelsen 15

Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om GOD undervisning ser på LÆRINGSMULIGHEDER og dermed på 1. Vigtigheden af de læringsmål, undervisningen retter sig mod 2. Sammenhængen mellem undervisningsmetoder og materialer og læringsmål 3. Elevernes adfærdsmæssige og mentale/kognitive engagement i læringsaktiviteterne 4. I hvor høj elevernes lykkes med at nå læringsmålene Mikael Axelsen 16

Understøtte kvalitet i undervisning At anvende viden & teorier om god undervisning og effektiv læring 3. At bruge data til at analysere og diskutere sammenhængen mellem undervisning og læringsudbytte Mikael Axelsen At udvikle og udfordre antagelser om sammenhænge mellem undervisning & læring - i relationer At analysere komplekse problemstillinger i forhold elevernes læringsudbytte 17

Understøtte kvalitet i undervisning Skabe en culture of inquiry frem for culture of accountability Mikael Axelsen 18

Hvad tænker I om Robinson s tilgang til at understøtte kvalitet i undervisning? Etablere en fælles didaktisk ramme og praksis Feedback på undervisning Analyse af data om elevers læring Mikael Axelsen 19

FROKOST TIL KL. Mikael Axelsen 20

Om undervisning, som et fælles tredje for lærer og leder Mikael Axelsen 21

Et par observationer fra mit arbejde i skolen Mange lærere (og pædagoger) har et upræcist sprog om deres metier Jeg kritiserer ikke dig du kritiserer ikke mig For mange lærere bli r undervisning = mine gode intentioner Mikael Axelsen 22

Fælles didaktisk ramme God undervisning Leder Lærer Mikael Axelsen 23

God undervisning? - den endelige opskrift findes ikke! Klassen: Et socialt fællesskab med forskellige typer regler Lærerens intention om at eleven får en intention om at lære noget (bestemt) FAGLIGT INDHOLD Undervisning LÆRER Kompetencer Erfaringer Værdier Asymmetrisk relation ELEV Kompetencer Erfaringer Værdier Mikael Axelsen ELEV 24

Men der findes meget viden om, hvad der medvirker til at skabe god undervisning, og hvilke kompetencer læreren derfor har brug for! Og den viden kan i høj grad bruges som overskrifter og til at skabe sprog i diskussion og udvikling af egen og hinandens undervisning Mikael Axelsen 25 Mikael Axelsen

10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING fra sidst 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) Mikael Axelsen 26

Men selve undervisningen (det læreren gør sammen med eleverne) er ikke identisk med lærerens gode intentioner og det, læreren har forberedt! Mikael Axelsen 27

PRAKSISTEORI Enhver lærer har en praksisteori om undervisning, og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis En praksisteori er en persons private og sammenvævede, men stadig foranderlige system af kundskab erfaring værdier der til enhver tid har betydning for personens undervisningspraksis Fra Handal og Lauvås: På egne vilkår KLIM 2002 Mikael Axelsen 28

Så fokus bør være på mødet mellem - det Normative (det, vi gerne vil ha ) - og det Deskriptive (det, der faktisk sker) Viden om GOD UNDERVISNING Lærerens Praksisteori Kundskab Erfaringer Værdier Det skal lederen kunne observere OG tale om så det hjælper læreren!! Mikael Axelsen 29

God undervisning Leder Lærer En asymmetrisk relation: Der er meget på spil: Forskellige interesser, forskellige perspektiver og forskellige opgaver og ansvar Mikael Axelsen 30

Sumning til kl. Hvad vil I være særligt opmærksomme på i forhold til: at etablere en Fælles didaktisk ramme Mikael Axelsen 31

Om observation og feedback

Model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation af det aftalte i praksis Reflekterende samtale Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af god undervisning? Mikael Axelsen 33

Om SAMTALEN før og efter

ROLLEAFKLARING Symmetri - og alligevel gensidighed? Situationen er kompleks 1) Lederen er altid leder og dermed on up 2) Det er lærerens praksis, der kigges på - ikke lederens! FORSLAG: Overvej hvordan din erfaring er med at håndtere komplekse situationer Forskellige interesser? Leder og lærer har en fælles interesse og samtidig også forskellige interesser. De udspringer af rollerne og den konkrete kontekst. FORSLAG: Gør dig dine og lærerens interesser klart - og tal åbent om dem Lederen har værtskabet! - hvad indebærer det? Det er ledernes/skolens projekt.. Det er måske frivilligt for læreren, men også svært at sige nej. FORSLAG: Det er dig, der reserverer lokale, bestiller forplejning og har god tid Mikael Axelsen 35

GOD UNDERVISNING Observation ETIK OG SPILLEREGLER LEDER LÆRER Med tillid, respekt og ydmyghed så er meget muligt! Tænk over, hvad læreren helt konkret kan have tillid til hos dig som leder her Tænk over, hvordan du konkret kan respektere både Opgaven og Relationen FORSLAG: Tal med læreren om det Fortrolighed hvordan kan det håndteres? Der er ikke fuld fortrolighed og lukkede døre, for så giver projektet ikke mening. Men alt kan heller ikke fortælles videre og slet ikke hvor som helst. FORSLAG: Aftal med læreren, hvad du bringer videre Mikael Axelsen 36

CONTAINMENT Situationen er fuld af magtmuligheder! Igen: Lederen er one up, mens læreren one down Der er en indbygget fristelse, for at lederen vurderer, dømmer og finder fede fejl! FORSLAG: Det gælder om at styre hundene i kælderen el Kloge Åge Situationen er fuld af sårbarhed og usikkerhed! Læreren kan meget let føle sig udstillet. Enhver form for professionel tvivl kan føles som et nederlag. FORSLAG: Det gælder om at tåle de sarte følelser i rummet og at se dem som en kilde til det professionelle engagement. Tag udgangspunkt i observationer, der viser KVALITET i den pædagogiske praksis Mikael Axelsen 37

SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? Påtag dig lederskabet! Skab tydelighed 2) Afklaring af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvad er mine og skolens interesser her og hvad er dine? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som leder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? Mikael Axelsen 38

SAMTALEN EFTER observation DIN BANEHALVDEL: Læreren fortæller, og lederen spørger Dvs. lederen spørger til, hvordan læreren oplevede observationen Formål: At læreren afklarer egne tanker omkring observationen, og lederen bliver klogere på lærerens oplevelse MIN BANEHALVDEL: Lederen fortæller 1) Hvad hæfter jeg mig særligt ved i det, du fortæller? 2) Hvad lagde jeg konkret mærke til i observationen ift. aftalte fokus? 3) Hvilke tanker har jeg gjort mig på den baggrund og hvorfor? 4) Hvad kunne jeg derfor tænke mig at drøfte videre med dig? DEN FÆLLES BANE: Lederen leder samtalen Hvad tænker du om mine observationer? Hvorfor? Er der evt. noget, du tænker anderledes om? Hvad siger du til mit punkt 4)? Afslutning: Hvor har observationen og denne samtale bragt dig og mig hen? Hvilke temaer kunne vi gå videre med til fællesskabet, når vi gerne vil skabe debat om, hvad god undervisning er her på skolen? Mikael Axelsen 39

Hvad vil I være særligt opmærksomme på ift. samtalen før og efter? Mikael Axelsen 40

Om at observere Mikael Axelsen 41

Observation http://www.youtube.com/watch?v=vjg698u2mvo&feature=related Mikael Axelsen 42

Mikael Axelsen 43

Iagttagelse og fortolkning er der en forskel? Positivisterne naturvidenskaben: Man KAN skelne Man SKAL skelne Konstruktivisterne humanvidenskaben: Man kan principielt IKKE skelne Men man skal bestræbe sig på at være skarp og fordomsfri i sine iagttagelser og være åben over for mange forskellige fortolkninger, når det drejer sig om at forstå menneskers adfærd. 44 Mikael Axelsen 44

Opmærksomhedspunkter ift. observation Man observerer ud fra bestemte forforståelser, vidensgrundlag og dermed forventninger: a) hvad jeg fx har hørt om klassen og læreren b) mine egne kæpheste, værdier, erfaringer og faglig viden Der sker andet og mere end én person kan iagttage. Og hvad der iagttages afhænger af FOKUS Iagttagelse og fortolkning hænger tæt sammen, MEN man kan med fordel søge at skelne Observatørens rolle: Skal man være stille - eller må man blande sig, spørge eleverne osv.? Hvad skal eleverne vide om observationen? hvordan tænker jeg fx intro og outro? 45 Mikael Axelsen 45

Observationsark Tidspunkt Observation Spørgsmål/Egne tanker Mikael Axelsen 46

Gode generelle spørgsmål til observation Hvornår ser børnene ud til at være optaget af noget? Hvad er de optaget af? Hvordan kan du se det? Hvordan ser børnene ud til at koble sig på undervisningen og hvordan kan du se det? Mikael Axelsen 47

HUS K AT Gennem observationsteknikker kan vi få noget at vide om: Hvem der hvornår gør hvad med hvem i et bestemt felt! Observation giver ikke svar på: Hvorfor de gør, som de gør! Det kan vi få at vide gennem interview/samtale Observationer giver derfor store muligheder for fejlfortolkninger Mikael Axelsen 48

Temadagen d. 20. januar er baseret på, at I kommer med konkrete og friske erfaringer med at observere praksis på jeres skole! Derfor følgende spørgsmål: Hvordan har I forberedt/vil I forberede hele skolen på, at nu kommer I ud og observerer? Hvilke lærere/pædagoger vil hver af jer observere i perioden inden d. 20 januar? Hvordan skal disse informeres? Vi mødes her igen kl. 14.35 Mikael Axelsen 49