Europaudvalge 2013 KOM (2013) 0490 Offenlig EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2013 COM(2013) 490 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Harmonisere ramme for udkas il budgeplaner og rapporer om gældsudsedelse inden for euroområde DA DA
1. INDLEDNING Europa-Parlamenes og Rådes forordning (EU) nr. 473/2013 om fælles besemmelser om overvågning og evaluering af udkas il budgeplaner og il sikring af korrekion af uforholdsmæssig sore underskud i medlemssaerne i euroområde og Europa-Parlamenes (EUT L 140 af 27.5.2013) råde i kraf den 30. maj 2013. Den bygger på og supplerer inden for euroområde sabilies- og vækspagen (SVP), som er den europæiske ramme for budgeovervågning. Med denne forordning ages der e konkre og afgørende skrid hen imod syrkelse af de overvågningsmekanismer, der gælder for medlemssaer i euroområde. De nye elemener vedrørende budgeovervågning af medlemssaerne i euroområde er en følge af forordning (EU) nr. 473/2013 og indebærer øge gennemsigighed i forbindelse med medlemssaernes budgeafgørelser og øge budgekoordinering mellem dem med udgangspunk i budgecyklussen for 2014. Navnlig omfaer de nye fælles budgebesemmelser en ny koordinere overvågningsprocedure, som vil finde sed hver år om eferåre. Den 15. okober hver eferår fremlægger alle medlemssaer i euroområde deres udkas il budgeplan for de kommende år. For hver enkel medlemssa i euroområde afgiver Kommissionen dernæs en udalelse om udkase il budgeplan, inden de ilsvarende naionale budge vedages. Hvis Kommissionen i eksraordinære ilfælde konsaerer, a der er særlig alvorlige eksempler på manglende overholdelse af de budgepoliiske forpligelser, der er faslag i SVP, vil der efer høring af den pågældende medlemssa blive fremsa en anmodning om e revidere udkas il denne plan. Denne nye fælles budgeidslinje vil virke fremmende for poliikkoordineringen mellem medlemssaerne i euroområde og sikre, a Rådes og Kommissionens hensillinger bliver hensigsmæssig inegrere i medlemssaernes budgeprocedurer. I arikel 6, sk. 5, i forordning nr. 473/2013 er de fassa, a "Specifikaioner af, hvad udkase il budgeplan skal indeholde, faslægges inden for en harmonisere ramme, som Kommissionen opsiller i samarbejde med medlemssaerne". Med denne meddelelse faslægges en harmonisere ramme for, hvordan medlemssaer i euroområde skal fremlægge deres udkas il budgeplan. I bilage findes en række skabeloner, som dækker de vigigse budgemæssige og makroøkonomiske daa for de kommende år i overenssemmelse med forordning nr. 473/2013. Med forordning nr. 473/2013 fremmes illige en bedre koordinering af planer om udsedelse af naionale gældsbeviser, ide der fassæes en rapporeringsforpligelse for alle medlemssaer i euroområde. Navnlig skal medlemssaerne i euroområde på forhånd og reidig rapporere om deres planer om udsedelse af naionale gældsbeviser. Disse oplysninger vil desuden gøre de mulig a foreage passende overvågning af gældsudviklingen i euroområde og vil øge koordineringen af afgørelser om udsedelse af gældsbeviser. Harmonisere form og indhold af disse rapporeringer "fassæes af Kommissionen i samarbejde med medlemssaerne", jf. arikel 8 i denne forordning. Med denne meddelelse fremlægges således også harmonisere form og indhold for de medlemssaer i euroområde, der rapporerer om deres planer om udsedelse af naionale gældsbeviser. 2. PRÆCISERING AF FORMEN OG INDHOLDET AF UDKASTENE TIL BUDGETPLAN De nedenfor fassae reningslinjer bør berages som en adfærdskodeks og jeklise, som medlemssaerne skal anvende ved udarbejdelse af udkas il budgeplaner. De forvenes, a medlemssaerne følger reningslinjerne, og a de, såfrem de ikke følger dem, kommer med en begrundelse herfor.
Udkase il budgeplan bør i de væsenlige udgøre en opdaering af nogle af sandardabellerne fra sabiliesprogrammerne supplere med dealjerede oplysninger om de foransalninger, der fremlægges i udkase il budgeplan. I overenssemmelse med de nuværende reningslinjer for sabilies- og konvergensprogrammer bør de anvende konceper være forenelige med sandarderne på europæisk plan, især inden for rammerne af De Europæiske Naionalregnskabssysem (ENS). I udkase il budgeplan bør de være mulig a idenificere evenuelle uoverenssemmelser med budgesraegien i de senese sabiliesprogram. Til dee formål bør der ud over de påkrævede daa for de kommende år, dvs. de år, for hvilke budgee udarbejdes (år +1 i sandardabellerne i bilage), også medages de ilsvarende skøn for de nuværende år ( i sandardabellerne i bilage), sammen med resulaerne fra de foregående år (-1 i sandardabellerne i bilage), som er i overenssemmelse med de daa, der er indberee som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssig sore underskud. A. Uafhængige makroøkonomiske prognoser og anagelser. Forvene indvirkning af de samlede budgeforansalninger på økonomisk væks Udkase il budgeplan bør være basere på uafhængige makroøkonomiske prognoser, jf. arikel 6, sk. 3, i forordning nr. 473/2013. I abel 1a, 1b, 1c og 1d i udkase il budgeplan, der er medage i bilage, fremlægges de vigigse økonomiske udviklingsendenser og vigige økonomiske variabler, der anvendes i udarbejdelsen af udkase il budgeplan. Tabel 1a indeholder især oplysninger om ændringer i real observere i år -1 og prognosicerede ændringer i real for år og +1. Den forvenede virkning af de samlede budgeforansalninger på økonomisk væks, der påænkes i udkase il budgeplan, bør medages i disse prognosicerede væksraer for år og +1. De anbefales derfor, i overenssemmelse med arikel 6, sk. 3, lira g), i forordning nr. 473/2013, a denne forvenede virkning på økonomisk væks præciseres i abel 1a eller på anden måde angives nærmere i bilage om meodologi. De grundlæggende anagelser, som de makroøkonomiske prognoser er basere på, bør anføres i abel 0.i) i bilage. Yderligere vigige anagelser, der ypisk er relevane for udarbejdelsen af makroøkonomiske prognoser, anføres i abel 0.ii). Medlemssaerne kan ev. anse de for hensigsmæssig a konrollere sidsnævne i forbindelse med udarbejdelse af en oversig over de anagelser, som de makroøkonomiske prognoser er basere på. Medlemssaerne bør også fremhæve, om de uafhængige makroøkonomiske og budgemæssige prognoser er udarbejde eller godkend af e uafhængig organ. B. Budgemål De budgemål for den offenlige saldo, der er fordel på delsekorer af den samlede offenlige sekor (saslig forvalning, offenlig eller regional forvalning for medlemssaer med føderale eller i vid udsrækning decenraliserede insiuionelle ordninger, lokal forvalning og social sikkerhed) bør anføres i ilhørende abeller, der også er medage i bilage. Som anfør i arikel 7, sk. 2, i forordning nr. 473/2013, bør Kommissionen vurdere, om udkase il budgeplan er i overenssemmelse med budgeforpligelserne i sabilies- og vækspagen. For a muliggøre en sådan vurdering er srukurelle budgemål og punkforansalninger såvel som yderligere midleridige foransalninger også bland de påkrævede oplysninger i dee afsni. Overholdelse af benchmarke vedrørende gæld vurderes i forhold il oplysninger om gældsudviklingen, som bør være i overenssemmelse med idligere dealjerede budgemål og makroøkonomiske prognoser. Disse oplysninger, der er påkrævede i abel 2.a, 2.b og 2.c i 3
bilage, kan suppleres med oplysninger om evenualforpligelser, som kan påvirke den offenlige gæld på mellemlang sig. For a gøre de mulig i dealjer a forså den offenlige budgesaldo og budgesraegien generel bør der fremlægges oplysninger om udgifs- og indægsmål og om hovedkomponenerne heri. Disse oplysninger er anfør i abel 4a i bilage. Under hensynagen il de beingelser og krierier, der er nødvendige for a kunne vurdere væksen i udgiferne i overenssemmelse med arikel 5, sk. 1, i forordning nr. 1466/97, hvori der defineres e benchmark for udgifer, anføres der i udkase il budgeplan også den forvenede væks i de offenlige udgifer, som behandles på en særlig måde i beregningen af benchmarke for udgifer. En opdeling af de offenlige udgifer efer område er indehold i de ilhørende abeller i bilage. Medlemssaerne ilskyndes il så vid mulig a fremlægge disse oplysninger fordel på de kaegorier, der er nærmere angive i klassifikaionen af de offenliges udgifer efer formål (COFOG). Under alle omsændigheder bør der fremlægges relevane oplysninger om de offenlige udgifer il uddannelse, sundhedspleje og beskæfigelse, jf. arikel 6, sk. 3, lira d), i forordning nr. 473/2013. Disse oplysninger angives enen i den foreslåede abel eller på anden måde i dealjer i udkase il budgeplan. C. Offenlige udgifer og indæger under "ingen poliikændring"-scenarie og diskreionære budgeforansalninger Hver medlemssa bør på passende vis definere e scenarie for udgifer og indæger ved uændrede poliikker for de kommende år (dvs. pre-budge, uden a medage de nye foransalninger, der er bleve foreslåe som led i budgeprocessen) og offenliggøre de anagelser, meodologier og relevane paramere, der ligger il grund herfor. Anagelsen om "ingen poliikændring" indebærer eksrapolering af indægs- og udgifsendenserne inden ilføjelse af virkningen af diskreionære budgeforansalninger, der er beslue som led i budgeprocessen for de kommende år. Resulaerne af fremskrivninger for udgifs- og indægssiderne på grundlag af anagelsen om "ingen poliikændring" er anfør i abel 3 i bilage, mens abel 5.a, 5.b og 5.c beskriver og giver en oversig over de diskreionære foransalninger i processen med a vedage dem for de forskellige delsekorer med henblik på a nå budgemålene. Disse re abeller bør indeholde en udømmende eknisk beskrivelse af de foransalninger, der iværksæes i de forskellige delsekorer, sammen med oplysninger om begrundelsen for såvel som udformningen og gennemførelsen af foransalningen. Der bør også fremlægges dealjerede oplysninger om budgeforansalningen, for så vid angår ENS, som specificerer, om der er ale om diskreionære foransalninger på udgifs- eller indægssiden. De bør endvidere præciseres, hvilken komponen på udgifs- eller indægssiden, der er gensand for den diskreionære foransalning. Derved vil de være mulig a sammenligne målene og resulaerne af "ingen poliikændring". Med andre ord: På indægssiden bør de anføres, om de er en foransalning, der er ree mod: o produkions- og imporskaer (ENS-kode: D.2) o løbende indkoms- og formueskaer mv. (ENS-kode: D.5) o kapialskaer (ENS-kode: D.91) o bidrag il sociale ordninger (ENS-kode: D.61) o formueindkoms (ENS-kode: D.4) 4
o Ande (ENS-kode: P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9 {borse fra D.91}) På udgifssiden bør de anføres, om de er en foransalning, der er ree mod: o aflønning af ansae (ENS-kode: D.1) o forbrug i produkionen (ENS-kode: P.2) o sociale bealinger (sociale ydelser og sociale overførsler i nauralier il husholdningerne via markedsprocedurer, ENS-kode: D.62, D.6311, D.63121, D.63131), hvoraf arbejdsløshedsundersøelse, herunder konane bisandsydelser (D.621 og D.624) og ydelser i nauralier (D.6311, D.63121, D.63131), der er forbunde med arbejdsløshedsundersøelse, også bør specificeres, når de er relevan o reneudgifer (ENS-kode: D.41) o ilskud (ENS-kode: D.3) o fase bruoinveseringer (ENS-kode: P.51) o kapialoverførsler (ENS-kode: D.9) o Ande (ENS-kode: D.29+D.4 {borse fra D.41} +D.5+D.7+P.52+P.53+K.2+D.8) Tidsprofilen for foransalningerne bør specificeres for a skelne foransalninger med en korvarig budgemæssig virkning, som ikke fører il vedvarende ændringer i den ineremporale budgesilling (dvs. i de permanene indægs- eller udgifsniveau), fra foransalninger med en permanen budgemæssig virkning, som resulerer i vedvarende ændringer i den ineremporale budgesilling (dvs. i de permanene indægs- eller udgifsniveau). Ifølge forordning nr. 473/2013 bør foransalninger med en skønne budgeeffek på over 0,1 af beskrives i dealjer, mens foransalninger med en skønne budgeeffek under denne ærskel skal idenificeres, og den samlede budgemæssige virkning angives. I de omfang evenuelle mindre foransalninger påvirker den samme indægs- /udgifskaegori, kunne de være hensigsmæssig a sammenlægge dem. Inden for rammerne af De Økonomiske og Finansielle Udvalg er medlemssaerne imidlerid bleve enige om a forbedre kvalieen af rapporeringen af diskreionære skaeforansalninger yderligere, ide de forpliger sig il i dealjer a beskrive alle diskreionære skaeforansalninger med en budgemæssig minimumsvirkning på 0,05 af. Medlemssaerne ilskyndes også il a fremlægge dealjerede oplysninger om alle diskreionære budgeforansalninger med en skønne budgemæssig virkning på over 0,05 af som led i udkase il budgeplan og med henblik på a forbedre overenssemmelsen mellem rapporeringskravene. Udkas il budgeplaner bør også indeholde oplysninger om den skønnede budgeeffek af diskreionære foransalninger på hver delsekorniveau, der er medage i abel 5.a, 5.b og 5.c i bilage. Budgeeffeken af alle foransalninger skal regisreres med hensyn il gradvis sigende virkning, i modsæning il regisrering af budgeeffeken i niveauer, sammenligne med fremskrivningen for de foregående år. Dee indebærer, a de bør regisreres, a enkle permanene foransalninger har en indvirkning på +/- X i de/de år, hvor de indføres, og ellers er nul, hvilke vil sige, a den samlede indvirkning på indægs- eller udgifsniveaue ikke må neuraliseres. Hvis virkningen af en foransalning varierer over id, er de kun den gradvis 5
sigende virkning, der bør regisreres i abellen 1. Som følge af deres ar bør de alid regisreres, a punkforansalninger har en indvirkning på +/-X i åre for den førse budgeeffek og -/+ X i de følgende år, hvilke vil sige, a den samlede indvirkning på indægs- eller udgifsniveaue i o på hinanden følgende år skal være nul 2. Afhængig af hver specifik foransalning bør medlemssaerne ilpasse omfange af disse re abeller i overenssemmelse hermed, så de indeholder de anal søjler, der er nødvendige for a afspejle den samlede budgeeffek over id. Anagelser, der ligger il grund herfor, og som anvendes il vurdering af budgeeffeken af hver foransalning (f.eks. elasicieer eller udvikling i skaegrundlage), bør også beskrives i udkase il budgeplan. Endelig bør udkas il budgeplaner også specificere regnskabsprincippe for rapporering af oplysninger: De bør som sandard rapporeres efer periodiseringsprincippe, men hvis de ikke er mulig, bør de udrykkelig oplyses, a den rapporerede værdi er basere på rapporering af likvide midler. D. Unionens sraegi for væks og beskæfigelse og landespecifikke anbefalinger Dealjerede oplysninger om, hvordan de vedagne foransalninger er ree mod landespecifikke anbefalinger eller naionale mål i overenssemmelse med EU's sraegi for væks og beskæfigelse, er medage i abel 6.a og 6.b i bilage. E. Angivelse af den forvenede fordelingsmæssige indvirkning af de vigigse udgifs- og indægsforansalninger Oplysninger om den forvenede fordelingsmæssige virkning af de vigigse udgifs- og indægsforansalninger bør også specificeres i udkase il budgeplan, jf. arikel 6, sk. 3, lira d), i forordning nr. 473/2013. Mens sørsedelen af medlemssaerne allerede nu medager kvaliaive vurderinger af den fordelingsmæssige indvirkning af skaemæssige foransalninger i deres budgeer, er de mege mindre almindelig a medage kvaniaive skøn. De er med sikkerhed en udfordrende opgave a foreage en kvanificering af den fordelingsmæssige indvirkning af budgeforansalninger. Af denne grund er der ikke medage nogen sandardabel vedrørende dee aspek af udkas il budgeplaner i bilage. Medlemssaerne bør derimod så vid mulig fremlægge kvaliaive og kvaniaive vurderinger om den fordelingsmæssige indvirkning af budgeforansalninger, fremlag på en måde, der er opimal ilpasse hver medlemssas specifikke foransalninger og ilgængelige analyiske rammer. F. Sammenligning mellem udkase il budgeplan og de senese sabiliesprogram I abel 7 i bilage sammenlignes budgemålene og fremskrivningerne i forbindelse med uændrede poliikker i udkase il budgeplan med dem, der er angive i de senese sabiliesprogram. Evenuelle forskelle mellem idligere og planlage oplysninger med hensyn il dem, der er angive i sabiliesprogramme, skal forklares på behørig vis. G. Bilag om meodologi 1 2 Eksempel: En foransalning, der ræder i kraf i juli i år, har ev. en samle virkning på 100 de førse år og på 200 i de eferfølgende år. I rapporeringsabellerne bør dee regisreres som +100 i år og igen +100 (ilvæks) i år +1. En foransalnings samlede virkning e give år kan fremkomme ved den kumulaive virkning af ilvækser siden indførelsen heraf. Punkforansalninger, der dækker mere end e år (f.eks. en indkoms, der er gensand for skaeefergivelse, i o på hinanden følgende år), bør regisreres som o særskile foransalninger, nemlig som en foransalning, der har sin førse virkning i, og som en foransalning, der har sin førse virkning i +1. 6
Endelig indeholder abel 8 i bilage de meodologiske aspeker, der bør medages i udkase il budgeplan. Disse bør omfae dealjerede oplysninger om forskellige vurderingseknikker, der anvendes under budgeprocessen, sammen med de relevane karakerisika herfor og de anvende anagelser. Hvis den forvenede indvirkning af de samlede budgeforansalninger på økonomisk væks ikke er anfør i abel 1.a, bør de specificeres i dee bilag. 3. RETNINGSLINJER OM FORMEN OG INDHOLDET AF RAPPORTER OM GÆLDS- UDSTEDELSE Ifølge arikel 8, sk. 2, i forordning nr. 473/2013 indeholder dee afsni harmonisere form og indhold for de medlemssaer i euroområde, der rapporerer om deres planer om udsedelse af naionale gældsbeviser. Med henblik på a placere planer om udsedelse af naionale gældsbeviser inden for rammerne af budgeovervågningen bør de suppleres med generelle oplysninger om de samlede finansieringsbehov i de cenrale budge. Derfor skal der fremlægges o bereninger: en årsberening og en kvaralsberening. I lyse af behove for fleksibilie under skifende markedsbeingelser skal de fremadskuende oplysninger i disse bereninger være vejledende og være underlag markedsvilkårene. Bereningerne bør i princippe ikke offenliggøres grunde disse oplysningers poenielle følsomhed. 1. sbereningen bør indeholde: generelle oplysninger om de samlede finansieringsbehov i de cenrale budge, såsom i) indfrielse af værdipapirer med en afal løbeid på e år eller mere, ii) værdipapirer med en afal løbeid på mindre end e år, iii) neofinansiering med konanmidler, iv) kasseunderskud og v) neoerhvervelse af finansielle akiver, med undagelse af neofinansiering med konanmidler udsedelsesplaner for de kommende år, herunder opdeling i korfrisede såvel som mellemfrisede il langfrisede værdipapirer ud fra den nedenfor angivne skabelon. Tabel III - Skabelon, der skal medages i årsbereninger om gældsudsedelse 3 Økonomisk behov i al (mio. EUR) Finansieringsplan (mio. EUR) Indfrielse af værdipapirer med en afal løbeid på e år eller mere (1) Beholdning af sasgældsb eviser og korfrisede gældsbreve ved udgangen af de foregående år (2) Neofina nsiering med konanm idler (3) Samle refinansieri ngsbehov (4 = 1+2 +3) Kasseund erskud/ -overskud (5) Neoerhverv else af finansielle akiver, ekskl. neofinansier ing med konanmidle r (6) Ande (7) I al (8 = 4+5 +6+7) Ændring i beholdnin gen af korfrised e (sasgæld sbeviser + korfrised e gældsbrev e) (9) Mellemfri se il langfrise (10) Ande (11) I al (12 = 2+9+ 10+11) 3 Fremlæggelse af oplysninger om variabler med fede yper er e krav. Fremlæggelse af oplysninger om andre variabler er valgfri, men højs ønskelig. 7
Bereningen fremlægges for Kommissionen senes en uge inden udgangen af kalenderåre. 2. I kvaralsbereningen bør ildelingsplanerne for hver kvaral (ikkekumulaive), herunder opdelingen i korfrisede såvel som mellemfrisede il langfrisede værdipapirer fremlægges. Tildelingsplaner for de kommende kvaral eller de kommende kvaraler bør suppleres af en berening om reel udsedelse i de foregående kvaral sam skønne for ildelingen vedrørende de nuværende kvaral under anvendelse af den nedenfor anføre skabelon. Mens man i princippe og under mere normale markedsforhold bør fremlægge planlage udsedelsesplaner for flere kommende kvaraler, kan sådanne udsedelsesprognoser under de nuværende markedsforhold være vanskelige a udarbejde eller have en begrænse informaionsværdi. Derfor foreslås de, a kun de umiddelbar kommende kvaral gøres il gensand for en sådan rapporering. Tabel IV - Skabelon, der skal medages i kvaralsbereninger om gældsudsedelse 4,5 Finansieringsplan (mio. EUR) q-1 (foregående kvaral, fakiske daa) q (nuværende kvaral, skøn) q+1 (næse kvaral, plan) Korfrisede (sasgældsbeviser + korfrisede gældsbreve)* (1) Mellemfrise il langfrise (2) Ande (3) I al (4=1+2+3) fakiske daa fakiske daa fakiske daa fakiske daa skøn skøn skøn skøn plan plan plan plan * Oplys her fakisk udsedelse, dvs. inkl. særlig modregning af fornyelse af 1-måneds gældsbeviser Bereningen fremlægges for Kommissionen senes en uge inden begyndelsen af næse kvaral. Rapporering om udsedelsesplaner, der fremsendes kvaralsvis, skaber den korreke balance mellem på den ene side a sikre øge gennemsigighed og forudsigelighed af finansieringsplaner og på den anden side ilvejebringe ilsrækkelig fleksibilie for udsedelsespoliikker og procedurer. Alle beløbene bør angives i mio. EUR. Hvis der er daa il rådighed, ilskyndes medlemssaerne il a fremlægge sammenlignelige skabeloner med lignende oplysninger om naionale agenurer og regionale eller lokale forvalninger. 4 5 Fremlæggelse af oplysninger om variabler med fede yper er e krav. Fremlæggelse af oplysninger om andre variabler er valgfri, men højs ønskelig. Der vil blive se på rapporeringshorisonen igen afhængig af en sabilisering af forholdene på de suveræne europæiske gældsmarkeder. 8
BILAG: MODELSTRUKTUR OG TABELLER I UDKASTET TIL BUDGETPLANER 6 A. MODELSTRUKTUR FOR UDKAST TIL BUDGETPLANER 1. Makroøkonomiske prognoser. 2. Budgemål. 3. Udgifer og indæger under "ingen poliikændring"-scenarie. 4. Udgifs- og indægsmål. De offenlige udgifer efer område. 5. Diskreionære foransalninger indehold i budgeudkase. 6. Evenuelle forbindelser mellem udkase il budgeplan og målene i EU's sraegi for væks og beskæfigelse og landespecifikke anbefalinger. 7. Sammenligning med de senese sabiliesprogram. 8. Fordelingsmæssig indvirkning af de vigigse udgifs- og indægsforansalninger. Bilag: Meodologiske aspeker, herunder den forvenede indvirkning af de samlede budgeforansalninger på økonomisk væks. 6 Fremlæggelse af oplysninger om variabler med fede yper er e krav. Fremlæggelse af oplysninger om andre variabler er valgfri, men højs ønskelig. 9
B. TABELLER, DER SKAL MEDTAGES I UDKAST TIL BUDGETPLANER 1. Makroøkonomiske prognoser Tabel 0.i) Grundlæggende anagelser Korfrise renesas 1 (årlig gennemsni) Langfrise renesas (årlig gennemsni) USD/EUR-valuakurs (årlig gennemsni) Nominel effekiv valuakurs Verden ekskl. EU, -væks EU, -væks Væks på relevane udenlandske markeder Verden impormængder, ekskl. EU Oliepriser (Bren, USD/ønde) -1 +1 1 Om nødvendig ren ekniske anagelser. Tabel 0.ii). Hovedanagelser. Ikkeudømmende jeklise. (Tilsvarende oplysninger kan fremlægges i forskellige formaer) 1. Ydre rammer a. Råvarepriser b. Spreads over de yske obligaioner -1 +1 2. Finanspoliik a. Den offenlige sekors neolångivning/neolånagning b. Den offenlige sekors bruogæld 3. Pengepoliik / finanssekor / reneforvenninger a. Rener: i. Euribor ii. Indlånsrener iii. Rener på lån iv. Effekiv rene ved sasobligaioner med en løbeid på 10 år b. Udvikling med hensyn il indskud c. Udvikling med hensyn il lån d. Tendenser med hensyn il misligholde lån 4. Demografiske endenser a. Udvikling med hensyn il befolkningen i den arbejdsdygige alder b. Forsørgerkvoer 5. Srukurpoliikker 10
Tabel 1.a. Makroøkonomiske udsiger ENS-kode -1-1 +1 1. i fase priser B1*g hvoraf 1.1. Kan ilskrives den skønnede indvirkning af de samlede budgeforansalninger på økonomisk væks 1 2. Poeniel bidrag: - arbejdskraf - kapial - oalfakorprodukivie 3. i løbende priser B1*g Komponener af real 4. Endelige udgifer il priva forbrug P.3 5. Endelige udgifer il saslig forbrug P.3 6. Fase bruoinveseringer P.51 7. Ændringer i lagerbeholdninger og neoerhvervelse af P.52 + P.53 værdigensande ( af ) 8. Ekspor af varer og jeneseydelser P.6 9. Impor af varer og jeneseydelser P.7 Bidrag il væks i real Niveau Ændring Ændring Ændring --- --- 10. Endelig indenlandsk - eferspørgsel 11. Ændringer i - lagerbeholdninger og P.52 + P.53 neoerhvervelse af værdigensande 12. Udlandskonoens vare- og - B.11 jenesebalance 1/ Oplys her den skønnede indvirkning af de samlede budgeforansalninger i udkase il budgeplan på væksen i real. Tabel 1.b. Prisudvikling ENS-kode -1-1 +1 Niveau Ændring Ændring Ændring 1. -deflaor 2. Privaforbrugsdeflaor 3. Harmonisere forbrugerprisindeks (HICP) 4. Deflaor for saslig forbrug 5. Inveseringsdeflaor 6. Eksporprisdeflaor (varer og jeneseydelser) 7. Imporprisdeflaor (varer og jeneseydelser) 11
Tabel 1.c. Udvikling på arbejdsmarkede ENSkode -1-1 +1 Niveau Ændring Ændring Ændring 1. Beskæfigelse, personer 1 2. Beskæfigelse, anal arbejdsimer 2 3. Arbejdsløshedsrae () 3 4. Arbejdskrafprodukivie, personer 4 5. Arbejdskrafprodukivie, anal arbejdsimer 6. Aflønning af ansae D.1 7. Aflønning pr. ansa - 1/ Samle anal beskæfigede, definiion af indenlandsk begreb for naionalregnskab. 2/ Naionalregnskabsdefiniion. 3/ Harmonisere definiion, Eurosa; niveauer. 4/ Real pr. beskæfige person. 5/ Real pr. arbejdsime. - Tabel 1.d. Sekorsaldi 1. Neolångivning/neolånagning sammenligne med resen af verden hvoraf: - Vare- og jenesebalance - Primære indkomser og overførsler - Kapialkono 2. Den privae sekors neolångivning/neolånagning 3. Den offenlige sekors neolångivning/neolånagning 4. Saisisk afvigelse ENSkode -1 +1 B0.9 B0.9 B.9 12
2. Budgemål Tabel 2.a. Mål for de offenlige budge fordel på delsekorer ENSkode Neolångivning (+) / neolånagning (-) (B.9) fordel på delsekorer 1. Offenlig forvalning S.13 og service 2. Saslig forvalning S.1311 og service 3. Offenlig forvalning og service på S.1312 delsasniveau 4. Kommunal S.1313 forvalning og service 5. Sociale kasser og S.1314 fonde 6. Renebealinger D.41 7. Primær balance 2 8. Punkforansalninger og yderligere midleridige foransalninger 3 9. Væks i real () (=1. i abel 1a) 10. Væks i poeniel () (=2 i abel 1.a) bidrag: - arbejdskraf - kapial - oalfakorprodukivie 11. Oupugab ( af poeniel ) 12. Cyklisk budgekomponen ( af poeniel ) 13. Konjunkurkorrigere balance (1-12) ( af poeniel ) 14. Konjunkurkorrigere primær balance (13 + 6) ( af poeniel ) 15. Srukurel saldo (13-8) ( af poeniel ) +1 1/ TR-TE = B.9. 2/ Den primære balance udregnes som (B.9, pos 8) plus (D.41, pos 9). 3/ E plus-egn beyder underskudsreducerende engangsforansalninger. 13
Tabel 2.b. Gældsudvikling i den offenlige sekor 1. Bruogæld 1 2. Ændring i bruogældskvoe Bidrag il ændringer i bruogæld 3. Primær balance (= pos 10 i abel 2.a.i) 4. Renebealinger (= pos 9 i abel 2.a.i) 5. Sock-flow-jusering hvoraf: - forskelle mellem kasse- og periodiseringskoni 2 - neoakkumulaion af finansielle akiver 3 hvoraf: - privaiseringsindæger - vurderingseffeker og ande 4 pm: Implici rene på gæld 5 Andre relevane variabler 6. Likvide finansielle akiver 6 7. Finansiel neogæld (7=1-6) 8. Gældsnedbringelse (eksiserende obligaioner) siden udgangen af de forrige år 9. Procendel af gæld indfrie i fremmed valua 10. Gennemsnilig løbeid ENS-kode D.41 +1 1/ Som definere i forordning nr. 479/2009. 2/ Hvis de er relevan, eller i ilfælde af, a gældskvoen i forhold il ligger over referenceværdien, kan der skelnes mellem renebealinger, andre udgifer og indæger. 3/ Hvis de er relevan, eller i ilfælde af, a gældskvoen i forhold il ligger over referenceværdien, kan der skelnes mellem likvide akiver (valua), sasobligaioner, akiver på redjelande, saskonrollerede virksomheder og noerede/ikkenoerede akiver. 4/ Hvis de er relevan, eller i ilfælde af, a gældskvoen i forhold il ligger over referenceværdien, kan der skelnes mellem udviklingen på valuamarkederne og operaioner på sekundærmarkederne. 5/ Tilnærme af reneudgifer dividere med gældsniveaue for de forrige år. 6/ Likvide akiver er her definere som AF1, AF2, AF3 (konsolidere for offenlig forvalning, dvs. med udligning af finansielle posiioner mellem offenlige enheder), AF511, AF52 (kun hvis noere på børsen). Tabel 2.c Evenualforpligelser Offenlige garanier Hvoraf: i forhold il finanssekoren +1 14
3. Udgifer og indæger under "ingen poliikændring"-scenarie 7 Tabel 3. De offenlige udgifer og indæger i forbindelse med uændrede poliikker fordel på hovedkomponener. ENS-kode +1 Offenlig forvalning og service (S13) 1. Samlede indæger i ilfælde af uændrede poliikker Samlede indæger hvoraf 1.1. Produkions- og imporskaer D.2 1.2. Løbende indkoms- og formueskaer mv. D.5 1.3. Kapialskaer D.91 1.4. Bidrag il sociale ordninger D.61 1.5. Formueindkoms D.4 1.6. Ande 1 pm: Skaebyrde (D.2+D.5+D.61+D.91-D.995) 2 2. Samlede udgifer i ilfælde af uændrede poliikker Samlede udgifer 3 hvoraf 2.1. Aflønning af ansae D.1 2.2. Forbrug i produkionen P.2 2.3. Sociale bealinger D.62 1 D.632 heraf arbejdsløshedsundersøelse 4 2.4. Renebealinger D.41 2.5. Tilskud D.3 2.6. Fase bruoinveseringer P.51 2.7. Kapialoverførsler D.9 2.8. Ande 5 1 I ENS95: D6311_D63121_D63131pay. I ENS2010 D632pay. 4. Udgifs- og indægsmål Tabel 4.a. Mål for de offenlige udgifer og indæger fordel på hovedkomponener. ENS-kode +1 Offenlig forvalning og service (S13) 1. Mål for samlede indæger Samlede indæger hvoraf 1.1. Produkions- og imporskaer D.2 1.2. Løbende indkoms- og formueskaer mv. D.5 1.3. Kapialskaer D.91 1.4. Bidrag il sociale ordninger D.61 1.5. Formueindkoms D.4 1.6. Ande 1 pm: Skaebyrde (D.2+D.5+D.61+D.91-D.995) 2 2. Mål for samlede udgifer Samlede udgifer 3 hvoraf 2.1. Aflønning af ansae D.1 2.2. Forbrug i produkionen P.2 2.3. Sociale bealinger D.62 6 D.632 heraf arbejdsløshedsundersøelse 4 2.4.= Tabel 2.a.9. Renebealinger D.41 2.5. Tilskud D.3 2.6. Fase bruoinveseringer P.51 2.7. Kapialoverførsler D.9 7 Bemærk, a "ingen poliikændring"-scenarie indebærer eksrapolering af indægs- og udgifsendenserne inden ilføjelse af virkningen af de foransalninger, der er medage i budgee for de kommende år. 15
2.8. Ande 5 1/.11+P.12+P.131+D.39rec+D.7rec+D.9rec (undagen D.91rec). 2/ Herunder de, der opkræves af EU, og herunder om nødvendig en jusering for ikkeopkrævede skaer og bidrag il sociale ordninger D.995). 3/ TR-TE = B.9. 4/ Omfaer konanydelser (D.621 og D.624) og ydelser i nauralier (D.631 i ENS2010 D.623)), der er forbunde med arbejdsløshedsundersøelse. 5/ D.29pay + D4pay (undagen D.41pay) +D.5pay +D.7pay +P.52+P.53+ K.2+D.8. 6/ I ENS95: D6311_D63121_D63131pay. I ENS2010 D632pay. Tabel 4.b. Beløb, der skal være undage fra benchmarke for udgifer 1. Udgifer il EU-programmer, der hel modsvares af EU-indæger 2. Udgifer il undersøelse i forbindelse med konjunkurarbejdsløshed 1 3. Indvirkning på diskreionære indægsforansalninger 2 4. Lovbesem indægsforøgelse ENS-kode -1-1 +1 Niveau 1/ Oplys i dealjer, hvilken meode der er anvend il a opnå den cykliske komponen for udgifer il arbejdsløshedsundersøelse. Den bør være basere på udgifer il arbejdsløshedsundersøelse som definere i COFOG under kode 10.5. 2/ Lovbeseme indægsforøgelser bør ikke medages i virkningen af diskreionære indægsforansalninger: Oplysninger anfør i række 3 og 4 bør være gensidig eksklusive. Tabel 4.c. De offenlige udgifer efer område. 4.c.i) De offenlige udgifer il uddannelse, sundhedspleje og beskæfigelse Uddannelse 1 Sundhedsvæsen 1 Beskæfigelse 2 +1 de offenlige udgifer de offenlige udgifer 1/ Disse udgifskaegorier svarer il henholdsvis pos 9 og 7 i abel 4.c.ii). 2/ Denne udgifskaegori bør bland ande omfae offenlige udgifer med ilknyning il akive arbejdsmarkedspoliikker, herunder offenlige arbejdsformidlinger. Derimod bør poser som aflønning af offenlig ansae og erhvervsuddannelsesprogrammer ikke indgå her. 4.c.ii) Klassifikaion af de offenliges udgifer efer formål De offenliges udgifer efer formål COFOGkode 1. Generelle offenlige jeneseydelser 1 2. Forsvar 2 3. Offenlig orden og sikkerhed 3 4. Økonomiske anliggender 4 4. Miljøbeskyelse 5 6. Boliger og offenlige facilieer 6 7. Sundhedsvæsen 7 8. Friid, kulur og religion 8 9. Undervisning 9 10. Social beskyelse 10 11. Samlede udgifer (= pos 2 i abel 2.c.i) Samlede udgifer +1 16
5. Beskrivelse af diskreionære foransalninger indehold i budgeudkase Tabel 5.a. Diskreionære foransalninger iværksa af den offenlige sekor. Lise over foransalninger Dealjere beskrivelse 1 Mål (udgifs- /indægsko mponen) ENS-kode Regnskabsp rincip Saus vedrøre nde vedagel se Budgemæssig indvirkning +1 +2 + (1) (2) I ALT 1/ Anfør yderligere dealjere beskrivelse i ilfælde af sørre planlage reformer af finanspoliikken med poenielle følgevirkninger for andre medlemssaer i euroområde. Tabel 5.b. Diskreionære foransalninger iværksa af den saslige forvalning. Lise over foransalninger Dealjere beskrivelse 1 Mål (udgifs- /indægsko mponen) ENS-kode Regnskabsp rincip Saus vedrøre nde vedagel se Budgemæssig indvirkning +1 +2 + (1) (2) I ALT 1/ Anfør yderligere dealjere beskrivelse i ilfælde af sørre planlage reformer af finanspoliikken med poenielle følgevirkninger for andre medlemssaer i euroområde. Tabel 5.c. Diskreionære foransalninger iværksa af delsekorer i den offenlige sekor 1. Lise over foransalninger Dealjere beskrivelse 2 Mål (udgifs- /indægskom ponen) ENS-kode Regnskabspr incip Saus vedrøren de vedagels e Budgemæssig indvirkning +1 +2 + (1) (2) I ALT 1/ Oplys, om der er ale om offenlig forvalning og service på delsasniveau, kommunal forvalning og service og/eller sociale kasser og fonde. 2/ Anfør yderligere dealjere beskrivelse i ilfælde af sørre planlage reformer af finanspoliikken med poenielle følgevirkninger for andre medlemssaer i euroområde. 17
6. Angivelse af, hvordan foransalningerne i udkase il budgeplan er ree mod landespecifikke anbefalinger og de mål, der er fassa i EU's sraegi for væks og beskæfigelse Tabel 6.a. Landespecifikke anbefalinger. Landespecifik anbefaling nr. Lise over foransalninger Beskrivelse af direke Tabel 6.b. Mål fassa i EU's sraegi for væks og beskæfigelse. Overordnede naionale mål i 2020 Naionale mål for beskæfigelse i 2020 [ ] Naionale mål for forskning og udvikling i 2020 [ ] Mål for redukion af drivhusgasemissioner [ ] Mål for vedvarende energi [ ] Naionale mål for energieffekivie [ ] Naionale mål i relaion il skolefrafald [ ] Naionale mål for videregående uddannelse [ ] Naionale mål i relaion il faigdom [ ] Lise over foransalninger Beskrivelse af direke relevans med henblik på måle 7. Divergens i forhold il de senese sabiliesprogram Tabel 7. Divergens i forhold il de senese sabiliesprogram ENS-kode -1 +1 Mål for den offenlige sekors neolångivning /neolånagning Sabiliesprogram Udkas il budgeplan Forskel Den offenlige sekors neolångivning ved uændrede poliikker Sabiliesprogram Udkas il budgeplan B.9 B.9 Forskel 1 1/ Denne forskel kan henvise il både afvigelser som følge af ændringer i de makroøkonomiske scenarie og ændringer, der skyldes virkningen af poliiske foransalninger iværksa i perioden mellem fremlæggelsen af sabiliesprogramme og fremlæggelsen af udkase il budgeplan. Der forvenes ændringer som følge af den kendsgerning, a "ingen poliikændring"-scenarie defineres anderledes med henblik på denne adfærdskodeks i relaion il sabiliesprogramme. 8. Fordelingsmæssig indvirkning af vigige udgifs- og indægsforansalninger Ifølge arikel 6, sk. 3, lira d), i forordning 473/2013 skal medlemssaerne om mulig angive kvaliaive oplysninger og kvaniaive skøn over de fordelingsmæssige konsekvenser af budgeforansalninger, sådan som de passer beds for hver enkel medlemssas specifikke foransalninger og ilgængelige analyiske rammer. A kvanificere den fordelingsmæssige indvirkning af budgeforansalninger er ikke en le opgave. Derfor er der ikke en sandardabel for udkas il budgeplaner medage i dee bilag. Kvaniaive skøn over den fordelingsmæssige indvirkning af budgeforansalninger vil kunne 18
bedømmes ved a beregne de forvenede ændringer i Gini-indekse, S80/S20-indikaoren eller faigdomsraerne som e resula af dem. Dee er en af de meoder, der kan anvendes. Bilag il udkase il budgeplan: Meodologi, økonomiske modeller og anagelser vedrørende oplysningerne i udkase il budgeplan Tabel 8. Meodologiske aspeker. Meode il a foreage skøn Trin i budgeprocessen, som den blev anvend il 1 Relevane elemener i den anvende model/meode Anagelser Meode nr. 1 Meode nr. 2 1/ Der kan være bleve anvend modelleringsmeoder i forbindelse med: - udarbejdelse af makroprognoser - udarbejdelse af skøn over udgifer og indæger under "ingen poliikændring"-scenarie - udarbejdelse af skøn over den fordelingsmæssige indvirkning af de vigigse udgifs- og indægsforansalninger - kvanificering af udgifs- og indægsforansalninger, der skal medages i budgeudkase - udarbejdelse af skøn over, hvordan reformer, der er medage i udkase il budgeplan, siger mod målene i EU's sraegi for væks og beskæfigelse og landespecifikke anbefalinger. 19