Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk Kvæg
NDF-indholdet stiger med udviklingen 65 NDF, % af tørstof 55 45 35 Rajgræs Rødkløver Hvidkløver 25 18-maj 28-maj 07-jun 17-jun 27-jun Slæt dato Weisbjerg et. al, 2007
Fordøjeligheden af cellevæggene (NDF) falder med stigende udvikling 100 90 Rajgræs FK NDF 80 70 60 Hvidkløver Rødkløver 50 18-maj 28-maj 07-jun 17-jun 27-jun Slæt dato Weisbjerg et. al, 2007
Arter, der danner grundlag for de forskellige sorter af rajsvingel Krydsning mellem arterne Strandsvingel og Italiensk rajgræs Engsvingel og Italiensk rajgræs Mest kendte sorter Hykor Perun Felopa Fremtoning "Type" Strandsvingel (tidlig) Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs
1 2 3 4 Felopa Hykor Perun Alm. rajgræs
Forventninger til rajsvingel efter 3 år i sortsafprøvningen Større udbyttepotentiale Større persistens, dvs. evnen til at producere det efterfølgende år Bedre resistens mod kronrust i efteråret Kun en begrænset forringelse af afgrødens energiindhold
Udbytte og kvalitet i græsarterne i Type Sort FE pr. ha renbestand i 2006 Alm. rajgræs Mikado 9.270 Renbestand Strandsvingel Rajsvingel Perun 10.060 Hykor 1) 10.750 Kg TS/FE 1,20 1,22 1,31 FK NDF 69,0 68,2 65,2 1) Høstet ca. 8 dage før de øvrige i 1. slæt og 3 dage i 2. slæt K. A. Nielsen, Oversigt over landsforsøgene 2006
Udbytte og kvalitet i græsarterne i blanding med hvidkløver i 2006 Type Sort Alm. rajgræs Mikado Hvidkløvergræs Strandsvingel Rajsvingel Perun Hykor 1) FE pr. ha 9.690 9.840 11.100 Kg TS/FE 1,17 1,21 1,25 FK NDF 67,4 67,4 64,2 1) Høstet ca. 8 dage før de øvrige i 1. slæt og 3 dage i 2. slæt K. A. Nielsen, Oversigt over landsforsøgene 2006
Udbytte og kvalitet i græsarterne i blanding med rødkløver i 2006 Type Sort Alm. rajgræs Mikado Rødkløvergræs Strandsvingel Rajsvingel Perun Hykor 1) FE pr. ha 10.650 10.790 11.040 Kg TS/FE 1,19 1,22 1,29 FK NDF 63,1 64,0 62,2 1) Høstet ca. 8 dage før de øvrige i 1. slæt og 3 dage i 2. slæt K. A. Nielsen, Oversigt over landsforsøgene 2006
Fordøjeligheden af cellevæggene (NDF) falder med stigende udvikling 100 90 Rajgræs FK NDF 80 70 60 Hvidkløver Rødkløver 50 18-m aj 23-m aj 28-m aj 02-jun 07-jun 12-jun 17-jun 22-jun 27-jun Slæt dato Weisbjerg et. al, 2007
Foderværdi i græsarterne i renbestand i 2006 Type Kg tørstof/fe 1. Slæt 2. slæt 3. Slæt 4. Slæt Alm. rajgræs Mikado 1,07 1,19 1,37 1,32 Renbestand Strandsvingel Rajsvingel Perun 1,13 1,17 1,47 1,29 Hykor 1) 1,21 1,23 1,44 1,40 1) Høstet ca. 8 dage før de øvrige i 1. slæt og 3 dage i 2. slæt
Fordelingen af udbyttet over 5.000 sæsonen i 1. brugsår Foderenheder/slæt 4.000 3.000 2.000 Alm. Rajgræs Perun Hykor 1.000 1 2 3 4 Slæt nr.
Hvad siger køerne?
Relativ forskel i foderværdi mellem græsarterne Art Renbestand Type Alm. rajgræs Strandsvingel Rajsvingel Sort Mikado Perun Hykor FE pr. kg ts 100 98 91 NELp 20 kg ts. 100 98 95
Relativ forskel i foderværdi mellem græsarterne Art Type Sort Alm. rajgræs Mikado Hvidkløvergræs Strandsvingel Rajsvingel Perun Hykor FE pr. kg ts 100 97 93 NELp 20 kg ts. 100 98 95
Hykor skal have mere kraftfoder Type Alm. rajgræs Strandsvingel Rajsvingel Sort Mikado Perun Hykor Kg TS græsensilage Kg TS i alt 7,1 21,6 7,2 21,7 6,6 21,9 Kg kraftfoder NDF, g/kg TS Stivelse, g/ kg TS Vombelastning 9,7 325 240 0,59 9,8 333 234 0,60 10,6 333 240 0,60
Konklusion på fodring med rajsvingel af typen ital. Rajgræs Rajsvingel af rajgræstypen svarer til andre græsser Foderværdien skal styres stramt med antallet af slæt Høst ved samme tørstofmængde giver sandsynligvis samme foderværdi Rajsvingler egner sig bedst i systemer med 5 slæt Lettere at styre foderværdien i kløverblandinger Rajgræstypen kan endda afgræsses Kan du leve op til det, ligger der mange foderenheder og venter
Konklusion på fodring med rajsvingel af Svingeltypen (Hykor) Foderværdien skal styres meget stramt med antallet af slæt Høst ved samme tørstofmængde giver måske ikke samme foderværdi Hykor egner sig bedst i systemer med mindst 5 slæt og/eller kun, hvor det skal være et begrænset supplement til majsensilage Heller ikke tilfredsstillende foderværdi i kløverblandinger Er du her, så ligger der rigtig mange foderenheder og venter
Hvorfor er I bange for rødkløver? - eller er det slet ikke jer, der er det? Foto: Lars Møller-Christensen
Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? Fordøjelighed af organisk stof har været vigtig i bedømmelse af grovfoderets foderværdi i mange år Potentiel fordøjelighed af NDF, nedbrydningshastighed af NDF og passagehastighed ud af vommen er vigtige i NorFor Netop disse parametre karakteriserer forskellen mellem bælgplanter og græsser og mellem de enkelte bælgplantearter
Hvad bestemmer også foderværdien af grovfoder? Andre kemiske forbindelser kan også have betydning for foderoptagelse og ydelse Tanniner og quinoner reducerer proteinnedbrydningen i rødkløver, måske både i silo og i vom Rødkløver ændrer på fedtsyresammensætningen i mælk
Rødkløver har lavere NDF-indhold og stort tørstofudbytte i sammenligning med græs 65 NDF, % af tørstof 55 45 35 Rajgræs Rødkløver Hvidkløver 25 18-maj 28-maj 07-jun 17-jun 27-jun Slæt dato Weisbjerg et. al, 2007
Køernes optagelse af græsensilage eller bælgplanter Foderenheder/dag 14 12 10 8 6 4 Græs Bælgplanterne 1 1,2 1,4 1,6 1,8 Kg tørstof/fe
Foderoptagelse af rødkløver og rødkløvergræs, kg tørstof/dag Græs Rødkløver/græs Rødkløver Fordøjelighed % 72 69 65 % NDF 53 45 42 Optagelse - ensilage 11,4 12,9 13,4 Optagelse - totalt 18,2 19,8 20,3 Dewhurst, 2003
Kommer der så mælk ud af bælgplanter? Foto: Jens Tønnesen
Køerne malker godt på rødkløver Græs Rødkløver/græs Rødkløver Fordøjelighed % 72 69 65 EKM 26,5 31,0 30,5 Protein, gram/dag 807 920 882 Dewhurst, 2003
Der kommer mælk og protein ud af bælgplanter Selv bælgplanteensilage med lavere fordøjelighed giver mere mælk end græsensilage Proteinydelsen er højere ved bælgplanter Fedtprocenten varierer Rødkløvergræs lige så godt som rødkløver i ren bestand
Fytoøstrogener i rødkløver kan påvirke frugtbarheden Fytoøstrogener har negativ virkning på frugtbarheden hos får Kvæg er mindre følsomme Vi anbefaler en grænse på 4-5 kg TS pr. dag, det svarer til 12,5 kg ensilage TS med 40% rødkløver Under afgræsning, hvor køerne selekterer, kan der blive et problem
Hvordan vil vi anvende rødkløver? Rødkløver I blanding med græs som eneste grovfoder eller som supplement til majsensilage
Kan jeg ensilere det ordentligt? Kan jeg overhovedet dyrke rødkløver?
Konklusion Vi skal se på andre vigtige parametre end fordøjeligheden af organisk stof, når vi bedømmer bælgplanter Rødkløvergræs giver gode udbytter og en høj mælkeydelse