Forældrefolder Østre. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Relaterede dokumenter
Forældrefolder Østre. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Personalefolder Østre. Rønneskolen

Fokusområder

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Nordvestskolens værdigrundlag

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Skolebestyrelsens principper

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Allerslev Skole uddannelsesplan

Antimobbestrategi Gedved Skole

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Vision, værdier og menneskesyn

Orienteringsmøde om skolereformen

Nordbyskolens evalueringsplan

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

Principper for trivsel

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

Tema Beskrivelse Tegn

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

Principper: Forældresamarbejdet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Principper for skolehjemsamarbejdet

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Skolereform på Herstedvester Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Brande, 2012 november

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Indsatsområder skoleåret

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

ØSTER JØLBY SKOLE. - En skole i bevægelse. Velkomstfolder VELKOMMEN

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Sortedamskolens ressourcecenter

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Læsevejlederen som ressourceperson

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

FAVRSKOV. Principper

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Antimobbestrategi for

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Transkript:

Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2010-2011 Rønneskolen

Indhold Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen... side 04 Fokus på faglighed - udfordringer for alle. Herunder læsning, talentpleje, erhvervsklasse, turbodansk... side 09 Trivsel og tryghed... side 14 Sund kost, bevægelse og udelæring... side 18 Praktisk - musiske aktiviteter... side 20 Årsplaner og elevplaner... side 21 Illustrationer: Fotos fra de 3 skoler og fra bevægelsesdagen på Østre og Søndermark 17. juni 2010 Layout: ElseB Design. Tryk: Niveau2

Rønneskolen Rønneskolen består af tre afdelinger Østre Åvang Søndermark Hver afdeling har 1-3 spor fra 0-9.klasse. Desuden har vi en specialklasserække, som er placeret på Østre. Specialklasserne er for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Afdelingsopdelt skole Østre, Åvang og Søndermark er afdelingsopdelte, forstået på den måde, at lærerne som udgangspunkt arbejder i hver sin gruppe: Indskolingsgruppen, mellemgruppen, overbygningsgruppen. Indskolingsgruppen består af børnehaveklasse til og med 3. klasse samt specialklasse. SFO er og indskolingen arbejder tæt sammen. Mellemgruppen består af 4. klasse- 6.klasse samt specialklasser. Overbygningsgruppen består af 7. klasse- 9.klassel samt specialklasser. Årgangsteam Lærerne arbejder i årgangsteam. Udvikling af teamsamarbejde og arbejde med LP- modellen er fokusområder for Rønneskolen. Målet er løbende at kvalificere undervisningen og arbejdet med eleverne, både fagligt og socialt. Man planlægger og evaluerer undervisningsforløb i fællesskab og deler viden og erfaringer. Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem på SkoleIntra Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem foregår så vidt muligt på SkoleIntra. Det kan være ugebreve fra klasselæreren, informationer eller skrivelser fra kontoret eller meddelelser fra forældre til læreren angående barns sygdom o.lign. Hvis familien ikke har Internet, uddeles informationer fortsat i papirform. I sådanne tilfælde beder vi forældre om at henvende sig til klasselæreren, der sikrer, at forældrene modtager informationerne.

4 Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen. Ensartethed Siden distriktsmodellen blev indført i 2008 har de tre tidligere selvstændige skoler arbejdet på at gøre forholdene for elever, forældre og personale ensartede. Ensartede forstået på den måde, at de overordnede rammer som timetal, fag, budget for et barn eller en ansat på den ene afdeling ikke i væsentlig grad adskiller sig fra forholdene på de andre afdelinger.

Forskellighed Det er vigtigt for os at give plads og mulighed for forskellighed. Forskelligheden ses som en styrke og en mulighed for at kunne inspirere hinanden med gode ideer. Hvis man på den ene afdeling har en tradition for kønsopdelt undervisning, en anden for dramaprojekt, en tredje for særlige bevægelsesdage, kan man fortsat gøre det.

6 Fællesskabsfølelse Vi har som mål at styrke fællesskabsfølelsen mellem de tre afdelinger i Rønneskolen. Dette er gjort ved særlige arrangementer for elever på tværs, f.eks. indskolingens bevægelsesdage. For personalet er der fælles pædagogiske dage, fagudvalg på tværs og fælles fokusområder med dertilhørende udvalg med repræsentanter fra de tre afdelinger. Fælles fokusområder Vi har en række fælles fokusområder, som beskrives i hæftet.

7 Værdiregelsæt Rønneskolens værdiregelsæt tager udgangspunkt i de grundlæggende værdier tillid og respekt. q Alle elever og ansatte skal respektere hinanden og acceptere hinandens forskelligheder. q Alle klasser skal sikres medindflydelse ved at de selv udarbejder regler for klassens adfærd. q I begyndelsen af hvert skoleår skal alle klasser i dialog om udmøntningen af mobbepolitikken. q Hver afdeling vedtager et konkret sæt ordensregler. Afdelingsrådene udarbejder årlige handleplaner for trivsel og tryghed, herunder afholdelse af en årlig trivselsdag. Værdiregelsættet evalueres årligt i skolebestyrelsen.

8 Værdi- og visionsdebat I efteråret 2010 igangsættes en værdi- og visionsdebat på Rønneskolen for forældre og personale. Målet er, at Rønneskolens værdier og visioner foreligger skriftligt i foråret 2011 og dermed kan være fælles pejlemærker fremover. Som basis har de tre afdelinger hver deres visioner, værdigrundlag og målsætninger, som tidligere er udarbejdet af ledelse, personale, forældre og elever. Oplysninger om disse findes på hjemmesiden.

9 Fokus på faglighed - udfordringer for alle På Rønneskolen har vi fokus på fagligheden for alle elever. Derudover har vi særlige tiltag, som skal udfordre de fagligt dygtige elever og andre tiltag, hvis mål er at støtte de elever, som har brug for dette. Fleksibel planlægning For at give eleverne de bedste muligheder for fordybelse, sammenhæng og differentiering i undervisningen arbejdes med fleksibel planlægning. Det giver mulighed for tværfaglige perioder og projekter. Eleverne kan derfor have flere lektioner i et fag i en periode end i andre. Holddeling Skolen tildeler hver årgang et antal lektioner til holddeling. Det giver mulighed for niveaudelt undervisning, kursusforløb osv. for at tilgodese elever på alle niveauer. Desuden giver holddelingen mulighed for undervisning på mindre hold, hvis klassekvotienten er stor.

10 Specialcenter/ støttecenter Der afsættes hvert år et antal timer til specialundervisning i specialcenteret/støttecenteret, eller til støtte-undervisning i enkelte klasser. Elever, som har brug for ekstra støtte, kan få undervisning i en kortere eller længere periode bl.a. i form af læsekurser, læsehop, stavekurser, matematik-kurser. Endvidere tilbydes enkelte elever motorisk træning. To-sprogede børn modtager ekstra danskundervisning. Klassekonferencer En gang årligt er der klassekonferencer i alle 1-8.klasser, hvor klassens faglige og sociale status drøftes med ledelsen.

11 Erhvervsklasse Erhvervsklassen tænkes som et hold på 15 18 elever. Målgruppen Normaltbegavede, skoletrætte elever fra 8. og 9. klasse, som er i risikogruppe for at droppe ud af skolen. Elever, som har alment faglige problemer, som ikke passer ind i en meget boglig folkeskole, men som har behov for et mere målrettet forløb for at spore sig ind på hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Indhold Veksling mellem praktiske og faglige forløb: basisfag, brobygning, virksomhedspraktik. Fagene tilrettelægges med afvekslende praktiske øvelser og teoretisk viden. Der arbejdes med kontaktlærerordning eller mentorordning mellem en elev i Erhvervsklassen og en ældre elev fra Erhvervsskolen. Talentpleje Der iværksættes et pilotprojekt i de naturvidenskabelige fag i skoleåret 2010-11 for Rønneskolens 9.klasser i samarbejde med Bornholms Gymnasium. Målet er at motivere og udfordre de dygtige elever. Der tilbydes perioder, hvor eleverne undervises i laboratoriearbejde, eksperimenter mv. i forlængelse af emnerne i Folkeskolens undervisning.

12 Fokus på læsning På Rønneskolen ønsker vi at styrke elevernes læsefærdigheder og lyst til at læse. Vi har desuden som mål at styrke elevernes faglige læsning. I den faglig læsning fokuseres på læsestrategier og læseteknikker, som sætter eleverne i stand til bedre at forstå og tilegne sig tekster i fag som matematik, biologi, fysik eller historie. Læsekvarter/læsebånd. Alle elever har dagligt eller i perioder læsekvarter/læsebånd for at styrke læsningen. Læsekvarteret eller læsebåndet ligger også i andre fag end dansk. Derved styrkes også den faglige læsning i andre fag. Læsevejledere Vi har læsevejledere på hver afdeling. Læsevejlederne inspirerer og vejleder kollegerne omkring læseprocessen og inspirerer årgangsteamets arbejde med f.eks. den faglige læsning. Sproglig opmærksomhed Der arbejdes med sproglig opmærksomhed især i børnehaveklasse og 1. klasse for at understøtte læseindlæringen.

13 Turbodansk I 2009/10 og 2010/11 gennemføres et projekt, Turbodansk, rettet mod udvalgte elever på 7.-8. klassetrin, med det formål at øge elevernes læsefærdigheder, læseforståelse og læselyst. Projektet er ø-dækkende og involverer elever fra alle øens overbygningsskoler, her iblandt Rønneskolen. Projektet er todelt og første del afvikledes over 4 uger i foråret 2010 og afsluttes med 4 uger i efteråret 2010. Projektgruppen består bl.a. af øens læsekonsulent, læsevejledere og undervisere fra overbygningen. Erfaringerne fra Turbodansk vil blive videregivet og delt med øens skoler og omsat i fremtidig praksis i distrikterne.

14 Trivsel og Tryghed På Rønneskolen betragter vi børns trivsel og tryghed som den væsentligste forudsætning for læring og personlig udvikling. Vi ønsker derfor, at der er et vedvarende fokus på de sociale kompetencer og værdier i et samarbejde mellem forældre, børn, skole og SFO. Målet er q At sikre det enkelte barns trivsel. q At styrke børnenes sociale og emotionelle læring. q At synliggøre hvad der fremmer tryghed og trivsel. q At afdække, mindske og forebygge mobning. q At styrke fællesskabet.

15 Handleplan Sådan gør vi q Ved de tre årlige elevsamtaler skal elevens trivsel og tryghed være genstand for en drøftelse elev/lærer. q Det fremgår af den enkelte klasses årsplan, hvordan og hvornår der arbejdes med trivsel og tryghed i klassen. q Den enkelte klasse/årgang skal ved skoleårets start udarbejde klasseregler. q Eleverne besvarer hvert år DCUM s mobbeundersøgelse i uge 40 q Legepatrulje, bestående af store elever, sørger for at igangsætte lege for indskolingen. q Der afholdes trivselsdage for eleverne på de tre afdelinger. q Et udvalg bestående af lærere, pædagoger, forældre og elever fra hver afdeling mødes to gange årligt for at inspirere hinanden og dele erfaringer. q Hvis mobning opdages har den enkelte afdeling en procedure, som følges.

16 AKT Adfærd - Kontakt - Trivsel Elever, som har vanskeligheder med adfærd, kontakt eller trivsel, eller lærere, som har svært selv at løse problemerne med dette, kan søge hjælp hos AKT medarbejder. AKT- medarbejderen kan observere i klassen, have samtaler med elever, supervisere lærere, deltage i forældremøder afhængig af problemernes karakter. Målet er at løse problemer og konflikter, så alle kan trives i klassen. LP- Model Læringsmiljø og pædagogisk analyse. I skoleåret 2009-10 har alle lærere og pædagoger fået kursus i at anvende LP- modellen, som er en pædagogisk analysemodel. I LP- modellen arbejdes med relationer, klasse og læringsledelse, differentiering af undervisning, elevernes sociale kompetencer, motiverende og anerkendende praksis.

17 Familieklasse På Rønneskolen har forældre til børn med særlige behov mulighed for at benytte sig af familieklassen. Familieklassen er i øjeblikket placeret på Østre. Når man går i familieklasse har man mor eller far med i skole to gange om ugen og undervises sammen med andre elever og forældre. Målgruppen er q Elever, der ikke trives. q Elever, der er ukoncentrerede. q Elever, der har en uhensigtsmæssig adfærd. q Elever, der har svært ved at være en god skoleelev. q Elever, der har svært ved at begå sig blandt jævnaldrende. Familieklassen giver forældrene mulighed for medansvar for at deres barn ændrer adfærd i skolen. Se folder om Familieklassen på SkoleIntra. Samarbejde mellem normal- og specialklasser på Østre Normalklasser og specialklasser samarbejder i forløb, hvor det er til gavn for elevernes faglige og sociale udbytte. Dette sikrer, at specialklasseeleverne har kammerater udenfor klassen og styrker deres trivsel.

18 Sund kost, bevægelse og udelæring Madordninger på alle afdelinger Formålet er at give eleverne sund og fiberrig kost, så de inspireres til at spise mad med variation og sund fornuft, og samtidig skabe nysgerrighed for andre madkulturer med andre ingredienser og madoplevelser. Se i øvrigt pjece på SkoleIntra. Bevægelse På Rønneskolen ønsker vi at udvikle en bevægelseskultur, som øger børn og unges lyst til og mulighed for fysisk aktivitet i såvel undervisning (herunder frikvarterer) som i SFO/klub med henblik på at sætte yderligere fokus på elevernes fysiske, psykiske og sociale trivsel samt deres overskud, livsglæde og læring. Handleplan Sådan gør vi q Der er nedsat et idrætsudvalg med repræsentanter fra de tre afdelinger, som er tovholder for processen. q Udvalget har arrangeret følgende aktiviteter i skoleåret 2010-11: Store-idrætsdag for 4.-7.klasserne onsdag d. 1. september på Søndermark. Mini- idrætsdag for 2.-3.klasserne tirsdag d. 26. januar 2011 i Rønnehallerne. Mikro- idrætsdag for 0.-1.klasserne torsdag d. 16 juni 2011 på Østre.

19 Udelæring Der arbejdes i perioder med udelæring. Udelæring foregår bl.a. på afdelingernes udearealer, på Økobasen eller i den bornholmske natur.

20 Praktisk- musiske aktiviteter For at styrke elevernes praktisk-musiske og kreativt, skabende kompetencer arrangeres forskellige aktiviteter på de enkelte afdelinger. Aktiviteterne styrker det sociale liv i klassen, på afdelingen eller på Rønneskolen som helhed. Af arrangementer kan nævnes: Billedkunstuger, skolefest, karneval, Luciaoptog, musicals, trivselsdage, julearrangementer. Teaterprojekt for 8.klasserne i Rønneskolen. I skoleåret 2010-11 arrangeres et to ugers teaterprojekt for alle 8.kl elever. Eleverne inddrages i processen og får indflydelse på handlingen i deres forestilling fra idé til slutprodukt. De træner dramateknik og får kendskab til virkemidler i dramagenren. Teaterprojekt for Østres tre 8.klasser og tre specialklasser uge 3 og 4, 2011. Teaterprojekt for Søndermarks og Åvangs fire 8.klasser uge 12 og 13, 2011.

21 Årsplan og evaluering Årsplan Årsplanen dokumenterer, hvordan trinmålene i de enkelte fag og emner opfyldes og evalueres.årsplanen består af faglige mål, sociale mål og metode mål. Det fremgår bla. af årsplanen, hvordan man arbejder med trivsel og forebyggelse af mobning. Årsplanen lægges på SkoleIntra i starten af skoleåret. Evaluering af elevens arbejde Eleven arbejder med portefølje eller andre redskaber som dokumentation af sit arbejde. Elevens arbejde evalueres på forskellige måder, f.eks. ved anvendelse af målcirkler, tests, samtaler, logbog mv. afhængig af det planlagte forløb. Samtaledage med eleverne Der er samtaledage tre gange i løbet af året med eleverne. q Samtaledag i august: Læringsmål for den enkelte elev drøftes og kan indsættes i elevplan. Trivsel og tryghed drøftes. q Samtaledag i oktober: Status og mål evalueres. Trivsel og tryghed q drøftes. Samtaledag i marts: Status og mål evalueres. Trivsel og tryghed drøftes. Skole-hjem samarbejde Der afholdes to forældremøder og to skole-hjemsamtaler årligt.

22 Elevplanen Der udarbejdes en elevplan, som formidles til forældrene forud for efterårets skole-hjem samtaler. Elevplanen følges op på forårets skolehjemsamtale. I passende tid inden skole- hjemsamtalerne lægges elevplanen på SkoleIntra og foreligger i papirform eller på pc til samtalerne. Der er sat et udviklingsarbejde i gang i efteråret 2009 med det mål at skabe bedre sammenhæng i arbejdet mellem årsplan, daglig praksis, den løbende evaluering og elevplanen. Målet er endvidere at nå frem til et fælles elevplanskoncept for Rønneskolen. En skabelon for et fælles elevplanskoncept er præsenteret for lærergruppen og Skolebestyrelsen, og den afprøves af lærerne i skoleåret 2010/11.

23 Elevplanen skal indeholde: q Oplysning om resultater af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i alle fag. q For børnehaveklassen skal evalueringen ses i forhold til børnehaveklassens indhold og mål. q Oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og på de tests, der er foretaget. q Elevens læringsmål. q Mål for social og personlig udvikling. Elevplanen kan indeholde: Aftaler om, hvordan forældre kan bidrage til, at eleven får en god skolegang: møde til tiden, medbringer undervisningsmidler, er udhvilet mv. Andet der har relation til elevens adfærd og skolens dagligdag.

www.brk.dk/roenneskolen