Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 -
2
Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked også i forhold til de fire mål, som ministeren har sat for indsatsen. Analyserapporten handler især om udviklingen i Nordjylland som helhed. I dette notat sætter vi fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet i Vesthimmerland. Vi har taget nogle af de centrale figurer og tabeller og præsenterer dem her med lokale tal. I teksten fremhæves de væsentligste fakta, nogle afvigelser i forhold til de nordjyske tal beskrives, og nogle af de overordnede udfordringer og muligheder præsenteres. I øvrigt henvises til Analyserapporten, hvor det nordjyske arbejdsmarked som helhed og situationen i forhold til ministerens 4 mål er beskrevet, og hvor der er en grundigere diskussion af udfordringer og muligheder. På Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside, www.brnordjylland.dk offentliggøres løbende statistik om blandt andet ledigheden, rapporter om situationen på det nordjyske arbejdsmarked og om indsatsen. Vi håber dette notat vil være et nyttigt supplement til Analyserapporten og dermed bidrage med viden og inspiration til de beskæftigelsespolitiske diskussioner i Vesthimmerland. 3
Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune Faldet i arbejdsstyrken er en udfordring Arbejdsstyrken er et centralt omdrejningspunkt for udviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken omfatter både de beskæftigede og de ledigee og er dermed et udtryk for det samlede udbud af arbejdskraft, der er i kommunen. I 2012 var befolkningen (16-64 år) i Vesthimmerland på 22.913 personer. Heraf var 16.404 beskæftigede (med bopæl i Vesthimmerland), 863 var arbejdsløsee og 5.646 var uden for arbejdsstyrken. Perioden 2009 til 20122 er prægett af finanskrisen. Der var et fald i antal a beskæftigede. Der var en stor stigning i antal arbejdsløse, og arbejdsstyrken faldt med 7,2% %. Fra 2011 til 2012 er eftervirkningerne af finanskrisen blevet væsentligt mindre. Der er fortsat et fald i antal beskæftigede, men det er blevet væsentligt mindre. Arbejdsløsheden fortsætter dog med at stige lidt. Endelig er faldet i arbejdsstyrken aftaget. Sammenlignet med hele regionen, er faldet i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Vesthimmerland er større. Også befolkningen er faldet mere i Vesthimmerland end i hele regionen, senest med 1,4% mod 0,4% i regionen. Faldet i arbejdsstyrken er en væsentlig udfordring. Også fordi prognoser viser, at befolkningen i aldersgruppen 16-64 år vil fortsætte med at falde frem mod 2026. Hvis arbejdsstyrken fortsætter med at falde, og hvis efterspørgslen efter arbejdskraft begynder att stige, kan der være risiko for, at der igen opstår flaskehalse. 4
Der er mange arbejdssteder inden for industrien Tabel 2: Antal beskæftigede med arbejdssted i Vesthimmerland i 2012. Procentvis fordeling på brancher i Vesthimmerland og i Nordjylland. Udvikling fra 2009 til 2012 samt udvikling fra 2011 til 2012 i Vesthimmerland og i Nordjylland. Vesthimmerland Nordjylland Antal i 2012 Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling 2011-2012 Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling 2011 til 2012 Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.374 8,0% -5,2% 1,9% 4,8% -7,8% 0,0% Råstofindvinding 49 0,3% -22,2% 6,5% 0,2% -5,8% -4,9% Industri 3.375 19,6% -15,8% -2,4% 13,9% -17,7% -1,0% Energiforsyning 74 0,4% 23,3% 10,4% 0,4% -6,3% -5,3% Vandforsyning og renovation 132 0,8% 32,0% 28,2% 0,6% 12,2% 4,0% Bygge og anlæg 1.317 7,6% -11,6% 4,7% 6,3% -16,5% 1,4% Handel 2.148 12,5% -9,9% -2,5% 14,9% -7,0% 0,0% Transport 626 3,6% -3,2% 1,6% 3,6% -10,0% -0,7% Hoteller og restauranter 428 2,5% -25,0% 2,1% 3,4% 1,7% 4,9% Information og kommunikation 242 1,4% -1,6% 5,2% 2,3% -8,1% -4,3% Finansiering og forsikring 522 3,0% 1,0% -1,9% 2,2% -11,0% -5,2% Ejendomshandel og udlejning 221 1,3% 23,5% -5,6% 1,6% 7,8% 1,9% Vidensservice 433 2,5% -9,2% -8,6% 3,8% -2,3% -1,8% Rejsebureauer, rengøring mv. 549 3,2% 6,2% 4,0% 4,0% -7,5% 3,6% Offentlig adm., forsvar og politi 405 2,3% -21,1% -11,6% 5,4% -1,1% -0,2% Undervisning 1.402 8,1% -4,2% -4,8% 8,5% 3,9% -1,6% Sundhed og socialvæsen 3.302 19,2% -3,0% -0,1% 19,9% 2,6% -0,8% Kultur og fritid 207 1,2% 19,7% 0,5% 1,5% 2,7% 0,1% Andre serviceydelser mv. 335 1,9% 2,4% -2,6% 2,3% 0,0% -1,2% Uoplyst aktivitet 99 0,6% -20,8% 0,0% 0,5% -10,8% 1,5% I alt 17.240 100% -7,9% -0,9% 100% -5,8% -0,4% Kilde: Statistikbanken, RasA11 (beskæftigede efter arbejdssted) Denne tabel viser antal arbejdssteder i Vesthimmerland, det vil sige antal beskæftigede med arbejdsplads i kommunen. I 2012 var der 17.240 arbejdssteder i Vesthimmerland. Fra 2009 til 2012 var der et fald på 7,9%, et noget større fald end gennemsnittet i Nordjylland. Fra 2011 til 2012 faldt antal arbejdssteder med 0,9%. Tabellen viser, at blandt andet landbrug og industri fylder mere i erhvervsstrukturen i Vesthimmerland end i regionen. Omvendt fylder blandt andet offentlig administration mindre end gennemsnittet i landsdelen. 5
Arbejdsstyrken skal have de rette kvalifikationer Figur 3: Udvikling i arbejdsstyrke og uddannelsesniveau i Vesthimmerland 2003 2012 1.000 500 0 500 1.000 1.500 2.000 Grundskole og gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Videregående uddannelser Uddannelse uoplyst Arbejdsløse 88 49 6 15 Beskæftigede 1.812 145 22 316 Udenfor arbejdsstyrken 176 489 216 134 Kilde: Jobindsats.dk Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Figuren viser, hvordan befolkningens uddannelsesniveau har ændret sig hen over de seneste 10 år henholdsvis for de arbejdsløse, de beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken. Opgørelsen over antal beskæftigede viser, at efterspørgslen efter arbejdskraft uden en kompetencegivende uddannelse er faldet kraftigt i Vesthimmerland i perioden, et fald på 25,5%. Der har også været en stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse, en stigning på 2%. Prognoser viser, at der er risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Blandt andet på grund af store infrastruktur investeringer bliver der brug for faglærte med særlige kvalifikationer. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse forlader snart arbejdsmarkedet, og der er ikke nok unge, som starter på en erhvervsfaglig uddannelse. Der har været et lille fald i antal beskæftigede med en videregående uddannelse, men prognoser peger på, at behovet for disse kvalifikationer også er stigende. Udfordringen bliver at understøtte, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Opkvalificering af de kortuddannede er derfor en vigtig opgave for jobcentrene. Det er vigtigt, at efteruddannelsesmulighederne anvendes, og at arbejdsgiverne kender de muligheder, der er. Der er mange uddannelsesmuligheder, og for mange såvel unge som voksne er det svært at overskue mulighederne. En sammenhængende vejledningsindsats er derfor vigtig såvel for de ledige som til virksomhederne. 6
Antal offentligt forsørgede begynder at falde ANTAL FULDTIDSPERSONER PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I VESTHIMMERLAND. OKTOBER 2012 OG OKTOBER. ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16 66 ÅR) PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE SAMT UDVIKLINGEN FRA OKTOBER 2012 TIL OKTOBER I VESTHIMMERLAND OG NORDJYLLAND. Vesthimmerland Nordjylland Oktober 2012 Oktober Udvikling Udvikling Pct. Af Pct. Af Pct. Af Fuldtidspersoner befolkning (16 66 år) Fuldtidspersoner befolkning (16 66 år) Fuldtidspersoner Pct. befolkning (16 66 år) Fuldtidspersoner Pct. A dagpenge 736 3,1 589 2,5 20% 2,7 21% Kontanthjælp i alt 804 3,4 871 3,6 8% 3,5 7% Kontanthjælp match 1 240 1,0 322 1,3 34% 0,8 11% Kontanthjælp match 2 390 1,6 422 1,8 8% 2,0 14% Kontanthjælp match 3 163 0,7 122 0,5 25% 0,7 12% Øvrige 12 0,0 6 0,0 50% 0,0 20% Revalidering 80 0,3 67 0,3 16% 0,3 0% Forrevalidering 7 0,0 3 0,0 57% 0,1 4% Sygedagpenge* 547 2,3 451 1,9 18% 1,9 12% Ledighedsydelse 146 0,6 116 0,5 21% 0,4 11% Fleksjob 430 1,8 443 1,8 3% 1,8 6% Førtidspension 1.950 8,1 1.972 8,2 1% 6,8 2% I alt 4.700 19,6 4.512 18,8 4% 17,5 5% Efterløn 839 3,5 775 3,2 8% 3,4 5% Kilde: www.jobindsats.dk * Tal for sygedagpenge er september tal I oktober var der 4.512 personer på offentlig forsørgelse i Vesthimmerland. Det svarer til 18,8% af befolkningen. Gennemsnittet i Nordjylland var 17,5%. Sammenlignet med Nordjylland er der en større andel især på førtidspension. Sammenlignet med oktober 2012 er antallet faldet med 4%. I Nordjylland faldt antallet med 5%. Som i hele regionen har der været et stort fald i antal dagpengemodtagere og en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere. Denne udvikling skal selvfølgelig ses i lyset af, at dagpengeperioden er forkortet til to år. Der har været et større fald i antal personer på sygedagpenge og ledighedsydelse. Derimod har der været en stigning i antal personer på førtidspension. I regionen har der været et fald. Jobcentret skal arbejde med mange målgrupper. Mange er tæt på arbejdsmarkedet og finder hurtigt selv et nyt job. Andre har måske brug for et kort kursus eller måske praktisk erfaring i et løntilskudsjob. Nogle har brug for en langsigtet helhedsorienteret indsats også for at få styr på personlige og sociale problemer. Det er vigtigt, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov, motivation og muligheder. 7
Der er en gruppe, som har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid 180 160 140 120 Figur 5: Antal personer på offentlig forsørgelse i mindst 80% af året i mindst 3 år. 2. kvartal 2012 til 1. kvartal. Vesthimmerland. Antal personer 100 80 60 40 20 0 Kilde: Jobindsats.dk 3 år 165 4 år 139 5 år 68 6 år 112 2. kvartal 2012 til 1. kvartal Figuren viser, at der er en gruppe, der forbliver på offentlig forsørgelse i lang tid. Personer på førtidspension og i fleksjob indgår ikke i denne opgørelse. I Vesthimmerland har i alt 484 personer i perioden 2. kvartal 2012 til 1. kvartal modtaget offentlig forsørgelse i mindst 80% hvert af de seneste tre år. Heraf har 112 personer været på offentlig forsørgelse i 6 år. Det er 23% af dem, som har modtaget offentlig forsørgelse i 3 år eller mere. Andelen er dog lavere end i hele regionen, hvor den er ca. 30%. Indsatsen for denne gruppe er en stor opgave for jobcentret. Målet er, at så mange som muligt skal opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og allerhelst komme i job. Kontanthjælpsreformen har også fokus på, at der er en gruppe kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart kan tage et job. Disse borgere har brug for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, og indsatsen skal baseres på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov. 8
Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse 180 Figur 6: Udviklingen i antal fultidspersoner på offentlig forsørgelse. Unge (16 29 år) og alle (16 66 år) Januar 2007 til september. Vesthimmerland 160 140 Index januar 2007 = 100 120 100 80 60 40 20 0 Kilde: jobindsats.dk I alt Unge Der er mange unge på offentlig forsørgelse, og alt for mange har ikke en uddannelse. Det er et problem for den enkelte, som får vanskeligere ved at få et job. Uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Samfundet mister veluddannede unge, som der bliver brug for i de kommende år. Beskæftigelsesministeren har igen i 2014 sat som mål, at flere unge skal have en uddannelse: Jobcentret skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, henholdsvis unge og samtlige i aldersgruppen 16-66 år. Det er bekymrende, at stigningen blandt de unge har været væsentlig større end gennemsnittet for alle, og stigningen er fortsat, også efter at effekterne af finanskrisen er begyndt at klinge af. Tendensen er den samme, når vi ser på tal for hele Nordjylland. De unge er åbenlyst langt hårdere ramt af finanskrisen. Dette er nok en af de vigtigste udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Hvis vi ikke gør noget, er det fremtidens arbejdsstyrke, som ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. 9
Tabel 7: ANTAL FULDTIDSPERSONER (16 29 år) PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I VESTHIMMERLAND. OKTOBER 2012 OG OKTOBER. UDVIKLINGEN FRA OKTOBER 2012 TIL OKTOBER. VESTHIMMERLAND OG NORDJYLLAND. Vesthimmerland Udvikling Nordjylland Oktober 2012 Oktober Antal Procent Udvikling A dagpenge 162 143 19 11,7% 1,6% Særlig uddannelsesydelse 8 8 Kontanthjælp i alt 401 354 47 11,7% 1,9% Kontanthjælp match 1 125 142 17 13,6% 4,2% Kontanthjælp match 2 219 177 42 19,2% 9,6% Kontanthjælp match 3 50 33 17 34,0% 12,6% Øvrige 6 2 4 66,7% 42,5% Revalidering 18 17 1 5,6% 7,7% Forrevalidering 5 2 3 60,0% 7,0% Sygedagpenge 61 47 14 23,0% 11,7% Ledighedsydelse 4 3 1 25,0% 12,9% Ressourceforløb 2 2 Fleksjob 12 11 1 8,3% 2,7% Førtidspension 153 162 9 5,9% 0,1% I alt 817 750 67 8,2% 0,5% Kilde: www.jobindsats.dk I oktober var der 750 unge opgjort som fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. På det seneste har der været et pænt fald i antal unge på offentlig forsørgelse. Der er tale om et fald på 8,2%, en mere positiv udvikling end gennemsnittet for hele regionen. I Vesthimmerland er der 143 unge, som modtager dagpenge. Antallet er faldet med 11,7% i løbet af det seneste år. De unge på dagpenge er klar til at tage et job. I denne gruppe har vi også dimittenderne unge som har afsluttet en uddannelse, men som ikke er kommet i gang med at bruge den. Det er vigtigt, at disse unge kommer i gang, får afprøvet deres færdigheder og får erfaring. Det er vigtigt for den enkelte unge men også for virksomhederne, fordi der er risiko for, at vi kommer til at mangle arbejdskraft fremover. Unge kontanthjælpsmodtagere er den største gruppe blandt de unge på offentlig forsørgelse. I modsætning til regionen har der også været et pænt fald i denne gruppe på 11,7%. Der har været en stigning i de jobklare unge og et fald i de indsatsklare og midlertidigt passive unge. Der har været et pænt fald i antal unge på sygedagpenge, mens der har været en stigning på 5,9% i antal unge på førtidspension. For denne gruppe har der i regionen været et fald på 0,1%. 10
300 250 Figur 8: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere (16 29 år) fordelt på matchgrupper. Fuldtidspersoner. Vesthimmerland. Oktober 2007 til oktober. 233 256 275 215 Fuldtidspersoner 200 150 100 72 105 114 61 64 172 86 123 125 147 50 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: jobindsats.dk Jobklar Indsatsklar eller midlertidig passiv Figuren viser udviklingen i henholdsvis jobklare og indsatsklare / midlertidigt passive unge fra 2007 til og med. Det fremgår, at antal jobklare er steget fra 72 unge i 2007 til 147 i. For de unge, som ikke umiddelbart vurderes klar til job eller en uddannelse, har der været en stigning hen over perioden. I var der 215 unge i denne gruppe, mens der i 2007 var 105 unge. Der er tale om en stigning på 105% hen over 7 år. I regionen var der en stigning på 127%. I modsætning til regionen har der været et markant fald i denne gruppe fra 2012 til. Mange af disse unge har ingen ungdomsuddannelse, over 90% har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og 75% har kun folkeskolen bag sig. Kontanthjælpsreformen sætter særlig fokus på de unge. De unge, som kan, skal i gang med at uddanne sig, og det er vigtigt, at de gennemfører en uddannelse. De unge, som ikke kan gå i gang med en uddannelse med det samme, skal i gang med aktiviteter, som gør det muligt for dem at starte på og gennemføre en uddannelse. Endelig er der unge, som også har personlige eller sociale grunde til, at det ikke er realistisk at starte på en uddannelse. Vi skal være bedre til at hjælpe disse unge. Det er nødvendigt med en tidlig forebyggende indsats, og det er nødvendigt, at der samarbejdes, også på tværs af forvaltninger. 11
MÅL 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet 250 Figur 9: Tilgang til førtidspension. Vesthimmerland. De rullende år afsluttende med december 2012 frem til december. 200 Antal personer 150 100 50 0 Dec 2012 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Tilgang 204 221 223 204 213 199 191 173 159 148 132 123 99 Kilde: jobindsats.dk Aug Sep Okt Nov Dec Alt for mange er på førtidspension. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene gør en indsats for at fastholde blandt andet udsatte kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for den enkelte og for samfundet som helhed. Førtidspensionsreformen giver kommunerne redskaber til at fastholde udsatte på arbejdsmarkedet. Her er det forebyggende arbejde helt centralt. Ministeren har igen i 2014 fastsat som mål, at færre personer skal på førtidspension: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Figuren viser, at førtidspensionsreformen og redskaberne i den allerede er slået igennem såvel i Vesthimmerland som i hele regionen. I det rullende år afsluttende med december er der i Vesthimmerland en tilgang 1 til førtidspension på 99 personer. Et år tidligere var der dobbelt så mange, som fik tilkendt førtidspension. Den udvikling kan allerede ses i antal personer på førtidspension. Antallet er faldet hen over det seneste år. Det er en positiv udvikling. Men samtidig er det vigtigt, at vi lykkes med en indsats, som kan bringe de personer, som er i risiko for at skulle på førtidspension, tættere på arbejdsmarkedet. 1 Bemærk, at denne opgørelse og figuren viser antal personer, som har fået tilkendt førtidspension i det rullende år, som afsluttes med den måned, som fremgår af figuren. 12
300 Figur 10: Antal ressourceforløb. De nordjyske kommuner og Nordjylland. 250 239 200 Antal forløb 150 100 50 0 52 19 8 3 67 16 4 9 6 35 20 Aalborg Kilde: jobindsats.dk Brønderslev Frederikshavn Læsø Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Nordjylland Et vigtigt element i førtidspensionsreformen er, at de unge under 40 år ikke skal tilkendes førtidspension med mindre, det er åbenlyst formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Også personer over 40 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt en førtidspension, med mindre der ikke er nogen mulighed for at udvikle arbejdsevnen. I stedet skal personer, som har risiko for at ende på førtidspension, have tilbud om at deltage i et eller flere ressourceforløb. Ressourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende forebyggende indsats. For disse personer er der tale om en langsigtet indsats. Et enkelt ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år. Formålet med ressourceforløbene er, at den enkelte borger skal udvikle sin arbejdsevne og komme tættere på job eller uddannelse. Det kræver en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det kræver, at tilbuddene tager udgangspunkt i den lediges konkrete behov. Det er en stor opgave for jobcentrene at udvikle dette tilbud, så den enkelte borger får den hjælp og støtte, som der er behov for. Både på landsplan og i Nordjylland er der igangsat langt færre forløb end det, der var forudsat i reformen. I Vesthimmerland er der i igangsat 20 forløb. Der er selvfølgelig flere forklaringer på dette. Blandt andet tager det tid at få organisation, nye arbejdsmetoder og nye samarbejdsrelationer på plads. Men det er vigtigt, at de personer, som tidligere kunne få tilkendt en førtidspension, får den støtte og indsats, som er forudsætningen for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. 13
Mål 3: Det er nødvendigt at forebygge langtidsledighed 2 400 Figur 11: Udviklingen i antal langtidsledige opdelt efter ydelse.vesthimmerland. Januar 2007 til november 350 300 Antal langtidsledige 250 200 150 100 50 0 Kilde: jobindsats.dk Ydelsesgrupper i alt A dagpenge Kontanthjælp (jobklar) Lang ledighed betyder risiko for, at kompetencer og kvalifikationer går tabt. Samtidig har vi set, at arbejdsstyrken er faldende, og vi ved, at der bliver brug for en kompetent arbejdsstyrke i årene fremover. Ledighed og særlig lang ledighed har også store konsekvenser for den enkelte både økonomisk og personligt. Dertil kommer, at dagpengeperioden er reduceret til to år. For dagpengemodtagerne er risikoen for at miste dagpengeretten derfor øget kraftigt. Beskæftigelsesministeren har også i 2014 fokus på at forebygge langtidsledigheden: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. Figuren viser, hvordan langtidsledigheden steg kraftigt fra starten af 2009. Siden slutningen af 2010 er langtidsledigheden faldet jævnt. Figuren viser også, at langtidsledigheden har udviklet sig forskelligt for henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. En vigtig årsag er, at dagpengeperioden 1. januar blev forkortet til to år. For mange dagpengemodtagere betød det, at deres ret til dagpenge udløb. Figuren viser derfor et kraftigere fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere i og en stigning i antal jobklare kontanthjælpsmodtagere. Tendensen er den samme i hele regionen. I november var der i alt 256 langtidsledige i Vesthimmerland. Heraf var 109 dagpengemodtagere og 147 var jobklare kontanthjælpsmodtagere. I modsætning til gennemsnittet i Nordjylland er der flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere. Det er en vigtig opgave for jobcentrene at forebygge langtidsledighed. En tidlig forebyggende indsats er vigtig, og indsatsen skal tilpasses den enkelte. 2 Langtidsledighed er defineret som antal bruttoledige personer, det vil sige personer i ledighed og i aktive tilbud, på a dagpenge eller kontanthjælp i match 1: Jobklar, der har været ledige / i aktive tilbud i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. 14
0% Figur 12: Andel langtidsledige november. Udviklingen i antal langtidsledige november 2012 til november. De nordjyske kommuner, Nordjylland og hele landet. Udvikling nov 12 til nov 13 10% 20% 30% 40% 50% Vesthimmerland Aalborg Mariagerfjord Nordjylland Rebild Thisted Jammerbugt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Morsø Hele landet 60% Læsø 70% 5 10 15 20 25 30 Kilde: jobindsats.dk Andel november Denne figur viser på den ene akse de langtidslediges andel af de bruttoledige og på den anden akse udviklingen i langtidsledigheden fra november 2012 til november. I november var de langtidslediges andel af de bruttoledige på 23,1% i Vesthimmerland, og langtidsledigheden er faldet med 8% siden november 2012. Som det ses af figuren, er der en større andel langtidsledige i Vesthimmerland, og antallet er faldet mindre en i hele regionen. 15
Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Samarbejdsgrad Figur 13: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. Vesthimmerland. Januar-september 2011, 2012 og 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Jobcenter Andre jobcentre Samarbejdsgrad i alt Vesthimmerland Jan-sep 11 33,9 13,3 39,1 Jan-sep 12 31,9 12,5 36,8 Jan-sep 13 30,3 12,1 35,2 Det er vigtigt for at kunne bringe ledige i job, at jobcentrene har tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og kender det lokale arbejdsmarked. Der lægges blandt andet med oprettelsen af et serviceberedskab op til, at jobcentret fremover skal have opmærksomhed på virksomhedernes behov. Det kan være behov for kompetenceudvikling af de ansatte, hjælp til fastholdelse af syge eller med at finde nye medarbejdere. Jobcentret skal understøtte det rette match mellem de ledige og lokale virksomheder. Virksomhederne skal opleve, at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcentret. Dette samarbejde er vigtigt for alle målgrupper fra de arbejdsmarkedsparate dagpengemodtagere til dem med særlige behov for eksempel som følge af sygdom og handicap. Beskæftigelsesministeren har igen i 2014 sat fokus på dette samarbejde. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Figuren viser samarbejdsgraden 3 mellem virksomhederne i Vesthimmerland kommune og jobcentrene. Samarbejdsgraden opgøres på baggrund af virksomhedernes brug af de beskæftigelsespolitiske ordninger, men medtager ikke virksomheder, som får hjælp til ansættelser i ordinære job. Virksomhederne interesserer sig jo ikke for kommunegrænser. Samarbejdsgraden viser derfor samarbejdet med både jobcenter Vesthimmerland og andre jobcentre. Det fremgår af figuren, at samarbejdsgraden med virksomhederne i Vesthimmerland Kommune er faldet siden 2011. 3 Målingen af samarbejdsgraden omfatter samarbejde både med jobcentret i den kommune, virksomhederne ligger i, og jobcentre i andre kommuner. Målingen omfatter ikke samarbejdet om rekruttering. Det er en år til dato måling. En grundigere beskrivelse af målingen kan på jobindsats.dk 16