Eurpa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget m Internatinal Handel 18.10.2016 ARBEJDSDOKUMENT Hen imd en ny handelsramme mellem Den Eurpæiske Unin g Tyrkiet g mdernisering af tlduninen Udvalget m Internatinal Handel Ordfører: David Brrelli DT\1107528.dcx PE592.291v01-00 Frenet i mangfldighed
INDLEDNING Det spørgsmål, vi står ver fr, hører afgjrt ikke til de nemmeste: På den ene side skal vi tage stilling til nytten af en handelsaftale (dvs. tlduninen mellem Den Eurpæiske Unin g Tyrkiet) g de mulige frdele at styrke den, på den anden side kan vi ikke se brt fra den særlige plitiske g institutinelle kntekst, vres partner indgår i, i lyset af de seneste begivenheder. Jeg mener, at vres arbejde bør tage hensyn til t verrdnede betragtninger: på den ene side vres pgave sm INTA-udvalg, dvs. sm sektrudvalg, der skal kncentrere sig m handelsfrbindelserne; på den anden side en bevidsthed m, at vres indsats indgår i g skal bidrage til den mere glbale g strategiske tilgang, sm Uninen har besluttet at frfølge ver fr resten af verden. I denne tilgang indgår gså en særlig værdimæssig dimensin. Vi vil kunne hævde, at vi har løst vres pgave tilfredsstillende, hvis det lykkes s at skabe fremskridt på vres eget felt g samtidig at tilføre merværdi til Uninens samlede indsats. I disse vervejelser vil det kunne være nyttigt at inddrage visse strategiske dimensiner såsm den tidsmæssige. Den nuværende tldunin har haft betydning fr vre frbindelser i 20 år. Den aftale, vi ender med at indgå, uanset hvilken den bliver, vil frmentlig få betydning fr en lige så lang peride. Vi bør derfr gøre s det klart, at vi arbejder fr i dag, i mrgen g gså i vermrgen. Det er nget, vi selv må gøre s klart, g sm vi gså må gøre klart fr alle invlverede aktører. En anden strategisk dimensin, sm vi er bundet af, er den gegrafiske: Tyrkiet er vres nab g har altid været det, g den fremadskridende glbalisering vil bringe landet endnu tættere på s Vi beskæftiger s således med frhld, sm vil få stadig større betydning fr vres liv, g sm vil indvirke på det på stadig kraftigere vis, hvilket stillet krav m mhu. Vi skal tage stilling til de verrdnede frløb g gøre s klart, at virkningerne gså vil kunne ses i de mindste detaljer. Dette er referencescenariet. Vi bliver måske gså nødt til at udvikle en nye betegnelser: Ngle af de tekniske valgmuligheder kan fremme de rent handelsmæssige frbindelser, men lægge afstand til tiltrædelsesprcessen, mens andre vil have mdsat virkning. Med dette arbejdsdkument tilstræbes det først g fremmest at sikre en krrekt tilgang til prblemet, hvr der er pmærksmhed ver fr varigheden af de beslutninger, der måtte blive truffet, deres indvirkning g de muligheder, sm de åbner eller lukker - gså efter de invlverede aktørers pfattelse. 1. INDLEDNING Hvis man ser brt fra histrien g de t parters gegrafiske placering, går handelsfrbindelserne mellem Den Eurpæiske Unin sm institutin g Tyrkiet frmelt set tilbage til 1963. PE592.291v01-00 2/2 DT\1107528.dcx
Den mest markante udvikling i det bilaterale frhld fandt sted i 1995, da Ankara g Bruxelles besluttede sig fr at indgå den tldunin, sm frem til i dag har været udgangspunktet fr alle vervejelser m de øknmiske g handelsmæssige frbindelser mellem Uninen g Tyrkiet. Denne aftale, sm stadig er i kraft, betragtes sm frudsætningen fr Tyrkiets integrering i det eurpæiske marked g har bragt landet frem til en plads blandt de 20 førende lande i verden målt i BNI. Tyrkiet har plevet en klssal udvikling i de seneste år, sm imidlertid ikke har været fri fr knflikter. Den reginale destabilitet efter det såkaldte arabiske frår på den ene side g den seneste interne udvikling på den anden side har skabt et vanskeligt klima g affødt usikkerhed blandt de udenlandske investrer. De mfattende ændringer i landets plitiske institutiner, i frvaltningen g i retsvæsenet øger bekymringerne fr retsstatens prethldelse. Mderniseringen af tlduninen fregår på et afgørende tidspunkt i frbindelserne mellem Den Eurpæiske Unin g Tyrkiet. De t parter skal redefinere deres handelsfrbindelser bl.a. fr at undgå, at den eneste kanal, der reelt er åben, bliver blkeret, hvilket vil føre til, at Ankara g Bruxelles fjerner sig endnu mere fra hinanden på et tidspunkt, hvr der åbner sig nye strategiske markeder (Iran g Centralasien). Hvrm alting er, stiller Ankaraaftalen krav m en nytænkning, der skal afveje t umgængelige frhld: dels de øknmiske g handelsmæssige frbindelser, dels en seriøs g knkret hensyntagen til den glbale plitiske g institutinelle situatin. 2. DEN NUVÆRENDE RAMME FOR TOLDUNIONEN Den retslige ramme fr handelsfrbindelserne mellem Den Eurpæiske Unin g Tyrkiet er reguleret gennem asscieringsaftalen fra 1963 (Ankaraaftalen), tillægsprtkllen fra 1970 g en række afgørelser beslutninger (nr. 2/76, 1/80, 3/80 g 1/95) vedtaget af Asscieringsrådet EU-Tyrkiet Afgørelse nr. 1/95 danner grundlag fr tlduninens bestemmelser m varehandel. Alle disse retsakter har haft til frmål at skabe en ramme m et frløb, sm gennem tlduninen g tilpasningen til de fire friheder kunne bane vejen fr Tyrkiets tiltrædelse. I december 1999 blev Tyrkiet fficielt anerkendt sm kandidatland, g tiltrædelsesfrhandlingerne blev indledt i 2005. Tlduninen har i løbet af disse 20 år vist sig sm et vigtigt redskab, der har støttet p m Tyrkiets øknmiske udvikling g bidraget til at styrke det indre tyrkiske marked, eksprten til g imprten fra Uninen, tilpasse lvgivningen til Uninens regelsæt g øge de tyrkiske frbrugeres valgmuligheder samt msætningen sm følge af samhandelen. De frskellige sektrrganisatiner, såvel tyrkiske sm eurpæiske, har udtrykt ønske m en ny tlduninsaftale. Denne hldning støttes gså af Verdensbankens analyser. På grundlag af det arbejde, der var udført af en af Uninen g Tyrkiet nedsat gruppe af højtstående embedsmænd, meddelte Kmmissinen g den tyrkiske regering i maj 2015, at de agtede at indlede frhandlinger m en styrkelse af de bilaterale handelsfrbindelser. Kritik af tlduninens funktinsmåde Ordføreren finder det vigtigt at lytte til interessenterne (gennem tilsynsgruppen). Den Eurpæiske Unin: FTA (Free Trade Assciatin), FESI (Federatin f the Eurpean DT\1107528.dcx 3/3 PE592.291v01-00
Sprting Gds Industry), UNITEE (New Eurpean Business Cnfederatin), EURATEX (Eurpean Textile Industries), ESF (Eurpean Services Frum), EUROMETAUX, Digital Eurpe, Spirits Eurpe, EFPIA (Eurpean Federatin f Pharmaceutical Industries and Assciatins), Cpa-Cgeca, Cldiretti, Cnftrasprti. Tyrkiet: Øknmiministeriet, Tyrkiets faste delegatin ved Den Eurpæiske Unin, TÜSİAD (Turkish Industry and Business Assciatin), Istanbul Ecnmics, TOBB (Unin f Chambers and Cmmdity Exchange f Turkey), UND (Internatinal Transprters Assciatin), TÜRKONFED (Turkish Enterprise and Business Cnfederatin). Sammenfattende fremgår det, at der er en udbredt g psitiv anerkendelse af de frdele, sm tlduninen indebærer i frm af handels- g investeringsmuligheder både fr eurpæiske virksmheder g fr tyrkiske, men gså, at adskillige frhld vækker bekymring. Fra eurpæisk synsvinkel: a) Stramninger i Tyrkiets tldplitik ver fr en række eurpæiske varer. Eksempelvis blev der i 2014 med dekret 6692/2014 udstedt af den tyrkiske regering indført en række afgifter (på fra 30 til 50 %) på fdtøj af ikke eurpæisk prindelse, der imprteres i Tyrkiet. Dette dekret indebærer mkstninger fr de eurpæiske virksmheder, der anslås til mellem 30 g 45 mi. EUR. Andre data anslår, at afgifterne medfører mkstninger på 82 mi. EUR, g at de supplerende test giver mkstninger på 1,3 mi. EUR, at frsinkelserne i frbindelse med afventning af testresultater gennemsnitlig løber p i 19 dage (g mkstningerne til ca. 2 mi. EUR), g at 27 % af det undersøgte fdtøj (sammenhldt med blt 0,5 %) reelt ikke pfylder kravene. b) Langsmmelighed i tilpasningen af den tyrkiske lvgivning til EU s regelværk, navnlig i henseende til statsstøtte. c) Mangel på en rdning fr tvistbilæggelse. d) Ankaraprtkllen bliver ikke anvendt ver fr Cypern. Fra tyrkisk synsvinkel a) Ingen deltagelse i Den Eurpæiske Unins beslutningsprces - Tyrkiet er frpligtet til at tilpasse sin tld- g handelslvgivning til den eurpæiske uden mulighed fr at intervenere i den beslutningsprces, der går frud. b) Asymmetri i frihandelsaftalerne mellem Uninen g tredjelande. I øjeblikket har Uninen 48 aktive frihandelsaftaler, men Tyrkiet er kun mfattet af 19, g årsagen hertil menes at være, at ngle tredjelande ikke ønsker at frhandle en aftale med Tyrkiet. Anvendelsen af den såkaldte Tyrkiet-klausul anses fr nødvendig navnlig i frbindelse med de aktuelle TTIP-frhandlinger. c) Prblemer med udstedelse af visa, især fr virksmheder g arbejdstagere. d) Anvendelsen af handelsplitiske beskyttelsesfranstaltninger. PE592.291v01-00 4/4 DT\1107528.dcx
3. FORHANDLINGERNE OM EN NY UDFORMNING AF HANDELSFORBINDELSERNE Anledningen til de kmmende frhandlinger er imidlertid ikke kun, at den nuværende retslige ramme er frældet g frekmmer utilstrækkelig, men gså, at den er fr snæver, eftersm den udelukker vigtige mråder i handelsfrbindelserne såsm landbrug, tjenesteydelser, ffentlige udbud, råvarer, reguleringssamarbejde, bæredygtig udvikling, SMV er g beskyttelse af investeringer. Overvejelserne m disse emner må ikke adskilles fra andre åbne spørgsmål såsm arbejdstagerrettigheder g mere generelt vurderingen af indvirkningerne på det sciale mråde i det eurpæiske indre marked. Der tegner sig tre mulige scenarier fr udviklingen af den nuværende retslige ramme: Fasthldelse af status qu, dvs. af tlduninen fra 1995 uden ændringer. Mdernisering af tlduninen, således at den bliver mere afbalanceret g perativ, g samtidig en styrkelse af den gennem en aftale, sm dækker de sektrer, der ikke er mfattet. Erstatning af tlduninen med en Deep and Cmprehensive Free Trade Agreement (DCFTA, vidtgående g bred frihandelsaftale) efter mdellen fr de aftaler af denne art, sm Uninen har indgået i de seneste år. Vurderingen af de frskellige muligheder g af deres gennemførlighed er en vanskelig g teknisk pgave. Det er en frudsætning, at der findes en knvergens mellem de t parters interesser g visiner. Tyrkiet vil eksempelvis nk være psitivt stemt fr en liberalisering af tjenesteydelser, men ikke af landbruget g ffentlige udbud. Tjenesteydelser udgør i dag 70 % af den tyrkiske øknmi, men er samtidig en sektr, der er meget tynget af reguleringsmæssige barrierer. Landbruget er prblematisk fr Uninen, især på grund af de fytsanitære bestemmelser. Desuden kræver en fuldstændig liberalisering af det særlig hensyntagen til EU s middelhavslandbrug på grund af prblemer med svindel g frfalskninger. En liberalisering af transprtkvterne, sm Tyrkiet har anmdet m flere gange, risikerer at medføre yderligere scial dumping, hvis den gennemføres, uden af de gældende standarder harmniseres. I denne frbindelse vil resultaterne af Eurpa-Kmmissinens indvirkningsvurdering, der ventes ffentliggjrt sammen med frslaget til mandat, være nyttige. Endelig står energispørgsmålet åbent, dvs. m det er ønskeligt at indføje et energikapitel i frhandlingerne i betragtning af, at Tyrkiet er en vigtig partner fr sikkerhed g diversificering i Uninens energifrsyning. KONKLUSIONER Under henvisning til vervejelserne i dette arbejdsdkuments indledning finder rdføreren det mest hensigtsmæssigt at vente med udarbejdelsen af den beslutning, sm han har ansvaret fr, til Kmmissinens frslag til mandat freligger, fr at få mulighed fr at vurdere det ikke blt inden fr de begrænsninger, der følger af vres institutinelle funktin (sm INTA), men gså i sammenhæng med EU s samlede aktin. DT\1107528.dcx 5/5 PE592.291v01-00
Vi vil således kunne bidrage med en virkelig plitisk g institutinel merværdi, hvis vi frmår at levere t frskellige slags resultater: frmulere knkrete, præcise g pnåelige frslag til tlduninen sm sådan, g samtidig styrke støtten til de sciale værdier, fagfreningsværdier g Uninens rettigheder gennem gradvise g bindende frhandlingsinstrumenter (såsm udvidelsen af aftalernes beføjelsesmråder). Det er ikke ngen nem udfrdring, udvalget står ver fr, men hvis vi frmår at løfte den, vil både EU g Tyrkiet kunne få knkret gavn af s. PE592.291v01-00 6/6 DT\1107528.dcx