KURSUSKATALOG FOR DE FRIE SKOLER 2017 Kursusansvarlig: Iben Benedikte Valentin Jensen Gunløgsgade 22 4. sal lejl. 2300 Kbh. Mobil: 26841129 ibenbenediktevalentinjensen@gmail.com Kursustilbud: 1) Introduktion til alle undervisere 2) Indholdsplaner 3) 76 at stå mål med folkeskolen 4) Dannelse og uddannelse 5) Didaktisk fantasi og struktur 6) Hovedsigtet 7) Undervisningsforløb 8) Personlighed og professionalitet 9) Pippi-pædagogik Workshopdage: 10) Undervisningsmaterialer 11) Praktisk læring og teoretisk undervisning 12) Prøveafholdende frie skoler og uddannelsessteder 1
Kursus 1) Introduktionskursus for underviser i de frie skoler og uddannelsessteder Beskrivelse: Hvad vil det sige at være ansat på en fri skole og uddannelsessted? Hvilken skole- og uddannelsestradition er eller bliver man en del af og hvordan er de frie skolers/uddannelsessteders tradition og definition anderledes end eksempelvis kommunale skoler? Hvilke formelle rammer findes for frie skoler/uddannelsessteder og underviserens egen konkrete undervisning her? Hvilke pædagogiske-didaktiske diskussioner giver det generelt og hvilke udfordringer stiller det i en senmoderne sammenhæng? Dette kursus giver mulighed for forstå den større sammenhæng, som undervisere på frie skoler/uddannelsessteder er en del af og at udfordre/udvikle egen stillingtagen og bidrag til skole-/uddannelsesstederne fremover. - At kvalificere og inspirere undervisere, der starter på frie skoler og uddannelsessteder - At skabe arbejdsglæde og samarbejdsmuligheder indenfor den enkelte skole og uddannelsessted. - At deltagerne få en fælles oplevelse og indsigt i de frie skoler og uddannelsessteders tradition og innovation (jf. hovedsigtet) arbejder med kvalificeringen af egne praksis. Kursusdagene afvikles udenfor den enkelte tilmeldte Kurset kan også tages som et kursusinternat på to sammenhænge dage med overnatning Et almenpædagogisk-didaktisk perspektiv på undervisningen i de frie skoler i et senmoderne samfund - med vægt på undervisernes pædagogiske-didaktiske professionsforståelse og udfordringer/muligheder i forhold til at være ansat i på en fri skole eller uddannelsessted undervisernes erfaringer i forhold til underviseres muligheder og udfordringer. 15.00-16.00 Plenum: opsamling og processen mellem kursusdagene 2
Fagpersonligheden og det pædagogiske skøn i den skriftlige dokumentation & evaluering med fokus på en øget pædagogisk professionalisering udadtil og indadtil, og muligheden for kvalificering af og inspiration til den gode kollegiale sparring i den frie skole og uddannelsessteder. Kursus 2) Kursus om indholdsplaner Beskrivelse: Indholdsplaner ender ofte som alene administrative dokumentationsskrivelser. Men indholdsplaner bør være en god anledning til et konkret kollegialt samarbejde, at få skærpet de didaktiske refleksioner i de enkelte fag og løbende at evaluere forholdet mellem det, som man gerne vil som underviser og det som sker. På kurset her arbejder vi med indholdsplanernes sammenhæng, fagets egenart og forholdet til hovedsigtet. Indholdsplanerne understøttes med en hverdagsfortælling, nogle foto og en præsentationsvideo. Hermed kan underviseren finde den faglige stolthed og glæde ved faget frem og det er samtidigt muligt for offentligheden at blive introduceres mere nuanceret til fagets konkrete pædagogiske praksis. - At kvalificere og inspirere indholdsplaner på skoler og uddannelsessteder - At deltagerne få en fælles oplevelse og indsigt i de frie skoler og uddannelsessteders tradition og innovation (jf. hovedsigtet) arbejder med kvalificeringen af egne praksis. Kursusdagene afvikles udenfor den enkelte tilmeldte Et almenpædagogisk-didaktisk perspektiv på indholdsplaner i et senmoderne samfund - med vægt på undervisernes pædagogiske-didaktiske professionsforståelse og udfordringer/muligheder i forhold til indholdsplaner. 3
undervisernes erfaringer i forhold til muligheder og udfordringer i arbejdet med indholdsplaner. 15.00-16.00 Plenum: opsamling og processen mellem kursusdagene Fagpersonligheden og det pædagogiske skøn i den skriftlige dokumentation & evaluering med fokus på en øget pædagogisk professionalisering udadtil og indadtil, og muligheden for kvalificering af og inspiration til den gode kollegiale sparring om indholdsplaner. Kursus 3) Kursus for de frie skoler om grundlovens formulering i 76 at stå mål med folkeskolen Beskrivelse: De frie skoler er et muligt alternativ til statsskolen, fordi det er grundlovssikret, at der er undervisningspligt og ikke skolepligt. Betingelserne for denne frihed er, at de frie skoler skal stå mål med folkeskolen, som det beskrives i 76 i grundloven. Men hvad betyder det at stå mål med og hvilke konsekvenser har det for den enkelte frie skole, underviseren og undervisningen? Når en skolereform med nationaltest, centrale kompendier og målstyring udvikles, hvad betyder det så i forhold til kravet om at stå mål med? Spørgsmålet her er afgørende for de frie skoler og på dette kursus får undervisere mulighed for at udvikle et didaktisk forhold til grundlovens 76. - at kvalificere forståelsen af 76 i grundloven om at de frie skoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen - At deltagerne få en fælles oplevelse og indsigt i de frie skoler og uddannelsessteders tradition og innovation (jf. hovedsigtet) arbejder med kvalificeringen af egne praksis. Kursusdagene afvikles udenfor den enkelte tilmeldte 4
- Et almenpædagogisk-didaktisk perspektiv på 76 i grundloven i et senmoderne samfund og den nyeste folkeskolereform - med vægt på undervisernes pædagogiske-didaktiske professionsforståelse og udfordringer/muligheder i forhold til formuleringen stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen (jf. 76 i grundloven) - de frie skolers og deltagernes erfaringer i forhold til muligheder og udfordringer med at stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen (jf. 76 i grundloven) 15.00-16.00 Plenum: opsamling og processen mellem kursusdagene Fagpersonligheden og det pædagogiske skøn i den skriftlige dokumentation & evaluering i forbindelse med stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen : Med fokus på en øget pædagogisk professionalisering udadtil og indadtil, og muligheden for kvalificering af og inspiration til den gode kollegiale sparring i forbindelse med 76 i grundloven. Kursus 4) Kursus om dannelse og uddannelse på de frie skoler og uddannelsessteder Beskrivelse: Begrebet dannelse er i skole og uddannelses-debatten generelt erstattet med begrebet kompetence. Hvad er forskellen og hvad betyder det for de frie skoler og uddannelsessteders didaktiske overvejelser i forhold til hovedsigtet? Hvis begrebet dannelse stadig anvendes, hvordan kan det så forstås i forhold til begrebet uddannelse og er det overhovedet muligt i dag at uddanne elever uden de har mulighed for at indgå i almene lærings- og dannelsesprocesser? Der arbejdes på dette kursus med at forstå begrebet dannelse i en senmoderne sammenhæng, hvor uddannelseskravet samtidig står centralt. Med de frie 5
skoler og uddannelsessteders hovedsigte er den didaktiske forståelse af dannelsesbegrebet afgørende i den pædagogiske praksis. - At kvalificere den pædagogiske praksis og debatten om begrebet dannelse på skoler og uddannelsessteder - At deltagerne få en fælles oplevelse og indsigt i de frie skoler og uddannelsessteders tradition og innovation (jf. hovedsigtet) arbejder med kvalificeringen af egne praksis. Kursusdagene afvikles uden for den enkelte tilmeldte Et almenpædagogisk-didaktisk perspektiv på dannelsesbegrebet i et senmoderne samfund - med vægt på undervisernes pædagogiske-didaktiske professionsforståelse og udfordringer/muligheder i forhold til dannelsesbegrebet undervisernes erfaringer i forhold til muligheder og udfordringer med dannelsesbegrebet 15.00-16.00 Plenum: opsamling og processen mellem kursusdagene Fagpersonligheden og det pædagogiske skøn i den skriftlige dokumentation & evaluering med fokus på en øget pædagogisk professionalisering udadtil og indadtil, og muligheden for kvalificering af og inspiration til den gode kollegiale sparring om dannelsesdimensionen i undervisningen. 6
Kursus 5) Kursus om didaktisk fantasi og stuktur på de frie skoler og uddannelsessteder Beskrivelse: Det er ofte sådan, at undervisere defineres og uddannes i at kunne planlægge, reflektere, evaluere, dokumentere osv. Men når man arbejder i den pædagogiske praksis og har elever med mange forskellige læringsforudsætninger, så overser man ofte, at fantasien er afgørende for at kunne finde på nye tilgange til undervisningen. Det er kort sagt vigtigt, at undervisere har mod til at eksperimentere i undervisningen, for kun på den måde opdager underviseren elevens læringspotentiale og muligheder. Det kræver i høj grad, at den didaktiske fantasi understøttes og forstås som et arbejdsvilkår. På dette kursus sættes fokus på den didaktiske fantasi, hvorfor den er vigtig, hvordan den kan understøttes på skolerne/uddannelsessteder og hvad der således bliver nye muligheder for eleven og læreren i den konkrete undervisning. - At kvalificere og inspirere til didaktisk fantasi på skoler og uddannelsessteder - At deltagerne få en fælles oplevelse og indsigt i de frie skoler og uddannelsessteders tradition og innovation (jf. hovedsigtet) arbejder med kvalificeringen af egne praksis. Kursusdagene afvikles uden for den enkelte tilmeldte Et almenpædagogisk-didaktisk perspektiv de frie skolers didaktiske fantasi i et senmoderne samfund - med vægt på undervisernes pædagogiske-didaktiske professionsforståelse og udfordringer/muligheder i forhold til at udvikle didaktisk fantasi undervisernes erfaringer med muligheder og udfordringer i forhold til at udvikle didaktisk fantasi. 15.00-16.00 Plenum: opsamling og processen mellem kursusdagene 7
Fagpersonligheden og det pædagogiske skøn i den skriftlige dokumentation & evaluering med fokus på en øget pædagogisk professionalisering udadtil og indadtil, og muligheden for kvalificering af og inspiration til den gode kollegiale sparring i forbindelse med udviklingen af didaktisk fantasi. Kursus 6) Kursus om hovedsigtet i de frie skoler og uddannelsessteder Beskrivelse: De frie skoler og uddannelsessteder er forpligtet og orienteres omkring hovedsigtets centrale begreber livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Ofte tænker undervisere ikke over det, eller opfatter hovedsigtet som nogle fjerne begreber, der alene kan bruges i politiske diskussioner og filosofiske overvejelser. Men hovedsigtet gemmer på en lang didaktisk tradition, der kan give nogle konkrete bud på, hvad begreberne i dag betyder i den pædagogiske praksis og personligt for den enkelte underviser. Hovedsigtet giver på den måde ikke bare nogle konkrete perspektiver på undervisningsmulighederne i hverdagen, men den giver samtidig en overordnet identitet og tradition, der ofte kan være afgørende for underviseres faglige stolthed og professionsforståelse. - At undervisere får indsigt i traditionen og innovationsmulighederne i de frie skoler og uddannelsessteders hovedsigte: livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. - At kvalificere og inspirere den pædagogiske praksis på skoler og uddannelsessteder arbejder med kvalificeringen af egne praksis. Kursusdagene afvikles uden for den enkelte tilmeldte Et almenpædagogisk-didaktisk perspektiv de frie skolers hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i et senmoderne samfund - med vægt på undervisernes pædagogiske-didaktiske professionsforståelse og udfordringer/muligheder i forhold til begreberne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse 8
undervisernes erfaringer i forhold til muligheder og udfordringer i forhold til begreberne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse 15.00-16.00 Plenum: opsamling og processen mellem kursusdagene Anden kursusdag Fagpersonligheden og det pædagogiske skøn i den skriftlige dokumentation & evaluering med fokus på en øget pædagogisk professionalisering udadtil og indadtil, og muligheden for kvalificering af og inspiration til den gode kollegiale sparring i forbindelse med begreberne hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse Kursus 7) Kursus i inspiration til undervisningsforløb Beskrivelse Undervisere på de frie skoler og uddannelsessteder kan have mange faglige baggrunde, det er en del af styrken kollegialt og fagligt. Men det betyder ofte, at de didaktiske diskussioner omkring undervisningen risikererat at blive præget af uklare begreber og tilfældige beslutninger. Det kan sagtens give en god undervisning, men efterlader samtidig ofte underviseren med en udefineret usikkerhed, der koster mange personlige resurser i længden. På dette kursus sætter vi didaktiske begreber og teorier på overvejelserne i forhold til planlægningen og evalueringen af egen undervisning. Det skal aldrig være på bekostning af det personlige engagement, men er i længden en forudsætning for at kunne beholde netop det personlige engagement som underviser: Det giver kort sagt mulighed for at udvikle og udfordre egne undervisningstanker, sparre med kolleger og hermed dele gode undervisningsforløb med hinanden. - At kvalificere og inspirere undervisningen på skoler og uddannelsessteder, således at der skabes et netværk og en jævnlig inspiration fra fagkolleger. - At deltagerne få en fælles oplevelse og indsigt i de frie skoler og uddannelsessteders tradition og innovation (jf. hovedsigtet) 9
arbejder med kvalificeringen af egne praksis. Kursusdagene afvikles uden for den enkelte tilmeldte Et almenpædagogisk-didaktisk perspektiv på udarbejdelse af inspiration til undervisningsforløb - med vægt på undervisernes pædagogiske-didaktiske professionsforståelse og udfordringer/muligheder i forhold til planlægningen af undervisning. Blandede grupper med udgangspunkt i formiddagens oplæg og med vægt på undervisernes erfaringer i forhold til muligheder og udfordringer med undervisningens planlægning, udførsel og evaluering 15.00-16.00 Plenum: opsamling og processen mellem kursusdagene Fagpersonligheden og det pædagogiske skøn i den skriftlige dokumentation & evaluering med fokus på en øget pædagogisk professionalisering udadtil og indadtil, og muligheden for kvalificering af og inspiration til undervisningsforløb. skoler/uddannelsessteder, der kan slå sig sammen om et kursus Kursus 8) Kursus om personlighed og professionalitet i de frie skoler Undervisere på de frie skoler og uddannelsessteder er ofte ansat på grund af deres fagpersonligheder og kan have mange forskellige faglige baggrunde. Det er både karakteristisk og vigtigt for de frie skoler og uddannelsessteder. Forskelligheden i undervisernes faglige baggrund kan dog give anledning til, at undervisere ikke opfatter sig som pædagogisk professionelle og hermed går glip af den vigtige kollegiale didaktiske sparring og fællesskabet her. På dette kursus udfolder vi definitionen på det at være pædagogisk professionel, og ser på de muligheder, det giver i hverdagen for den enkelte underviser. 10
- At kvalificere og inspirere undervisere til at være fagpersonligheder - At deltagerne få en fælles oplevelse og indsigt i de frie skoler og uddannelsessteders tradition og innovation (jf. hovedsigtet) arbejder med kvalificeringen af egne praksis. Kursusdagene afvikles udenfor den enkelte tilmeldte Et almenpædagogisk-didaktisk perspektiv på forholdet mellem personlighed og professionalisme i et senmoderne samfund - med vægt på undervisernes pædagogiske-didaktiske professionsforståelse og udfordringer/muligheder i forhold til at være og forblive en fagpersonlighed. undervisernes erfaringer i forhold til muligheder og udfordringer i undervisningen 15.00-16.00 Plenum: opsamling og processen mellem kursusdagene Fagpersonligheden og det pædagogiske skøn i den skriftlige dokumentation & evaluering med fokus på en øget pædagogisk professionalisering udadtil og indadtil, og muligheden for kvalificering af og inspiration til den gode kollegiale sparring. Kursus 9) Kursus om Pippi-pædagogik Beskrivelse: Astrid Lindgren skrev sin første bog om Pippi under anden verdenskrig og hendes hovedperson var så grov, at Lindgren måtte skrive Pippi-figuren om før et forlag ville antage den. Herefter blev Pipi op 11
igennem det 1900 århundrede en dominerende idea-figur for den progressive reformpædagogik. Pipi symboliserede friheden, individualiteten, naturligheden, børnemagten, systemkritikken osv. Som al idoldyrkelse røg nuancerne og ingen så Pippis ensomhed og forladthed. Den manglende mulighed for at indgå i større fællesskabet er også karakteristisk for børn og unge i dag. Efterkrigstidens pædagogik har været præget af individualisme og behovsdyrkelse, der i et senmoderne samfund giver vanskelige vilkår for den pædagogiske praksis, der netop har fællesskabet som forudsætning og formål. På dette kursus undersøges pædagogiske positioner ved brug af Lingrens bøger om Pippi, Tommy og Annika. Øvelsen kan give inspirerende og kvalificerende diskussioner om de didaktiske udfordringer i forhold til børn og unge i dag. - At kvalificere og inspirere undervisere til at være fagpersonligheder - At deltagerne få en fælles oplevelse og indsigt elevgrupper i det senmoderne arbejder med kvalificeringen af egne praksis. Kursusdagene afvikles uden for den enkelte tilmeldte Et almenpædagogisk-didaktisk perspektiv på elevgruppen i det senmoderne samfund - med vægt på Pippifiguren som den optræder hos Astrid Lindgren undervisernes erfaringer i forhold til muligheder og udfordringer i undervisningen 15.00-16.00 Plenum: opsamling og processen mellem kursusdagene Om Pipigenerationens påvirkning på fagpersonligheden og det pædagogiske skøn med fokus på en øget pædagogisk professionalisering udadtil og indadtil, og muligheden for kvalificering af og inspiration til den gode kollegiale sparring. 12
Workshops for frie skoler og uddannelsessteder: 10) Workshop: Undervisningsmaterialer Alle undervisere kender oplevelsen af at finde eller udvikle et undervisningsmateriale, som man næsten ikke kan vente med at prøve af eller at gentage. Det giver en stor arbejdsglæde og stolthed og er ofte grunden til at man blev underviser. Men alle undervisere kender også oplevelsen af at være drænet, at føle sig tømt, ikke at kunne finde på noget til de næste undervisningsgange. For lige meget hvor meget, der planlægges og evalueres, så er det vigtigt og nødvendigt hele tiden at udvikle nye undervisningsforløb og eksperimentere med nye muligheder. Undervisere er selv konstant i lærings- og dannelsesprocesser og har brug for at mærke glæden ved at udvikle nye undervisningsmuligheder. På denne workshop er det meningen, at deltagerne tager egne afprøvede eller planlagte undervisningsforløb med, som de enten gerne vil dele med andre, eller som de har brug for sparring til. Således får alle muligheden for at komme tilbage på egen skole/uddannelsessted med nye undervisningsideer, nyt undervisningsmateriale og et muligt nyt kollegialt netværk på andre skoler/institutioner til inspiration fremover. Program for workshopdagen: 10.00 12.00 Oplæg om dagens emne 13.00 16.00 (inklusiv pause): undervisernes erfaringer i forhold til temaet muligheder og udfordringer. 16.00-17.00 Plenum, opsamling og videre perspektiver 11) Workshop: Praktisk læring og teoretisk undervisning. I mødet med eleven om et fag er det altid koblingen mellem den praktiske læring og den teoretiske undervisning, der er både formålet og udfordringen. For hvordan gør man konkrete aktiviteter til en abstrakt forståelse og hvordan kan en abstrakt forståelse udfoldes ved hjælp af konkrete aktiviteter? En praktisk læring uden en teoretisk dimension, er slet ikke undervisning og en teoretisk undervisning uden praktisk læring hører alene universiteter til. Den skole- og erhvervsfaglige tilgang, der findes på de frie skoler og uddannelsessteder, udmærker sig netop ved at have en almen didaktisk og pædagogisk praksis. Her er mødet mellem elevernes subjektive erfaring og fagets begreber undervisningens formål og muligheden for at eleven får mulighed for at blive et myndigt menneske og borgere. Da undervisningens muligheder bl.a. betinges af elevernes meget forskellige læringsforudsætninger, er det en didaktisk udfordring og et didaktisk håndværk at finde koblingen mellem konkrete erfaring og abstrakte begreber. På denne workshop har undervisere mulighed for at diskutere og dele tanker og erfaringer med denne kobling, således at undervisningsideer kan opstå, netværk kan udvikles og den faglige stolthed kan brede sig. Program for workshopdagen: 13
10.00 12.00 Oplæg om dagens emne 13.00 16.00 (inklusiv pause): undervisernes erfaringer i forhold til temaet muligheder og udfordringer. 16.00-17.00 Plenum, opsamling og videre perspektiver 12) Workshop: Prøveafholdende frie skoler og uddannelsessteder: De frie skoler (friskoler, efterskoler, højskoler osv.) er opstået som et alternativ til latinskolen, der var præget af eksamensangst og udenadslære. Det har været karakteristisk for mange frie skoler de sidste 200 år, at netop fraværet af bøger, lektier og eksamen var et varemærke og en del af den didaktiskepædagogiske stolthed. Det udfordres i disse år! Eksempelvis pga. af erhvervsskolerne uddannelseskrav, manglen på lærepladser, manglen på manualt arbejde, teknologiens udbredelse og udbredelsen af den computerorienterede testkultur i skole og uddannelsessystemet. Et senmoderne samfund giver nogle konkrete udfordringer og fundamentale spørgsmål til de frie skoler og uddannelsessteder. Det kræver at de frie skoler/uddannelsessteder i forhold ti prøveafholdelse finder sammen og diskuterer konsekvenserne og eksperimenterer med nye arbejds- og evalueringsformer i undervisningen samt offentligt debatterer de samfundsmæssige/ lovmæssige/didaktiske (både reelle og formelle perspektiver) for de frie skoler og uddannelsessteder fremover. På denne workshop er der mulighed for at tage prøverdiskussionen op til fælles debat og pege på mulige fælles pædagogiske og politiske tiltag fremover. Program for workshopdag: 10.00 12.00 Oplæg om dagens emne 13.00 16.00 (inklusiv pause): undervisernes erfaringer i forhold til temaet muligheder og udfordringer. 16.00-17.00 Plenum, opsamling og videre perspektiver 14