Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde og forældrepartnerskab 8 Sammenhæng også i overgange 9 Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis 10 2 af 10
Forord: Børnehuset spiren er en integreret institution for 3 til 10 år og er normeret til 64 børn. Vores Pejlemærker for pædagogisk kvalitet vil sikre, at det pædagogiske arbejde i børnehuset spiren optimeres. pejlemærkerne vil dermed bidrage til at alle børn i spiren har en harmonisk og tryg hverdag, hvor de trives. Vi har redigeret vores seneste Pejlemærker for pædagogisk kvalitet og tilpasset den i forhold til den nye struktur i børnehuset spiren i forbindelse med lederskifte. Det er vores mål, at hæve vores faglige niveau i Børnehuset spiren, hvilket vi mener, at fokus på pejlemærkerne vil bidrage positivt til. Det er vores optik, at forudsætningerne for, at det kan lykkes må være der, hvor der er positive forventninger; barn-barn, barn-voksen og forældre-voksne. I et miljø hvor stemningen er god, voksne der møder barnet - familier med engagement og velvilje. Nøgleord i vores praksis. Tillid. Opmærksomhed og empati. Ansvarlige, tydelige og rammesættende voksne. Inspiration og udfordringer. Understøttelse af børnenes egne iscenesættelser og ideer. Mangfoldighed. Godt forældresamarbejde. Samarbejde med aktører; vuggestue, børnehave, skole og klub. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Sociale relationer Inklusion og fællesskab Sprogindsats Forældresamarbejde forældrepartnerskab Sammenhæng også i overgange Pædagogiske metoder og refleksion 3 af 10
Sociale relationer Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag. Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. I børnehuset spiren er det en tradition - forventning, at børnene bliver mødt med engagerede og smilende voksne. De voksne tager oftere initiativ til, at sige godmorgen til barnet, gerne hvor barnets navn bliver nævnt. Vi har fælles morgen samling i børnehave gruppe, hvor det enkelte barn, bliver hørt og set, barnet får mulighed for, at fortælle, at være i centrum. I vores fritidshjems afdeling, har vi hver fredag børnemøde. På vores stue møder og fælles personale møde, har vi et fast punkt, hvor der snakkes børn. De børn som er skrevet på listen. Det kan være børn, som vi observere har udfordringer/ikke trives ens udvikling. To gange årligt, snakker vi om alle børn og vi bruger relations skemaer, når vi snakker. Alle forældre bliver tilbudt en årlig forældresamtale i foråret. Og der afholdes traditionelt forældre møder i efteråret, åbent hus arrangement om foråret og vores sommer fest med gøgl og grill i slutningen af juni måned. De af vores børn som er udfordret, hvor der er behov for en særlig indsats med barnet og dets familie, udarbejdes der en handlingsplan i samarbejde med familien. Vi arbejde ud fra den optik, at tidlig Indsats tjener barnets tarv bedst. Vores indsats lykkes bedst, når vi har en god dialog og et godt samarbejde med forældrene. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke sociale relationer. Nøgleord: At alle vores børn har ret til positiv voksenkontakt, vores børn har ret til, at blive set og anerkendt. Via vores pædagogiske forløb og struktur sikrer vi at børn oplever et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. På instruktionen arbejder vi med, at alle børn er tilknyttet en primær pædagog, som har hovedansvaret for om barnets trivsel, udvikling, sociale relationer mm. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Morgen samling. Børnemøder. Børnekonferencer. udflugter, temauge, fælles fester, torsdags hygge med te og friskbagte boller mm Voksen styrede aktiviteter på stuerne mm. Fællesmøder/samlinger mm. Særligt tilrettelagt forløb, for de af vores børn som er udfordret brug af vores ressource pædagog, dels til individuelt forløb og forløb, hvor barnet er i centrum i en gruppe. 4 af 10
Inklusion og fællesskab. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. Vores optik er, at alle børn er en del af fælleskabet, barnet har krav på, at føle sig set og hørt. Børn som er særligt udfordrede, skal støttes i at være en del af fællesskabet. Det gør vi, fordi vi opfatter fællesskaber som en forudsætning for, at barnet føler at det har værdi på trods af de udfordringer der måtte være. Vores voksen styrede aktiviteter, sikrer, at de af vores børn som er udfordret er en del af fællesskabet, men vi vægter også barnet/børnenes frie leg lige så højt. Fri leg hvor de udforsker deres begreber, roller og regel-forståelse. Vi skaber rum og mulighed for, at børnene danner deres egne fællesskaber og øver rammer - rolle i legen/aktiviteten. Vi voksne er oftere med i sidelinjen og har øje for, om det tænkte også realiseres. Via vores planlægning af det pædagogiske forløb sikre vi, at Inklusion til fællesskabet vægtes. Vi opfordrer eller vejleder andre stærke børn til, at inkludere et svagt, genert, stille barn i fællesskabet. Vi øver børnene i at spotte andre børn som har svært ved at finde venner eller legekammerater. Vi lærer dem at støtte op om hinanden og inkludere i lege/fællesskaber. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke inklusion & fællesskab. Nøgleord: Ved planlægningen af pædagogiske forløb sikres, at alle børn oplever at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Ingen børn skal overses, hverken det stille eller det højt råbende barn. Rummelighed - plads til forskellighed er nøgleordet i vores pædagogik Alle børn sikres et varieret og udviklende dagligdag, uanset ens udfordringer. Vi bruger systematisk vores observations og relations skemaer. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Barnet styrer frugt samlingen, sammen med en mindre gruppe børn. Barnet planlægger sammen med pædagogen f.eks. den enkelte udflugt. Barnet er i centrum ved voksen styrede aktivitet i opstartsfasen mm. Barnet er med til, at skrive vores svømme sedler og spørge, hvem der har lyst til at komme med til svømmehalen. Temauger; f.eks. indisk uge, her er barnet hovedperson. Udendørs fælles lege, f.eks. fodbold. Udflugter til nær og fjernområde. 5 af 10
Sprogindsats. Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog.. Børnehuset spiren vil støtte børnenes nysgerrighed og interesse for det talte sprog, det skriftsproglige, herunder tal og bogstaver.. Vi vil tilbyde børnene mulighed for, at udfolde og udvikle deres sprog i hverdagens frie leg og planlagte aktiviteter. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke barnets sprog. Nøgleord: Børnene skal udfordres og stimuleres til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og at bruge sproget til kommunikation i alle sammenhænge. Vores lokale bibliotek skal bruges oftere, så børnene får mulighed for, at vælge deres egen favorit bog til vores dialogiske læsning. Lektie hjælp til vores fritter børn. Vores egen jordbærskole hvor de store leger skole og er undervisere for de mindste børn. Vi vil støtte og opfordre vores forældre til, at bruge vores lokale bibliotek. Forældrene skal motiveres i, at læse op for deres barn/børn og generel bruge det danske sprog aktivt, det skriftlige såvel som det ikke skriftlige. Støtte og vejlede de af vores forældre som ikke er gode til dansk, til at læse op for deres barn/børn på deres eget modersmål eller bruge billederne i bøgerne, for at styrke sproget. Forældrene tilbydes kursus i, at bruge sproget aktivt. Det er vores mål, at der sprogtrænes hver dag, dels via dialogisk læsning, når vi leger med tal og bogstaver eller, når vi hygge snakker med børnene. De voksne er bevidste om, at sproget er med i alle slags gøremål, f.eks. når vi dækker bord, når der ryddes op, handles eller når vi går en tur i nær området. Vi vil tilstræbe os til at etablere aktiviteter og samværsformer i hverdagen, så børnene tilegner sig og udvikler et nuanceret sprog. Der er sprog til stede i stort set alt, hvad vi laver sammen med børnene. f.eks. Ved vores morgen samling, hvor de kan fortælle om deres oplevelser. Når de er med til, at handle eller forberede frokost, fælles frugt. Når vi er på tur i valbyparken, Irmas legeplads eller når vi hygge snakker, når vi tegner eller laver perler, syning. 6 af 10
I vores fordybelses aktivitet vil vi tilrettelægge forløb som styrker sproget under hensyntagen i den enkelte barns sprogprofil. Vi har intensivt sprog arbejde med de af vores børn som er sprogligt udfordret. Eksempler fra praksis, som understøtter temaet. Vi går på biblioteket hver torsdag og låner bøger som vi læser højt for børnene, efter frokost og igen mellem kl. 16,00 16,30. Vi har en del vendespil og billede lotterier hvor vi snakker om tingene på billederne. Vores eget producerede BOGSTAV TAL BEGREB s spil, bruges ofte som vendespil. F.eks. når barnet trækker bogstavet B - er der på kortet tegnet en banan som illustrer bogstavet, barnet motiveres til at fortælle en lille historie, hvor bogstavet B og/eller banan indgår i fortællingen. Vi tager mange fotos i hverdagen, hvor med børnene laver plancher til vores udstilling. Børnene er aktive med sproget, når de vise andre børn forældre deres udstilling, som de har været med til at lave eller, at de selv er med på billedet. Vi har et motto vi snakker ikke til børnene men MED børnene. Vi er opmærksomme på ikke, at rette på barnets sprog, men gentage med korrekt udtalelse Børnene skriver vores lister til vores udflugter, de planlægger indkøb og skriver opskrifter finder det på nettet. Vi er med i kommunens to-sprogs taskforce, med repræsentation af en pædagog fra vores børnehave og en pædagog fra fritidshjemmet. I perioder har vi intensiv Individuel sprogtræning til de af vores børn som er sprogligt udfordret. Aktiviteten foregår fredag formiddag og er aftalt med forældre og personale. Vi sprogtester vores børn. Vi har samling hver dag mellem kl. 9,00 til 9,30, hvor vi synger, sanglege, rim og remser, her er det enkelte barn i centrum. Udover vores planlagte dialogisk læsning i hverdagen, læser vi ofte for børnene, og vi fortæller vandrehistorier samt fantasi eventyr i vores læsehjørne på spilopper stuen. 7 af 10
Forældresamarbejde forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Vi vægter vores samarbejde med forældre meget højt og vi er konstant dialog med alle vores forældre om deres børns udvikling og trivsel. Vi har aldrig for travlt, til en kort samtale med forældrene. Om det er på legepladsen, eller når de henter eller aflevere deres barn. Oftere starter vores formelle snak/møde uformelt til de af vores børn som er særligt udfordret. Det er vores optik, at godt samarbejde tjener barnets tarv bedst og vores tilgangsmetode er uformelt snak, uformel snak som åbner op for, at der skabes tillid til os. Vi ser vores forældre som en ressource i samarbejdet om deres barns udvikling. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke forældre samarbejde & forældrepartnerskab. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Pædagoger har plads overskud til de af vores forældre som har noget på hjertet. Forældrekonsultationer, løbende og generelt i forårsmånederne som tilbud til alle vores forædlre. Forældre samtaler med tolk, hvis forældres dansk ikke er nuanceret i forhold til vigtigheden af samtalen.. Primær pædagogen er til stede, ved forældre samtaler, Arrangementer, f.eks. sommerfest, julefest mm. Vores sofahjørne i alrummet, som forældrene bruger, når de vil sludre med andre forældre eller når de venter på deres barn. Vi arbejder ud fra den teori, at alle forældre vil deres barns bedste, men de har måske ikke forudsætningerne og skal derfor støttes med et kærligt skulder klap skub. De skal mødes med respekt, når vi vejleder eller rådgiver dem i, hvordan de kan stimulere deres barn/børn. Det er vores mål, at afdække familiens udfordringer i den kontekst de er i. Vores dialog - forventninger krav til forældrene og vores egne refleksioner tager altid afsæt i denne forståelsesramme. Det er lykkedes os, at støtte og vejlede vores forældre, at læse aktivt med deres barn/børn enten på dansk modersmål eller bruge billederne i en given bog. Vores ressource svage familier får værktøjer i hvordan de kan støtte op omkring, barnets lektier aktiv læsning. Det er lykkede os, at få forældrene til, at reflektere over egen handling/praksis. F.eks. at de ikke motiverer barnet til at læse og/eller lave sine lektier hvis der hygges. Eksempelvis ved at fjernsynet er tændt. En af vores nye tiltag i forhold til forældresamarbejdet, som vi vil implementer i foråret er, at der skal være fælles forældre cafe den sidste fredag i måneden. 8 af 10
Ny tiltag; Vejledning rådgivning hver torsdag mellem kl. 8,00 12,00. til de af vores forældre som har brug for, hjælp viden om, hvordan de kan støtte deres barns færdigheder. F.eks. i sprog, lektier, sociale spilleregler. Sammenhæng også i overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. Vi har stærkt samarbejde med Ellebjerg skolen, dels i forhold til vores fritidshjems børn og i børnehaven. Det er vores mål, at vi skal have en fast dag ugentlig. Hvor vores ældste børnehavebørn/kommende skolebørn besøger skolen(fredagsskole). Vi arbejde med overgange på den måde, at børnehavebørnene besøger skolen og ser lidt af den verden som venter dem. Vi samarbejde med klubben og aftaler besøg til de af vores fritidshjemsbørn som skal starte i klub. Vi arbejder også tæt sammen med skolen for at gøre overgangen mellem børnehave livet og skolelivet nemmere. Vi deltager altid i Overleveringssamtalerne på skolen. Barnet og deres forældre oplever, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god hverdag for deres barn. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Vi henter børnene fra skolen og har altid tid til en snak mellem lærer og pædagog. Stærkt samarbejde på skolen. Vi samarbejde med skolen om de af vores børn som er udfordret. Vi bruger skolens legeplads om sommeren og det er vores mål, at bruge skolens gymnastiksal og generelt styrke samarbejdet med skolen. Vi har fælles børn med skolen og derfor vil vi støtte de af vores børn som er udfordret; på skolens matrikel i form af, at vores ressource pædagog er med i nogle af lektionerne på skolen i en aftalt periode. 9 af 10
Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Vi arbejder med observations skemaer, relations skemaer og bruger SMTTE metoden som evaluerings metode, hvor der arbejdes systematisk og reflekteret i forhold til pædagogiske forløb for børnene på institutionen. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Planlægningsmøder, hvor der planlægges og evalueres forløb for en periode. Personalemøder. Stue møder. Vores observations skemaer. Relations skemaer. SMTTE som evaluerings metode. Vi bruger farvekodeks i forhold til planlægning af forløb som berør pejlemærkerne. Det er vores mål, at der skal ind-tænkes: Hvorfor vi planlægger aktiviteten, hvad vi skal være særligt opmærksomme på og hvordan vi ser om aktiviteten har det ønskede effekt. Dertil også hvem der skal inkluderes i aktiviteten. Det er vores mål, at vi skal reflektere over egen praksis. Vi planlægger, at bruge aktionslæring. Børnehuset spiren. Personalet. Redigeret af Nurettin den 05. 02. 2015 10 af 10