Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Relaterede dokumenter
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Tema Beskrivelse Tegn

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Tema Beskrivelse Tegn

Folkeskolestrategi

Temamøde om strategi

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Lyreskovskolens vision 2022:

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Fokusområder

Kvalitetsanalyse 2015

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Den kommunale Kvalitetsrapport

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

1. Indledning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

Center for Undervisning

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skolernes mål og handleplaner

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Lyreskovskolens vision 2022:

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Folkeskolereform 2014

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Skolereform har tre overordnede formål:

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolereform. Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Transkript:

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015

VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL At skabe en samlet systematik for indsatsen på begge områder. Elever med særlige udfordringer kan i talmaterialet fylde uforholdsmæssig meget. En særlig udfordring udgøres af det faktum at udgangspunktet, navnlig i dansk, ligger højt. Resultater for de tre bedste grupper i de obligatoriske tests. Dansk 2. klasse: 15-16: 95% 14-15: 68% 13-14: 86% 12-13: 96% Dansk 4. klasse 15-16: 74% 14-15: 79% Matematik 3. klasse: 15-16: 55% 14-15: 79% 13-14: 78% At udvikle en systematisk evalueringskultur samt at udvikle redskaber til opfølgning og opsamling. Fastlæggelse af strategi for indsatsen på begge områder senest ved udgangen af 2016. Løbende kompetenceudvikling i dansk og matematik. Målrette indsatsen i tiden til faglig fordybelse Implementering af Forenklede fælles Mål 2015-2016. Overgang til, og implementering af målstyret undervisning, med fuld implementering i skoleåret 2016-2017. Etablering og implementering af klassekonferencer forår 2016. Implementering af læringssamtaler skoleåret 2016-2017. Overgang til, og implementering af Ugeskema skoleårene 2015-2017. Systematisk opfølgning på frivillige og obligatoriske nationale tests i dansk og matematik fra skoleåret 2016-2017 Uddannelse af dansk-/læsevejleder og matematikvejleder. IT som integreret del af undervisningen fra skoleåret 2016-2017. Samlet testoversigt (anvendte test) udarbejdet. Med udgangspunkt i det nuværende høje niveau ønsker vi først og fremmest at fastholde dette. 84,8% ligger i skoleåret 15-16 i kategorien elever med gode resultater i dansk. Mål for de kommende skoleår: 16-17: 85,5% 17-18: 86% 18-19: 86,5% Vi vil arbejde på at løfte flere elever op i den allerbedste kategori i dansk. 79,1% ligger i skoleåret 15-16 i kategorien elever med gode resultater i matematik. Mål for de kommende skoleår: 16-17: 80% 17-18: 81% 18-19: 82% Vi vil arbejde på at løfte flere elever op i den allerbedste Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests.

kategori i matematik.

Mål: 2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL At skabe en samlet systematik for indsatsen på begge fagområder. Heraf følger at udfordringen bliver at få udviklet en systematisk evalueringskultur samt at fremme arbejdet med individuelle læringsmål og synlig læring. Vi skal kunne udpege de allerdygtigste elever, og de svageste elever. Resultater for de tre bedste grupper i de obligatoriske tests. Dansk 2. klasse: 15-16: 95% - 14% 14-15: 68% - 5% 13-14: 86% - 27% 12-13: 96% - 0% Oprettelse og implementering af klassekonferencer som det primære evalueringsforum. Målrettede strategier for dansklærerne og matematiklærerne. Målrette indsatsen i tiden til faglig fordybelse. Implementering af Forenklede fælles Mål 2015-2016 Overgang til, og implementering af målstyret undervisning, med fuld implementering i 2016-2017 Etablering og implementering af klassekonferencer forår 2016. Implementering af læringssamtaler skoleåret 2016-2017. Udvikling af arbejdet med Ugeskema skoleårene 2015-2017. Systematisk opfølgning på resultaterne af frivillige og obligatoriske nationale tests i dansk og matematik, 2016-2017. Uddannelse af dansk-/læsevejleder og matematikvejleder IT som integreret del af undervisningen fra skoleåret 2016-2017. Udvikling af læsebånd med niveaudeling foråret 2016. Samlet testoversigt (anvendte test) er udarbejdet. Vi skal kunne se en stigning i andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik fra år til år. Samtidig skal det ses i sammenhæng med nedenstående: Læsebånd med niveaudeling fra skoleåret 2016-2017. Når vi videresender eleverne til Lyreskovskolen tilstræber vi at minimum 20% er i den bedste gruppe i dansk og matematik. På klassekonferencerne udpeger vi de allerdygtigste elever og sætter en individuel målrettet plan op for disse. Fra 2016-2017. Andeles af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk 4. klasse 15-16: 74% - 13% 14-15: 79% - 0% Matematik 3. klasse:

15-16: 55% - 5% 14-15: 79% - 0% 13-14: 78% - 0%

Mål: 3 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL At skabe en samlet systematik for indsatsen på begge fagområder. Heraf følger at udfordringen bliver at få udviklet en systematisk evalueringskultur samt at fremme arbejdet med individuelle læringsmål og synlig læring. Vi skal have fokus på at få udpeget de allerdygtigste elever og de svageste elever. Oprettelse og implementering af klassekonferencer som det primære evalueringsforum. Målrettede strategier for dansklærerne og matematiklærerne. Intern anvendelse af vejledere på begge fagområder. Målrette indsatsen i tiden til faglig fordybelse. Implementering af Forenklede fælles Mål 2015-2016. Overgang til og implementering af målstyret undervisning med fuld implementering i 2016-2017. Etablering og implementering af klassekonferencer forår 2016. Implementering af læringssamtaler skoleåret 2016-2017. Udvikling af arbejdet med Ugeskema skoleårene 2015-2017. Systematisk opfølgning på resultaterne af frivillige og obligatoriske nationale tests i dansk og matematik 2016-2017. Uddannelse af dansk-/læsevejleder og matematikvejleder. IT som integreret del af undervisningen fra skoleåret 2016-2017. Vi skal på forårets klassekonferencer hvert år kunne aflæse at antallet af elever med de dårligste resultater i dansk og matematik falder år for år. Målet er, at vi ikke har elever i den dårligste gruppe i dansk og matematik, når eleverne forlader Kollund Skole og Børnehus. Læsebånd med niveaudeling fra skoleåret 2016-2017. På klassekonferencerne Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik.

Udvikling af læsebånd med niveaudeling forår 2016. Samlet testoversigt (anvendte test) udarbejdet. udpeger vi de svageste elever og sætter en plan op for disse. Fra 2016-2017. 8% er antallet af elever med dårlige resultater i dansk. 6,4% er antallet af elever med dårlige resultater i matematik. For begge gruppers vedkommende er målet at der skal nedtrappes med op til 1% eller derover pr. år.

Mål: 4 Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015-2020. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Der ønskes en øget trivsel blandt skolens elever og det pædagogiske personale. Pt. udfordres medarbejdere af ændrede krav på såvel pædagogiske som strukturelle områder. For nogle elever er overgangen til en længere og mere varieret skoledag en udfordring. Ud fra organisationens vision, principper og gennem indførelsen af Ugeskema og målstyret undervisning, skal hver enkelt pædagogisk medarbejder kende mål, retning og handlemuligheder. Regelmæssige trivselsaktiviteter for elever og personale. Ansættelse af AKT/inklusions-vejleder 2015. Fokus på trivselsdelen af læringssamtalerne fra 2016. Indførelse af samværsaftaler og lokal trivselsdag for eleverne, skoleåret 2015-2016. Indførelse af legepatrulje, skoleåret 2015-2016. Indførelse af Ugeskema for alle skolens elever i skoleårene 2015-2017. Målstyret undervisning og Meebook som evalueringsværktøj understøtter udviklingen af bedre trivsel for elever og medarbejdere. Tydeliggørelse af de vigtigste arbejdsopgaver i faseteamene fra 2015-2016. Gennemførelse og fortløbende arbejde med Belbins teamrolleprofiler i faseteamene, efterår 2015 og fremefter. Lokal opfølgning på det kommunale trivselsprojekt ved fire År for år skal vi kunne aflæse en forbedring af elevers og medarbejderes trivsel. MED, elevråd, lærergruppen og bestyrelsen er parter i samværsaftalerne. For medarbejderne er gennemsnittet af de fire centrale tal 78. Vi ønsker at se en årlig forbedring på 1 eller der over. For eleverne i 0.-3. klasse og 4.-6. klasse er gennemsnitstallene i skoleåret 15-16 henholdsvis 4,15 og Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015-2020.

fælles personalemøder i skoleåret 2015-2016. Indførelse af klassekonferencer fra efteråret 2016. 3,89. Disse tal skal forøges årligt.

Mål: 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Udfordringen på en mindre skole er at sørge for løbende faglig ajourføring i personalegruppen. Ved personaleudskiftning kommer de faglige kompetencer til at betyde meget! Etablering af samarbejde med Lyreskovskolen med henblik på gensidig udnyttelse af fælles ressourcer. Alle elever skal undervises af pædagogisk personale med linjefagsuddannelse eller tilsvarende undervisningskompetence. Kompetenceudvikling og faglig ajourføring af lærere og skolepædagoger. Udvikling af nye kompetenceområder hos enkelte medarbejdere efter ledelsens og/eller egne ønsker. Løbende ajourføring af kompetencedækningsprocenten. At få afklaret og aftalt en samarbejdsaftale med Lyreskovskolen. Ud over alm. faglig ajourføring af lærere og skolepædagoger, skal der ved nyansættelser sættes fokus på de medbragte kompetencer så skolen løbende stiler efter at opfylde målet. Uddannelse af vejleder/ressourcelærer i dansk/læsning i 2016-2017, samt i matematik i xxxx Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole.

Mål: 6 Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96% af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Den politiske ambition må ikke overskygge, hvad der er til det enkelte barns bedste. Skabelse af en inkluderende kultur. I en mindre klassestørrelse og med kun en klasse pr. årgang kan en enkelt elev let udgøre mere end 4%. Inklusion bør også være et tema når børnene ikke er på skolen. Tydeliggørelse af skolens inklusionsstrategi for interne såvel som eksterne interessenter. Fastholdelse af strategien via bl.a målstyret undervisning, Ugeskema og klassekonferencer. Udbygning af AKT/inklusions arbejdet. Udarbejdelse af oversigt over inklusionsfremmende elementer. Ansættelse af AKT/inklusions-vejleder pr. august 2015. Indførelse af samværsaftaler fra skoleåret 2015-2016. Indførelse af Ugeskema i skoleårene 2015-2017. Skærpet opmærksomhed på det udvidede inklusionsbegreb Fokus på overgang fra børnehave til skole. Fokus på overgang mellem faserne og ved overgang til Lyreskovskolen fra skoleåret 2015-2016. Afholdelse af kursus i klasserumsledelse for alle lærere og skolepædagoger i skoleåret 2015-2016. Arbejde med handleplaner fra foråret 2016. Indførelse og indarbejdelse af klassekonferencer i skoleåret fra foråret 2016. Indholdsbeskrivelse af AKT/inklusionsmedarbejderens arbejdsområder i skoleåret 2015-2016. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96% af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment tilbud.

Mål: 7 I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 9. klassetrin konstateres et højere gennemsnit i 2020 end i 2015. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Udvikling af faget tysk fra 3. årgang, fagligt og didaktisk. Udvikle lokal rød tråd i tyskundervisningen Indarbejdelse af mål for den tidlige tyskundervisning. Uddannelse af ressourcelærer/vejleder for tidlig sprogindlæring, herunder tysk. Undervisning i tysk på 3. og 4. årgang fra skoleåret 2015-2016. Samarbejde med Lyreskovskolen på vejlederniveau fra skoleåret 2016-2017. Vejledere/ressourcelærere på tidlig tyskindlæring fra henholdsvis Kollund Skole og Lyreskovskolen skal være i jævnlig kontakt vedr. udviklingen på fagområdet fra skoleåret 2016-2017. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 9. klassetrin konstateres et højere gennemsnit i 2020 end i 2015. Eleverne fra Kollund Skole skal som minimum være på niveau med deres nye klassekammerater når de skifter til Lyreskovskolen fra 7. klasse.