Delrapport evaluering Madkamp

JUNI 2015 Delrapport evaluering Madkamp DM i madkundskab Juni 2015 Forfattere: Anne Marie Dahler og Helle Munkholm Davidsen Foto: Colourbox

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Evalueringens opbygning og delelementer... 4 Spor 1. Madkundskabsfagets status... 4 Spor 2. Kvaliteten af lærerkurserne... 5 Spor 3. Forankring af Madkamp... 5 Afrapportering... 6 Spor 1 - Madkundskab fagets status... 7 Indledning... 7 Undersøgelser af hjemkundskabsfaget... 7 Hjemkundskabslærerforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2010... 7 Kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen... 9 Rammebetingelser... 10 Pædagogisk praksis... 11 Evaluering og læring... 11 Kvalitetsudvikling... 11 Evalueringer af Madkamp... 12 2012 Evaluering af pilotprojektet... 12 Evaluering: Madkamp DM i madkundskab 2014... 12 Opsamling fagets status og udfordringer... 13 Spor 2. Kvaliteten af lærerkurserne... 15 Evaluering af lærerkurser spørgeskema, åbne spørgsmål samt observationer... 15 Beskrivelse af baggrundsvariabler... 16 Beskrivelse af svar på evalueringsspørgsmål... 16 Tre gode ting og ting der kunne være anderledes... 18 Anbefalinger... 19 Undervisningen i Madkamp i skolerne - observationer... 19 Observationspunkter... 20 Antal skoler... 20 Resultat af observationerne - Hovedkonklusion... 21 Resultater i forhold til de forskellige observationspunkter: Elevdeltagelse... 22 Resultater i forhold til de forskellige observationspunkter: Innovative læreprocesser... 23 Resultater i forhold til de forskellige observationspunkter: Samarbejde... 25 Spor 3: Kvalitativ interview om forankring af Madkamp, første to runder... 26 Formål... 26 Interview struktur... 26 Centrale temaer i interviewene... 26 Centrale temaer i og resultater af interviewene... 27 Spørgsmål om, hvordan Madkamp projektet er forankret på læreruddannelsen... 27 Spørgsmål om projektets potentiale og faget madkamps status... 28 Spørgsmål om, hvordan projektet kan forankres i læreruddannelsen efter projektperioden... 29 Foreløbig konklusion på interview vedr. Madkamps forankring efter projektperioden... 30 Projektet og fagets udfordringer... 30 Projektets og fagets potentiale... 30 Samlet konklusion på delrapporten... 32 Spor 1 Fagets status og udfordringer... 32 Spor 2 Kvaliteten af lærerkurserne... 32 Spor 2 Observation af undervisningen... 33 2

Spor 3 Forankring af madkamp... 33 3

Indledning Som del af projektet Madkamp DM i madkundskab laves der en evaluering, som undersøger om projektet har den ønskede effekt. Formålet med projektet Madkamp DM i madkundskab er at styrke madkundskabsfagets position og status, så danske grundskoleelevers madkultur fremmes. Madkamp er kendetegnet ved en eksperimenterende tilgang til madkundskabsundervisningen, hvor der er fokus på kreativitet, innovation og elevinddragelse. Dette udfolder sig i projektets tre årlige faser: 1. Lærerkurser, der uddanner madkundskabslærere til at gennemføre innovative og elevinddragende undervisningsforløb 2. Undervisningsforløb i grundskolen, hvor der arbejdes eksperimenterende, undersøgende og elevinddragende med madkundskab 3. Konkurrencen, et danmarksmesterskab i madkundskab, som består af seks regionale semifinaler og en national finale Formålet med evalueringen er at afdække om lærerkurser og undervisning har den intenderede effekt, og om projektet bidrager til at øge madkundskabfagets status. Evalueringens opbygning og delelementer Opdragsgiver til evalueringen af projekt Madkamp er Madkulturen, som har udpeget evalueringens fokusområder. Evaluator er UCL, Området for Forskning og Udvikling (Anne Marie Dahler og Helle Munkholm Davidsen), som i samarbejde med Madkulturen har skitseret evalueringens delelementer. Evalueringen løber fra efteråret 2014 til foråret 2016 og dækker de 2 sidste projektforløb af de tre projektforløb i projektet Madkamp 2014-2016, dvs. forløbet 2014-2015 og forløbet 2015-2016. Evalueringen omfatter tre spor, der skal belyse: 1) Hvorvidt Madkamp DM i hjemkundskab har medvirket til at styrke madkundskabsfagets status 2) Kvaliteten af lærerkurserne, og hvorvidt de ruster lærerne til at gennemføre Madkamp efter intentionen, herunder evaluering af undervisningsforløb i skolen 3) Forankring af Madkamp efter projektperioden Spor 1. Madkundskabsfagets status Denne del af evalueringen skal bidrage til at vurdere, om der er sket ændringer i madkundskabsfagets status som følge af Madkampsprojektet. Der gennemførtes i efteråret 2014 et review af eksisterende undersøgelser, dels af faget hjemkundskab (Hjemkundskabslærerforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2010; Rapport om de praktiske/musiske fag udarbejdet af Rambøll for Undervisningsministeriet 2011) og dels af Madkamp (fx Living Plus Food; Madkulturens egne evalueringer; Jacob Christensens notater). På baggrund af disse rapporter tegnes et billede af fagets status og udfordringer, som skal indgå som et grundlag for en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skoler, der har deltaget i Madkamp. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres ved Madkamps afslutning i foråret 2016 og har fokus på målbare forhold som økonomi, tid, kvalitet af faglokale, klassetrin, tilvalgshold etc. Spørgeskemaundersøgelsen suppleres af kvalitative interviews på udvalgte skoler og har fokus på forhold som fagets anerkendelse hos resten af lærerkollegiet og skoleleder, fagets status ved forhandling af ressourcer, uddannelse af dem, der varetager undervisningen, faglokalets brug og betydning, om der er skrevet lærerplaner og elevplaner for faget, og om faget tænkes ind i temauger eller andre aktiviteter på skolen. 4

Review af eksisterende undersøgelser er gennemført i efteråret 2014. Spørgeskemaundersøgelse planlægges i efteråret 2015 og udføres i efteråret 2016. I denne delrapport afrapporteres review af eksisterende undersøgelser. Spor 2. Kvaliteten af lærerkurserne I dette spor undersøges det, hvem det er, der deltager på lærerkurserne (om det er linjefags- eller ikkelinjefagslærere og fra hvilke skoler) og efterfølgende sender materiale til semifinalerne, samt hvorvidt kurserne formår at ruste lærerne til at gennemføre Madkamp og forberede og kvalificere dem til den særlige didaktiske og faglige tilgang, der er tænkt med undervisningsforløbene ude på skolerne. Det skal undersøges, om lærerne oplever kurset som et reelt efteruddannelsesforløb, der ruster dem fagligt og didaktisk til at arbejde med Madkamp. Herunder skal det undersøges om undervisningsmaterialet er anvendeligt og vurderes, om kurset og undervisningsmaterialet bidrager til den didaktiske tilgang, der er tænkt for Madkamp. Det centrale spørgsmål er, i hvilket omfang lærerkurserne inspirerer lærerne til varierede undervisningsforløb med en undersøgende og eksperimenterende tilgang samt øget elevinddragelse i timerne. Der gennemføres i forvejen løbende evaluering af lærerkurserne. For ikke at overbebyrde de deltagende lærere med evalueringsskemaer, kobles den kvantitative del af evalueringen sammen med den løbende evaluering, således at evalueringsskemaerne udfyldes i tilknytning til afviklingen af kurserne. Evalueringsskema er udarbejdet i august 2014, og data bearbejdes løbende i projektperioden. I tilknytning til kurserne afvikles der observationsstudier og fokusgruppeinterviews. Der gennemføres desuden observationsstudier på udvalgte skoler i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. I denne delrapport afrapporteres spørgeskemaundersøgelsen og observationer i forbindelse med lærerkurser foråret 2014 og observationer af undervisning i skolerne i foråret 2015. Spor 3. Forankring af Madkamp Det sidste spor i evalueringen sætter fokus på forankringen af projekt Madkamp på de niveauer, der kan have betydning for dets videre eksistens: - UC erne, herunder ledelsen, lektorerne og de studerende - Grundskolerne, herunder skolelederne og lærerne Der gennemføres en undersøgelse af, hvorvidt det er lykkedes at forankre projektet på de forskellige niveauer, og hvad der skal til for at sikre dets fortsatte eksistens og succes. Dette omfatter blandt andet, om der er blevet tildelt ressourcer på UC niveau til lektorer og studerende, og om hvorvidt lærere møder opbakning til deres deltagelse og får mulighed for at deltage på lærerkurser og til konkurrencedelen. Der gennemføres en kvalitativ interviewundersøgelse med UC ere og udvalgte skoler. Både ledere, lektorer og studerende inddrages. Undersøgelsen baseres på en sneboldestrategi, hvor centrale informanter inkluderes på baggrund af forudgående interviews. Der tages afsæt i interview med en UC rektor, som har været en central aktør i Madkamp. Der er indtil nu gennemført interviews med en rektor og med 3 læreruddannelseschefer fra UC-sektoren, og resultatet af disse interviews afrapporteres i denne rapport. 5

Afrapportering Der udarbejdes - ud over denne delrapport i juni 2015 - en afsluttende rapport ved projektets afslutning i 2016. I denne delrapport juni 2015 afrapporteres der i forhold til de tre spor: 1) Hvorvidt Madkamp DM i hjemkundskab har medvirket til at styrke madkundskabsfagets status a. Review af eksisterende undersøgelser, der vedrører madkundskabsfagets status 2) Kvaliteten af lærerkurserne og hvorvidt de ruster lærerne til at gennemføre Madkamp efter intentionen, herunder evaluering af undervisningsforløb i skolen a. Spørgeskemaundersøgelsen og observationer i forbindelse med lærerkurser efterår 2014 b. Observationer af undervisning i skolerne i foråret 2015 3) Forankring af Madkamp efter projektperioden a. Interview med UC-rektor og med 3 læreruddannelseschef om forankring af Madkamp 6

Spor 1 - Madkundskab fagets status Indledning I dette spor af den samlede evaluering er intentionen at vurdere, om der er sket ændringer i madkundskabsfagets status som følge af Projekt Madkamp. Første del af evalueringen, som afrapporteres her, er baseret på et review af eksisterende undersøgelser samt notater udarbejdet i tilknytning til Madkamp: Hjemkundskabslærerforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2010 Rapport om de praktiske/musiske fag udarbejdet af Rambøll, AKF og DPU for UVM 2011 Living Plus Food evaluering af Madkamp 2012 Madkulturens interne evalueringer i 2012 og 2014 På baggrund af disse undersøgelser tegnes der et billede af fagets status og udfordringer, før og under Madkamp. Dette billede skal indgå i en vurdering af, om fagets status har ændret sig som følge af eller i løbet af den periode, Madkamp har eksisteret. Der er ikke tale om en før/efter undersøgelse, eftersom undersøgelsen laves retrospektivt. De eksisterende undersøgelser skal indgå som grundlag for udarbejdelsen af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skoler, der har deltaget i Madkamp. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres i 2016. Undersøgelser af hjemkundskabsfaget Hjemkundskabslærerforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2010 Hjemkundskabslærerforeningen fik i 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. Den er så vidt vides ikke bearbejdet til en rapport, så følgende gennemgang baserer sig alene på en beskrivelse af datamaterialet/tal (det har således ikke været muligt at analysere datamaterialet). Spørgeskemaet er besvaret af 439 medlemmer, og spørgsmålene retter sig mod timetal, klassetrin, antal elever på hold, indkøb, Fælles Mål, udfordringer og prioritering af faget. Rammebetingelser for undervisningen Lærerne er blevet spurgt, om de har hjemkundskab som linjefag. 57,9 % af de 437 medlemmer, der har besvaret dette spørgsmål, angiver at have hjemkundskab som linjefag. 41,6 % svarer nej til spørgsmålet; Disse 41,6 % omfatter 35,5 %, der svarer, at de underviser, fordi de selv ønsker det, og 2,7 % (12 medlemmer) der svarer, at de underviser i faget for at få skemaet til at gå op. Hertil kommer 3,4 % der svarer andet og en halv procent, der svarer ved ikke. Lærerne er endvidere blevet spurgt, hvor mange timer de underviser i hjemkundskab om ugen. Næsten 40 % angiver, at de underviser i hjemkundskab 3-4 timer om ugen og knap 25 % at de underviser 5-6 timer om ugen. 18,5 % underviser 1-2 timer om ugen. Hhv. 8,2 % og 6,3 % underviser 7-8 timer om ugen og 9-10 timer om ugen. Ganske få underviser i faget i mere end 10 timer om ugen. Det er helt overvejende i 6. klasse, der undervises i hjemkundskab. Medlemmerne er blevet spurgt om, på hvilke klassetrin der på deres skole undervises i faget. 71,9 % af de 427 medlemmer, der har besvaret dette spørgsmål underviser i 6. klasse. 16,9 % angiver, at der undervises på 7. klassetrin, 7 % på 5. klassetrin og 7

enkelte på fjerde, ottende, niende og tiende klassetrin (spørgsmålet ser ud til at være konstrueret, så det kun er muligt at angive et enkelt klassetrin, eftersom der summes op til 100 %. Hvis man kunne angive flere klassetrin, ville summen overstige 100 %). 52,2 % af medlemmerne angiver, at der på deres skole er obligatorisk hjemkundskabsundervisning i 1 år, 7,5 % i halvandet år, 35,4 % i 2 år og ganske få procent i 3 år og derover. 45,7 % af medlemmerne angiver, at der er 11-15 elever på holdet, og 34,3 % at der er 16-20 elever på holdet. 7,9 % har færre end 11 elever på holdet og 12,1 % mere end 20 elever på holdet. Medlemmerne er blevet spurgt, hvor mange kr. der er til rådighed til den enkelte elev pr. undervisningsgang. Knap 2 % har under 5 kr. til rådighed. 38 % har 6-10 kr. til rådighed og 36,8 % har 11-15 kr. til rådighed. 13,4 % har 16-20 kr. til rådighed pr. elev, og knap 10 % har mere en 21 kr. til rådighed; enkelte af dem har mere end 40 kr. til rådighed pr. elev. 59,3 % af de adspurgte medlemmer angiver, at de selv køber ind til undervisningen, mens 33,3 % angiver, at de afleverer en bestillingsseddel, og at varerne kommer med bud. 7,4 % angiver, at der købes ind på anden vis. Ovenstående besvarelser viser, at der er store variationer i rammebetingelserne for at undervise i hjemkundskab på forskellige skoler; både med hensyn til hvilke klassetrin, der undervises på, hvor lang tid undervisningen i hjemkundskab er obligatorisk på de enkelte skoler og især på tildelingen af midler til afviklingen af undervisningen/indkøb af madvarer. Fælles Mål Medlemmerne er blevet spurgt om, hvordan de vurderer muligheden for at leve op til Fælles Mål med det antal lektioner, der er til rådighed, med de økonomiske ressourcer der er til rådighed, med de fysiske rammer, der er til rådighed, og ligeledes hvad de vurderer som den/de største udfordringer i forhold til at leve op til Fælles Mål for hjemkundskab. Med hensyn til antallet af lektioner finder 5 % at antallet af lektioner er meget tilfredsstillende. Lidt over 40 % finder antallet af lektioner tilfredsstillende, 26,7 % angiver hverken/eller, 23,4 % finder antallet af lektioner utilfredsstillende og 3,7 % er meget utilfredse. Når det gælder de økonomiske ressourcer, der er til rådighed til indkøb, er der 4 % der er meget tilfredse, 42,3 % tilfredse og 23,1 % hverken/eller. 24,5 % finder de økonomiske rammer utilfredsstillende, og 6,1 % finder dem meget utilfredsstillende. En lidt større andel af medlemmerne finder de fysiske rammer tilfredsstillende i forhold til at indfri Fælles Mål. Her angiver 15,5 %, at rammerne er meget tilfredsstillende, 58,6 % at rammerne er tilfredsstillende, og 16,4 % at de er hverken/eller. 16 % finder de fysiske rammer utilfredsstillende, og 3,5 % finder dem meget utilfredsstillende. Antallet af lektioner angives som den største udfordring i forhold til at indfri Fælles Mål. 35,9 % af medlemmerne angiver, at antallet af lektioner er en af de største udfordringer, 22,6 % at økonomien er en af de største udfordringer, og 20,2 % at holdstørrelser er blandt de største udfordringer. 13,5 angiver de fysiske rammer og 7,8 % andet som udfordringer mod at indfri Fælles Mål (der er tale om lukkede svarkategorier). Det bedste ved at undervise i hjemkundskab 8

Medlemmerne er blevet spurgt om, hvad de synes bedst om ved at undervise i hjemkundskab. Samvær med eleverne og interesse for faget angives af 54,9 % som det bedste. 46,3 % angiver undervisningens vekslen mellem teori og praksis som det bedste, 41, 9 % fagets mulighed for at gøre noget ved folkesundheden, og 3,7 % har sat kryds ved andet (lukkede svarkategorier). Prioriteringen af hjemkundskab på egen skole Slutteligt er medlemmerne blevet spurgt om, hvorledes de vurderer prioriteringen af hjemkundskab på egen skole. 9 % finder prioriteringen meget tilfredsstillende, 54,4 % tilfredsstillende og 26 % hverken/eller. 9,9 % er utilfredse med prioriteringen, og 0,7 % finder prioriteringen meget utilfredsstillende. Undersøgelsen er baseret på 15 lukkede spørgsmål, og fokusområderne er således udpeget af undersøgelsens opdragsgiver. Opsummerende viser den følgende: Færre end 60 % af Hjemkundskabslærerforeningens medlemmer er linjefagsuddannede 60 % underviser i faget i mindre end 5 timer om ugen Der undervises overvejende i faget på 6. klassetrin (knap 80 %) På langt de fleste skoler undervises der kun i hjemkundskab dette ene år På spørgsmål, der vedrører om Fælles Mål kan indfries med de rammebetingelser, der er givet, svarer mellem 16 % og 27 % hverken/eller, hvilket kan indikere, at de ikke forholder sig til Fælles Mål Lidt mere end 10 % af medlemmerne finder, at prioriteringen af hjemkundskab på deres skoler er utilfredsstillende/meget utilfredsstillende, mens lidt mere end 63 % finder, at prioriteringen er tilfredsstillende/meget tilfredsstillende Det bedste ved at undervise i faget er samværet med eleverne, interesse for faget, undervisningens vekslen mellem teori og praksis samt fagets mulighed for at gøre noget ved folkesundheden Kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen I 2011 gennemførte Rambøll, AKF og DPU en kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen, herunder hjemkundskabsfaget. Kortlægningen udgør et af flere initiativer i en handlingsplan fra Undervisningsministeriet, offentliggjort i 2009 og har til formål at tilvejebringe opdateret viden om de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen. Forfatterne betoner, at der er tale om en kortlægning, hvor fortolkninger og analyser er begrænset til et minimum, og beskriver kortlægning som en systematisk og statistisk dækkende undersøgelse af fagenes status og vilkår (Rambøll et al 2011: 1). Kortlægningens datagrundlag er registerdata, spørgeskemaundersøgelser samt symposier. Registerdata er anvendt til afdækning af 1) skolernes timetildeling, og 2) lærernes linjefagsmæssige forudsætninger/linjefagsdækning. Der er gennemført tre spørgeskemaundersøgelser til hhv. skolechefer, skoleledere og lærere, som tilsammen betegnes som de centrale aktører i styringskæden i folkeskolen. Som supplement til spørgeskemagenererede data blev der afholdt tre symposier med skoleledere og lærere med sigte på at få deltagernes fortællinger og oplevelser fra praksis med i undersøgelsen. 9

De tre hovedtemaer, der beskrives i kortlægningen er rammebetingelser, pædagogisk praksis og evaluering. I kortlægningen er nogle resultater slået sammen for alle de musiske fag, mens nogle er fordelt på de enkelte fag inden for fagpakken. I de følgende afsnit opsummeres overvejende de resultater af kortlægningen, der gør sig gældende for faget hjemkundskab i forhold til de tre hovedtemaer. Rammebetingelser Rammebetingelser dækker i undersøgelsen over fagenes vilkår, status, og i hvilken grad fagene tildeles politisk opmærksomhed. Fagenes vilkår Der er kun få kommuner, der eksplicit har formuleret en politik eller målsætninger for de praktiske/musiske fag, og kun i en ud af fire kommuner er der kommunalt ansatte, som har fokus på fagene. Den økonomiske prioritering af midler til fagene er begrænset, og efter- og videreuddannelse inden for de praktiske/musiske fag prioriteres ikke. Størstedelen af de skoler, der er med i undersøgelsen planlægger timetal i fagene i overensstemmelse med minimumstimetal, men i forhold til vejledende timetal er der udfordringer for flere fag, herunder hjemkundskab. Udbud af valgfag i de praktiske/musiske fag er begrænsede. Kun 17 % af skolerne har valgfag i fagene, de fleste af disse i hjemkundskab. Skolelederne (54 %) vurderer i højere grad end lærerne (37 %), at det er muligt at indfri fagenes mål med det planlagte timetal. 39 % af lærerne mener ikke, at timetallet er tilstrækkeligt. Dog er sløjd- og hjemkundskabslærere i højere grad enige i, at det er muligt at nå fagenes mål, mens billedkunst- og musiklærere ikke er enige. Hver fjerde af lærerne oplever udfordringer med tilstrækkelige materialer, herunder især lærere indenfor hjemkundskab og musik. Ca. en fjerdel oplever udfordringer med faglokalefaciliteter. Mere end halvdelen af lærerne er uenige eller meget uenige i, at der er gode muligheder for at efteruddanne sig inden for faget; der peges her på manglende ressourcer og mangel på udbud af relevant efteruddannelse. Status Jvf. kortlægningen er der begrænset politisk opmærksomhed på fagene på kommunalt niveau. Næsten halvdelen af de kommunale chefer angiver, at der ikke er eller i mindre grad er fokus på de praktiske/musiske fag. Billedet er mere positiv på skoleniveau, hvor størstedelen af skolelederne vurderer, at fagene prioriteres højt, mens 44 % af lærerne vurderer, at deres fag prioriteres. Indenfor rammerne af skolen vurderer både skoleledere og lærere, at fagene har stor opbakning fra forældrenes side, og at fagene kan bidrage positivt til læring i andre fag. Ifølge størstedelen af skolederne har de praktiske/musiske fag samme status og synlighed som andre fag, men næsten halvdelen af lærerne er uenige heri (43 %). Skolelederne kæder ikke fagenes status sammen med, om de er prøvefag; det gør derimod lærerne, hvoraf godt en fjerdedel sammenkobler lav prioritering af fagene med, at de ikke er prøvefag. 10

Symposierne gav et mere negativt billede af fagenes status end spørgeskemaundersøgelserne. Her var indtrykket, at de praktiske/musiske fag prioriteres lavt i folkeskolen, og der peges i kortlægningen på, at der er behov for at øge status og anseelse af de praktiske/musiske fag. Pædagogisk praksis I kortlægningen er lærerne blevet spurgt til de overordnede formål med de praktiske/musiske fag på baggrund af en række givne svarmuligheder. I alle fagene angiver næsten alle lærere, at det i høj grad eller i meget høj grad er et mål med deres fag at give succesoplevelser for praktisk orienterede elever. I hjemkundskabsfaget angiver 96 % af lærerne, at formålet med faget er at styrke evnen til at samarbejde, 72 % at fagets formål er knyttet til evnen til at arbejde individuelt og selvstændigt, og 71 % at fagets mål er at give pusterum for praktisk orienterede elever. Der er stor forskel på lærernes brug af Fælles Mål i undervisningen. I hjemkundskab anvender 53 % altid eller ofte Fælles Mål, mens 42 % sjældent eller aldrig inddrager Fælles Mål. Som udfordringer ift. at benytte Fælles Mål peger kortlægningen på, at Fælles Mål er for omfattende og svære at omsætte til praksis. Årsplaner anvendes i vid udstrækning, især i billedkunst, håndarbejde og hjemkundskab. For alle fagene gælder det, at lærerne oplever, at eleverne overvejende er motiverede for at deltage i undervisningen, og at muligheden for at inddrage eleverne i fagene er stor, hvilket bl.a. hænger sammen med, at undervisningen er baseret på en inddragende og spørgende tilgang. Evaluering og læring I dette hovedtema differentieres der ikke i kortlægningen mellem de enkelte fag i den praktiske/musiske fagblok. Kortlægningen viser, at der langtfra altid gennemføres løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen. Det tolkes ikke som modstand mod evaluering, men derimod fremgår det af udsagn fra symposierne, at evaluering glider i baggrunden pga. tidspres. Lærerne vurderer, at eleverne først og fremmest tilegner sig udførende og/eller håndværksmæssige kompetencer i fagene. Det vurderes ikke, at fagene i udbredt grad giver eleverne kreative kompetencer eller kompetencer til at benytte færdigheder på andre måder. I forhold til evaluering af undervisningen anvender lærerne oftest mundtlig feedback fra eleverne. I kortlægningen konkluderes det, at lærerne på de enkelte skoler synes at arbejde meget isoleret, og på symposierne efterspørges der i tilknytning hertil, forskellige fora til videndeling og udvikling. Kvalitetsudvikling I tillæg til de tre hovedtemaer, som var anslået i evalueringen, kom der på symposierne bud på, hvilke områder de praktiske/musiske fag kan udvikles og bidrage til kvalitetsudvikling. Følgende er beskrevet i kortlægningen Kvalitetsudvikling gennem tværfaglige samarbejder Sammentænkning af fag Fora til videndeling Behov for viden og undersøgelser Kontinuitet i undervisningsforløb 11

Udfordringer i relation til ministeriet Elever med særlige behov sammentænkning med specialpædagogikken Evalueringer af Madkamp 2012 Evaluering af pilotprojektet I 2012 blev pilotprojektet Madkamp DM i Hjemkundskab 2012 evalueret med Living Plus Food, som ekstern evaluator for Madkulturen og Nordeafonden. Evalueringens metode beskrives som etnologisk og baseres på dataoparbejdning på 4 skoler. Der er på disse skoler gennemført gruppeinterviews med elever, observation af undervisning, dybdeinterviews med lærere, observation af to lærerkurser, observation af en regional semifinale og dybdeinterviews med projektets fem regionale tovholdere. Der er gennemført supplerende spørgeskemaundersøgelser, men data er formentlig ikke analyseret og indgår ikke i rapporten. Kun 3 af 4 interviewede lærere i undersøgelsen har deltaget på inspirationskurserne, og det er vanskeligt at gennemskue, hvordan data er analyseret og har underbygget rapportens konklusioner. Evalueringen har dog ikke direkte fokus på projektets betydning for fagets status, men der peges på som en af evalueringens indsigter, at især konkurrencen har højnet de deltagende skolers status i det skolefaglige miljø fx blandt hjemkundskabslæreres kolleger (andre faglærer) samt i lokalmiljøet omkring de enkelte skoler (side 8). I rapportens konklusion, som er baseret på det generelle indtryk evaluator har erhvervet sig gennem feltarbejde, siges det dog om projektets potentiale i forhold til at give hjemkundskabsfaget et statusløft, at pilotprojektet ved at afprøve og fremvise fag-faglig fornyelse, der rækker videre end selve pilotprojektet, åbner vejen for et statusløft af faget. Der henvises til et citat fra en skoleleder, som peger på, at faget er blevet mere populært blandt eleverne, og at det hænger sammen med lærerens engagement (side 54). Der konkluderes som en anbefaling til at videreføre Madkampsprojektet at:.. alene det faktum, at Madkulturen har peget på hjemkundskab som satsningsområde og tilbudt ny undervisningsmateriale og populære inspirationskurser giver genklang på skolerne og blandt lærerne, der har følt sig inkluderet i fagets højnede status. Med udgangspunkt især i konkurrencen og semifinalerne har det skolefaglige miljø og miljøet omkring de enkelte grundskoler endvidere kunnet iagttage det engagement, som elever og lærere har fået især som konsekvens af konkurrencen. Den højnede faglighed har været tydelig og er blevet repræsenteret i den eksperimenterende tilgang til undervisningen, kobling af teori og praksis samt elevernes formidling (side 54). Evaluering: Madkamp DM i madkundskab 2014 Madkulturen har i forbindelse med gennemførelsen af Madkamp i 2014 udarbejdet en evaluering af de forløb, lærere og elever var igennem ved deltagelse i Madkamp DM i madkundskab. Undersøgelsen har fokus på den didaktiske tilgang til undervisningen, aktiviteter i forbindelse med Madkamp, strukturelle udfordringer og rammefaktorer samt lærere og elevers opfattelse af og ønsker til udvikling af Madkamp. Undersøgelsen er designet som en virkningsevaluering, der tager afsæt i en indsatsteori, som Madkulturen har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut. Der er gennemført observationsstudier på 9 skoler, interviews med lærere på 7 skoler og samtaler med elever på samtlige skoler. Herudover har man gennemført telefonsamtaler med ca. 20 lærere. I denne sammenhæng, hvor målet er at tegne et billede af 12

fagets status og udfordringer, hæfter vi os især ved forhold vedrørende fagets rammebetingelser, som fremskrives i rapporten. Forskel på hjemkundskabslæreres kompetencer, baggrund og teoretiske ståsted I undersøgelsen finder evaluator, at der er store forskelle på lærernes kompetencer, både i forhold til om de er linjefagsuddannede, med hensyn til hvilke fag de ellers underviser i, erfaring samt motivation. Forskellene ser ud til at komme til udtryk i deres tilgang til lærerkurser på den måde, at nogle finder lærerkurserne for tunge/teoretiske, og nogle finder den eksperimenterende og innovative tilgang til undervisning interessant. I tillæg hertil er der forskel på i hvilket omfang, de finder den didaktiske tilgang i Madkamp brugbar; nogle finder de innovationsdidaktiske tilgang inspirerende, men der er også lærere, der forfægter en anden didaktisk tilgang og har et andet billede af, hvad formålet med undervisningen er. Der gives eksempel på en lærer, der følger opskrifter stringent. Økonomi Forskellige økonomiske rammer bliver tematiseret på den måde, at nogle lærere i undersøgelsen finder Madkampskonceptet/tovholdernes oplæg for elitært. Det modsvarer ikke virkeligheden i folkeskolen budgetmæssigt og holdningsmæssigt. De fleste lærere har et beskedent beløb pr. elev til rådighed til gennemførelse af hjemkundskabsundervisning de fleste mellem 10-12 kr. pr. elev, men enkelte helt ned til 5 kr. pr. elev pr. undervisningsgang. De 10-12 kr. opfattes af nogle lærere som en udfordring og af andre som et privilegium. Fysiske faciliteter Der er stor variation i de fysiske rammer om undervisningen på de forskellige skoler, både med hensyn til størrelse af lokaler, udformning, indretning og faciliteter. Der peges i evalueringen på, at undervisningen fungerer bedst, når der er god plads, og køkkenerne giver mulighed for inddeling i små grupper, hvor eleverne har mulighed for både at arbejde individuelt og i grupper. Flere køkkener er tilbage fra, da skolerne blev bygget i 60 erne og 70 erne og trænger til renovering. Overordnet finder evaluatorerne store forskelle på de enkelte læreres forudsætninger for at undervise, når det kommer til strukturelle udfordringer så som skolekøkkener, økonomi, timetal osv. (Side 16) Opsamling fagets status og udfordringer Madkundskabsfagets status og udfordringer kan på baggrund af ovenstående undersøgelser og evalueringer samles under følgende overskrifter: - Lærerkompetencer: Knap 60 % af lærerne er linjefagsuddannede; der findes store forskelle på, hvordan de forholder sig til didaktik, materialer mm., og hvor motiverede de er for at deltage i Madkamp. Det har stort set ikke tidligere været muligt at opdrive efter- og videreuddannelse inden for faget. - Opfattelser af fagets mål: En forholdsvis stor andel af lærerne har ikke fokus på fagets formelle mål i form af Fælles Mål. Nogle opfatter faget som et praktisk fag, der fx har som overordnet mål at give succesoplevelser til praktisk orienterede elever. Her til kommer at faget skal styrke elevernes evne 13

til at samarbejde, til at arbejde selvstændigt, og at faget skal være et pusterum for praktisk orienterede elever. - Kommunale politikker og prioriteringer: Der er ikke fokus på faget i kommunale politikker og prioriteringer. Dette afspejler sig i skolepraksis på den måde, at der helt overvejende tilbydes obligatorisk undervisning i faget på 6. klassetrin. - Økonomi til gennemførelse af undervisning: Der er stor variation i, hvor mange penge den enkelte skole afsætter til undervisning i hjemkundskab. Langt de fleste lærere har et beløb på 10-12 kr. til rådighed pr. elev pr. gang. Nogle opfatter det som et privilegium, andre som en udfordring. Især er det en udfordring ifht. Madkamp (der af nogle opfattes som elitær). - Fysiske rammer køkkenfaciliteter: Der er stor variation i, hvorledes de fysiske rammer for undervisningen er. Nogle steder er køkkenerne rummelige og moderniserede, andre steder er køkkenerne tilbage fra 60 erne/ 70 erne; pladsen er trang, og køkkenerne har ikke været moderniseret. Undersøgelserne tegner således et billede af et lille fag, der ikke har megen bevågenhed og ikke tildeles opmærksomhed i form af lokale politikker; der er stor variation i kvaliteten af køkkenfaciliteter og tildeling af penge til indkøb af mad. Madkamp har haft god klangbund blandt lærere, der ikke har været forvænt med efteruddannelse, og som helt overvejende har fundet stor inspiration ved at deltage i Madkamp. I den spørgeskemaundersøgelse vedr. fagets status, der skal løbe af stablen i foråret 2016, vil der bl.a. blive stillet spørgsmål vedrørende disse forhold, ligesom der vil være fokus på forståelse af forandringer i status, som følge af madkampsprojektet. 14

Spor 2. Kvaliteten af lærerkurserne I dette spor undersøges det, hvem det er, der deltager på lærerkurserne (om det er linjefags- eller ikkelinjefagslærere, fra hvilke skoler) og efterfølgende sender materiale til semifinalerne, samt om hvorvidt kurserne formår at ruste lærerne til at gennemføre Madkamp og forberede og kvalificere dem til den særlige didaktiske og faglige tilgang, der er tænkt med undervisningsforløbene ude på skolerne. Det skal undersøges om lærerne oplever kurset som et reelt efteruddannelsesforløb, der ruster dem fagligt og didaktisk til at arbejde med Madkamp. Herunder skal det undersøges om undervisningsmaterialet er anvendeligt og vurderes om kurset og undervisningsmaterialet bidrager til den didaktiske tilgang, der er tænkt for Madkamp. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt lærerkurserne inspirerer lærerne til varierede undervisningsforløb med en undersøgende og eksperimenterende tilgang, samt øget elevinddragelse i timerne. I delrapporten præsenteres de foreløbige analyser af Data fra evaluering af lærerkurserne, der blev afviklet i efteråret 2014 Observationsdata fra to lærerkurser, efteråret 2014 Observationsdata fra 7 skoler/undervisning af elever, januar 2015 Evaluering af lærerkurser spørgeskema, åbne spørgsmål samt observationer Spørgeskemaet omfatter to dele en med lukkede svarkategorier og en med åbne svarkategorier. Første del knytter specifikt an til de spørgsmål, der stilles i evalueringen. Den rummer dels nogle baggrundsvariabler (kursusdato, professionshøjskole, skoleform, linjefagslærer) og dels nogle kursusrettede spørgsmål, der besvares på en Likert-skala). I anden del har kursisterne mulighed for at nævne hhv. 3 ting, de synes godt om, og 3 ting de tænker, der kunne være anderledes ved kurset. Denne del modsvarer det evalueringsskema, der tidligere er anvendt på kurserne. Man kan indvende, at nogle af spørgsmålene kan være vanskelige at besvare, fx spørgsmål til materialer, som deltagerne kun har stiftet sporadisk kendskab til, og at svarene derfor har begrænset validitet. Langt de fleste deltagere har besvaret disse spørgsmål dog har halvdelen af deltagerne på et enkelt kursus betragtet spørgsmålene som irrelevante. Argumentet for at stille spørgsmålene alligevel er, at vi ved at gennemføre undersøgelsen i tilknytning til kurserne, opnår en høj svarprocent, og dermed øger analysernes overordnede gyldighed. Resultaterne præsenteres i delrapporten samlet for alle deltagere, dvs. på tværs af professionshøjskoler, samt for linjefagslærere/ikke linjefagslærere. Dette gælder også den åbne del, hvor de åbne svar er kategoriseret under nogle hovedoverskrifter, der præsenteres. Data fra de lukkede spørgsmål er behandlet i SPSS. 15

Beskrivelse af baggrundsvariabler 126 deltagere har besvaret evalueringsskemaet. De 126 deltagere fordeler sig på kurser på de 6 professionshøjskoler jf. nedenstående tabel. Professionshøjskole Antal Procent UCN 19 15,1 VIA UC 24 19,0 UC Syd 9 7,1 UCL 24 19,0 UCC 27 21,4 UCSJ 23 18,3 Total 126 100,0 Tabel 1. Respondenter fordelt på professionshøjskoler De deltagende kursister er helt overvejende ansat på folkeskoler. 3,2 % er ansat på privatskoler og 4,8 % har angivet Andet som skoleform. Enkelte af disse angiver, at de er ansat på en friskole eller i en ungdomsskole. 62,7 % af deltagerne er linjefagslærere i madkundskab. Enkelte af deltagerne har i skemaet overstreget madkundskab og skrevet hjemkundskab, evt. som en indvending mod skolereformen. Beskrivelse af svar på evalueringsspørgsmål Udover baggrundsspørgsmålene er deltagerne på kurserne blevet stillet 8 evalueringsspørgsmål, der retter sig mod kursets formål, nemlig at inspirere til varieret, elevinddragende og eksperimenterende undervisning. Der spørges ligeledes til om undervisningsmaterialerne understøtter disse mål, og endelig om kurset som helhed ruster til deltagelse i Madkamp. Svarene er vist i nedenstående tabel. Spørgsmål I hvilken grad synes du, at undervisningen på kurset ruster dig til øget variation i din fremtidige undervisning i madkundskab? I hvilken grad synes du, at undervisningen på kurset ruster dig til øget elevinddragelse i din fremtidige undervisning i madkundskab? I hvilken grad synes du, at undervisningen på kurset ruster dig til at eksperimentere mere i din fremtidige undervisning i madkundskab? I mindre grad/ ikke 0,8 % (1) 1,6 % (2) 0,8 % (1) I nogen grad 21,6 % (27) 33,6 % (42) 20,0 % (25) I høj grad 51,2 % (64) 52,0 % (65) 50,4 % (63) I meget høj grad 26,4 % (33) 12,0 % (15) 28,8 % (36) Ved ikke/ irrelevant 0 % (0) 0,8 % (1) 0 % (0) Total 100 % (125) 100 % (125) 100 % (125) 16

I hvilken grad synes du, at undervisningen på kurset ruster dig fagligt til at deltage i Madkamp? I hvilken grad synes du, at undervisningsmaterialerne, der er udviklet til kurset, er anvendelige i din undervisning? I hvilken grad synes du, at undervisningsmaterialerne, der er udviklet til kurset, ruster dig til variation i din undervisning i madkundskab? I hvilken grad synes du, at undervisningsmaterialet ruster dig til elevinddragelse i undervisningen i madkundskab? I hvilken grad synes du, at undervisningsmaterialet ruster dig til at eksperimentere i undervisningen i madkundskab? I hvilken grad føler du dig på baggrund af din deltagelse i kurset fagligt rustet til at deltage i Madkamp? 1,6 % (2) 0,8 % (1) 0,8 % (1) 1,6 % (2) 0 % (0) 2,4 % (3) 28,8 % (36) 8,7 % (11) 16,8 % (21) 17,6 % (22) 16,0 % (20) 30,1 % (37) 44,0 % (55) 50,0 % (63) 48,8 % (61) 52,8 % (66) 54,4 % (68) 45,5 % (56) 24,0 % (30) 28,6 % (36) 20,0 % (25) 12,8 % (16) 16,8 % (21) 19,5 % (24) 1,6 % (2) 11,9 % (15) 13,6 % (17) 15,2 % (19) 12,8 % (16) 2,4 % (3) 100 % (125) 100 % (126) 100 % (125) 100 % (125) 100 % (125) 100 % (100) Tabel 2. Svarfordeling på evalueringsspørgsmål på tværs af kurser/professionshøjskoler. Antal respondenter der har besvaret spørgsmålet står i parentes. På alle spørgsmål er der mindst 65 % der angiver, at kurset (undervisning, materialer) i høj grad eller i meget høj grad bidrager til at indfri kursets målsætninger. Der er ganske få (1 2), der angiver, at de ikke eller i mindre grad har haft udbytte af kurserne. Det skal bemærkes, at deltagerne svarer mere forbeholdent på, om kurserne ruster til elevinddragelse, end på de øvrige spørgsmål. Dette forhold underbygges af observationsstudierne af kurserne, hvor vi fandt at inddragelse af deltagerne på kurserne var forholdsvis begrænset, når der ses bort fra de praktiske øvelser. På de spørgsmål, der vedrører undervisningsmaterialerne, er der mellem 11,9 % og 15,2 %, der svarer ved ikke/irrelevant. Disse svar knytter sig til en specifik professionshøjskole og afspejler, at undervisningsmaterialerne ikke er bragt i spil her. Næsten halvdelen vurderer, at de kun i nogen grad har udbytte af kursusmaterialet, hvilket i tråd med ovenstående afspejler, at materialerne ofte først udleveres på kursusdagen. Den generelle vurdering af kursusudbytte i forhold til målsætninger om variation, elevinddragelse og eksperimenterende undervisning er således positiv. Dog skal det bemærkes, at svarfordelingen ser lidt anderledes ud for spørgsmål, der vedrører om deltagerne på baggrund af deltagelse i kurset føler sig rustet til at deltage i Madkamp. En tredjedel svarer i mindre grad eller i nogen grad. Dette spørgsmål er det eneste, hvor der er statistisk signifikant forskel på svarfordelingen for linjefagsuddannede og ikke-linjefagsuddannede. 17

Linjefag Ikke I mindre I nogen I høj grad I meget høj Ved ikke/ Total grad grad grad irrelevant Ja 0,0% 0 0,0% 0 28,6% 22 49,4% 38 22,1% 17 0,0% 0 100% 77 Nej 0% 0 6,5% 3 32,6% 15 39,1% 18 15,2% 7 6,5% 3 100% 46 Total 0,0% 0 2,4% 3 30,1% 37 45,5% 56 19,5% 24 2,4% 3 100% 123 Tabel 3. Føler du dig fagligt rustet til at deltage i Madkamp? Svarfordeling for linjefagsuddannede og ikkelinjefagsuddannede på tværs af professionshøjskoler. Der er ikke statistisk signifikante forskelle på svarmønstre for hhv. linjefagsuddannede og ikkelinjefagsuddannede, på nær mht. spørgsmålet: Føler du dig fagligt rustet til at deltage i Madkamp?. De linjefagsuddannede føler sig i højere grad rustede til at deltage end de ikke-linjefagsuddannede (Chi2-test; p=0,021). Selvom kurset vurderes positivt, kan det se ud, som om der mangler fokus på selve den praktiske gennemførelse af Madkamp. Dette understøttes af observationsstudierne, hvor der på et af de observerede kurser ikke gennem undervisningen blev italesat, hvordan man forbereder sig til at deltage i Madkamp. På det andet kursus var der oplæg ved en tidligere deltager i Madkamp, som delte sine praktiske erfaringer med deltagelse i DM året forinden. Tre gode ting og ting der kunne være anderledes Deltagerne på kurserne har i tillæg til de lukkede spørgsmål haft mulighed for at nævne tre gode ting ved kurset og tre ting, de synes kunne være anderledes. Lang de fleste deltagere har benyttet sig heraf. Svarene har karakter af korte udsagn og er for hver professionshøjskole/kursus blevet sorteret i overordnede kategorier og leveret tilbage til de respektive undervisere. Udsagn om, hvad der er godt, og hvad der kunne være anderledes ved kurserne, knytter sig til følgende forhold: Det praktiske arbejde i køkkenet, oplæggene, tilrettelæggelse af kurset, materialerne, inspiration samt samværet med andre madkundskabslærere. Mht. den praktiske del af kurset peges der især på det forhold, at deltagerne selv er aktive, selv får prøvet at arbejde inden for de didaktiske rammer, der udstikkes af kurset, og selv får prøvet af, hvad eleverne senere skal prøve. Hertil kommer samarbejdselementet, dvs. at man løser opgaven i fællesskab. Det hyggelige ved at være aktive og lære i fællesskab fremhæves også. Enkelte peger på, at de godt kunne have ønsket flere praktiske øvelser/madlavning. Observationsstudierne viser ligeledes, at den/de praktiske øvelser med kål skaber engagement og motivation. De forskellige oplæg, der holdes på kurserne, får mange roser med på vejen. Især fremhæves det historiske oplæg kålens historie som interessant og vedkommende, og ligeledes oplæg om smag og sanser. Oplæggene får ros for deres kvalitet, men også for at have været relevante, korte og aldrig kedelige. Enkelte deltagere finder dog konkrete oplæg for lange. På nogle af kurserne nævnes oplægget om Fælles Mål og dermed om relationen til madkundskabsfaget som gode og relevante, enkelte efterspørger mere viden om 18

Fælles Mål, mens enkelte har fundet oplægget herom for irrelevant, fordi de i forvejen godt kender til Fælles Mål. I vores observationer af kursusdagene fandt vi, at deltagerne var opmærksomme men også forholdsvis stille under oplæggene. Der blev stillet meget få spørgsmål. På det ene kursus var spørgsmål overvejende rettet til andre kursister og indeholdt en anke mod skolereformen igen og igen. På det andet var spørgsmål oftest af opklarende, instruktiv karakter: hvor står det? Hvor mange timer kan man bruge på den opgave? Mange deltagere kommenterer på den overordnede tilrettelæggelse af kurserne på den måde, at de finder en god balance mellem teori og praksis, gode oplæg, spændende workshops og generelt finder en god variation i undervisningsformer hen over kursusdagen/dagene. Nogle peger på, at det var ønskeligt at få program for dagen ud tidligere, og især peges der på, at materialerne burde være sendt ud forud for kurserne. Enkelte påtaler praktiske forhold som parkering, for lidt kaffe, dårlig akustik, og at der var for koldt i undervisningslokalet. På nogle kurser roses materialerne; det karakteriseres som godt og inspirerende. På et af kurserne blev undervisningsmaterialet problematiseret i enkelte oplæg. Mange deltagere nævner, at kurset har været inspirerende, og at de har fået nye idéer med sig hjem. Især peges der på, at den eksperimenterende tilgang er noget, som fremadrettet kan bruges i undervisningen. I den sammenhæng peges der også på samværet og samarbejde med andre madkundskabslærere som et væsentligt element; at det er positivt med kollegial og faglig sparring og også at samarbejde med nye ansigter. I tillæg hertil nævnes det, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere et forum, hvor der kan idéudveksles fremadrettet, at man får flere konkrete opskrifter med hjem, herunder dem der udvikles i løbet af kurset, og også at kurserne har mere fokus på konkret at klæde lærerne på til deltagelse i Madkamp; om hvordan man konkret griber det an, når man kommer hjem. Anbefalinger Besvarelsen af de åbne spørgsmål understøtter læsningen af den kvantitative evalueringsdel som en meget positiv vurdering af kurserne fra kursisternes side. Anbefalinger der kan gives på baggrund af den samlede evaluering af lærerkurserne i 2014 er: Send undervisningsmaterialer ud / link til materialer forud for kursusafvikling Hav mere fokus på den konkrete deltagelse i / afvikling af Madkamp Indlæg evt. et oplæg ved en tidligere deltager i Madkamp om hvordan et forløb rent praktisk gribes an Hav fokus på elevinddragelse og hvorledes man konkret arbejder med elevinddragelse på kurserne Overvej at etablere et forum fx en Facebook-gruppe, hvor deltagere på kurserne kan udveksle erfaringer og opskrifter. Det er selvfølgelig vigtigt at tydeliggøre, at de selv er ansvarlige for aktivitet i gruppen Undervisningen i Madkamp i skolerne - observationer Det følgende udgør en sammenfatning af observationsstudier på 7 skoler af undervisningen i madkundskab, mens de er i gang med Madkamp i januar 2015. Observationsstudierne har til formål at evaluere, om madkampsdidaktikken og materialerne anvendes og virker i undervisningen med fokus på om lærerkurserne ansporer lærerne til at gennemføre undervisning med en høj grad af elevdeltagelse 19

elevmedbestemmelse en eksperimenterende og undersøgende tilgang. Observationspunkter Der er lavet observation i forhold til elevdeltagelse med opmærksomhed på Fysisk aktive, håndtering af råvarer, brug af madlavningsredskaber Træffer beslutninger Produkter bærer elevernes personlige præg Nysgerrige og videnssøgende Reflekterende, sætter ord på refleksioner Giver mening til kende, indflydelse på beslutninger Didaktik/materialer o Anvender underviseren Madkamps didaktik o Inddrages Madkamps materialer Innovative læreprocesser med opmærksomhed på Der afprøves forskellige tilgange til at løse problemstillinger Resultater er ikke givne på forhånd Eleverne bruger sanser til at gøre erfaringer Reflekterer herover Og handler med henblik på at udvikle madretter Tilegner sig viden gennem selvstændig søgen Didaktik/materialer o Anvender underviseren Madkamps didaktik o Inddrages Madkamps materialer Samarbejde med opmærksomhed på Elever med behov for hjælp, modtager hjælp fra andre elever Alle påtager sig arbejdsopgaver Kommunikation er kompromissøgende Elever formår at løse konflikter via kommunikation/uden lærer Arbejdsopgaver fordeles nogenlunde ligeligt Didaktik/materialer o Anvender underviseren Madkamps didaktik o Inddrages Madkamps materialer Antal skoler Der er lavet observationer på 7 skoler i januar 2015 Kystskolen, Nordfyn, 7. Klasse, d. 23/1-15 (ca. 14 elever) Korsør, 6. Klasse, 23/1-15 (10 elever) Hornum Skole, 6. Klasse 22/1-15 (12 elever) Præstelundsskolen, 6. Klasse 21/1-15 (21 elever) 20

Resen Skole, 6. Klasse 22/1-15 (26 elever) Resenbro Skole, 5.-6. Klasse (18 elever) Skole i Midtjylland, 7. Klasse 22/-15 (22 elever) Resultat af observationerne - Hovedkonklusion Overordnet virker Madkamp didaktikken i høj grad efter hensigten. Undervisningen er kendetegnet ved at styrke elevdeltagelse, innovative læreprocesser og samarbejde på de 4-5 skoler, hvor eleverne inddrages. På en skole er undervisningen meget lærerstyret, og det kommer også til udtryk ved, at den netop ikke er kendetegnet ved elevdeltagelse, innovative læreprocesser og samarbejde. På en skole er undervisningen lærerstyret i den forstand, at læreren (efter fælles beslutninger om retter) har udvalgt opskrifterne, men eleverne får en vis frihed til ændre på retterne (fx fyldet i pandekager). En af observationerne var fra timer, hvor eleverne arbejder med præsentationen og ikke laver mad, og derfor giver alle spørgsmålene ikke i samme grad mening i forhold til den observation. De resterende 4 observationer var i høj grad præget af Madkamp didaktikken: eleverne får selv lov til at vælge, hvilke retter de vil lave, de finder selv opskrifter, de udvikler selv opskrifter, de bruger opskriften som inspiration, og de arbejder eksperimenterende og reflekteret. De arbejder i høj grad sammen, de er hjælpsomme, og de er åben for respons og konstruktiv kritik fra hinanden. Læreprocesserne er således kendetegnet ved elevdeltagelse, innovation og samarbejde. Elevdeltagelsen er endvidere karakteriseret ved, at eleverne er aktive, engagerende, selvbestemmende, selvstændigt håndterer råvarer, selv træffer gastronomiske beslutning, selv udvikler opskrifter og selv finder løsninger på de problemer, de støder ind i. De innovative læreprocesser kommer bl.a. til udtryk ved, at de er afprøvende i forhold til problemstillinger, de støder ind i. De er åbne overfor, at resultatet ikke er givet på forhånd og åbne overfor nye erfaringer. De bruger deres sanser til at vurdere smag og konsistens, og de reflekterer eksplicit over, hvad der smager godt, og hvad der virker. De prøver nye løsninger på de ting, som de ikke synes virker optimalt, og de arbejder selvstændigt med at finde løsninger. De udvikler gode metakompetencer i forhold til læring: selvstændighed, kan finde løsninger, tage ansvar, modtage og give konstruktiv kritik. De udvikler også en meget hjælpsom samarbejdskultur, der er præget af, at de kan spørge om hjælp og tilbyde deres hjælp, kan fordele arbejdsopgaver og påtage sig ligeligt ansvar, de løser problemer uden at der opstår konflikter. I forhold til inddragelsen af Madkamps materialer og didatik, så er det tydeligt, at didaktikken anvendes på de 4 skoler, hvor eleverne får udpræget selvbestemmelse. På den skole, hvor undervisningen er meget lærerstyret, træder Madkamp didaktikken klart i baggrunden, da eleverne ikke kan arbejde selvstændigt og innovativt med retterne. På den skole, hvor læreren (efter fælles beslutninger om retter) har udvalgt opskrifterne, er didaktikken delvis selvstændig og innovativ, og på den skole, hvor observationerne var fra timer, hvor eleverne arbejdede med præsentationen, synes den selvstændige og innovative didaktik også at udfolde sig. Madkamp materialer inddrages tydeligst på den skole, der arbejder med præsentationen, hvor de på de andre skoler primært har været brugt som en indledende ramme og afsæt. 21