Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes en kulturregin. Frmålet med en kulturaftale er, med udgangspunkt i det tværkmmunale samarbejde, at sætte fkus på kunst- g kulturlivet i det pågældende mråde g højne kvaliteten af såvel etablerede sm nye kulturtilbud g -institutiner. Samtidig fungerer en kulturaftale sm en samlet platfrm, hvr samarbejdet mellem statslige g kmmunale kulturinstanser kan udflde sig. I tråd med regeringsgrundlagets princip m mdernisering g afbureaukratisering af den ffentlige sektr bygger kulturaftaleknceptet på større dispsitinsfrihed på det lkale niveau g sætter fkus på mål g resultater frem fr detailstyring. Indhld i en kulturaftale En kulturaftale består af flere niveauer. Øverste niveau er en visin, der skal frmuleres af kulturreginen, g sm skal angive den verrdnede målsætning fr kulturaftalen g samarbejdet i kulturreginen. Visinen knkretiseres med en række indsatsmråder, sm kulturreginen vil sætte særligt fkus på fr at pfylde visinen g fr at bidrage til natinale kulturplitiske fkusmråder. Hvert indsatsmråde knkretiseres yderligere i frm af 2-3 specifikke mål, sm beskriver de effekter, kulturreginen ønsker på hvert indsatsmråde. g effekter skal være af en sådan karakter, at det efterfølgende vil være muligt at knstatere eller sandsynliggøre, at målene er pfyldt. Visin Figur 1. Diagram ver de frskellige niveauer i en kulturaftale Et eksempel på sammenhængen mellem de frskellige niveauer kunne være: Dk. nr. 502943
Side 2 Visin: Kulturreginen skal være kendt sm et mråde med et rigt udbud af kulturaktiviteter af høj kvalitet, der appellerer til både nye g gamle brugergrupper. Kulturlivet skal være kendetegnet ved dialg med g inddragelse af brgerne, så der bliver et bredt ejerskab til kulturreginens kulturliv. : Øget fkus på unge sm kulturbrugere : Kvaliteten g alsidigheden i kulturreginens musiktilbud skal øges med vægt på aktiv inddragelse af unge. Hvilke knkrete aktiviteter eller prjekter der skal til fr at pfylde indsatsmråderne, indgår ikke sm en del af selve kulturaftalen. Dg skal der, i de tilfælde hvr der er pnået medfinansiering fra Puljen til kultur i hele landet, udarbejdes en prjektbeskrivelse sm bilag til aftalen. Prjektbeskrivelsen udarbejdes i en skabeln i samarbejde med Kulturstyrelsen. Sm en del af prjektbeskrivelsen skal kulturreginen plyse, hvrdan prjektets effekter efterfølgende vil kunne knstateres eller sandsynliggøres. Der lægges vægt på, at kulturaftalen er den primære samarbejdsplatfrm mellem det kmmunale g statslige niveau. Det vil sige, at aftalen skal afspejle samarbejde mellem kulturreginen g staten, herunder relevante statsinstitutiner. I en kulturaftale skal der således indgå vervejelser m strategisk udvikling g krdinering af relevante statslige g reginale kulturtiltag. Fr eksempel kan det indgå i en kulturaftale, at kulturreginen i aftaleperiden igangsætter nye initiativer vedrørende tværgående samarbejde mellem kulturreginens museer i samarbejde med Kulturstyrelsen. Det betyder, at kulturreginen allerede ved indgåelsen af kulturaftalen skal frhlde sig til, hvr Kulturstyrelsen g eventuelt andre institutiner kan bidrage til at pfylde aftalens visiner g mål. Prces g tidsplan Udarbejdelsen af en kulturaftale tager tid. Hvr lang tid det knkret tager, afhænger bl.a. af beslutningsprcesserne i aftalekmmunerne g den interne afklaring mellem flere kmmuner. Fra initiativet er taget, til der kan skrives under på en færdig aftale, kan der gå p til et år. Det er derfr vigtigt at starte i gd tid. Initiativet til en kulturaftale kmmer fra kmmunerne, ved at en gruppe kmmuner henvender sig til Kulturstyrelsen med ønsket m at indgå en kulturaftale, typisk i frbindelse med at en eksisterende aftale er ved at udløbe. Styrelsen sørger herefter fr, at der afhldes et indledende intrduktinsmøde med kulturreginen. Intrduktinsmødet vil typisk blive afhldt i begyndelsen af første kvartal året før aftalens ikrafttræden. Frmålet med intrduktinsmødet er: At sikre en fælles frståelse af kulturaftaleknceptet At Kulturstyrelsen rienterer m aktuelle kulturplitiske fkusmråder
Side 3 At begge parter fremlægger deres frventninger til en kmmende aftale, f.eks. i frm af præsentatin af freløbige vervejelser m indsatsmråder At fastlægge en tidsplan fr det videre frløb Efter behv afhldes der maks. 1-2 møder frem md den endelige aftale. På disse møder vil visin, indsatsmråder, mål g evt. prjekter blive diskuteret g færdigudviklet. Undervejs vil relevante kulturministerielle g eksterne kmpetencer blive inddraget sm faglige sparringsparter. 4. kvartal Færdig aftale. Underskriftceremni med kulturministeren 1. kvartal Intrduktinsmøde Tidsplan, visin fastlægges 3. kvartal Samlet aftaleudkast klar 1. sept. 2. kvartal r g prjekter fastlægges Figur 2: Typisk årshjul fr udarbejdelse af kulturaftale set ver et kalenderår. Af hensyn til både den kmmunale g den statslige budgetlægning sigtes der md et samlet aftaleudkast pr. 1. september. Det er samtidig med til at sikre, at aftalen kan træde i kraft ved et kalenderårs begyndelse, hvilket er mest ønskværdigt, bl.a. af budget- g regnskabsmæssige årsager Øknmi I en kulturaftale kan der kmme flere frmer fr statslige midler i spil: 1. Kulturel rammebevilling Der er mulighed fr, at kulturreginen i aftaleperiden vertager statens pgaver g frpligtelser på knkrete mråder (musikskler, visse teatre, museumstilskud). Til at gennemføre pgaverne mdtager kulturreginen en årlig kulturel rammebevilling svarende til de tilskud, sm mråderne ville have mdtaget fra staten, hvis der ikke var indgået en kulturaftale. Sammen med verførslen af den kulturelle rammebevilling vergår gså tilsynspligten ver fr tilskudsmdtagerne fra staten til kulturreginen. Det er en frudsætning fr verførelse af kulturel rammebevilling, at kulturreginen har planer m at fretage egentlige mpririteringer, frsøg eller lign. på de pågælden-
Side 4 de mråder. Hvis kulturreginen vurderer, at der ikke er grund til at ændre på den eksisterende frdeling eller rganisering, verføres der ikke kulturel rammebevilling, g staten vil sm hidtil frtsætte tilskudsudbetalingen. 2. Kmmunalfuldmagtsmidler I frbindelse med amternes nedlæggelse blev der etableret en vergangsrdning, hvr staten i en 4-årig peride (2007-2010) skulle frvalte en række af de tidligere amtslige kulturtilskud (kmmunalfuldmagtstilskud). I denne peride har det været muligt fr kulturreginerne at vertage statens frvaltning af tidligere amtslige tilskud med tilknytning til kulturreginen. Fra 2011 er det kun tidligere amtslige tilskud på ver 250.000 kr., sm frtsat skal frvaltes af staten, mens de mindre tilskud frdeles til kmmunerne via blktilskuddet. Det vil frtsat være muligt fr kulturreginerne at vertage ansvaret fr de statsfrvaltede tilskud inden fr rammerne af en kulturaftale. Tilskuddene verføres i givet fald til kulturreginen sm kulturel rammebevilling, hvilket giver muligheder fr at mpriritere tilskuddene inden fr de rammer, der er aftalt med kulturreginen. 3. Puljen til Kultur i hele landet Ved indgåelse af en kulturaftale kan Kulturstyrelsen g kulturreginen indgå aftale m støtte fra Puljen til kultur i hele landet til prjekter. Det skal tydeliggøres, hvrdan det knkrete prjekt bidrager til at nå de mål, der er pstillet i aftalens indsatsmråder. Derudver skal prjektet leve p til de gældende krav fr puljen. Opfølgning Hver kulturregin nedsætter en plitisk styregruppe g en administrativ følgegruppe. Kulturstyrelsen indkalder de administrative følgegrupper til t årlige fællesmøder, hvr man drøfter temaer af fælles interesse, g hvr der udveksles sidste nyt fra kulturreginerne g Kulturministeriets mråde. Fr at øge dialgen mellem kmmunerne g Kulturministeriet afhldes der et årligt tpmøde med deltagelse af kulturministeren, kulturplitikere fra hele landet g Kulturministeriet. På alle møderne står videndeling, erfaringsudveksling g ny inspiratin på dagsrdenen. Sm enhver anden ffentlig instans er Kulturministeriet underlagt en række krav m dkumentatin fr, at ffentlige støttemidler anvendes til de frmål, de er bevilget til. Kulturministeren har med andre rd et ansvar, dels i frhld til de statslige pgaver g bevillinger, sm en kulturregin i henhld til lvgivningen kan vertage i aftaleperiden, dels i frhld til de tilskud, der kan ydes til knkrete udviklingsprjekter i kulturreginen i aftaleperiden. Der er derfr krav m, at Kulturreginen hvert år d. 15. september aflægger regnskab fr mdtagne statslige midler. Ansvaret fr tilsyn med de tilskudsmdtagere, der mdtager støtte fra kulturreginen via rammebevilling, påhviler kulturreginen i aftaleperiden.
Side 5 Fr at give Kulturstyrelsen mulighed fr løbende at følge udviklingen i kulturreginerne skal der afleveres en krt årlig status fr indsatsmråder. Status skrives i en standardskabeln g indsendes sammen med det årlige regnskab. I aftalens andet år skal kulturreginen desuden udarbejde en krt midtvejsevaluering, der er lidt mere mfattende end status, g sm giver en vurdering af det hidtidige samarbejde. Afslutningsvis laver kulturreginen en slutevaluering, der afleveres den 1. marts i aftalens sidste år. Slutevalueringen skal laves på dette tidspunkt, så den kan bidrage til udfrmningen af en eventuel ny aftale. Der kan efter behv aftales dialgmøder mellem kulturreginen g Kulturstyrelsen m status g de pnåede effekter. 1. marts - Regnskab g status - Afsluttende evaluering År 4 År 1 - Årligt regnskab g status (gælder dg ikke nye aftaler) - Regnskab g status År 3 År 2 - Regnskab g status - Midtvejsevaluering Figur 3. Regnskab, status g evaluering i løbet af en fireårig aftaleperide.