VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Relaterede dokumenter
GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

FASEFODRING MED PROTEIN

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Udnyttelse af bypass stivelse

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

Sidste nyt om ensilering

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Strategi for foderforsyning

Mælkeproduktion uden grovfoder

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Optimér den økologiske foderforsyning

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

PÅVIRKER DEN FUNKTIONELLE VÆGTFYLDE AF PELLETERET KRAFTFODER PASSAGE TIL TYNDTARMEN?

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

Foto: Helle Dahl Schmidt

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Fodring efter goldkoens fysiologiske behov

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Foderets fordøjelse og omsætning

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Virkning af ensileringsmidler i majsensilage

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Transkript:

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET

Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet fra vommen? Afledte effekter på andre næringsstoffer? Ketonstoffer? (BOHB, acetoacetat og acetone) Glukose? Ensilerede roer Mindre sukker alkoholer og mælkesyrer i stedet Konsekvenser for stofskiftet? 2

FORSØG MED FRISKE ROER Glukogen vs ketogen fodring til nykælvere Roer brugt som ketogen fodring Nu fokus på sukker >< stivelse fermentering 6 køer med katetre omkring mave-tarm og lever Måling af absorption af næringsstoffer fra mave-tarmkanal (PDV) og omsætning i lever Netto frigivelse eller netto forbrug Rationer tildeles fra kælvning Prøver udtaget 4, 15 og 29 dage efter kælvning 3

RATIONER HØJ STIVELSE ELLER SUKKER Rationer % af TS Sodahvede Roer Kløvergræsensilage 26 26 Sodahvede 56 15 Foderroer 41 SoyPass/majsgluten60 14 14 Urea 0,5 g/kg TS Råprotein 181 187 Stivelse 369 (220) 107 (64) Sukker 50 284 AAT 108 104 NE L, MJ/kg TS 7,69 7,08

SAMME TØRSTOFOPTAGELSE 22 20 P beh = 0.95, P dag < 0.01 Stivelse 6,7 vs. 1,8 kg/d kg/d 18 16 14 12 Sukker 0,9 vs. 5,6 kg/d 10 8 6 4-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 Dage efter kælvning Sodahvede Roer n = 3 5

PH I VOM INGEN DRAMA ph 7.0 Sodahvede Roer 6.8 6.6 6.4 6.2 6.0 5.8 5.6 5.4 1.0 P = 0.92 P = 0.77 0.0 Gennemsnit ph Minimum ph 6

VFA I VOM SOM FORVENTET 60 P = 0.04 Sodahvede Roer 50 40 Mol % 30 P = 0.09 P = 0.03 20 10 0 Acetat Propionat Butyrat 7

ABSORPTION OG OMSÆTNING AF BUTYRAT Forbrug Frigivelse mmol/h 1000 800 600 400 200 0-200 -400-600 P = 0.09 P = 0.77 Butyrat - Sodahvede Butyrat - Roer BOHB - Sodahvede BOHB - Roer P = 0.02 P = 0.01 P = 0.11 P = 0.02 PDV Lever PDV+Lever 8

ABSORPTION OG OMSÆTNING AF PROPIONAT Forbrug Frigivelse mmol/h 1000 800 600 400 200 0-200 -400-600 -800-1000 P = 0.15 P = 0.03 Propionat - Sodahvede Propionat - Roer Glukose - Sodahvede Glukose - Roer P = 0.13 P = 0.45 P = 0.24 P = 0.22 PDV Lever PDV+Lever 9

STORE UDSLAG I BOHB OG GLUKOSE Koncentration, mm 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 Plasma BOHB P beh dag = 0.01 Sodahvede Roer Koncentration, mm 4.5 4.0 3.5 3.0 2.5 2.0 Plasma glukose P beh dag = 0.02 Sodahvede Roer 0.0 n = 3-14 4 15 29 1.5 n = 3-14 4 15 29 Dage efter kælvning Dage efter kælvning 10

LAVERE MÆLKEYDELSE? 60 50 Sodahvede Roer P beh = 0.07, P dag < 0.01 41.3 kg EKM kg mælk/d 40 30 36.6 kg EKM 20 10 0 5 10 15 20 25 30 Dage efter kælvning n = 3 11

HØJ SUKKER >> HØJ KETON I MÆLK BOHB i mælk, M 500 Sodahvede Roer 400 300 200 100 P beh x dag = 0.05 0 4 15 29 Dage fra kælvning 12

BOHB > 1.5 => ACETOACETAT/ACETONE DANNES 3.0 Plasma acetoacetat+acetone P beh x dag = 0.02 Koncentration, mm 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 Sodahvede Roer 0.0 n = 3-14 4 15 29 Dage efter kælvning 13

OPSAMLING Høj sukker >< høj stivelse Leveren skal danne mere BOHB fra butyrat Acetoacetat:BOHB ligevægt forskubbes Markant lavere glukogen status Alt andet lige større risiko for subklinisk ketose Helt i tråd med Ole Aaes forsøg fra 80 erne Brug glukogene fodermidler sammen med Korn, majsensilage, lign. 14

ENSILEREDE ROER => MEGET ETHANOL + NOGET MÆLKESYRE Mælkesyre Glukogent substrat Ethanol Omsættes delvist af vommens mikroorganismer til acetat + andet (Ørskov et al., 1967, Pradhan & Hemken, 1970) 36 til 57% absorberes til blod (Raun & Kristensen, 2011) Leveren omdanner til BOHB og acetat (Raun & Kristensen, 2011) Ethanol er ketogent Køer/nykælvere omsætter alkohol uden problemer 15

ENSILEREDE VS. FRISKE ROER Mindre sukker >> minus ketogen Meget mere ethanol >> plus ketogen Mælkesyre >> minus ketogen Alt i alt stadig et ketogent foder Dog mindre ketogent end friske roer 16

KONKLUSION Svært at se ernæringsmæssige fordele ved roer ifht. korn Uanset friske eller ensilerede Dermed ikke sagt at det er skidt at fodre med roer Formentlig uproblematisk at bruge 2-4 kg TS roer sammen med stivelsesrige fodermidler Fordel skal være i udbytte og prisforhold til korn 17

AARHUS UNIVERSITET FOULUM TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN UNI VERSITET 18