KAMPEN OM ARBEJDSKRAFTEN

ANALYSEBREV NR. 2/2006 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri www.danskbyggeri.dk/barometer KAMPEN OM ARBEJDSKRAFTEN Byggeriet har brug for arbejdskraft men branchen har også problemer med at holde fast på de faglærte. Til gengæld kommer andre ind i byggeriet via AMU-systemet, der omskoler andre faggrupper til tjeneste i byggeriet. Nu truer nye politiske prioriteringer, som kan lukke denne vej til ny arbejdskraft I de kommende år bliver der kamp om den indenlandske arbejdskraft i takt med en demografisk udvikling, som betyder, at der bliver ca. 350.000 færre i arbejdsstyrken i løbet af de næste generationer. Byggeriet vil også fremover være arbejdskraftskrævende, og branchen er allerede nu ved at gøre sig lækker: Over for de unge, naturligvis, men også i forhold til at fastholde de faguddannede. Arbejdsstyrken falder med 350.000 frem til 2040 2.900.000 2.800.000 2.700.000 2.600.000 2.500.000 2.400.000 2000 2010 2020 2030 2040 Kilde: Dansk Byggeri FAST ARBEJDE HAR HØJ PRIORITET Byggeriets medarbejdere går ikke kun på arbejde for pengenes skyld. De ønsker også udfordringer på det menneskelige plan. Op mod halvdelen vælger at forlade byggebranchen, inden de bliver 50 år. Barometer har undersøgt hvorfor. Ud over ønsket om udfordringer og bedre karrieremuligheder angives det hårde fysiske arbejde og jobusikkerhed via løse ansættelsesforhold som årsag til at søge andre græsgange. Mange foretrækker således en fast månedlig hyre frem for en god timeløn i en kortere eller længere periode. Side 2 AMU UNDER PRES Det danske AMU-system formår at omskole ledige slagtere til byggeog anlægsarbejdere. Byggeriet har gennem årene forholdsvis nemt sluset personale med en anden faglig baggrund ind i branchen via AMU-systemet. Systemet er et perfekt instrument til at kanalisere arbejdskraft fra et fagområde til et andet og er et væsentligt ben i den berømmede danske flexicurity-model. Desværre ser det ud som om AMU mest er gearet til de store virksomheder. Når små virksomheder endelig sender medarbejdere af sted på AMU-kurser, må de vælge hyldevaren og være af sted i gennemsnit dobbelt så mange dage, som deres kollegaer fra store virksomheder. Side 7 VINTEREN ER DYR FOR BYGGERIET Det er alvorligt for byggeriet, når virksomhederne i perioder må slippe arbejdskraften, viser en interviewundersøgelse blandt byggeriets medarbejdere. Hele 64% af de byggeog anlægsarbejdere, der har forladt byggeriet, har definitivt afgjort med sig selv, at de ikke kommer tilbage til branchen. Side 6 BOLIGEJERNE KAN SOVE TRYGT Der hviler et stort ansvar på den europæiske centralbanks chef, Jean-Claude Trichet, når timingen af de rentestigninger, der uundgåeligt er på vej, skal besluttes. Hvis han er for hurtig på den pengepolitiske aftrækker, kan det få alvorlige følger for de lande, som stadig slås med høj arbejdsløshed og lav økonomisk vækst. Så Trichet er tvunget til at træde varsomt, og derfor kan danske boligejere sove trygt. Side 11

kampen om arbejdskraften ANALYSE HELLERE FAST ARBEJDE END HØJ TIMELØN Over halvdelen af de faglærte byggeog anlægsarbejdere forsvinder til andre brancher. Nu viser en undersøgelse, at det er mangel på sikkerhed i ansættelsen og hårdt fysisk arbejde, som får byggeriets medarbejdere til at søge nye græsgange Bygge- og anlægsbranchen har lange traditioner for løse ansættelsesforhold eller som det også udtrykkes - en stor personaleomsætning i forhold til andre brancher. Det har været almindeligt og accepteret af såvel lønmodtagere som arbejdsgivere. Det er typisk blevet forsvaret med byggeog anlægsbranchens høje konjunkturfølsomhed, de troløse kundeforhold og sæsonudsvingene i aktiviteten over kalenderåret. Det er med andre ord de vilkår, som branchen arbejder under, der får skylden. Og indtil for nylig har det været den dominerende holdning i branchen, at det er forhold, som det næppe er muligt at få ændret på. Stort gennemtræk Byggeriet uddanner hver fjerde lærling med en erhvervsuddannelse. Der er derfor ikke store problemer med at vække interessen hos de unge og få dem til at vælge en byggeuddannelse. Mere end hver anden faglærte byggeog anlægsmedarbejder vælger på et tidspunkt at arbejde i andre brancher. Og hver tiende søger aktivt job i en anden branche. Det fremgår af en undersøgelse fra Dansk Byggeri, som har haft til formål at afdække, hvorfor byggeog anlægsbranchen ikke kan holde fast på den faglærte arbejdskraft. - Danmark kan i de kommende år se frem til en kraftigt reduceret arbejdsstyrke, og der bliver derfor kamp om arbejdskraften. Af samme årsag er det naturligt at se indad og gå branchen efter i sømmene. Hvad er det eksempelvis omkring ansættelse og jobtilfredshed, som branchen bør overveje at ændre? For det er ikke holdbart på sigt, at omkring halvdelen af de uddannede medarbejdere forsvinder over i andre fag. Virksomhederne skal med andre ord blive bedre til at fastholde deres medarbejdere, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Henrik Stig Sørensen, som har tilrettelagt undersøgelsen. Resultatet af undersøgelsen blandt faglærte byggeog anlægsmedarbejder viser, at årsagerne til at forlade branchen især er fysisk hårdt arbejde, begrænsede karrieremuligheder og en årsløn, som ikke altid når op på et tilfredsstillende niveau som konsekvens af de løse ansættelsesforhold. Akkorddrengene En række fag i byggeog anlægssektoren består af fysisk hårdt arbejde - det gælder fx i murer- og brolæggerfaget. Det betyder, at mange ansatte vil føle behov for at skifte branche som følge af de hårde fysiske belastninger. Men branchens brug af akkordarbejde kan også have en indflydelse på tempoet i byggeriet. Akkordarbejde betyder ofte, at bygningsarbejderen kan hæve sin gennemsnitlige indtjening i forhold til at gå på timeløn. Til gengæld skal man også typisk arbejde hurtigere og hårdere. Men undersøgelsen Overvejelser om brancheskift: Har du inden for de seneste fem år overvejet at skifte branche? (Personer der arbejder i byggeog anlægsbranchen) 60% 50% 50% 40% 30% 25% 20% 10% 10% 13% 0% Ja, jeg søger i øjeblikket nyt job i en anden branche Ja, jeg har seriøst overvejet af skifte branche Ja, jeg har i nogen grad overvejet at skifte branche Nej, jeg har ikke overvejet at skifte branche 2% Ved ikke Kilde: Zapera og Dansk Byggeri 2 barometer 2/2006

DANSK BYGGERI ANALYSEBREV 2/2006 ANALYSE Holdning til brancheskift: I hvor høj grad har følgende faktorer en indflydelse på dine overvejelser om at forlade byggeog anlægsbranchen? (Interview med 558 faglærte byggeog anlægsarbejdere) Arbejdet er for fysisk hårdt 2,54 3,19 Lønniveauet er for lavt 2,44 2,87 Begrænsede karrieremuligheder 2,55 2,83 Arbejdet er for stressende 2,06 2,73 Jeg savner variation i arbejdsopgaverne 2,42 2,69 Begrænsede efteruddannelsesmuligheder 2,07 2,47 Risikoen for sæsonledighed 2,45 2,20 Jeg savner ansvar i mit arbejde For lange arbejdsdage 1,93 2,42 2,27 2,41 Jeg er træt af akkordarbejde 2,37 2,14 Ansættelserne er for løse 2,31 2,31 Der er for meget udendørsarbejde 2,17 2,01 Manglende hensyn til seniorer 1,62 2,14 Branchens dårlige ry/image 1,50 2,04 1 Slet ikke 2 I lille grad 3 I nogen grad 4 I høj grad 5 I meget høj grad Kilde: Zapera og Dansk Byggeri Interviewpersoner der overvejer at forlade branchen Interviewpersoner der har forladt branchen viser, at akkordarbejdet kun bliver angivet som en middelfaktor for lysten til at søge nye græsgange. Det undrer måske, at en faktor som akkordarbejde ikke ligger højere i byggeog anlægsarbejdernes vurdering af problemerne med at være ansat i branchen. Omvendt fremgår det også af undersøgelsen, at akkord har en hæmmende indflydelse på mange medarbejderes lyst til at være ansat i byggeriet. - Det er vigtigt ikke at skære alle over én kam. For der er stadig mange akkorddrenge i byggeog anlægsbranchen. Det er de frie fugle, der gerne vil arbejde i et byggesjak og flytte rundt efter opgaverne. Men der er også faglærte byggearbejdere, som hellere vil være timelønnede. Det er blandt andet de lidt ældre medarbejdere, der ikke længere kan være med på det høje tempo, som de unge svende sætter for akkordarbejdet. Men vi kan også se en tendens til, at der blandt de unge er ønsker om at være timelønnet. Det er der desværre ikke de store muligheder for i byggebranchen i dag, siger lektor Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Flemming Ibsen har gennem årene forsket i emner som løndannelse, lønsystemer, personalepolitik og overenskomster. Høj løn eller jobsikkerhed Lønniveauet er overraskende også blandt de tre mest angivne begrundelser blandt de faglærte for søge væk fra byggeog anlægsbranchen. Det er overraskende, fordi det er mange år siden, at byggeriet var et lavtlønsfag. DAs lønstatistik viser, at beskæftigede bygningsarbejdere gennemsnitlig tjener barometer 2/2006 3

kampen om arbejdskraften ANALYSE på niveau eller mere end lønmodtagerne i en række af de erhverv, de traditionelt skifter til fx fremstillingsindustrien og serviceerhvervene. Således vælger mange at gå ned i løn, når de skifter branche. - Den negative holdning til lønniveauet er derfor snarere udtryk for, at medarbejderne ikke bryder sig om den usikkerhed, der kan være med en i ansættelse i byggeog anlægssektoren, vurderer Henrik Stig Sørensen med henvisning til, at et arbejde i byggeriet er præget af løse ansættelsesforhold, konjunkturfølsomhed og betydelige sæsonudsving i byggeaktiviteten. Det giver medarbejderne en stor risiko for midlertidige perioder med ledighed, som har betydning for den samlede indkomst over året. Perioder med ledighed vil nemlig ofte udhule årsindkomsten og stille lønmodtagerne dårligere, når de for eksempel skal tale lån med banken. Alle ved jo, at det ikke er så nemt at komme ned i banken og låne 200.000 kr. til en ny bil, når man samtidig skal fortælle, at jeg p.t. er uden arbejde. Så måske foretrækker byggeog anlægsarbejdere større sikkerhed i ansættelsen med en stabil lønindtægt frem for en ganske vist høj timebetaling, men større usikkerhed om ansættelsens varighed. Timelønsdrengene Hvis medarbejderne kun går på arbejde for pengenes skyld og ikke oplever de store udfordringer på det menneskelige plan, kan lønnen meget hurtig blive for lav næsten uanset niveauet. Og byggeriets evne til at skabe motivation for en ekstra indsats placerer ikke branchen i superligaen. Ganske vist er en høj løn altid en væsentlig motivationsfaktor, men der er flere knapper, man kan dreje på. Her kan det vise sig, at byggeriet hænger for fast i traditionerne, og ikke har antennerne ude i forhold til de trends, som findes i andre brancher, hvor eksempelvis en god virksomhedskultur og nye lønsystemer bliver brugt som motivation. - Vi skal ikke aflive akkordarbejdet. Det er stadig tillokkende for en stor gruppe. Men virksomhederne i byggeriet skal også kunne tilbyde et alternativ til akkorden. Timelønsdrengene skal have mulighed for at blive aflønnet med nye lønsystemer, hvor de kan opnå tillæg for særlige kompetencer og personlige egenskaber. Det er der ikke nok af i dag. Lønsystemerne i byggebranchen skal moderniseres, så de passer til måden, man organiserer arbejdet på og til de ønsker, medarbejderne har, siger Flemming Ibsen. De løse ansættelsesforhold og de traditionelle lønsystemer kontra mere moderne systemer kan vise sig at være en hæmsko for byggeriets virksomheder. Dels i forhold til at tiltrække og fastholde medarbejdere, dels i forhold til at opbygge en virksomhedskultur med en høj grad af medejerskab. Karrieremuligheder I samme boldgade ser det også ud til, at byggeog anlægsbranchen under ét har sovet i timen, når det handler om at stille karrieremuligheder i udsigt. For unge, som i dag vælger en uddannelse i byggefagene, er mulighederne for fremtidige karrieremuligheder i deres branche eller i den virksomhed, De faglærte byggeog anlægsarbejderes jobadfærd (Interview med 558 faglærte byggeog anlægsarbejdere) 100% = 558 Faguddannede i byggeog anlægsbranchen 62 har aldrig arbejdet i branchen og screenes fra 43% = 239 Arbejder i byggeog anlægsbranchen 56% = 253 Har forladt byggeog anlægsbranchen 48% = 115 Overvejer at skifte branche 50% = 120 Overvejer ikke at skifte branche 15% = 38 Overvejer at vende tilbage til branchen 64% = 162 Vender ikke tilbage til branchenn Kilde: Zapera og Dansk Byggeri 4 barometer 2/2006

DANSK BYGGERI ANALYSEBREV 2/2006 ANALYSE hvor de er ansat, en vigtig motivationsfaktor. Og her halter det slemt i branchen. De faglærte byggearbejdere peger i undersøgelsen på netop de begrænsede karrieremuligheder som en af de tre væsentligste faktorer for at søge væk. Det stiller store krav om forandringsparathed i byggeriet, hvis man fuldt ud skal efterkomme ønskerne om karrieremuligheder på linjer med en række andre brancher. Byggeriet er på mange områder et arbejdskraftintensivt erhverv. På byggepladsen er der en overvægt af svende og lærlinge, som udfører det praktiske arbejde. Antallet af pladsformænd, mellemledere og ledere er relativt beskedent, og derfor må en stor del af arbejdskraften forblive som svende i mange år. Den danske byggesektor består for en stor del af 20.000 mindre virksomheder, hvor en mester styrer tre til fem svende, der igen leder to til tre lærlinge. - Der er med andre ord en flad ledelsesstruktur i en stor del af sektoren uden de store muligheder for at kravle op ad rangstigen - medmindre man vil starte for sig selv. Det er i al fald en af forklaringerne på, at så mange peger på de manglende karrieremuligheder som en årsag til, at de overvejer at forlade branchen, siger Henrik Stig Sørensen. -abi OM UNDERSØGELSEN Zapera har for Dansk Byggeri undersøgt, hvor mange faglærte byggeog anlægsarbejdere der overvejer at forlade branchen eller allerede har forladt branchen. Interviewpersonerne er desuden blevet spurgt om deres overvejelser i forbindelse med at skifte branche. Undersøgelsen er gennemført i marts - april 2006 via internettet med deltagelse af 558 faglærte byggeog anlægsarbejdere. Læs Zaperaundersøgelsen på www.danskbyggeri.dk/barometer BYGGERIETS GRÅ GULD Op mod halvdelen af de faglærte vælger at forlade byggeriet, inden de runder de 50 år. Men mange bliver også hængende. BAT-kartellet (Bygge- Anlægs- og Trækartellet) har spurgt de ca. 550 medlemmer i alderen 63-64 år om, hvorfor de har valgt at blive på arbejdsmarkedet i stedet for som de fleste at gå på efterløn, når chancen byder sig. Den typiske 63-64-årige medarbejder har ifølge BATs undersøgelse været ansat i det samme firma længe og har haft mulighed for at efteruddanne sig. Han har mulighed for selv at tilrettelægge sit arbejde og sit arbejdstempo. Det lægger han også stor vægt på, ligesom han vægter fællesskabet med kolleger og kontakt med kunder højt. Svarene i BATs undersøgelse viser, at indflydelse på eget arbejdstempo, muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet og det sociale fællesskab med kollegerne er de væsentligste årsager til, at man vælger at fortsætte med at arbejde frem for at gå på efterløn. På de følgende pladser, som årsag til at blive på arbejdsmarkedet, angiver de adspurgte, at virksomheden har en god seniorpolitik, muligheden for fortsat faglig udvikling samt økonomien. Svarene ligger i tråd med Barometers analyse af årsagerne til at forlade branchen, inden man når halvtredsårsalderen. Forskellen er især at finde på det økonomiske område, som blandt de, som hopper fra byggefagene, angives som en væsentlig årsag, idet sæsonledighed giver risiko for perioder på understøttelse. Mange foretrækker derfor den større jobsikkerhed i andre brancher. Begge analyser peger dog på behovet for at udvikle sig i jobbet, og der skal uanset om man er 44 eller 64 år - være plads til at bestemme selv. Der efterspørges altså karrieremuligheder og en høj grad af selvforvaltning i jobbet. Der er også paralleller i de to undersøgelser i forhold til personalepleje som vej til at fastholde arbejdskraften. Som anbefalet af Velfærdskommissionen er nøglen til at sikre en senere tilbagetrækningsalder, at virksomhederne eksempelvis får sig en seniorpolitik, hvor ældre medarbejdere kan vælge at stå af akkorden og påtage sig mindre fysisk betonet arbejde end det, som de unge kaster sig over. -moh Læs mere på www.batkartellet.dk barometer 2/2006 5

vinterbyggeri VINTERHI ER EN BJØRNETJENESTE Op mod 20.000 byggeog anlægsarbejdere går hvert år ledige i en stor del af 1. kvartal. Mere byggeri om vinteren vil gavne byggeriet og sikre, at branchen kan levere højere jobsikkerhed. Samtidig kan det forbedre virksomhedernes mulighed for at opbygge nye kompetencer blandt andet via efteruddannelser En interviewundersøgelse blandt faglærte byggeog anlægsarbejdere viser, at sæsonledigheden bliver vurderet som et væsentligt problem for de faggrupper, der udfører de traditionelle udendørsfag. Det gælder eksempelvis murere, malere og tømrere. Det giver stor jobusikkerhed at være afhængig af vejret og en svingende årsindkomst. Derfor vælger mange med en byggeuddannelse at finde mere varig ansættelse i andre fag. Hurtig-ind og hurtig-ud Byggeriet bliver i dag kun slået af hotel- og restaurationsbranchen og dele af servicebranchen, når det gælder personaleomsætning altså ansættelser efter princippet hurtig-ind-hurtig-ud. Det er for en erhvervsvirksomhed ikke nogen attraktiv situation, og gennem årene har byggeriets organisationer på såvel lønmodtager- som arbejdsgiversiden rejst det store problem med sæsonledighed ikke mindst overfor den største bygherre, nemlig den offentlige sektor. Viljen er angiveligt tilstede i branchen. Men det handler om at ændre grundlæggende arbejdsvilkår i branchen, hvis byggeriets virksomheder skal formå at blive bedre til at holde på medarbejderne året rundt. Her er sæsonudjævning et iøjnefaldende og effektfuldt redskab. Også i forhold til at holde på arbejdskraften generelt. For når byggearbejderne går ledige om vinteren, er det nærliggende KOMMENTAR Byggeriet skal ikke kun være for de unge Af Børge Elgaard, direktør i Dansk Byggeri Byggeriet mister arbejdskraft på grund af manglende jobsikkerhed og det fysisk hårde arbejde. Statistikkerne viser, at det især er medarbejderne fra 30-40 års alderen, der vælger at skifte branche. Det kan hænge sammen med, at medarbejderne får et ønske om større jobsikkerhed, når de typisk i denne alder stifter familie, køber hus, bil og lignende. Kombineret med de fysiske krav i jobbet betyder det, at byggeog anlægsbranchen typisk vil miste flere medarbejdere end mange andre erhverv, når medarbejderne når en vis alder. Det skal dog ikke forhindre branchen og byggeog anlægsvirksomhederne i at forske og se på initiativer, der kan fastholde for dem at tage job i en anden branche. Og så vender de meget ofte ikke tilbage. Definitivt farvel At det er alvorligt for byggeriet, når virksomhederne i perioder må slippe arbejdskraften, viser interviewundersøgelsen. Hele 64% af de byggeog anlægsarbejdere, der har forladt byggeriet, har definitivt afgjort med sig selv, at de ikke kommer tilbage til branchen. Der er altså en stor andel af de medarbejdere, som prøver et brancheskift, der permanent går tabt for byggeriets arbejdsstyrke. - Branchen arbejder ihærdigt på at få mindsket sæsonudsvingene i byggeriet. Mere byggeri om vinteren vil føre til større jobsikkerhed for de ansatte, og det vil give en mere optimal udnyttelse af arbejdsstyrken. Undersøgelsen dokumenterer, hvor vigtigt det er for byggeriet med et gennembrud inden for sæsonudjævning, påpeger Henrik Stig Sørensen, Dansk Byggeri, som har tilrettelagt undersøgelsen. Efteruddannelse En helt anden undersøgelse, som også er omtalt i dette nummer af Barometer, viser, at byggeriets efteruddannelsesaktiviteter lader meget tilbage at ønske. Det er således først og fremmest faglærte fra andre brancher, som benytter sig af byggeog anlægsbranchens AMU-kurser, og især mangler de ældre faglærte medarbejdere i byggeriet i de forskellige efteruddannelsesstatistikker. - Der er ingen tvivl om, at det også er et af de forhold, der vil blive kigget på, og hvor netop større jobsikkerhed vil kunne aflæses positivt i antallet af efteruddannelsesforløb, fastslår Henrik Stig Sørensen. -abi flere af medarbejderne. Hvis vi kan få bare hver tiende medarbejder til at blive, vil det betyde, at arbejdsstyrken i løbet af kort tid kan øges med 7.000 personer. Mulighederne for seniorjob og mere faste kundeforhold og dermed fastere ansættelsesforhold er en lang proces at få indarbejdet i byggeriet. Men vi bør undersøge denne vej, hvis byggeog anlægssektoren ikke fortsat skal drænes for arbejdskraft. Når de 30-40 årige medarbejdere søger væk, er det desværre heller ikke kun et problem med hensyn til det rent banale at vi mangler arme og ben. Det er også et spørgsmål om, at vi mister den erfarne del af branchen. Hvis en større del af den erfarne arbejdskraft blev i sektoren, kunne vi få gavn af deres viden og kompetencer, og det kunne måske på sigt medvirke til at reducere andelen af fejl og mangler i byggeriet. 6 barometer 2/2006

DANSK BYGGERI ANALYSEBREV 2/2006 ANALYSE FLEXICURITY ER OGSÅ AMU Bygge- og anlægsbranchen benytter især AMU-kurser til omskoling af medarbejdere, der kommer fra andre brancher. AMU-kurserne bidrager således til en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Nye politiske signaler kan imidlertid få konsekvenser for byggeriets muligheder for at skaffe den fornødne arbejdskraft via omskoling i AMUsystemet Arbejdsmarkedsuddannelserne, AMU, er i dag med til at sikre, at arbejdsstyrken hurtigt og effektivt kan omskoles. I byggeriet har AMU-kurserne stået helt centralt, når faglærte fra andre fagområder skal omskoles, så de kan arbejde i byggeriet. Et godt eksempel er 54 fyrede slagteriarbejdere, som MT Højgaard for nylig ansatte til at grave kabler ned, og som bliver omskolet med AMU-kurser. Brugen af AMU-kurser er derfor i høj grad med til at understøtte den fleksibilitet, som kendetegner det danske arbejdsmarkedet. Den efterhånden berømte danske flexicurity-model, som også udlandet har fået øjnene op for, står på tre ben. Det første ben er en relativ fri adgang til at hyre og fyre medarbejdere, det andet ben er et godt økonomisk sikkerhedsnet ved ledighed; og det tredje ben er netop mulighederne for hurtig og effektiv omskoling. - Erhvervsrettet efteruddannelse som AMU er helt klart med til at sikre, at vi har et fleksibelt og tilpasningsdygtigt arbejdsmarked. Derfor er det også uendeligt vigtigt, at politikerne tænker sig godt om, når de vil justere rammerne omkring efteruddannelsen, lyder det advarende fra chefkonsulent i Dansk Byggeri, Louise Pihl. Byggeriet på skolebænken Historien er den, at Danmark er et af de lande i Europa, der efteruddanner mest. Ifølge Trepartsudvalget vedrørende voksen- og efteruddannelse var mere end 60% af arbejdsstyrken, inklusive de ledige, på efteruddannelse i 2004. Det anslås, at virksomhederne samme år brugte godt 10 mia. kr. på voksen- og efteruddannelse. Men det er ikke byggeog anlægsbranchen, som fylder mest på skolebænkene. Efteruddannelse i branchen ligger nemlig på et relativt lavt niveau ifølge en analyse fra Trepartsudvalget. Kun ca. 40% af medarbejderne i byggeog anlægsbranchen har deltaget i en eller anden form for efteruddannelse i 2004. Dermed er efteruddannelsesindsatsen i branchen markant lavere end på det øvrige arbejdsmarked. Det dunkle billede af byggeog anlægsbranchen, som analysen fra Trepartsudvalget tegner, er udarbejdet for Hver 10. har været på AMU AMU bruges til omskoling 14 Andel af ansatte i 2004, der har deltaget i AMU, % 2,25 Antal AMU-kursusdage pr. ansat, 2004 12 2,00 10 1,75 1,50 8 1,25 6 1,00 4 0,75 0,50 2 0,25 0 I alt Ufaglærte Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 0,00 Ufaglært Faglærte fra andre brancher Tømrer, murer, maler mv. El og VVS Videregående Beskæftigede i Bygge & Anlæg Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Alle beskæftigede Yngre end 35 år Mellem 35-49 år Ældre end 49 år Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri AMU er et offentligt tilbud om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som er særlig målrettet ufaglærte og faglærte. Personer med en videregående uddannelse har dog også mulighed for at deltage. Den relativt høje deltagelse i AMU-kurser blandt beskæftigede i byggeog anlægsbranchen viser, at det offentlige AMU-tilbud har stor betydning for branchens efteruddannelse. Virksomheder i byggeog anlægsbranchen bruger især AMU til hurtigt at omskole faglærte fra andre fagområder, så de kan arbejde i byggeriet. Omfanget af AMU-aktiviteten er således markant højere blandt faglærte fra andre brancher end blandt øvrige faggrupper. Det er særligt unge under 35 år, der bruger AMU-tilbuddet. barometer 2/2006 7

AMU under pres ANALYSE Trepartsudvalget af sociolog og direktør for New Insight A/S, Peter Plougmann. Han mener, at der er flere årsager til den lave efteruddannelsesaktivitet i branchen. - For det første er det svært at afse tid til efteruddannelse, ikke mindst i en højkonjunktur som nu. For det andet er man ikke så tilbøjelig til at bruge ressourcer på efteruddannelse i en branche, der er præget af sæsonudsving og stor mobilitet mellem arbejdspladser. For det tredje har særligt de mindre virksomheder svært ved at få overblik over efteruddannelsesmulighederne, forklarer han. Effektiv omskoling Chefkonsulent i Dansk Byggeri, Louise Pihl, vil dog ikke være med til at udmale situationen i et helt så dunkelt skær og mener, at det står knapt så skidt til i branchen. - Godt 16.000 personer eller omkring 10% af de beskæftigede deltog i AMU-kurser i 2004. Det svarer nogenlunde til billedet i andre brancher, og vi ved også, at ufaglærte i byggeog anlægsbranchen benytter AMU lidt mere end ufaglærte generelt, mens faglærte i branchen deltager i AMU i mindre omfang end faglærte generelt. Det viser en analyse, som vi har foretaget i samarbejde med Danmarks Statistik. Louise Pihl fremhæver netop byggeog anlægsbranchens evne til hurtig omskoling af faglærte fra andre fagområder, som i høj grad er med til at understøtte, at vi i Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked. ANALYSE AF AMU-UDDANNELSER Dansk Byggeri har analyseret AMU-uddannelserne. Analysen bygger på en specialkørsel fra Danmarks Statistik. Specialkørslen omfatter alle beskæftigede i byggeog anlægsbranchen i 2004, fordelt på højest fuldførte uddannelse, alder og AMU-deltagelse. AMU-deltagelsen er opgjort på henholdsvis antal personer, der har deltaget i AMU, og varighed af AMU opgjort i elevuger. I analysen svarer en elevuge til fem kursusdage. Begrebet kursusdage pr. ansat er et sammensat mål, som er beregnet ved at sige antal kursusdage / antal beskæftigede. Kursusdage pr. ansat anvendes som mål for omfanget af AMU-uddannelse indenfor den enkelte faggruppe eller aldersgruppe. Begrebet kursusdage pr. deltager er et sammensat mål, som er beregnet ved at sige antal kursusdage / antal AMU-deltagere. Kursusdage pr. deltager anvendes som mål for, hvor mange dage den enkelte faggruppe eller medarbejdere i forskellige størrelser af virksomheder i gennemsnit er på AMU-kursus. - AMU-kurserne er med til at sikre, at arbejdsstyrken hurtigt og effektivt kan omskoles. Når industrivirksomheder som led i globaliseringen flytter produktionen til udlandet, så findes der efteruddannelsestilbud, som hurtigt og effektivt kan sikre de fyrede medarbejdere job i andre brancher, pointerer Louise Pihl. AMU under pres Så vidt så godt. Der er imidlertid problemer i horisonten, som kan vise sig at undergrave den fleksibilitet via omskoling af faglærte, som byggeriet har haft så stor gavn af. Globalisering og de aktuelle forhandlinger om fremtidens velfærd er netop nu med til at sætte ønsket om mere efteruddannelse på den politiske dagsorden. Firmaet New Insight A/S har for Undervisningsministeriet gennemført en række undersøgelser af AMU-systemet og peger her på en række udfordringer for fremtidens arbejdsmarkedsuddannelser. - Situationen er den, at der er et underforbrug af AMUmidler i størrelsesordenen 250 300 mio. kr. De penge sendes hvert år retur. Det hænger dels sammen med, at der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel på AMU-kurser, og dels at økonomistyringssystemet volder problemer. Både overforbrug og underforbrug straffes, så der er ikke tilstrækkelige incitamenter til at udnytte midlerne optimalt, påpeger direktør Peter Plougmann, New Insight A/S. Han mener desuden, at fusionerne af flere erhvervsskoler kan have bidraget til yderligere besvær med at administrere AMU-budgetterne. EFTERUDDANNELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN AMU-kurser er kun én om end vigtig mulighed for efteruddannelse. Dertil kommer leverandørkurser, efteruddannelse hos private udbydere såsom Entreprenørskolen og de videregående uddannelser, fx ingeniøruddannelserne. Begrænsede efteruddannelsesmuligheder ligger på en niendeplads på listen over årsager til at forlade byggeog anlægsbranchen. Det viser en undersøgelse fra Zapera, der er omtalt andetsteds i dette nummer af Barometer. Knap 30% af de ca. 100.000 faglærte, der er beskæftiget i byggeog anlægsbranchen, har en anden faglig baggrund. Jern- og metalområdet samt kontorområdet udgør de største grupper af faglærte fra andre fag i byggeog anlægsbranchen. 8 barometer 2/2006

DANSK BYGGERI ANALYSEBREV 2/2006 - Vi har for Trepartsudvalget vedrørende voksen- og efteruddannelse udpeget en række barrierer og muligheder for blandt andet AMU-systemet, og der er sket en række væsentlige forbedringer i de seneste år. Efter Trepartsudvalgets udspil har regeringen nu stillet en række forslag om tilpasninger af uddannelserne. Den kommende tids forhandlinger vil vise, hvordan AMU fremover skal finansieres. - Der er intet, der tyder på, at der vil blive skåret i bidraget. Til gengæld vil der muligvis blive stillet forventning om et øget aktivitetsniveau og om ændrede prioriteringskriterier, der i højere grad tilgodeser de dårligst stillede. Det vil muligvis ske på bekostning af de faglærte, vurderer Peter Plougmann. Og netop det kan ifølge Louise Pihl få ganske alvorlige konsekvenser for mulighederne for omskoling af faglærte fra andre brancher - og naturligvis også for branchens egne faglærte, særligt de ældre, der i forvejen er dem, der modtager mindst efteruddannelse. -msc ANDRE KILDER Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget, Bind 2, Finansministeriet, 2006. Bygningshåndværkeres brug af AMU - status og muligheder, BAI, 2006. LINKS Læs mere på www.danskbyggeri.dk/barometer. Læs blandt andet baggrundsanalysen "AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarkede", Louise Pihl, april 2006 EFTERUDDANNELSE HALTER I DE SMÅ VIRKSOMHEDER Det er især de store virksomheder i byggeriet, der benytter sig af mulighederne for efteruddannelse af deres medarbejdere. De mindre virksomheder savner vejledning og bedre samarbejde med erhvervsskolerne, hvor de er henvist til at bruge lange standardkurser Arbejder man i en stor virksomhed, er sandsynligheden for at få tilbudt et AMU-kursus større, end hvis man er ansat i en mindre virksomhed. Det er nemlig sådan, at når en medarbejder i en virksomhed med under fem ansatte har deltaget i et AMU-kursus én gang, så har deres kolleger i virksomheder med over 500 ansatte været af sted fem gange. Til gengæld er medarbejderne fra de små virksomheder i gennemsnit af sted mere end dobbelt så lang tid som medarbejdere fra store virksomheder. AMU-deltagere fra virksomheder med under fem ansatte er i gennemsnit på kursus i 11 dage, mens AMU-deltagere fra virksomheder med over 200 medarbejdere i gennemsnit er af sted fem dage. Chefkonsulent i Dansk Byggeri, Louise Pihl, har set nærmere på AMU-systemet, og det er hendes vurdering, at de store virksomheder har bedre mulighed for at formidle et samarbejde med erhvervsskolerne og få skræddersyet uddannelsesforløb, der er tilpasset de enkelte virksomheders behov og ikke bliver unødigt lange. - De har en HR-funktion, en personaleafdeling, der kan varetage kontakten til skolen, og de vil kunne stille deltagere til et helt undervisningshold. De færreste mindre virksomheder har ressourcer til at indlede et strategisk samarbejde med erhvervsskolerne eller mulighed for at stille et helt undervisningshold. Det betyder formodentlig, at små virksomheder i større omfang end de store er henvist til at anvende AMUkurser, som skolerne vælger at udbyde generelt. Der bliver altså i højere grad tale om hyldevarer, vurderer Louise Pihl. Mere vejledning og samarbejde Ifølge en undersøgelse af bygningshåndværkeres brug af AMU, som Steen Elsborg fra Danmarks Pædagogiske Universitet har gennemført, er både mestre og svende i de mindre håndværksvirksomheder opmærksomme på, at efteruddannelse er nødvendig, og de vil gerne deltage. Det viser sig imidlertid, at små virksomheder uden en HR-funktion finder det vanskeligt og uoverskueligt at finde rundt i tilbuddene om efteruddannelse. Ifølge Steen Elsborgs undersøgelse ønsker håndværksmestrene mere rådgivning og vejledning fra erhvervsskolerne. - De skal blive aktive samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at sikre, at flere medarbejdere fra små virksomheder bliver uddannet mere effektivt. For årsagen til, at de ikke barometer 2/2006 9

efteruddannelse kommer af sted er blandt andet, at de ikke har overblik over mulighederne. De efterlyser i høj grad, at erhvervsskolerne er mere opsøgende og i stand til at tilbyde et samarbejde om efteruddannelse, der er målrettet virksomhedens behov, forklarer Steen Elsborg. Fyraftenskurser På Svendborg Erhvervsskole er man meget opmærksom på behovet for efteruddannelse i de små virksomheder. Her har man tilrettelagt en lang række fyraftenskurser og AMU for de mange små virksomheder i området. - De små virksomheder savner ofte efteruddannelsesmuligheder, der er tilpasset netop den enkelte medarbejders og virksomhedens behov. Efteruddannelsen skal være tilpasset virksomhedernes konkrete opgaver og deres arbejdsdag, forklarer Per Hindkær, der er faglærer på Svendborg Erhvervsskole og initiativtager til erhvervsskolens kurser for de små virksomheder. Han samarbejder blandt andet med vindues- og undertagsproducenter om kurserne, og han forklarer, at møderne starter efter fyraften og altid indeholder praktiske øvelser, da det er den måde, kursisterne bedst lærer det på. - De ved allerede en masse om byggeri på forhånd, så der er ikke behov for længere teoretiske oplæg. Bagefter giver vi kursisterne noget godt at spise. Alt sammen for en mindre brugerbetaling på 100 kr. på fyraftenskurserne. Tilslutningen til kurserne på Svendborg Erhvervsskole har været stor, og Per Hindkær har besøgt en række andre erhvervsskoler for at opfordre dem til at benytte samme koncept men foreløbig uden held. Mangel på undervisere - Problemet er imidlertid ikke virksomhederne. Problemet er udbyderne. De har masser af lærlinge, som skal undervises og mangler måske undervisere. Derfor har erhvervsskolerne svært ved at løfte opgaven med AMU-kurserne. Dansk Byggeris egen analyse af AMU-området understreger ifølge chefkonsulent Louise Pihl behovet for, at politikerne formår at give erhvervsskolerne nogle bedre incitamenter og muligheder for at udbyde de erhvervsrettede efteruddannelsestilbud, som virksomhederne har behov for. - Erhvervsskolerne skal op i omdrejninger og prioritere erhvervsrettet efteruddannelse. Der er brug for, at de bliver bedre til det opsøgende arbejde og til at rådgive især de små virksomheder. Bedre rådgivning og vejledning er alfa og omega, hvis efteruddannelsesfrekvensen i byggeriet skal op. -msc AMU bruges af store virksomheder 27 24 21 18 15 12 9 6 3 0 Andel i 2004, % <5 5-9 10-19 20-49 50-99 100-199 Andel af deltagere i AMU Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Andel af beskæftigede 200-500+ 499 Antal ansatte Små virksomheder mange dage 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Antal kursusdage pr. deltager i 2004 <5 5-9 10-19 20-49 50-99 100-199 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 200-500+ 499 Antal ansatte En fjerdedel af AMU-deltagerne i byggeog anlægsbranchen kommer fra virksomheder med over 100 medarbejdere, som beskæftiger knap hver 8. af branchens medarbejdere. Knap 8% af AMU-deltagerne kommer fra virksomheder med under fem ansatte, som ellers beskæftiger næsten hver femte i byggeriet Jo flere ansatte i en virksomhed, des kortere tid er man på AMUkurser 10 barometer 2/2006

DANSK BYGGERI ANALYSEBREV 2/2006 FESTEN SLUTTER UDEN TØMMERMÆND Danskernes forbrugsfest er gjort mulig af stigende boligpriser. Vi spiser så at sige mursten i disse år. Nu begynder en afmatning af boligmarkedet og markedet for reparation og vedligeholdelse uden den store dramatik Af Jakob Kongsgaard Olsson, stud.polit. Dansk Byggeri Der er svært at være i dårligt humør, hvis man er boligejer i Danmark. Siden 1993 er ejendomspriserne steget voldsomt og resulterede sidste år i en foreløbig kulmination med en prisfremgang for enfamiliehuse og lejligheder på 22%. Mange er nu bange for, at festen er gået over gevind, og at boligejerne derfor har alvorlige tømmermænd i vente. Prisen for samfundet kan blive høj og kan i værste fald betyde en årrække med lavere økonomisk vækst. De intense værdistigninger på boligmarkedet har nemlig stimuleret et højt privatforbrug, som kan være truet, hvis udviklingen på boligmarkedet vender. Boligformuen drænes Det er beløb af næsten astronomiske størrelser, der hvert år bliver omsat fra boligformue til nye biler og en dyrere livsstil med designermøbler, fladskærme og udlandsrejser. I 2005 trak boligejerne 260 mia. kr. ud af boligmarkedet, hvilket svarer til 17% af den disponible indkomst. Til sammenligning blev der i 2004 kun hevet 5,2% af den samlede disponible indkomst ud af boligformuen. Sidste års træk på boligformuen svarer stort set til, at de seneste fem års stigninger i den disponible indkomst er blevet forbrugt på ét enkelt år. Trækket på boligformuen udregnes som forskellen mellem husholdningernes realkreditlåntagning og boliginvesteringerne og er et udtryk for, hvor mange mursten danskerne spiser op. Det kaldes også nedsparing i boligen i modsætning til opsparing. De seneste års nedsparing i boligerne har støt og roligt lagt et stigende pres på det økonomiske klima og bidraget til, at de politiske beslutningstagere er begyndt at fokusere på boligmarkedet, når den fremtidige økonomiske kurs sættes. Boligforbedringer for 11,3 mia. kr. En betydelig del af de penge, der er trukket ud af boligformuen, er til gengæld også blevet brugt på at forbedre værdien af den danske boligstand, og markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger har nydt godt af de seneste års stigende priser på ejendomsmarkedet. Den stigende efterspørgsel på dette marked har resulteret i en omsætningsfremgang, som renset for inflation er på 14% Boligformuen omsættes til forbrug Træk på boligformuen: Realkreditlåntagning fratrukket boliginvesteringer Reparation og vedligeholdelse af boliger topper Produktionsværdi for reparation og vedligeholdelse af boliger 20 % af disponibel indkomst 11,5 Mia. kr. 2003-priser 15 10 11,0 5 0 10,5-5 10,0-5 -15 1983 1987 1991 1995 1999 2003 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 9,5 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Kilde: Danmarks Nationalbank Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri barometer 2/2006 11

stigende boligpriser i løbet af de seneste fem år. Alene i 2005 blev der brugt 11,3 mia. kr. på boligforbedringer, hvilket er 1,1 mia. kr. mere end danskerne brugte i 2000. Der er dog meget, som peger i retning af, at dette lukrative marked for dansk byggeri vil stabiliseres i takt med afmatningen på boligmarkedet. Rentepolitisk balancegang Størstedelen af de økonomiske prognosemagere venter højere renter i de kommende år. De fleste er enige om, at vi kan nøjes med tre moderate rentestigninger på et kvart procentpoint i løbet af det kommende år. Hvis denne vurdering holder stik, vil pengepolitikken fortsat være overordentlig lempelig. Det er imidlertid økonomerne i Den Europæiske Centralbanks (ECB) hovedsæde i Frankfurt, der helt suverænt afgør de danske obligationsrenters skæbne. De styrer nemlig indirekte udlånsrenten til banker og realkreditinstitutter beliggende i euroområdet og i lande, der - ligesom Danmark - har bundet de nationale valutaer til euroen. Der hviler således et stort ansvar på skulderne af centralbankens økonomer med chefen, Jean-Claude Trichet, i spidsen, når de skal beslutte sig for timingen og hastigheden af de rentestigninger, der uundgåeligt er på vej. Hvis de er for hurtige på den pengepolitiske aftrækker og hæver den europæiske udlånsrente markant, kan det få alvorlige følger for de lande i den europæiske familie, som stadig slås med høj arbejdsløshed og lav økonomisk vækst. Så Trichet er derfor tvunget til at træde varsomt, når renteskruen strammes for at sikre så lave omkostninger for EU-borgerne som muligt. Ingen økonomiske tømmermænd På den baggrund kan danske boligejere se fremtiden i møde med en god portion tryghed. Denne europæiske balancegang betyder formentlig, at udsigten for det danske boligmarked er ganske udramatisk. Det ligner et scenario med aftagende prisstigninger uden et dicideret kollaps på boligmarkedet og med udsigt til, at festen for boligejerne kan afsluttes, uden at resultatet bliver alvorlige økonomiske tømmermænd for dansk økonomi. barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktører: Mogens Hjelm og Henrik Stig Sørensen Analyser: Louise Pihl og Henrik Stig Sørensen Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Anja Binderup Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 e-mail: info@danskbyggeri.dk Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: 2.000 ISSN 1901-6328 ISSN (online) 1901-6336