Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes i Fredensborg Kommune for at opfylde Regeringens tre overordnede mål for folkeskolen i forbindelse med den nye folkeskolereform. Det er målet med gennemførslen af kompetenceudviklingsplanen, at den enkelte leder og det pædagogiske personale på skolerne i Fredensborg Kommune udstyres med de rette kompetencer til at imødekomme de krav folkeskolereformen fordrer. Kompetenceudviklingsplanen er produktet af en arbejdsgruppes drøftelser og praktiske indsigt i behovet for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Arbejdsgruppen består af skoleledere, områdeledere, repræsentanter fra de faglige organisationer og konsulenter fra Center for Skole og Dagtilbud. Arbejdsgruppen har i samarbejde opsat kommunale mål, der på sigt vil opfylde Regeringens tre overordnede mål med den nye folkeskolereform. Deltagerne i arbejdsgruppen er: Sidsel Vang områdeleder i Børnehusene Endrup Janine Wright Jørgensen områdeleder i Børnehusene Humlebæk Kirsten Birkving skoleleder på Kokkedal Skole Lars Nyborg skoleleder på Langebjergskolen Nils Wulf fællestillidsrepræsentant for DLF Kreds 36 Rikke Krogh Henriksen fællestillidsrepræsentant for BUBL Charlotte Mandøe souschef i Center for Personale og HR Solveig Ryel pædagogisk konsulent i Center for Skole og Dagtilbud Sille Annette Larsen konsulent i Center for Skole og dagtilbud Anne-Marie Bech pædagogisk konsulent i Center for Skole og Dagtilbud Desuden vil alle skoler og områdeinstitutioner blive hørt og deres kommentarer vil blive indarbejdet i den endelige kompetenceudviklingsplan. På vegne af arbejdsgruppen for kompetenceudvikling Områdeleder og formand Sidsel Vang

Indledning Regeringen ønsker med den nye skolereform at understøtte følgende overordnede mål: folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis En afgørende forudsætning for at opfylde disse overordnede mål er, at der gennemføres kompetenceudvikling af lærere og pædagoger (pædagogiske personale). Kompetenceudvikling handler om at opnå ny viden og færdigheder. Kompetenceudvikling kan skabe ny retning, motivere, fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere samt bidrage til at forny og udvikle organisation, så fremtidens krav om en bæredygtig og spændende skoledag honoreres. Det er derfor afgørende, at kompetenceudviklingsplanen er dynamisk, og at igangsatte kompetenceudviklingsforløb baseres på forskning/erfaringer, hvor kompetenceudvikling har bidraget til øget trivsel og læring. Et partsudvalg 1 nedsat af Undervisningsministeriet har fastlagt en række pejlemærker med det formål at inspirere kommunerne i kompetenceudviklingen af det pædagogiske personale. Pejlemærkerne er som følger: 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus. 3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner 4. Kommunal kompetenceplan i en inddragende proces 5. Opfølgning på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning 6. Systematisk arbejde med kompetenceudvikling 7. Fokus på medarbejdernes engagement i læringen 8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel. Pejlemærkerne fra Undervisningsministeriet er i udarbejdelsen af kompetenceudviklingsplanen i Fredensborg Kommune inddraget i de kommunale mål, som arbejdsgruppen har fremsat. 1 bestående af medlemmer fra Kommuners Landsforening KL, Danmarks Lærerforening DLF, pædagogernes fagforening BUPL, den faglige organisation FOA, skolelederforeningen og Uddannelsesministeriet samt Undervisningsministeriet.

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune giver pejlemærkerne, udstedt af Undervisningsministeriets, en retning for, hvordan kommunen og de enkelte skoler kan gennemføre kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i folkeskolen hen i mod 2020. Kompetenceudviklingsplanen (KU-planen) er dynamisk og indeholder på nuværende tidspunkt forslag og anbefalinger til, hvordan skolerne og forvaltningen i samarbejde kompetenceudvikler det pædagogiske personale og ledere. KU-planen har således til formål at ruste ledere og medarbejdere til at indfri reformens overordnede mål samt de mål, der er formuleret i Fredensborg Kommunens publikation På vej mod en ny Skoledag. Det er væsentligt at anerkende, at kompetenceudvikling kan foregå på mange måder. Det kan f.eks. være gennem praksisnære forløb, kurser, refleksion og videndeling på tværs af faggrupper. Det er vigtigt at basere kompetenceudviklingen på den nyeste forskning samt indsatser, der har vist positive resultater. Kompetenceudviklingsplanen i Fredensborg Kommune indeholder: A. en plan for fuld linjefagsopdækning i 2020 B. en plan for implementering af viden og værktøjer, der muliggør trivsel og læring hos alle elever C. en retning for uddannelse af relevante vejledere og ressourcepersoner D. en retning for uddannelse af ledere E. mulige puljer til finansiering af kompetenceudvikling Arbejdsgruppens arbejde med KU-planen løber med følgende tidsramme: 27.februar 2014 Første præsentation for skoleledere og områdeledere 6. marts 2014 Møde for skoleledere og områdeledere 13. marts 2014 Møde for skoleledere og områdeledere 18. marts 2014 Styregruppemøde 7.april 2014 BSU

Mål A: Fuld linjefagsdækning i 2020. Ét af Regeringens overordnede mål med skolereformen er, at: folkeskolen skal udfordre alle eleverne så de bliver så dygtige, de kan. En vej til at opfylde dette mål er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse. I Fredensborg Kommune er der udarbejdet en kommunal oversigt over linjefagsdækningen for alle folkeskolens fag (bilag 1). Denne oversigt danner udgangspunkt for den fagfaglige kompetenceudvikling i de forskellige fag i årene 2015-2020. For at opfylde målet i KL og regeringens aftale om en kompetencedækning på 85 pct. i 2016 samt tilsvarende målsætning om 95 pct. kompetencedækning i 2018 foreslår arbejdsgruppen, at der iværksætte kompetenceudviklingsforløb indenfor følgende fag: Pr. august 2015: matematik og historie Pr. august 2016: dansk og og natur/teknik Pr. august 2017: xx-fag og xx-fag Pr. august 2018: xx-fag og xx-fag Pr. august 2019: xx-fag og xx-fag Pr. august 2020: er der fuld linjefagsdækning på alle fag. Der vil desuden i skoleåret 2014-15 blive oprettet et kommunalt 35 timers kursus i det nye fag håndværk og design. Arbejdsgruppen anbefaler at: 1. kommunen opretter lokale hold, når behovet for linjeuddannelse er 10 personer eller flere. Fordelen ved at oprette lokale hold er at undervisningen kan praksisgøres og i større udstrækning tilpasses skolernes og læreres behov. Derudover fremmes netværksdannelse inden for de forskellige fag. 2. Pladserne på de kurser, der bliver arrangeret af skolerne og kommunen i fællesskab vil blive fordelt med tre pladser til de store skoler og to pladser til de små skoler. 3. skolerne selv sikrer at kompetenceudvikle lærere i de fag, hvor behovet er færre end 10 personer. 4. skolerne vurderer den enkelte lærers behov, når læreren har tilsvarende kompetencer, skolerne derefter ved behov sender læreren til en screening hos f.eks. UCC. (bilag 2 ses uddannelsesmuligheder i tråd med skolernes behov) Endvidere anbefaler arbejdsgruppen,

at skolerne uddanner et tilstrækkeligt antal lærere, der er kvalificerede til at undervise elever, der er i risiko for at udvikle dysleksi. Denne anbefaling er i tråd med kommunens strategi på læseområdet, om bl.a. at reducere antallet af svage læsere. For skolerne indebærer en sådan opkvalificering et årligt kursus bestående af seks timer til de pågældende lærere. Arbejdsgruppen anbefaler, at forvaltningen i samarbejde med skolerne sammensætter uddannelsen, hvortil hver skole forinden har indgivet deres behov for lærere med kompetence inden for området. Denne uddannelse vil foregå lokalt. Mål B: At sætte viden og værktøjer i spil der muliggør inklusion, trivsel og læring hos alle elever To af Regeringens overordnede tre mål med reformen er at: folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis For at opfylde ovenstående to mål, sikre opfyldelse af regeringens mål om inklusion af 96 % af alle elever og imødekomme Fredensborg Kommunes inklusionsstrategi, igangsætte et fælles praksisnært kompetenceudviklingsforløb med fokus på: klasseledelse relationskompetencer didaktiske kompetencer samarbejde mellem lærere og pædagoger forældresamarbejdet Kompetenceudviklingsforløbet tager udgangspunkt i: 1. videndeling i praksis: forskning viser, at de bedste resultater for videndeling opnås ved at inddrage deltagernes hverdag, og derved foregå i praksis frem for enkeltstående kurser 2. viden tilførsel om specifikke emner, også foregår f.eks. ved kurser eller workshops Kernen i dette kompetenceudviklingsforløb bygger på den viden, der allerede findes i praksis. Kompetencerne til at arbejde med klasseledelse, relationer og didatik er allerede tilstede, de skal bare gøres tilgængelige og synlige så de kan deles og danne udgangspunkt for udvikling af ny pædagogisk praksis.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at: skolerne uddanner fire til fem læringsvejledere i det kommende skoleår. Disse læringsvejledere skal i de følgende år stå for den videre uddannelse af de øvrige lærere og pædagoger inden for de pågældende områder. Skoleåret 2014-2015: uddannelse af læringsvejledere fra hver skole deltager én AKT-leder, samt tre til fire lærere og/eller pædagoger fra hver skole i ét kursusforløb på i alt tre dage og to skolebesøg på en anden af kommunens skoler af én uges varighed. Deltagerne i dette forløb bliver opkvalificeret til at være skolernes nye læringsvejledere, som fremover medvirker til uddannelse af de øvrige lærere i kommunerne. Det er vigtigt, at der på hver skole, ud over AKTlederen, deltager mindst en lærer og en pædagog. Skoleåret 2015-2018: integrering af læringsvejledere på skolerne alle lærere deltager i et lignende kompetenceudviklingsforløb, dvs. tre hele kursusdage og en uges besøg på en anden skole. Forløbet er styret af AKT-vejlederne og de nyuddannede læringsvejledere. yderligere videntilførsel kan ske på kurser, workshops, temadage efter skolernes behov. Læringsvejlederne vil blive løbende kompetenceudviklet gennem hele forløbet læringsvejlederne vil være en del af skolernes ressourcecentre, men vil også udgøre et kommunalt netværk af læringsvejledere, som konstant skal have fokus på nyudvikling indenfor de nævnte fokusområder. Arbejdsgruppen anbefaler, at forløbet planlægges i et samarbejde med AKTlederne, Center for Skole og Dagtilbud og UCC/Århus Kommune. Der vil løbende være behov for større og mindre kompetenceudviklings. Det kan være indenfor områderne børn med diagnoser, opstilling af læringsmål og opfølgning på disse, undervisningsdifferentiering. Disse forløb vil blive oprettet efter behov. Mål C: Uddannelse af relevante vejledere og ressourcepersoner Uddannelse af ressourcepersoner/vejledere relaterer sig til alle Regeringens tre overordnede mål. Vejledere/ressourcepersoner vil vejlede kollegaer, have kontakt til Undervisningsministeriets ressourcecenter og forskere, være mentorer for nyuddannede lærere og pædagoger samt etablere faglige netværk, med dem selv som tovholdere, hvor vidensdeling er central.

Derudover vil vejledere/ressourcepersoner få et særligt ansvar for at tage initiativer, der stimulerer den faglige debat. Ressourcepersoner/vejledere vil på den måde sikre, at ny viden og metoder på konkrete fagområder bliver kanaliseret ud til lærere og pædagoger. For en succesfuld brug af vejledere/ressourcepersoner er det er vigtigt, at disse personer er kvalificerede til at dokumentere og evaluere på effekten af de igangsatte initiativer. Fredensborg Kommune har god erfaring med ressourcepersoner/vejledere, eksempelvis har læsevejledere stor succes med at øge elevernes faglige udbytte i læsningen. Skoleåret 2014/2015 afdække behovet og muligheden for at uddanne ressourcepersoner, der kan sikre høj faglighed, videndeling og netværksdannelse blandt det pædagogiske personale undersøge hvilke erfaringer der allerede er i Fredensborg Kommune i samarbejde med skolerne udarbejdes en plan for kompetenceudviklingen af ressourcepersoner/vejledere indtil år 2020. Målet D: Ledernes arbejde med kompetenceudvikling Opfyldelsen af Regeringens mål afhænger dels af, hvordan lederne skaber ejerskab og motivation blandt medarbejdere for reformens hensigter, og følger op på medarbejderens kompetenceudvikling. Det er afgørende, at lederen: understøtter medarbejderens anvendelse af kompetenceudviklingen understøtter samarbejdet mellem lærere og pædagoger udarbejder og følger op på en kompetenceudviklingsplan for skolens medarbejdere har øje for medarbejdernes engagement i læringen Obs: skolens ledere har deltaget i et 3-dages kompetenceudviklingsforløb hos COK med det formål at få information og inspiration vedr. arbejdet med skolereformen. Desuden har skoleinspektørerne en Master of Business Coaching. Der vil i årene fremover i et samarbejde med kommunens Center for Personale og HR, Center for skole og dagtilbud og skolerne løbende blive iværksat relevante kompetenceudviklingsforløb for skolernes ledere.

Mål E. Kompetenceudviklingsmidler Følgende potentielle udviklingspuljer og respektive ansøgningsfrister er undersøgt: Undervisningsministeriet har afsat én milliard kroner til efteruddannelse. Fredensborg Kommune har af den pulje i 2014 fået tildelt 500.000 kr. Denne pulje er øremærket til: kompetenceudvikling i folkeskolens fag pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus uddannelse af vejledere og ressourcepersoner A.P. Møller fonden: ansøgningsfristen er den 2. maj 2014. Første pulje frigives primo maj 2014, og anden pulje frigives primo september 2014. Denne pulje er øremærket til: kompetenceudvikling generelt Ansøgningen udarbejdes centralt. Kompetencefonden: løbende ansøgningsfrist. Denne pulje er øremærket til: pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Forslag til fordeling af midler ved fælles kompetenceudvikling: kommunen betaler kurser/undervisnings/rådgivning skolerne betaler tid