Lek$ehjælp og faglig fordybelse

Relaterede dokumenter
FOLKESKOLEREFORMEN.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Skolereform din og min skole

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Temaaften om status og udvikling

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Assentoftskolen skoleåret

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Folkeskolereform 2014

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

Folkeskolereform En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold =l forliget om ny folkeskolereform.

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Din og min nye skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Reformens hovedindhold.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Skolereform i forældreperspektiv

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

MØLLESKOLEN August 2014

Velkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018

Lektiehjælp og faglig fordybelse

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Velkommen til valgmøde

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Praktikstedsbeskrivelse

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

VELKOMMEN. Søholmskolen

Kloden. -klar til folkeskolereformen

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Forord. og fritidstilbud.

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Principper for skolehjemsamarbejdet

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Indskrivning for nye bh.klassesbørn. Frederiksværk Skole Skoleåret d. 11. november 2014

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Transkript:

Lek$ehjælp og faglig fordybelse

Formålet med folkeskolereformen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dyg$ge, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold $l faglige resultater. Tilliden $l og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Rammen er: Undervisning i fagene Understø)ende Undervisning

Rammen for principper Der er mange lidt $d (demensfælde) De rækker ind i skolens faglige domæne Vi er læ- folk Skal vi formulere eller godkende Vi har ingen ledelsesret Formel adgang $l meget lidt ledelsesinforma$on OJe lille indsigt i hvad skolens lærere, de øvrige forældre og eleverne mener/oplever

Implementering Vi vedtager ikke principperne vi afprøver dem i praksis Skolelederen laver en handleplan og vi har et fast $lbagemeldingspunkt på dagsordnen Så kigger vi på den igen $l næste år Vi har lavet principudkast $l mål for bestyrelsensarbejde, Lek$ehjælp og faglig fordybelse, forældresamarbejde/ skolehjemsamarbejde, Trivsel, mo$on og bevægelse

Rammen for lek$er/fagligfordybelse: Fra skoleåret 2015/2016 ophører lek$ehjælp og faglig fordybelse som frivillig ak$vitet Lek$ehjælp og faglig fordybelse indgår nu som et af flere elementer i den længere og mere varierede skoledag Fremover er der ikke længere krav om, at lek$ehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal $mer eller ligge som en særskilt blok om ejermiddagen i yder$merne. Fak$sk er der ikke længere krav om, at man har lek$ehjælp, hvis man ikke har lek$er (lek$efri skole)

Hvorfor lek$er?

Hvad ved vi om lek$er I en forskningsrapport fra SFI undersøgelsessammenhængen mellem 9. klasseelevers lek$elæsning og deres faglige præsta$oner. Undersøgelsen finder overordnet ingen sammenhæng mellem omfanget af lek6er og den faglige præsta6on. Når eleverne opdeles med hensyn $l socioøkonomiske baggrund har lek$er dog en posi6v betydning for elever med ressourcesvag baggrund. Lek$er har $l gengæld en nega6v effekt på faglige præsta6oner hos de elever, der kommer fra ressourcestærke familier. [Kilde: Winter, S & Nielsen, V.(2013): Lærere, undervisning og elevpræsta$oner I folkeskolen, s. 161-171. LINK $l: h`p://www.sfi.dk/rapportoplysninger- 4681.aspx? Ac$on=1&NewsId=3891&PID=9267 ]

at lek$er har en posi$v effekt, når: 1.lek$erne har et tydeligt formål, og eleverne har en klar forståelse af mening, relevans og læringsudby`et 2. der er en tydeligt kobling mellem lek$erne og det stof, der arbejdes med i undervisningen. 3. sværhedsgraden af lek$erne matcher elevens faglige niveau og læringss$l, så eleven bliver $lpas udfordret. 4. lek6er varierer i form og indhold, så elevernes interesse fastholdes. 5. indhold og form af lek6er er forberedt grundigt af læreren. 6. de ikke 6ldeles i slutningen af en $me, hvor eleverne er mindst koncentrerede og har svært ved at forstå formålet. 7. omfanget af lek6er er balanceret og koordineret på tværs af fag, så eleven også har $d $l andre $ng i fri$den. 8. eleverne får feedback på lek$erne.

Hvor står forældrene

Principper for faglig fordybelse - og lek6ehjælp Tiden $l faglig fordybelse og lek$ehjælp har primært fokus på faglig fordybelse med udgangspunkt i skolens viden om, hvor eleverne har behov for at blive styrket. Omdrejningspunktet for den faglige fordybelse er læringsmål og børnenes eget ønske om at blive dyg$ggøre sig i samarbejde med lærere og kammerater. Derfor skal eleverne og så vidt muligt også gerne forældrene inddrages med forslag 6l fokus for den faglige fordybelse. På Guldberg vægter vi, at det er i 6merne, børnene lærer det, de skal, og der er vil stadig være lek$er, der skal laves hjemme.

Særligt i indskolingen. varetages lek$ehjælpen for 0. og 1. klasse af fri$dshjemmet. Her mener vi, at hygge og rela$onerne mellem børnene samt lysten $l at fordybe sig og lære mere sammen skal være i centrum. Det kræver et samarbejde mellem lærere og pædagoger, fx om områder hvor lærerne kan stø`e med viden om spil og lege med et læringsmæssigt sigte. For 1 og 2. klasse, hvor den faglig fordybelse og lek$ehjælpen ligger på skolen er der fokus på at træne de grundlæggende færdigheder, så børnene kan disse ved overgangen 6l 3 klasse, herunder kan $den fx bruges $l at et læsespor skrivetræning m.v.

Særligt i mellemtrinnet og i udskolingen lægges hovedvægten på temaer med udgangspunkt i klassernes faglige behov og gerne i samarbejde med Ungdomsskolen. Der ønskes et særligt fokus på turbo- hold for børn der enten har brug for lidt ekstra eller børn, som har brug for flere udfordringer, så alle børn er parate $l de udfordringer de må`e møde i udskolingen. Sam$digt skal der særligt i udskolingen være fokus på, for fordybelses- og studie$d både i grupper og mere selvstændigt, med hen henblik på, at stø`e alle elever i at mestre ikke lærerstyret fordybelse med henblik på at ruste dem $l kravene på en ungdomsuddannelse.

Opmærksomhedspunkter Hvilke forventninger har forældrene $l lek$ehjælp og faglig fordybelse? Hvilke udfordringer står skolen med i forhold $l at opfylde de na$onale mål, som Lek$ehjælp og faglig fordybelse skal være en del af svaret på? Så er der nogle opmærksomhedspunkter I særligt skal tænke ind eller spørge ind $l i jeres arbejde med principper for lek$ehjælp og faglig fordybelse

Så hvor er vi? På en skala fra 0 $l 10, hvor meget gør vi i vores team det der står i kassen? Hvad gør vi, der viser, at vi er det og ikke længere nede af skalaen? Er der noget elever hører os sige/eller hører os gøre, som viser at det er det vi gør? Hvis vi nu fores$ller os, at vi var en højere oppe, hvad ville vi så skulle gøre mere af?