Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Relaterede dokumenter
BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Strategi for foderforsyning

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Optimalt valg af kløvergræsblanding

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Mælkeproduktion uden grovfoder

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Herning 12/ Niels Bastian Kristensen DIGITAL FODERSTYRING

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Finsnitteren som grovfoderlaboratorium. Niels Bastian Kristensen, SEGES

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Foderets fordøjelse og omsætning

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

DIGITAL FODERSTYRING - STALDEN. Niels Bastian Kristensen, SEGES HusdyrInnovation Herning 28/2-2017

BEDRE KONTROL MED FODERET FRA LAGER TIL FODERUDNYTTELSE

Foto: Helle Dahl Schmidt

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Nettoudbytte og foderværdi

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Fodermøde, kvæg. 12. november 2015

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Er der penge i at vande kløvergræs?

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Kraftfoderstrategier i et AMS system

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Transkript:

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014

Forskelle i morfologien mellem bælgplanter og græsser har betydning for partikelnedbrydning og vompassage Generelt har bælgplanter lavere NDF end græsser, mens cellevæggene er mere lignificerede og mindre fordøjelige ( INDF som andel af NDF) Bælgplanter: Lignin koncentreret i klumper med lav fordøjelighed NDF i resten af planten har høj fordøjelighed og nedbrydningshastighed det ufordøjelige hurtigt passerer ud af vommen, mens det resterende kan omsættes Græs: Lignin mere fordelt i hele planten Lignin kan blokere for de fordøjelige dele af græsset øger tid græsset opholder sig i vommen og optager plads 2...

Hvad mener koen egentligt? Er de kemiske laboratorieanalyser og de morfologiske forskelle i mellem græsmarksplanter så afspejlet i koens produktivitet i praksis? Der mangler systematisk opsamlet viden omkring de forskellige græsser, kløver, og græsblandingers effekt på koens foderoptag, mælkeproduktion, og biologi 3...

Formål med forsøget Undersøge om 4 forskellige blandinger af kløvergræsensilager med væsentlig forskel i botanisk sammensætning af græsser og kløver har betydning for foderoptagelse, og mælkeydelse 4...

Kontrolleret forsøg med praksisvariation på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) Forsøgsdesign Repliceret ufuldstændigt 4x4 romerkvadrat med 49 køer 4 behandlinger, 4 perioder á 21 dage Blokning efter laktationsnummer og DIM Forsøgsdyr 25 køer i tidlig laktation (0-100 dage); 20 køer i midtlaktation (101-200 dage), og 4 køer i senlaktation (> 201 dage) 26 køer 1.kalvskøer, og 23 køer 2.kalvskøer eller ældre Dataopgørelse Foder- og mælkedata fra sidste 7 dage af perioden 5...

I forsøget indgår 16 partier af kløvergræsensilage, som er baseret på 4 blandinger; 35, 42, 45, og struktur blanding Græsblanding Sammensætning 35 / 22 Bld. 35 (3 ensilager): 13 % Hvidkløver 87 % Alm. ajgræs (3 sorter) GreenSpirit Struktur fra Barenbrug (Forhandler: Linds) GreenFiber Max (Forhandler: DLG) Bld. Barenbrug Struktur (3 ensilager, heraf 1 med 10% rødkløver): 10 % Hvidkløver (2 sorter) 75 % Strandsvingel (2 sorter) 15 % Alm. Rajgræs 42 8 % Rødkløver 9 % Hvidkløver 23 % Hybrid Rajgræs 60 % Alm. Rajgræs (2 sorter) 45 11 % Rødkløver 7 % Hvidkløver 45 % Rajsvingel, type Rajgræs 37 % Alm. Rajgræs Bld 22 (1 ensilage): 15 % Hvidkløver (2 sorter) 85 % Alm. Rajgræs (3 sorter) Bld. GreenFiber Max (1 ensilage): 10 % Hvidkløver 5 % Rødkløver 55 % Strandsvingel 25 % Alm. Rajgræs 10 % Engsvingel Ensilagerne er udvalgt til at være analytisk sammenlignelige så godt som det var muligt, men primært på grundlag af fordøjelighed af organisk stof ud fra landmandens egen ensilageanalyse. Alle ensilager er 1. slæt 2013. 6...

7...

Foderration Alle køer blev tildelt den samme PMR (partial mixed ration) kun varierende i typen af græsensilage Fodermiddel Kg tørstof ved 20 kg TS/ko Procent af tørstof Sodahvede 2.0 10 Rapskager 1.8 9 Sojaskrå 1.8 9 Majsensilage 8.16 40.8 Græsensilage 6.0 30 Kridt 0.05 0.25 Vitamin/mineralmix 0.19 0.95 8...

Sammensætning - kraftfoderblanding Råvarerindhold: 16,9 % Sukkerroeaffald, tørret 16,8 % Rapsskrå, dobb. Lav 14,6 % Byg 14,6 % Hvede 9,0 % Sojaskrå, afsk. toasted 7,0 % Solsikkeskrå, afsk. 7,0 % Citruskvas 5,0 % Hvedeklid 5,0 % Lucernegrønmel 3,0 % Melasse, sukkerrør 0,7 % Fodersalt 0,2 % Forblanding 0,1 % Magnesiumoxid 0,1 % Forblanding 3 kg kraftfoder pr. dag ved besøg i malkerobotten. Foderplanen er formuleret efter NorFors fodervurderingssystem og optimeret i henhold til næringsstofnormerne for højtydende malkekøer. 9...

Høj blandingsgrad af foderet Udfodring af en ensartet PMR blanding Undgå sortering og partikeludfald i foderet Blandingen mikset 45 minutter i en Cormall snegleblander Eventuel vandtilsætning til tørstofprocent på 38. 10...

Opsamlinger/registreringer Opsamling sidste uge i hver periode: Fæces, urin, EFK, foderrest Ugentlige PMR-prøver Ugentlig 48-t ydelseskontrol Daglig mælkeydelse, og foderoptag (PMR og kraftfoder) Huld, halthed, tykke haser Vægt 11...

Kemisk sammensætning ensilager Græsblanding 35 se Str se 42 se 45 se Tørstof, % 31,1 0,86 37,3 4,16 35,3 3,32 28,1 1,99 FK org. stof, % 79,6 0,78 76,8 0,58 77,7 0,43 78,6 0,30 Råprotein, % af ts 173 11,2 187 9,3 168 7,1 157 4,5 Opl. Råprotein, g/kg 630 22,3 559 20,3 569 23,9 620 21,8 NDF, g/kg ts 420 7,7 421 17,3 408 9,2 430 8,2 Sukker, g/kg ts 31,3 5,25 46,8 18,43 45,3 17,78 33,3 6,38 Ca, g/kg ts 5,95 0,24 6,13 1,17 7,48 0,70 5,73 0,28 NEL, MJ/kg TS 6,49 0,02 6,28 0,06 6,28 0,04 6,41 0,04 FEN 0,87 0,00 0,85 0,01 0,85 0,01 0,86 0,01 Gennemsnit af 4 ensilager Ca. 20 håndfulde udtaget af hver stak ved ankomst til DKC 12...

Laveste FK org. stof; 75,3 Struktur Højeste FK org. stof; 81,1 bld. 35 84 82 FK organsik stof, % 80 78 76 74 72 13... 70 35 Str 42 45 Græsblanding

Sammensætning af PMR (grundblanding) Græsblanding 35 se Str se 42 se 45 se Tørstof, g/kg 381 4,60 382 3,23 378 3,64 366 9,54 IVOS, % 79,7 0,17 78,9 0,51 79,1 0,50 79,4 0,46 Råprotein, g/kg ts 175 4,61 172 4,27 174 2,29 167 0,95 NDF, g/kg ts 305 9,85 319 12,33 297 4,87 307 3,66 Stivelse, g/kg ts 196 7,11 187 5,52 196 8,19 200 3,41 Ca, g/kg ts 7,4 0,23 7,03 0,28 7,65 0,23 7,35 0,26 Gennemsnit af 4 PMR-prøver, én fra hver periodeafslutning indenfor behandling 14...

Resultater og diskussion 15...

Tendens til højere PMR indtag med bld. 35 og Struktur end bld. 42 og 45 22,0 P = 0.08 PMR optag, kg ts/d 21,5 21,0 20,5 16... 20,0 35 Str 42 45 Græsblanding

Lavere samlet foderoptagelse for bld. 42 sammenlignet med bld. 35 og Struktur 25 P = 0.04 Foderoptag, kg ts/d 24 23 22 17... 21 35 Str 42 45 Græsblanding

Lavere EKM ydelse med bld. 42 sammenlignet med bld. 35 og Struktur 40 P < 0.01 39 EKM, kg/dag 38 37 18... 36 35 Str 42 45 Græsblanding

EKM ydelsen følger grovfoderoptaget 42 41 r = 0.85, P < 0.01 35c EKM, kg/dag 40 39 38 37 45c 35a 42a 35b 36c 42b 36a 45a 45d 35d 36b 42d 36d 36 45b 35 42c 34 19,0 19,5 20,0 20,5 21,0 21,5 22,0 22,5 PMR optag, kg tørstof 19...

Ingen forskel i foderudnyttelsen mellem behandlinger Foderudnyttelse (kg EKM/kg ts) 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 P = 0.83 20... 1,2 35 Str 42 45 Græsblanding

Tendens til lavere fedtprocent for bld. 35 og lidt for bld. 42 i forhold til Struktur og bld. 45 4,4 4,2 P = 0.07 Fedt i mælk, % 4,0 3,8 3,6 21... 3,4 35 Str 42 45 Græsblanding

Der er ikke sammenhæng mellem FK organisk stof og EKM ydelsen 38,6 r = 0.17, P = 0.83 EKM ydelse, kg/dag 38,4 38,2 38,0 37,8 22... 37,6 76,5 77,0 77,5 78,0 78,5 79,0 79,5 80,0 FK organisk stof, %

Måske sammenhæng mellem NDF indhold i ensilagen og EKM ydelsen 38,8 r = 0.57, P = 0.47 EKM ydelse, kg/dag 38,6 38,4 38,2 38,0 37,8 37,6 23... 37,4 306 308 310 312 314 316 NDF, g/kg tørstof

Sukkerindholdet i ensilagen negativt korreleret til IVOS målt i PMR 80,0 79,8 r = -0.96, P = 0.03 IVOS, % (PMR) 79,6 79,4 79,2 79,0 78,8 78,6 24... 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 Sukker, g/kg tørstof (ensilage)

Tendens til sammenhæng mellem råprotein i ensilagen og PMR optag Knap så udtalt for EKM ydelsen 22,0 r = 0.84, P = 0.16 39,5 r = 0.59, P = 0.41 PMR optag, kg tørstof/dag 21,5 21,0 20,5 20,0 19,5 EKM ydelse, kg/dag 39,0 38,5 38,0 37,5 37,0 19,0 140 150 160 170 180 190 200 36,5 140 150 160 170 180 190 200 Råprotein, g/kg tørstof (ensilage) Råprotein, g/kg tørstof (ensilage) 25...

Ingen effekt af græsblanding på tørstofprocenten i gødningen eller på gødningsscore 13,0 P > 0,10 5 P > 0,10 Tørstof i gødning, % (60 C) 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 Gødningsscore, skala 1-5 4 3 2 10,0 35 Str 42 45 1 35 Str 42 45 Behandling Behandling 26...

Bedste forklarende variabel på ydelsesresponset ser ud til at være andel af rødkløver i blandingen 39,0 r = -0.92, P = 0.08 EKM ydelse, kg/dag 38,5 38,0 37,5 B35 B36 B45 B42 27... 37,0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Rødkløver i græsensilage (NIR prædiktion), % af TS

Nuværende rødkløverkalibrering ikke perfekt, men tilsyneladende stærk nok til at forklare forsøgsudslaget! SEP = 8 (% af TS) 28...

Effekt af rødkløverandel på rå gennemsnit! Mælkeydelse, kg/dag (rå gns.) 39,5 r = -0.999, P = 0.0006 39,0 38,5 38,0 37,5 37,0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Rødkløver i græsensilage (NIR prædiktion), % af ts 29...

Sammendrag (1) Blanding 42 resulterede i et lavere samlet foderoptag og EKM ydelse Bedste forklarende variabel for EKM ydelse er indholdet af rødkløver i ensilagen (negativ sammenhæng) Derfor ydelsesrespons muligvis sammenhæng til forskelle i den botaniske sammensætning i mellem ensilager Tendens til lavere fedtprocent for blanding 35, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den øgede mælkeproduktion 30...

Sammendrag (2) Køer, fodret med strukturblandingen, havde samme foderoptag og mælkeydelse som køer på blanding 35 på trods af generelt lavere FK org. stof i ensilagen Ingen forskel i foderudnyttelsen mellem behandlinger PMR var blandet hårdt i foderblanderen. Muligvis sammenhæng til forsøgsrespons 31...

Perspektiver Forsøgsresultaterne åbner for yderligere diskussion af de forskellige græsblandingers egnethed som grovfoder Er der sammenhængen mellem botanisk sammensætning, planternes morfologi, kemisk sammensætning, og blandingsgrad og så koens tolkning af græsensilagen Se nærmere på rødkløvereffekten Dette er ét forsøg kræver yderligere undersøgelser 32...

Tak for opmærksomheden! Projektet støttet med midler fra Promilleafgiftsfonden Tak til landmænd som velvilligt bidrog med græsensilage til forsøget 33... Tak til lokale kvægbrugskontorer, grovfoderkonsulenter, DLF-Trifolium, DLG, og Linds som formidlede kontakt til 3. september landmænd 2014