Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Goddag, mit navn er og jeg arbejder..
Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra?
Summepause Inklusion? Hvad tænker I?
Inklusion Bevægelser (diskurser) i tiden: Salamanca Erklæringen i 1994 Eks på et erklæringspunkt: De der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centeret omkring det enkelte barn Rummelighed, inklusion og integration er begreber som de sidste 10-15 år har været centrale i den pædagogiske debat I 1996 iværksatte undervisningsministeriet en undersøgelse i forhold til urolige børn i folkeskolen, som viste, at tallet var stigende. Stigende antal af diagnosebørn Pædagogiske og psykologiske teorier som retter fokus på relationen, konteksten/kulturen og væk fra individet som en isoleret enhed Kommunale og politiske interesser Udviklingen af et pluralistisk og differentieret samfund Økonomisk krise Mv. Hvad producerer tidens bevægelser (diskurser)? Kan de forankres? Hvor skal vi begynde? Skal vi overhovedet begynde? Hvordan?
Salamanca Erklæringen - Inspireret af Aase Holmgaard (2004): Hvordan blev inklusion til rummelighed? En etisk diskurs - alle børn skal have lige adgang til skole og uddannelse En økonomisk diskurs påpeger, at den inklusive skole medvirker til hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. En politisk diskurs udpeger den inkluderende skole som den væsentligste indsats mod en række af de forhold, som truer vore samfund mod splittelse og utryghed En pragmatisk diskurs som slår fast, at den inkluderede skole er den mest effektive fremgangsmåde, når målet er at give børn ordentlig uddannelse Disse fire diskurser sammenskrives 1994 til Salamanca erklæringen i en tekst og med dette retoriske greb defineres inklusionsbegrebet
Hvordan forstår vi verden? Hvorfra ser vi og forklarer vi verden? Hvor kan inklusionsstemmen og - synet placeres?
Lars Qvortrup er bud på en (dansk) etisk/politisk diskurs Qvortrup, L. (2008): Ledelse af og i den inkluderende skole. I: Alenkær, R. (red.): Den inkluderende skole en grundbog. Hovedpointen her er, at forskellighed gør stærk uenighed gør stærk. Et stærkt samfund bygger på samfundsmedlemmernes forskellighed. I et sådant samfund inkluderes man ikke fordi man er magen til de andre man inkluderes fordi man er anderledes.
Rasmus Alenkær et bud på en (dansk) teoretisk diskurs Alenkær, R. (red.) (2008): Den inkluderende skole en grundbog. At være inkluderet betyder, at den enkelte føler sig som en naturlig og værdifuld del AF fællesskabet. At være en del AF i modsætning til at være en del I fællesskabet. Alenkær beskriver fire skole/institutions praksiser: Den ekskluderende praksis Den integrerende praksis Den rummelige praksis Den inkluderende praksis
Eksklusionsforståelse Inspireret af Rasmus Alenkær Den ekskluderende institution Når man ekskluderer fratager man nogen deres ret til at deltage. Den, der ekskluderer, bestemmer at der er nogle, der må være med til noget, mens der er andre, der ikke må være med til dette noget. I en ekskluderende praksis kategoriserer man børnene i to grupper de normale og de specielle. De normale kan fungere tilfredsstillende inden for institutionens rammer, mens de specielle udfordrer rammerne enten konstant eller til tider. Der forekommer to former for eksklusion i den ekskluderende praksis eksklusion indenfor institutionens rammer og eksklusion udenfor institutionens rammer. Den ekskluderende Institution Specialundervisning Normal undervisning Undervisning uden for skolens rammer
Integrationsforståelse Inspireret af Rasmus Alenkær Den integrerende institution Når man integrerer forener man det, man allerede har med noget nyt. Begrebet stammer fra integer, hvilket betyder urørt eller uskadet. Således kan man sige, at integration handler om at forene det, man har, med noget nyt, uden at ødelægge det, som man allerede har. Alenkær anvender fire former for integrationsforståelser: Funktionel integration, fysisk integration, social integration og formel integration. Den integrerende institution Fysisk integration på skolen, i en klasse, på et hold eller en afdeling Social integration Funktionel integration Formel integration
Rummelighedsforståelse Inspireret af Rasmus Alenkær Den rummelige institution Som udgangspunkt har rummelighed en retning, da det ofte handler om, at det er den ene, der rummer den anden. I en normativ forståelse kan man tale om, at det er det normale eller marioiteten, der rummer det specielle eller minoriteten. Der vil derfor være tale om at være en del i - og ikke en del af institutionen i en rummelighedsforståelse. Alenkær skelner mellem tre former for rummelighed: Fysisk rummelighed, institutionel rummelighed og rationel rummelighed. Fysisk rummelighed vil sige, at et objekt (A) er så stor, at et andet objekt (B) kan rummes i det, uden at noget går i stykker. Den institutionelle rummelighed har afsæt i sammen tænkning, idet der er tale om, at en normal institution er så stor, at den kan rumme både de specielle - og de normale børn uden, at nogle af dem går i stykker. Rationel rummelighed forholder sig til relationen mellem mennesker. Man rummer den anden på trods af uenighed Vi er forskellige, men jeg tillader vores relation. Den rummelige institution Tilpasning Praksis Specielle børn fra andre tilbud Specielle børn Tilpasning Normale børn
Inklusionsforståelse Inspireret af Rasmus Alenkær og Bent Madsen Den inkluderende institution Inklusion betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld del af et fællesskab. Man kan tale om at være en del i og ikke en del af fællesskabet. Man kan skelne mellem faglig og social inklusion. Det er vigtig at være opmærksom på at dikotomier som speciel og normal samt rigtig og forkert i modsætning til de øvrige forståelser ophæves i den inkluderende forståelse. Denne ophævelse kan være særdeles udfordrende at håndtere i en kultur, hvor vi er opvokset til at tænke i dikotomier. I den inkluderende tænkning opleves alle mennesker som unikke og særlige. I den inkluderende tænkning anerkender man, at nogle børn kan have kognitive eller emotionelle vanskeligheder, men det gør dem ikke specielle. Alle har brug for særlig opmærksomhed og læringen tilpasses den enkelte. Den inkluderende tænkning åbner for kompleksiteten i en bevægelse væk fra en lineær årsag/virknings-tænkning. Denne bevægelse kan på lige fod med ophævelsen af dikotomierne være vanskelig at håndtere i praksis. Praksis Ledelse Andet Børnene Gensidig påvirkninger Personale Forældre
Deltagelse og fællesskaber Bent Madsen endnu et bud på en (dansk) teoretisk diskurs Madsen, B (2005): Socialpædagogik Tilhørsfællesskab Social kompetence Deltagelse: Social kompleksitet Normalitet afvigelse Afhængighed - selvstændighed Eksistentiel reflektion EEE Personlig dannelse Værdibaserede fællesskaber Kulturel kompetence Mening og betydning: Kulturel diversitet Anerkendelse fremmedgørelse Frihed - sikkerhed Arbejdsfællesskab Professionel kompetence Selvforsørgelse: Produktiv kapacitet Social værdi devaluering Nyttig - unyttig -At gøre -At kunne -At vide -At ville -At være Identitet Medborgerfællesskab Politisk kompetence Rettigheder og pligter: Kollektive livshorisonter Medborger - klient Deltagelse - beskyttelse Madsen, B. (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. P.316. Hans Reitzels Forlag, København K
Hvordan kan de teoretiske diskurser funderes? Tre teoretiske perspektiver på menneskelig udvikling Inspireret af Susan Tetler Menneskets udvikling er et biologisk determineret anlæggende, som bevæger sig indefra og ud. Menneskets udvikling er delvist determineret af ydere påvirkninger og bevæger sig derfor udefra og ind Menneskets udvikling er et relationelt ikkedetermineret anliggende, som må forstås i en dialektisk eller gensidig bevægelse.
Hvordan kan de teoretiske diskurser funderes? Tre teoretiske perspektiver på menneskelig udvikling Inspireret af Susan Tetler Herfra taler den teoretiske inklusionsstemme/diskurs Herfra praktiserer inklusionsstemmen/diskursen Menneskets udvikling er et biologisk determineret anlæggende, som bevæger sig indefra og ud. Menneskets udvikling er delvist determineret af ydere påvirkninger og bevæger sig derfor udefra og ind Menneskets udvikling er et relationelt ikkedetermineret anliggende, som må forstås i en dialektisk eller gensidig bevægelse.
Det problematiske er imidlertid, at hvert af de to første perspektiver har sine iboende begrænsninger i form af reduktionisme, idet de begge forklarer et meget komplekst fænomen ud fra en forenklet årsagsmodel, og derved bliver den foreslående interventionsstrategi lige så forenklet. Susan Tetler
Det betyder at følgende bevægelser bliver centrale: Hvad betyder det, at vi forstår verden med den tredje brille, hvordan ændre det vores syn? Individ Lineær Dømmende Relation Kompleksitet undersøgende Mulighed for at skabe en inkluderende kultur
Fra individ til relation og kontekst Kontekst jeg Diskurserne sætter betingelser for jeg, dig og fælles os. Og omvendt jeg, dig og fælles os producerer diskurserne dig FÆLLES OS Hvordan positionerer du dig, og hvilke subjektpositioner stilles til rådighed til dig? Hvordan positionerer jeg mig, og hvilke subjektpositioner får jeg stillet til rådighed?
Fra Lineært til Kompleksitet Rhizome-begrebet en måde at forklare det komplekse Inspireret af Kofoed (2009) kan Deleuzes (1987) rhizome-begreb defineres på følgende måde: I modsætning til træerne og deres rødder forbinder rhizomet et hvilket som helst punkt med et hvilket som helst andet punkt, og dets enkelte træk henviser ikke nødvendigvis til træk af samme beskaffenhed, det sætter meget forskelligartede tegnordener og endog tegnløse tilstande i spil. Rhizomet kan hverken føres tilbage til det ene eller til det mangfoldige [ ]. Det har ikke nogen begyndelse eller slutning, men altid et midtersted, et miljø, som det vokser ud af og flyder ud over
Hvem vil overtage min dommerrolle? Fra dømmende til undersøgende At gå undersøgende til verden med det formål at udfolde kompleksiteten og opfange de mange perspektiver. Vi kan ikke kan pege på hverken den gode/rigtige relation eller den gode/rigtige udvikling i en normativ forståelse. Det betyder dog ikke at alt ligegodt/ligegyldigt, men sandheden om det gode eller det rigtige er en konstruktion, som er subjektiv, kontekst bestemt og yderst magtfuld!
Hvad tænker I nu om inklusion? Find en makker! Summepause
Hvem har ansvaret?
Teamtikker i læringsugen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fælles Opstart Relationskompetence Klasserumsledelse Didaktik Forældre samarbejde Inklusion
Formål: Et nyt mindset Reframe at sætte en ny ramme for tænkning og handling i forhold til Inklusion
Forstyrrelse