Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk



Relaterede dokumenter
Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed fra integration til inklusion og læringsmiljø

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN Et værktøj til rummelighed og faglighed 1. april 2008 Ole Hansen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Skovbakkeskolen, Odder

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Organisering af LP-modellen

Tendenser i specialundervisningen

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

Skoleledelse og læringsmiljø

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Billeder af situationen i den danske grundskole

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

Fra værested til lærested

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

LP modellen i Billund Kommune

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Relationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Program for læringsledelse

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

UDVIKLINGSKONTRAKT

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

BJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen

En rummelig og inkluderende skole

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

LP-modellen som kvalitativt styringsredskab

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning

Stillings- og personprofil

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

E klasserne på Vildbjerg Skole

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Transkript:

Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2008 1 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole Skolen er på vej viser undersøgelsen fra 2006 se www.kvis.dk Specialundervisning bør tage et nyt afsæt LP modellen er et pædagogisk værktøj Forskning i anvendelse af viser høj grad af evidens. UC Nordjylland initierer i Danmark 2

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret initiativ Ikke et projekt; men implementering på en skole, hvis skolens ledelse og professioner ser det fornuftige heri og handler derefter. Pædagogisk/forskningsmæssig implementeringsorganisation 2007 2011- UC Nordjylland se www.lp-modellen.dk 3 Den bedste skole for alle elever.. Nærhed Glæde Fællesskab Læring Vækst Forskellighed og anderledeshed Duelighed og dygtighed 4

Hvad vil vores minister? (forligspartierne) Styrke fagligheden Bryde social arv Normalisere Øge rummelighed Fjerne mobning Kvalificere og specialisere underviserne Styrke ledelsen 5 2 fortællinger fra KVIS programmet 6

Inklusion contra rummelighed - videngenerering Rummelighed Læringsmiljø Integrering Inkludering Onde ånder Asylering 7 Rummelighed Politik Økonomi Menneskesyn Brug af ny viden Organisationsformer Efteruddannelse 8

Rummelighed begrænses af Meningsløse regelsæt Kategorier/diagnoser Manglende sammenhænge Svag dialog i skole/hjemsamarbejdet Manglende supervision Fokusskifte fra elev til klient Manglede teamstruktur 9 Rummelighed fremmes ved Værdier Fællesskab Dialog Ansvar Åbenhed Planlægning Mål 10

Platforme Specialundervisning efter et individ-kategori princip monofaktoriel (det smalle perspektiv) Specialundervisning efter et fællesskab princip - multifaktoriel (det brede perspektiv) 11 Det monofaktorielle smalle perspektiv Eleven er med problemer individteorier anvendes til at forklare.. Eksperter beskriver hullerne hos eleven Aktiviteterne målrettes for at fylde hullerne ud. Henvisninger og visitation Undervisning oftest på eksterne domæner fx klinik, mens klassen undervises i faget. 12

Det multifaktorielle- det brede perspektiv Eleven i problemer systemteorier anvendes til at forstå.. Undervisning foregår ud fra valg, hold og fleksible tilbud. Eleven (og dennes forældre) vælger selv blandt skolens fleksible palet af blandede fællesskaber Specialundervisning som begreb henføres til specialskole/klasse. 13 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Grundskolens ejendom intern i skolen Fra fejl og mangler Til relationer og sammenhænge Lærernes rådgiver Ledernes hjælper Viden om det almene Viden om det specielle Viden og samspillet mellem de to 14

Læringsmiljø og pædagogisk analyse 15 LP bygger på viden, der virker En afprøvet model Ingen løsninger eller manualer Lærernes egne pædagogiske refleksioner og løsninger Eleven er aktør 16

Hvad er LP modellen? En model til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og tiltag Udgangspunkt i skolehverdagens udfordringer og lærernes egen pædagogiske praksis Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Lærerne vælger selv strategier og initiativer og gennemfører i praksis Ingen færdige løsninger eller fælles metoder ingen vidunderkur, som alle skal anvende 17 Forskningsresultaterne - evidens 14 projektskoler/14 kontrolskoler 2005 De faglige præstationer øges Den sociale kompetence bedres Uro i undervisningen reduceres Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges 18

Hvad ved vi så nu? Elevenes faglige læringsresultater i skolen forklares ikke alene ved elevenes forutsætninger, men også af en række forhold tilknyttet læringsmiljøet og undervisningen i skolen. Adfærdsproblemer i skolen er ikke bare et udtryk for individuelle vanskeligheder hos elevene, men i mindst ligeså stor grad et udtryk for forhold som: Dårlig klasseledelse og uklare regler Negative relationer mellem elev og lærer, Konfliktfyldte elevrelationer og dårlige klassemiljøer Manglende struktur i undervisningen 19 LP - arbejdsplatform Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer ---------------------------------------------- Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering 20

LP-MODELLENS SYSTEM ANALYSE 21 Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer Mangl. Skole-hjem Samarb. Neg. Samspil ml. elever og lærere Uro og ingen koncentrati on Ringe struktur på underv. Uklare regler Utrygt og ekskl. miljø 22

Videnopsamling - LP kortlægningsundersøgelserne 2008 og 2010 23 Kortlægning eskemaundersøgelse 1. Undervisningens indhold og arbejdsmetoder 2. Skolens kultur og klima 3. Relationer mellem elev og lærer 4. Elevrelationer 5. Elevens syn på skolen 6. Adfærd på skolen 7. Sociale kompetencer 8. Skolefaglige kompetencer 9. Arbejdsindsats 10. Specialundervisning 24

Kvalitativ undersøgelse hvad virker i skoleudviklingen? Modelanvendelse: 1. som impuls for at skabe forandring 2. Implementering af modellen på den enkelte skole Overordnede indsatsområder: 3. Arbejdet med skolens klima eller kultur 4. Refleksioner over egne rolle og praksis 5. Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser Specifikke indsatsområder: 6. Relationer mellem lærere og elev og mellem elever 7. Klasse- og læringsledelse 8. Differentiering af undervisning og holddannelse 9. Elevernes sociale kompetencer 10. Motiverende og anerkendende praksis 25 Resultater læringsmiljø og undervisning Elevene i prosjektskolene har fått en bedre relasjon til sine lærere (ES = 0,38). Elever og lærere opplever at det er en bedre struktur på undervisningen (ES = 0,31/0,35) Relasjonene mellom elevene/klassemiljø har blitt bedre og mer inkluderende (ES = 0,38) Omfanget av mobbing er redusert (ES = 0,41) Elevene opplever mindre bråk og uro i undervisningen (ES = 0,28). 26

Resultater elevenes sosiale kompetanse Lærerne i prosjektskolene vurderer elevenes sosiale kompetanse mer positivt innenfor områdene: Tilpasning til skolens normer (ES = 0,42) Selvkontroll (ES = 0,35) Selvhevdelse (ES = 0,77) Empati og rettferdighet (ES = 0,86) 27 Implementering 28

Forpligtigelse -implementering Samarbejdskontrakt med skole Samarbejdskontrakt med PPR Hurtig formidling fra forskernetværket 29 Samarbejdskontrakter Formål og hensigt Forpligtelser skolen, ledelsen, lærerne, UC Nordjylland, forskningsinstitutionerne, PPR CEPRA - evaluering 30

Implementeringsplan Implementeringsplan for den enkelte skole og for PPR Skolens greb for at sikre det optimale udbytte af det tre-årige forløb elæring 31 og skolekulturen En skolekultur er overbevisninger, værdier, relationer og oplæringsprincipper i et lærerkollegium Skolekulturen omhandler skolekoden, skolens klima og etiske væremåde. Kulturen gives kollektivt videre til nye og uerfarne medlemmer Kulturen er en ramme for den læring og udvikling der sker i professionen som lærer 32

og ændringer i skolekulturen Det er nødvendig at videreudvikle skolens kultur, hvis nye initiativer skal forankres og blive til varige ændringer. Sker dette ikke, vil tidligere overbevisninger og pædagogisk praksis hurtigt reetableres. Der må anvendes implementeringsstrategier og systematik over tid. 33 Forskellige typer af skolekulturer Fragmenteret individualisme Privatpraktiserende lærere Skjold og beskyttelse mod indblanding udefra Usikkerhed, angst og frygt for at blive vurderet og målt 34

Forskellige typer af skolekulturer Balkanisering Loyalitet og identitet knyttet til en bestemt gruppe Høj grad af stabilitet lille grad af gennemtrængelighed Ingen kollektiv gennemførelse statusforskel mellem grupper (hierarkier) 35 Forskellige typer af skolekulturer Samarbejdskulturen Fællesskab, tillid og støtte giver mening i det daglige arbejde. Tæt samarbejdsrelationer med løbende udvikling Udviklingsorienteret, frivillighed og stor arbejdsindsats 36

Implementeringsstrategier - LP Tydeliggørelse af skolens behov Ledelsen må være villig til at foretage nødvendige prioriteringer: ressourcer, intern organisering, planlægning og støtte til omstilling Sikres bred tilslutning fra aktørerne Forældre bør informeres og engageres 37 Implementeringsstrategier - LP Kompetenceudvikling (elæring) af aktørerne og lederne Fokus på samarbejdsorienteret kultur Ledelsen må tydeliggøre at ændringer handler og såvel indhold som form Pædagogiske fora til brug for drøftelser og refleksioner over udfordringer, mål og planer Ledelsen må kontinuerligt prioritere ændringsarbejdet og aktivt støtte op. 38

LP modellen Implementering og organisering tages udgangspunkt i fire hovedområder: 39 Implementeringsstrategier - LP Ændringer sker ikke af sig selv. Forskningen indikerer, at vellykket resultat skyldes 25% idéen og 75% implementering og gennemførelse. Manglende resultater i brug af i (norsk skole) skyldes først og fremmest manglende systematik og brug af gennemtænkte strategier til implementering 40

faktablad 41 Hvad får vi så? Et 3 årigt skoleomfattende forskningsbaseret skoleudviklingsprogram - Lærerne opdateret og trænet i brug af modellen (elæring) Kortlægning 2 gange/database Tilbud om vejledning Tæt kontakt til skoleforskerne Tæt kontakt til ressourcepersoner og kompetenceteam Evaluering og tæt opfølgning 42

Egenbetaling pr. år - 2008 - op til 150 elever kr. 8.800,- 150-200 elever kr. 11.000,- 251-350 elever kr. 16.500,- 351-500 elever kr. 22.000,- Over 500 elever Kr. 27.500,- 43 LP programmets forskerforum Professor Thomas Nordahl, Hamar LP modellens arkitekt Professor Niels Egelund, DPU Forskningsleder Bent B. Andresen, DPU Videncenterleder Tanja Miller Center for Evaluering i Praksis (CEPRA) 44

1. Runde 2007 56 skoler/15 kommuner 15 PPR/el. anden kommunal ressourceenhed 2500 lærere/300 pædagoger 25000 elever Kortlægning - forskning. elæring netværk Opfølgning løbende formidling 45 Information om LP - modellen initieres af Professionshøjskolen, University College Nordjylland www.lp-modellen.dk Ole.hansen@cvu-nord.dk 46