Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.



Relaterede dokumenter
Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Flere Lille og Store Nørder i Ishøj

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Læse- & skrivehandleplan

Kompetenceudvikling og evaluering

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Kompetenceudviklingsstrategi

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Center for Børn og Undervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Synlig læring i 4 kommuner

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Kompetenceudviklingsplan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Skolernes mål og handleplaner

Strategi for Folkeskole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Kvalitetsanalyse 2015

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Talentstrategi. for folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

KOPRA informationsmøde for ledere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Torsdag d. 7. november 2013

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Revideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

FOLKESKOLEREFORMEN.

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Handleplan Engelsborgskolen

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Læse- & skrivehandleplan

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

Folkeskolestrategi

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Transkript:

Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Projektbeskrivelse Projekt Flere Lille og Store Nørder i Ishøj er et 3-årigt projekt, der udvikler fagene matematik, natur/teknologi samt naturfagene (fysik/kemi, geografi og biologi). Projektet skal øge elevernes læring via et løft af undervisernes kvalifikationer og deres tværfaglige samarbejde. Dette projekt skal finde sted på alle 6 skoler i kommunen, hvoraf den ene er en specialskole. Derved når vi alle elever på de involverede skoler. Ansøgningen er blevet til i samarbejde mellem lærere, skoleledere og forvaltning. For lærernes vedkommende drejer det sig undervisere i matematik og naturfagene. De brænder for deres fag og vil gerne finde nye veje i udviklingen af deres fag. To af kommunens skoler har særligt udsatte rammebetingelser og indgår i UVMs netværk. Halvdelen af eleverne I vores skoler har anden etnisk oprindelse. Underviserne oplever, at det er svært at fastholde og udvikle alle elevernes nysgerrighed, undren og deres eksperimenterende og analyserende tilgang til matematiske og naturfaglige emner. Elevernes karakterer i matematik og fysik/kemi er 30 % lavere end landsgennemsnittet. Tosprogede elevers karakterer er 25 % lavere end de étsprogedes. Det er ikke tilfredsstillende, at vores elever generelt klarer sig dårligere end landsgennemsnittet, og at der er systematisk forskel på et- og tosprogede elevers resultater. På den baggrund og med ønsket om at sikre bedre resultater for alle børn har vi opstillet disse formål/mål: 1

Formålet er at fremme folkeskolereformens mål om: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan At mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater Mål: Resultatet af afgangsprøverne og de nationale test i de nævnte fag skal hæves i forhold til landsgennemsnittet Lærernes undervisningskompetence i matematik og naturfagene skal løftes Lærersamarbejdet om fagene skal øges, da det antages at fremme elevernes læring Underviserne skal indsamle viden om elevernes læring og progression og bruge den til at planlægge undervisningen og sætte læringsmål for hver elev Underviserne skal opkvalificeres til at give eleverne feedback på deres indsats, deltagelse og udbytte Fagene skal udvikles i en retning, som understøtter elevernes motivation og eksperimenteren Vejledere i matematik skal opkvalificeres Undervisningen skal udvikles, så den styrker talenter i matematik og naturfag Erfaringer fra tidligere indsatser viser, at vi opnår den største forandring, når vi gentager cirkulære og vedvarende processer med følgende trin: 1. Ny viden tilføres, refleksion 2. Tid til afprøvning i egen praksis, fx med aktionslæring 3. Fælles refleksion, erfaringsudveksling, aftale hvad der så afprøves Vi har fulgt ovenstående cirkulære proces i mange år med fokus på læsning og skrivning, og vi kan måle at elevernes kompetencer er øget. Fx viser OLP i 1. og 2. klasse, at vi ligger på og over landsniveau og i SLP-2 4. klasse ligger vi over landsniveau. Vi vil anvende aktionslæring til at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete praksissituationer. Metoden styrker det faglige og tværfaglige samarbejde i team. Det er vores erfaring, at vejlederne har stor betydning, når nyt skal implementeres, og når de er med i undervisningen som medpraktiserende lærere. Dette er dokumenteret i EVAs rapport, Viden, der forandrer fra 2008. Denne praksis vil med dette projekt også blive anvendt af matematikvejlederne. Skoleledelsen spiller den afgørende rolle for implementering. Den skal sætte retning for projektet og være tydelig i sin forventning om, at det er forpligtende for alle i projektet. Vi har ligeledes erfaring med vigtigheden af en central person til at understøtte, følge og forankre indsatsen. 2

For at opnå formålet og målene i projektet skal projektet indeholde følgende indsatser. A. Procesorienteret kompetenceudviklingsforløb i matematik Med udgangspunkt i erfaringer fra matematiklærergruppen på Strandgårdskolen ønsker vi skolevis et treårigt forløb for samtlige matematiklærere i Kompetenceorienteret Matematikundervisning med Tomas Højgaard, DPU Aarhus Universitet. Lærerne planlægger, udfører og evaluerer ud fra en kompetencebaseret årsplan. B. Undervisningskompetence i natur/teknologi til ikke uddannede natur/teknologilærere Natur/teknologilærere udtrykker, at der er forskel i deres uddannelsesmæssige baggrund, og nogle føler sig ikke fagligt klædt på til at varetage faget på det niveau, de har ambitioner om. Kun 50 % af underviserne har faget som linjefag. Faget natur/teknologi danner grundlag for arbejdet inden for fysik/kemi, biologi og geografi. Derfor er det vigtigt at styrke undervisernes kompetencer. Det skal ske ved i kommunalt regi at kvalificere lærernes undervisningskompetence i natur/teknologi. C. Kompetenceudvikling af vejledere inden for matematik Vores ønske er at kvalificere vejledere/ressourcepersoner i matematik. Målet er at de får ny viden, og at der sker videndeling. Der vil være fokus på kvalificering af vejlederrollen og på at omsætte Fælles Mål til læringsmål. Der vil blive dannet kommunalt netværk for vejlederne i matematik understøttet af den kommunale læringsfacilitator, jf. nedenfor. D. Procesorienteret forløb mhp. på at fremme kompetencetænkningen i de naturfaglige fag TIMMS-undersøgelsen fra 2011 viser, at danske lærere inden for matematik og natur/teknologi kun i mindre grad samarbejder med deres kollegaer inden for samme fag. Undersøgelsen viser, at det især er planlægning af undervisning, udarbejdelse af materialer og erfaringsudveksling, der har indflydelse på elevernes præstationer. Lærerne efterlyser en styrkelse af det tværfaglige samarbejde inden for området. Konkret skal der dannes fagteam på det naturfaglige område på hver skole. Hvert fagteam gennemfører en proces med cand.psyk Kim Foss Hansen baseret på kompetenceudvikling, målsætning, tid til afprøvning i praksis samt evaluering og videndeling. E. Synlig læring og feedback Hver skole får oplæg om synlig læring og feedback, og viden fra oplæggene skal anvendes i praksis i alle øvrige tiltag. F. Talentudvikling i matematik og naturfagene på mellemtrinnet og i udskolingen Vi ønsker at værdsætte og understøtte særlige talenter, kloge hoveder og hænder ved at satse på undervisningsmetoder, der kalder på talentet. Med projektet udforsker vi måder at arbejde med matematik og naturfagene på, som giver de dygtige elever muligheder for at arbejde med matematik på en anderledes og mere udfordrende måde. De nye måder skal på sigt anvendes i al undervisning. Vi har været i dialog med ScienceTalenter i Sorø om konkret udvikling af talenttilbud herunder talentunderviseruddannelsen og kurser for elever. 3

Hvert forløb på de enkelte skoler skal tilrettelægges i samarbejde med skolens ledelse og matematikvejledere, da kompetenceudviklingen på skolerne skal være kontekstafhængig og praksisnær. Det betyder at forløbene ikke nødvendigvis bliver ens. Målene bliver dog de samme for alle 6 skoler. Som en væsentlig del af projektet ønsker kommunen at ansætte en læringsfacilitator, hvis opgave bliver at understøtte, følge og forankre indsatsen på de enkelte skoler og for det samlede skolevæsen. Læringsfacilitatorens opgave er bl.a. at: Planlægge kompetenceudviklingen af undervisere Følge op på resultater og udarbejde målemetoder Etablere og udvikle kommunalt matematikvejledernetværk Gennemføre aktionslæringsforløb Formidle erfaringer og resultater fra projektet Evaluere hele projektet Kommunen har søgt UVMs læringskonsulenter om bistand ifbm. projektet. Forventet resultat af projektet Elevernes faglige niveau inden for de nævnte fag er hævet i forhold til landsgennemsnittet i afgangsprøverne Lærerne har fået undervisningskompetence i natur/teknologi Lærerne har opnået øget kompetence i at have fokus på den enkelte elevs progression og udvikling i fagene Elevernes motivation, interesse og nysgerrighed et højnet, og eleverne er mere positive i deres syn på matematik, natur/teknologi og naturfag (TIMMS) En højere andel af eleverne vælger de naturvidenskabelige fag i ungdomsuddannelserne At den systematiske forskel på et- og tosprogede elevers resultater er mindsket At det tværfaglige samarbejde om matematik og naturfag er øget Formidling og videndeling Ishøj kommune vil tage kontakt til kommuner med lignende projekter for løbende erfaringsudveksling. Ishøj Kommune vil endvidere lave en intern slutkonference i 2017, hvor målgruppen er elever, forældre, undervisere, skoleledere, pædagoger og ledere fra daginstitutioner, ungdomsuddannelsesinstitutioner og politikere. Formålet er dels at videndele og dels at fortælle og vise i praksis, hvad projektet har indeholdt og har betydet. Slutkonferencen gennemføres bl.a. ud fra elever-lærer-elever- og ud fra teachers teaching teachers-konceptet. Kommunen vil formidle og videndele projektets resultater gennem artikler i fagblade. Styregruppe/følgegruppe/udvalg m.v. Der nedsættes en følgegruppe, som består af Ishøj Kommunes Børne- og Kulturdirektør, Centerchef for Børn og Undervisning, læringsfacilitatoren, to skoleledere samt konsulent fra DPU, Århus Universitet og konsulent Kim Foss Hansen. Skoleledelserne drøfter løbende projektets fremdrift blandt andet med lærerne, Tomas Højgaard, Kim Foss Hansen og læringsfacilitatoren. Herudover gennemføres et årligt opfølgnings- og evalueringsseminar med skoleledelserne og øvrige aktører. 4

Tidsplan Startdatoen for projektet er 1. august 2014. Projektet afsluttes 31. juli 2017. År 1: År 1-3: Procesorienteret kompetenceudviklingsforløb i matematik Undervisningskompetence i natur/teknologi til ikke uddannede natur/teknologilærere Kompetenceudvikling af vejledere inden for matematik Procesorienteret forløb med henblik på at fremme kompetencetænkningen og tværfagligt samarbejde i de naturfaglige fag via fagteam i naturfaglige fag Synlig læring og feedback Talentudvikling i matematik og naturfag på mellemtrinnet og i udskolingen Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udover midler fra A.P. Møller Fonden har Ishøj Kommune fået bevilget et forløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Læringskonsulenterne skal være med til at kvalificere udviklingsprojektet på tre måder: Vejledning af skoleledelserne om forandringsledelse og læringsledelse Udvikling af undervisningen med fokus på bl.a. vejledning og udvikling af praksis, der understøtter skolerne i arbejdet med læringsmål Generel vejledning i faglige og fagdidaktisk spørgsmål i de fag, der indgår i udviklingsprojektet. 5