Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige for den gode stemning, og for at gøre stedet hjemligt. Børnene har medbestemmelse og selvbestemmelse. De skal have mulighed for at gå i ene-/få rum og ro til fordybelse. Børnene sætter spor i rummene, som er indrettet, så de er både lege og læringsrum. Det er i høj grad den uformelle læring som finder sted, og da er det meget vigtigt, at rummene indbyder til denne læring. Det er også vigtigt med et godt samarbejde med skole, forældre og børnehave. Kortlægning: Vi valgte relationer som tema for vores BMV. Det blev indkredset til børnenes indbyrdes relationer. Vi valgte derved at koncentrere os mest om det psykiske børnemiljø. Undersøgelsen varede fra sept. 09.- nov.-09. Metoder: 1. Iagttagelser 2. Fotos 3. Tegneiagttagelser 4. Børneinterviews 5. Relationsblomst ( sociogram) Ad 1: Iagttagelser Vi delte børnene op i grupper, således at hver voksen havde en gruppe. Hver gang vi iagttog noget positivt eller negativt i forhold til børnenes indbyrdes relationer, noterede vi det. Grupperingen af børnene betød ikke, at vi ikke noterede ting om børn udenfor vores gruppe. Det var for at sikre, at alle børn blev set. Ad 2: Fotos Kirsten tog en række spontane fotos ude og inde. Vi var meget bevidste om vigtigheden af spontaniteten, da børn i den aldersgruppe hurtigt registrerer, at de er på, og derved ikke agerer naturligt. Vi gennemså alle billederne sammen, for at se om de støttede vores iagttagelser.
Ad 3: Tegneiagttagelser Birgit og Charlotte lavede nogle tegneiagttagelser med en mindre gruppe børn, som var tilfældigt udvalgt. Børnene tegnede, hvad de syntes var godt ved at være i fritter både ude og inde. Birgit tegnede også nogle bamser, der havde forskellige udtryk. Det var udgangspunkt for en samtale om venner. Hvordan skal en god ven være, og hvad gør man, hvis en ven vender ryggen til èn. Ad 4: Børneinterviews Lene lavede et interview med alle børn, hvor de blev spurgt om, hvem de legede med, og hvem de gerne ville lege med. De blev også spurgt om, hvor de bedst kunne lide at lege ude og inde. Interviews med børn skal være korte og konkrete for at få de ærligste svar, og intervieweren (Lene) var meget fokuseret på at være så neutral, som det er muligt. Man kan nemt komme til at stille ledende spørgsmål til børn. Ad 5: Relationsblomst (Sociogram) På baggrund af interviews lavede vi en relationsblomst, der grafisk viser, hvem børnene leger med, og gerne vil lege med. Dette gjorde vi for at få et overblik over børnenes indbyrdes relationer. Ofte bliver relationsblomster lavet med en mindre gruppe børn f.eks. en klasse. Vi diskuterede, hvorvidt vi skulle én eller flere. Vi besluttede os for èn, da børnene også leger på tværs af klasserne, hvilket er meget positivt. Det gør det lidt sværere at få et overblik med så mange børn i en blomst, men det var en rigtig god og lærerig proces for hele personalegruppen, som alle deltog aktivt i tilblivelsen af blomsten. Vi var meget optaget af, hvor mange dobbelte pile det enkelte barn havde, da det betød, at begge pegede på hinanden som en legekammerat. De enkelte pile var også interessante, da de pegede på, hvem børnene gerne ville lege med. Vi er klar over, at en relationsblomst tegner et øjebliksbillede, og aldrig kan stå alene i en vurdering. Den har dog været god at bruge i forhold til børnenes indbyrdes relationer. Beskrivelse: - Hvad var anderledes end vi havde forventet? - Hvad var det vigtigste vi iagttog fra børnene? - Hvad blev vi inspireret til ved at indtage børnenes perspektiv?
Vurdering: Vi har generelt en god børnegruppe, som vi også havde forventet. Enkelte bekymringsbørn overraskede os positivt. Det gav anledning til en god pædagogisk diskussion, hvor vi gik ind i vores mål og indholdsbeskrivelse, for at finde den pædagogiske praksis til hjælpe børnene bedst muligt. Det fysiske og æstetiske børnemiljø: Fysiske (ude): Vi har et godt terræn, der lægger op til forskellige lege og aktiviteter. Beplantning mangler lidt. Det har været forsøgt med mere, men er svært at dyrke, da børnene er hårde ved nyplantede ting ( legepladsen er også offentlig). Det er dog muligt at lege alene og ugeneret af voksne. Samtidig er der rigtige gode muligheder for at udfolde sig motorisk bl.a. mooncars, banancykler, løbehjul og waveboards, idet vi har et stort område med asfalt og fliser. I vinterhalvåret, hvis der er sne, er der en stor kælkebakke med mulighed for forskellige baner ned, nogle med hop på. Fysiske (inde): Rummenes materialer er gode, og der en fin sammenhæng mellem rummene, som giver et naturligt flow. Der er fleksible muligheder for at skifte mellem aktiviteterne. Vi har afgrænsede legerum med mulighed for at reservere. Der er god balance mellem frit guldareal og antallet af møbler. Børnene sætter spor i rummene f.eks. ved at have ting stående fremme fra dag til dag. Æstetiske: Vi mener, at der en god stemning i rummene, og de forandrer sig efter, og tager form efter de børn, der bruger det. Det gælder den gamle røde stue, som nu er omdannet til multirum m. scene. Vi vil gerne, at især multirummet taler til det kropslige og sanselige, og har valgt SANSERNE som vision i vores mål og indholdsbeskrivelse. Det er vigtigt, at det æstetiske miljø ikke forveksles med, hvad voksne synes er pænt. Et eksempel på det er vores grønne område bagved fritteren, som efter kommunesammenlægningen kun bliver høstet 1-2 gange om året. De voksne synes ikke, at det ser pænt ud med langt græs, men børnene elsker det, da det giver mulighed for at gemme sig, og studere plante- og dyreliv. Når det bliver høstet, så kører børnene høet væk, og høet bliver brugt til hulebyggeri m.m
Topscorerliste Inde: 1. Puderum 2. Hems 3. Køkken, lego (mellemstue), bordtennisrum 4. Scenen 5. Hallen 6. Værksted 7. Playstationrum 8. Dukkehus (mellemstuen) Mange børn er spurgt inden d.1.10, hvor playstation bliver åbnet. Ude: 1. Mooncars 2. Banancykler 3. Sandkassen 4. Rutsjebane, grønt område (m.langt græs)# 5. Fugleredegynge 6. Syrenerne 7. Fodboldbanen 8. Gyngerne 9. Højen 10. Svævebanen 11. Legehusene 12. Spille op ad muren 13. Kolbøttestativ, æbletræ # Børnene blev spurgt om de bedst kunne lide det grønne område med kort eller langt græs. Alle børn svarede langt græs.
Kommentarer til topscorerlisten: Inde: Byg aldrig en institution uden et puderum! Det ses tydeligt, at børnene kan lide muligheden for at trække sig og lege ugeneret, idet puderum er nr.1 og hems er nr 2. på listen. Ude: Vores køretøjer er helt suverænt det mest populære udenfor. Vi bemærker endvidere, hvor populært det grønne område og syrenerne er (nr.4 og 6 på listen) i forhold til legeredskaberne, kun sandkassen er længere oppe på listen (nr.3). Det er tankevækkende, da voksne ofte synes, at der er for lidt legeredskaber. Børn er rigtige gode til at bruge naturen. Handlingsplan: Det psykiske miljø: Personalet opfordrer de børn, som ikke har så mange relationer til at indgå i nye, og er meget fokuseret på at give dem succesoplevelser, så de vokser, også i de andre børns øjne. Derved styrkes selvværd og selvtillid. Der skal også være øget samarbejde med forældre og skole. Det fysiske/æstetiske miljø: Vi vil gerne, at man ser årstidernes skiften i rummene, specielt i køkkenet, da det er et centralt rum. Samtidig vil vi oftere forny børnenes udtryk som f. eks tegninger. Multirummet gøres mere sanseligt ( se vores vision i mål og indholdsbeskrivelsen) Opfølgning: Børnemiljøvurderingen ønsker vi at evaluere hvert år i årsberetningen til mål og indholdsbeskrivelsen