Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen. Indhold 10-04-2013. Lærernes og pædagogernes:

Relaterede dokumenter
Organisering af LP-modellen

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Styrket videngrundlag i folkeskolen

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Skovbakkeskolen, Odder

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Når lærerne udvikler kvaliteten indefra

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Interviewer. Generelle oplysninger LP-modellen i pædagogiske dagtilbud

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

LP modellen i Billund Kommune

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Undervisning: Udøvelse af professionel

Handleplan for inklusion jan 2018

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Tema Beskrivelse Tegn

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Tema Beskrivelse Tegn

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Transferevaluering af pædagogisk efteruddannelse

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Digitaliseringsindsats på ungdomsuddannelser. Indhold Italesættelse af digitaliseringsindsat. Digitaliseringsindsats:

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Fagplan for valgfag i folkeskolen

G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015 følgende:

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato:

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Styringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

TILBUD TIL Kunde Tilbuddets titel

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Hornbæk Skole Randers Kommune

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

PPR Halsnæs. Teamleder tale-høre konsulenter Tina Helgogaard Abrahamsen. Teamleder psykologer og udviklingskonsulenter Linda Holck Kraul

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Transkript:

Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen Bent B. Andresen Aarhus Universitet Aalborg den 10. april 2013 Indhold Lærernes og pædagogernes: 1. Kompetenceløft og transfer 2. Analytiske tilgang hver for sig og sammen Faktisk situation Ønskesituation Ændringsbehov Tiltag Fokus på skoler med 4-5 års analytisk praksis Kompetenceløft Kortlægning Transfer Interview 1

Indblik i viden om fag og undervisningsformer Lærernes svar: Svært' eller 'overvejende svært (1 ud af 2 lærere) Brug for et mere solidt fagdidaktisk fundament: 1 ud af 2 linjefagsuddannede 2 ud af 3 ikke-linjefagsuddannede lærere Særligt brug for mere viden om: Hvordan alle børn lærer mest muligt Hvordan man differentierer undervisningen Arbejdet med børn med særlige behov Elevernes motivation Hvordan skolerne kan udnytte de digitale muligheder Kilde: "Udfordringer og behov for viden" (EVA for MBU) Videreuddannelse af lærere i Norge Videndeling er en udfordring: Lærerne har fortløpende kunnet bruke det, de har lært, i egen undervisning (7 ud af 10) Skolene legger til rette for kunnskapsdeling (3 ud af 10) Kilde: Følgeforskning v/ DPU/Oxford Research Betydning af samarbejde Tre grader af kollegialt samarbejde i skolen: En kollektivt orienteret skole: Åbenhed omkring udfordringer Ønske om fælles håndtering heraf En individuelt orienteret skole: Sjælden udveksling af erfaringer eller idéer til praksisændringer To skoler i mellemgruppen Kilde: Larsson 2004 2

Samarbejde og praksisændringer Praksisændringer: I betydeligt omfang på den kollektivt orienterede skole Stort set ikke på den individuelt orienterede skole I nogen grad på de to skoler i mellemgruppen Udvikling indefra (ikke ovenfra eller nedefra) Praksis som menneskelig handling: Tæt sammenhæng mellem pædagogisk praksis og opbygning af videngrundlag Inddragelse af lokal og almen viden: Det er generelt svært at få det evidensbaserede med i en travl hverdag Forskningsresultater Analyse som (d)en afgørende faktor: Forestå og forstå undervisning Tid til refleksion og fordybelse Behandle selvvalgte problemstillinger Systematisk analyse (handler det om?) Viden som grundlag for innovation Distribueret ledelse Permanent udvikling 3

Justeret effektstørrelse 10-04-2013 Refleksion og fordybelse Tovholderen har en nøglerolle: Laver dagsorden og er ordstyrer Holder fokus på det, man kan gøre noget ved Modelstærk: Følge systematikken i LP-modellen Behov for sparring (med hinanden og med PPR) Lederen uddelegerer ansvar Distribueret ledelse: Udfordringer behandles af medarbejdergrupper Pædagogisk analyse før evt. indstilling Study groups/professional collaborative practice (McKinsey-rapporten How the world s most improved school systems keep getting better ) Lederen sikrer kontinuitet 0,6 0,5 0,5 0,4 0,39 0,3 0,25 0,23 0,2 0,17 0,14 0,15 0,13 0,1 0 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8-14 år Varighed af implementering Kilde: Borman, G. D. et al. (2002 4

Kommunen sikrer kontinuitet Forvaltning Projektgruppe Skole Lokal koordinator LPgrupper PPR som inspirator og facilitator Behov for at gentænke PPR s rolle: Udredninger i pædagogisk tomrum Er lovgrundlaget væk? Tværfagligt samarbejde i skolen (inklusions-, AKT-, læsevejledere mv.) Test OG analyse Begrænsninger ved test: Positiv effekt: Målopfyldelse Negativ effekt hos især svagt præsterende elever: Reduceret læringsadfærd Manglende motivation og selvværd Kilde: Clearinghouse (2009) 5

To forskningsspørgsmål Analytisk tilgang: I hvilken grad, om overhovedet, er den analytiske tilgang nyttig? Er der behov for justeringer og forbedringer? Uden pædagogiske analyser duer ( Den lille skole i den store skole ) Projekt i Håbo Kommune fra 1995: Eleven som producent og læreren som konsulent Mindre arbejdsenheder med alders-integreret undervisning Høj grad af emne- og projekt-organiseret undervisning Positiv indflydelse på elevernes udvikling af sociale kompetencer Men elevernes faglige standpunkt langt under landsgennemsnittet Hver tredje kunne ikke starte på en ungdomsuddannelse Påtale fra "Skoleverket i 2004 og projektstop i 2007 Undgå fejlslutninger Tre eksempler: Du kan ikke se skoven for bare træer Du kan se spillere, men ikke holdånd (Ryle) Du kan ikke se systemet for bare elever 6

Analytisk tilgang Mangler i elevens læring kan skyldes: Mangler hos eleven Mangler i undervisningen Fokus på det sidste, som man selv kan ændre Ensidigt individperspektiv Egenskaber som eleven ikke selv kan styre: Genetiske forud- sætninger Opvækstvilkår i hjemmet Ofte diagnosticeret Lineær sammen-hæng mellem årsag og virkning Aktørperspektivet Elevens virkelighedsopfattelse: Miljø og værdier Interesser og mål i tilværelsen Undgå nederlag Undgå at tabe ansigt Tegn på: Tab af selvværd Lav motivation Ringe arbejdsomhed 7

Systemperspektiv Læringens kontekst: Elevhandlinger tilpasses til den Den betinger adfærden Som betinger specifikke hændelser på skolen Paradigme Erkendelsesmæssige rammer: Normaltilstand Brud med vanetækning Ny normaltilstand Paradigmeskift Normaltilstand: Ensidigt individperspektiv Normativ tilgang Ny normaltilstand: Aktør- og systemperspektiv Analytisk tilgang 8

System- og aktørperspektiv Arbejdet har påvirket, hvordan vi tænker: vi bliver fikseret på, at det ikke kun er elev, der er problemet, men også omgivelserne og lærerne Opretholdende faktorer Tre hovedområder: Klasseledelse: Adfærd og læring Relationer: Lærer-elev og elev-elev Fagdidaktik: Vide og kunne Efter 4-5 år Der arbejdes stadigvæk loyalt i forhold til analyseredskabet Den opleves som relevant for den enkelte og for skolen som helhed Analytisk praksis: På et antal møder o Ikke i hverdagen 9

LP præger nogle teammøder LP-modellen giver mulighed for at få snakket om nogle af de problemer, der ellers er svære at få snakket om på en ordentlig måde i de team, vi indgår i LP-gruppernes indsats fremover? Møderne kan gøre en forskel på to områder: Fælles problematikker (kollektivt orienteret skole) Udfordringer for den enkelte (sparringsgruppe) Sammenfatning LP som impuls Stort udbytte af at: Arbejde systematisk med de opretholdende faktorer Arbejde helhedsorienteret Undgå fejlslutninger om den enkelte elev Sætte fokus på det, man kan ændre Udvikle fælles fagsprog og fodslag Indhente og analysere information Distribuere pædagogisk ledelse 10

Ikke skrivebordsreform Oplevet nytteværdi af at: Afdække opretholdende faktorer Gennemføre tiltag på baggrund heraf Er implementeringen stoppet på halvvejen? Systematisk analytisk praksis på møder I begrænset omfang i hverdagen Hvor kan man læse mere? Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole (2009) Skoler i udvikling (2010) Disponibel model til analyse og problemløsning en undersøgelse i pædagogiske dagtilbud. Paiedea 1. (2011) Det ved vi om: Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling (2012) 11