Samarbejde og vurdering. 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA



Relaterede dokumenter
Skovbakkeskolen, Odder

Organisering af LP-modellen

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Inklusionsseminar session C

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU

Inklusion og inklusionsledelse Temaspor 1

Tovholder 2. Torben Bloksgaard 1

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Billeder af situationen i den danske grundskole

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

Dokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Konsultativ støtte til elever og skoler

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

TOPI -Tidlig opsporing og indsats

Skoleledelse og læringsmiljø

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

GRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Favrskov læring for alle

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Kickoff praktik 3 - dag 2

Klasseledelse og releationskompetence

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Cooperative Learning og Læringsstile

Aktionslæring som metode

Læreplan Identitet og medborgerskab

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Systemisk Analyse af Læringsmiljøer

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

LP-modellen som kvalitativt styringsredskab

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Fællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015

Nyboder Skole som uddannelsessted

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Konkrete indsatsområder

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Fravær. som pædagogisk udfordring. Lidt om oplægget

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Mit indlæg omkring transfer

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Ravnshøj SFO kan tilbyde 1 praktikplads.

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Sammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Læringsmå l i pråksis

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Transkript:

Samarbejde og vurdering 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA

litteraturgrundlag Thomas Nordahl: Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LP modellen kapitel 3 s. 46 60 Terje Overland ( 2009): Skolen og de udfordrende elever. Dafolo. Den er første gang udgivet på Fagboklaget, Bergen ( 2007). Kapitel 10: Problemadfærd og tilpasset læring s.273 295 Christer Stensmo ( 2004). Lederstil i klasseværelset. Kroghs Forlag. S. 215 227

Samarbejde, ledelse og vurdering i forhold til Oldenborg Tydelig struktur på undervisningen Effektiv utnyttelse av tiden Sammenheng mellom mål, innhold og arbeidsmåter Mangfold i metodevalg, organiseringsmåter og arbeidsmåter Systematisk øving Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev Undervisningsklima som fremmer læring Meningsskapende språk i undervisningen Regelmessig bruk av tilbakemelding Klare forventninger til elevenes prestasjoner og kontroll av disse

Tid Indhold 9.30 9.45 Præsentation af dagens program. Hvilket læringsudbytte forventes der? 9.45-10.15 Tema 1: Hvordan kan man arbejde sammen om løsninger på udfordring? En præsentation af en analysemodel og hvordan den kan bruges? Thomas Nordahl s. 46-60 10.15 10.45 Øvelse 1 + opsamling 10.45 12.00 Tema 2 : Hvordan arbejde med problemadfærd og tilpasset undervisning i et samarbejde og med tanke på klasseledelse og vurdering? Terje Overland kap.10. Øvelse og opsamling Frokost 12.30 13.00 Tema 3: Din personlige lederstil hvordan ser den ud? Stensmo kap.8 13.00 13.30 Øvelse 13.30 15.00 Gennemføre sparringsrunder med afsæt i jeres læringstema og foreløbige disposition. I mens vejleder jeg ved at gå rundt og tage små samtaler med jer af det som ønsker det. 15.00 15.30 Opsamling med hensyn til eksamen og processen med opgaverne og vejledning v /Grete og Tanja

TEMA 1 HVORDAN KAN MAN ARBEJDE SAMMEN OM UDFORDRINGER? Bygger på systemisk tænkning En analysemodel der kan fremme børns læring og trivsel i skolen Beskæftiger sig kun med problemer der kan løses i skolen Bygger på egne erfaringer som lærer/pædagog SAMT forskningsresultater/teori Der er udviklet en specifik procedure/rækkefølge

TEMA 1 HVORDAN KAN MAN ARBEJDE SAMMEN OM UDFORDRINGER? Analysedel Formulering af utfordringer, tema eller problemer Målformulering Innhenting af informasjon Analyse og refleksjon Strategi og tiltaksdel Utvikling av strategier og tiltak Gjennemføring av valgte strategier Evaluering Revidering hyperlink

TEMA 1 HVORDAN KAN MAN ARBEJDE SAMMEN OM UDFORDRINGER? Hvad er en udfordring? De lærere som arbejder sammen i et team eller et andet arbejdsfællesskab SKAL både opleve og være med til at definere udfordringen, problemet eller temaet Stor afstand mellem hvad han/hun ønsker og det der foregår = udfordring, problem Problemformuleringen skal være åbne og ikke på forhånd fastlåst i årsag/virkning Så konkret som muligt

TEMA 1 HVORDAN KAN MAN ARBEJDE SAMMEN OM UDFORDRINGER Målformuleringen Målene være retningsgivende og danne grundlag for erfaringsbearbejdning Hvis arbejdet skal føre frem til et helt specifikt mål, skal dette også formuleres. Fx at et barn møder til tiden Informationsjoninnhenting Observationer Kortlægning af teamets tanker om problemet Samtaler med børn Teori/undersøgelser

TEMA 1 HVORDAN KAN MAN ARBEJDE SAMMEN OM UDFORDRINGER Analyse Gennemføres adskilt fra de andre dele af processen Opmærksomheden rettes mod kontekst situationer Sammenhængscirkel det vigtigste redskab Hvilke ressurser og stærke sider er der tilstede Kun fokus på det som kan ændres Perspektivtagning Formålet med analysen er at få styr på hvilke opretholdende faktorer der er på banen

TEMA 1 HVORDAN KAN MAN ARBEJDE SAMMEN OM UDFORDRINGER Valg av tiltak og strategi Formålet er at redusere av eller fjerne de faktorer der betyder noget for opretholdelse af situationen Lette forslag kan være lige så gode som svære Hvad er de mest almindelige tiltak? Se liste Øvelse - ½ time Gå sammen tre og tre og prøv at bruge analysemodel. Brug siden med opretholdende faktorer

TEMA 2 : HVORDAN ARBEJDE MED PROBLEMADFÆRD OG TILPASSET UNDERVISNING I ET SAMARBEJDE OG MED TANKE PÅ KLASSELEDELSE OG VURDERING? Skolen skal være inkluderende alle får udfordringer og en plads i fællesskabet Tager udgangspunkt i forskellighed og ulighed og ikke normalitet Læringen skal være tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov Hver elev bliver tilgodeset og fællesundervisningen fungerer sådan at alle kan koble sig på Ligeværd igen bør have særbehandling Samme muligheder for at udvikle sig uanset hvor de bor Hvis de to sidste er i orden er skolen inkluderende

TEMA 2 : HVORDAN ARBEJDE MED PROBLEMADFÆRD OG TILPASSET UNDERVISNING I ET SAMARBEJDE OG MED TANKE PÅ KLASSELEDELSE OG VURDERING? Hvad er problemadfærd? 4 kategorier bygger på empiri /Thomas Nordahl 1. Undervisnings- og læringshæmmende adfærd Drømmer sig væk, mentalt fraværende, forstyrre, Uro og ballade drenge 2 piger 1 1. Social isolation Ensomme i skolen, andre siger de er generte, forringet mulighed for at lære. Lige så mange drenge som piger 1. Udagerende adfærd Aggressiv adfærd, elever der opfører sig sådan siger om sig selv at de er ensomme. Drenge 2 piger 1 1. Norm og regelbrydende adfærd 1-2 % - hærværk, tyveri, fuldskab, pjækker, går med kniv drenge 2 piger 1 Ofte med en diagnose

TEMA 2 : HVORDAN ARBEJDE MED PROBLEMADFÆRD OG TILPASSET UNDERVISNING I ET SAMARBEJDE OG MED TANKE PÅ KLASSELEDELSE OG VURDERING? Hvad er specialundervisning (summe) Effekten af specialpædagogisk bistand for elever med problemadfærd Vi ved alt for lidt!! Klar sammenhæng mellem problemadfærd og Specialundervisning Spørgsmålet er at skolens praksis er med til at vedligeholde problematikkerne

FAGLIGE KOMPETENCER OG OPRETHOLDENDE FAKTORER Misforhold mellem udfordringer og kompetencer Fokus på det eleven ikke kan Oplevelse af faglig inkompetence Ringe struktur i undervisningen Kommer fagligt til kort Stempling og stigmatisering Manglende støtte i hjemmet Læringsstil ikke tænkt med

ØVELSE WARK AND TALK 15 MIN. Diskuter med hinanden hvilke af de nævnte opretholdende faktorer I synes er de vigtigste Diskuter med hinanden, hvilke af de opretholdende faktorer I bedste KAN gøre noget ved Tilbage i lokalet. 15 min Hvordan vil du SAMMEN med dine kollegaer arbejde med disse spørgsmål?

DIN PERSONLIGE LEDERSTIL Med afsæt i fem definerede ledelsesopgaver: planlægning, kontrol, motivation, gruppering og individualisering 1. Hvilken slags lærer vil du gerne være? 2. Hvordan vægter du de forskellige opgaver i lærerarbejdet? 3. De fleste vælger et eklektisk ståsted

DIN PERSONLIGE LEDERSTIL opgaveorienteret Sætte mål og have dem for øje Regler bliver fulgt Samordne og strukturere klassens arbejde Sørge for, at vedtagne arbejdsplaner følges Lede klassen med hård hånd Regelmæssig bedømmelse og vurdering elevorienteret Kan lette en spændt atmosfære Lytte til og interesserer sig for hver elev Lade elever bestemme hvad, hvornår og hvordan der gøres Mægle og håndtere konflikter Have tiltro til at eleverne vil lære Være lydhør for og tolke og udtrykke følelser i klassen

DIN PERSONLIGE LEDERSTIL Kontrol Motivation Gruppen og de sociale relationer Individualisering Planlægning REFLEKTIONSPUNKTER s. 223.