Sorø kommune Beskæftigelsesplan 2014 1
Indhold Indledning... 3 Opbygning af planen... 4 Ministerens fire beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål... 4 De beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2014... 4 Arbejdsmarkedet generelt... 5 Lokale udfordringer indsatsområde 1 (flere unge skal have en uddannelse)... 6 Sammenfatning... 7 Lokale udfordringer indsatsområde 2 (Færre tilkendelser af førtidspension)... 8 Sammenfatning... 8 Lokale udfordringer indsatsområde 3 (bekæmpe langtidsledigheden)... 9 Sammenfatning... 10 Lokale udfordringer indsatsområde 4 (samarbejde med virksomhederne)... 11 Sammenfatning... 11 Strategi og mål for den borger- og virksomhedsrettede indsats... 12 Strategi og mål for indsatsområde 1 - (flere unge skal have en uddannelse)... 14 Strategi og mål for indsatsområde 2 - (Færre tilkendelser af førtidspension)... 15 Strategi og mål for indsatsområde 3 - (bekæmpe langtidsledigheden)... 16 Strategi og mål for indsatsområde 4 - (samarbejde med virksomhederne)... 17 Budget for beskæftigelsesindsatsen... 18 Tillæg nr. 1 samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen... 22 Tillæg nr. 2 LBR... 23 2
Indledning Beskæftigelsesplanen er den overordnede plan for indsatsen på beskæftigelsesområdet i Sorø Kommune. Planen udarbejdes årligt på baggrund af rammer og retningslinjer fra Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesplanen samler udfordringer, mål og strategier for de fire nationale mål, udmeldt af Beskæftigelsesministeren. De beskæftigelsespolitiske områder for 2014, er identiske med de udmeldte områder for 2013. Beskæftigelsespolitikken er under udvikling og reformer indenfor bl.a. førtidspension og kontanthjælp skal bidrage til en styrkelse af indsatsen overfor de ledige. For Jobcenter Sorø vil hovedudfordringerne i 2014 være implementering af kontanthjælpsreformen samt en ændring af de organisatoriske rammer for at styrke den borger- samt virksomhedsrettede indsats. Kontanthjælpsreformen tager udgangspunkt i, at alle mennesker med den rette hjælp og indsats kan udvikle sig og komme tættere på et arbejde. Reformen er baseret på den overordnede forudsætning, der indebærer, at unge uden uddannelse skal i uddannelse, de der kan arbejde, skal i arbejde, og de, der har behov for hjælp, skal have den indsats som kræves. De organisatoriske forandringer i Jobcenteret indebærer, at indsatsen for den borgerrettede- samt den virksomhedsrettede del samles. Ændringerne understøtter indsatsen for de beskæftigelsespolitiske områder, udmeldt for 2014, og vil derved være med til at sikre implementeringen af bl.a. kontanthjælpsreformen og de ændringer denne medfører. Et skærpet fokus på den virksomhedsrettede indsats har til formål at øge samarbejdet med virksomhederne. Hensigten er at virksomhederne oplever Jobcenteret som en kompetent samarbejdspartner, der kan hjælpe dem med deres behov og omvendt. Virksomhederne skal have hjælp til rekruttering af arbejdskraft og forventes tilsvarende at udvise en høj grad af social ansvarlighed og rummelighed. Det er afgørende at få flere borgere ud i virksomhedsrettet aktivering både offentlige og private da dette bidrager til at den ledige på sigt kommer ud af offentlig forsørgelse og derved bliver selvforsørgende. 3
Opbygning af planen Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire landsdækkende indsatsområder og mål for 2014, som alle kommuner skal indarbejde i beskæftigelsesplanen. Dette illustreres af nedenstående figur Ministerens fire beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål Udfordringerne for målgrupperne Hvilke indsatser skal iværksættes Hvilke kvantitative resultater skal opnås Tilgangen til ministerens mål er, at få afdækket og beskrevet, hvilke udfordringer der er gældende for de fire udmeldte ministermål. Herefter beskrives de overordnede linjer for den indsats, der planlægges iværksat for at opnå de fastlagte mål. De kvantitative niveaumål fastlægges på baggrund af de udmeldte udfordringer samt indsatserne til at imødegå disse. De beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2014 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2014: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse. 4
Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsmarkedet generelt Ledigheden i Sorø Kommune udgør 6,7 % i foråret 2013. For Østdanmark samlet er ledigheden 6,4 %. I Sorø såvel som i Østdanmark har ledigheden været faldende for dagpengemodtagere set i forhold til samme periode året før, mens antallet af ledige jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget. Bruttoledigheden forventes fortsat at falde i 2014, hvilket betyder et fald i på ca. 100 personer fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2014. Yderligere karakteristika er sammenfattet i nedenstående figur. Arbejdsmarkedet generelt Sorø Østdanmark Andel borgere (ml. 18-64 år) på offentlig forsørgelse 20 % 17 % Andel borgere (ml. 18-64 år) med mellem eller længerevarende uddannelse 19 % 25 % Andel faglærte 37 % 28 % Andel job indenfor offentlig service 37 % 36 % Andel job indenfor handel og transport 21 % 20 % 5
Lokale udfordringer indsatsområde 1 (flere unge skal have en uddannelse) I 2012 var antallet af dagpengemodtagere under 30 år i Sorø 65 personer og antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år 360 personer. For begge gruppers vedkommende var de uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. For de unge dagpengemodtagere var der tale om en stigning i antallet på 1,6 % i forhold til 2011, og for de unge kontanthjælpsmodtagere var det en stigning på 23,6 % i forhold til året før. De unge dagpengemodtagere uden kompetencegivende uddannelse i Sorø havde samlet for 2012 en uddannelsesgrad på 9,3 %, hvilket er en del lavere end samlet for Østdanmark på 14,6 %. Uddannelsesgraden for unge dagpengemodtagere faldt mere i Sorø fra 2011 til 2012 (-6.7 % -point) end samlet for Østdanmark (-3,6 % -point). Det samlede antal dagpengemodtagere under 30 år i Sorø Kommune er steget med 10 % fra januar 2012 til januar 2013. De unge kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse i Sorø havde i 2012 en uddannelsesgrad på 19,1 %, hvilket er på niveau med Østdanmark. Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere under 30 år i Sorø er steget med 24 % fra januar 2012 til januar 2013 (svarende til 62 fuldtidspersoner). Dette er en markant højere stigning end den samlede stigning på kontanthjælpsmodtagere på +7 % for sammenlignelige kommuner. Stigningen ses for alle matchgrupper. Sorø Kommune har endvidere den højeste andel af unge borgere, der er på offentlig forsørgelse (14 %) blandt gruppen af sammenlignelige kommuner (hvor gennemsnittet er 11 %). Den højere andel skyldes primært en større andel af unge, der er på kontanthjælp. Udfordringen hvad angår unge kontanthjælpsmodtagere i Sorø synes dermed at være et udtryk for en relativ stor tilgang til målgruppen, hvoraf størstedelen er uden erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed i målgruppen for det nationale beskæftigelsesmål om at øge andelen, der får en ordinær uddannelse. Behov for at mindske uddannelsesfrafald Opgørelser viser, at andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år, er relativ høj i Sorø. I Sorø frafalder således 6
50 % af de unge ydelsesmodtagere, der er startet i uddannelse deres uddannelse inden for et år. Andelen i Østdanmark udgør 34 %. Det høje frafald viser, at der i Jobcenterets indsats skal fokuseres mere for at mindske de unges uddannelsesfrafald. Dette vil ske i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Sammenfatning Sorø Kommune har en høj andel unge på offentlig forsørgelse - især mange på kontanthjælp. Der er en relativt lille andel uddannede unge blandt de ledige. Til gengæld er der mange ikke-uddannelsesparate unge under 25 år og mange unge forsørgere. Relativt få af de unge på kontanthjælp og dagpenge kommer i gang med en uddannelse (19 %). De unge på dagpenge og kontanthjælp er kun i uddannelse i knap 20 % af tiden i løbet af et år. Mange af de ledige unge frafalder deres påbegyndte uddannelse. I Sorø kommune frafalder hver anden ledig ung sin uddannelse. De mange offentligt forsørgede unge skærper nødvendigheden af en fælles indsats for at sikre de unge job og uddannelse. De unge kontanthjælpsmodtagere mangler ofte kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet og får dermed lange perioder på offentlig forsørgelse. Derfor er det vigtigt, at indsatsen lykkes med at få de unge kontanthjælpsmodtagere i gang med en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, der kan sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er generelt få uddannede unge ledige, men det er vigtigt, at dem der er, sikres en vej ind i virksomhederne. Det kan handle om virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb, men det kan også handle om, at de unge i lyset af beskæftigelsesudviklingen - får rådgivning om nødvendigheden af øget geografisk mobilitet. 7
Lokale udfordringer indsatsområde 2 (Færre tilkendelser af førtidspension) I Sorø Kommune er 8 % af befolkningen i aldersgruppen på førtidspension, hvilket er højere end gennemsnittet for Østdanmark, hvor andelen er ca. 6 %. Den højere andel i Sorø for personer på førtidspension er både gældende for personer over og under 40 år. Antallet af sygedagpengeforløb i Sorø er reduceret fra december 2011 til december 2012, et fald der udelukkende skyldes sager med varighed under 52 uger. I Sorø kommune er det særligt omfanget af sygedagpengesager over 52 uger, der er bekymrende. Hvad angår de langvarige kontanthjælpsforløb har Sorø en lidt højere andel af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, der har været længe på ydelsen (63 %) end sammenlignelige kommuner (60 %). Til gengæld har Sorø Kommune en lavere andel af de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, der har været længe på ydelsen (65 %) end sammenlignelige kommuner (73 %). Baggrund for bevilling af førtidspensioner I Sorø tilkendes mere end halvdelen (55 %) af førtidspensionerne på baggrund af psykiske lidelser. Det er en højere andel end samlet for Østdanmark (49 %). Det er vigtigt at sikre, at kommunens ressourceforløb, der etableres i rehabiliteringsteamet, indeholder elementer, der kan være med til at afhjælpe forskellige former for psykiske problemer, og at der sikres en tilstrækkelig kapacitet af tilbud på området. Sammenfatning Antallet af førtidspensionister er faldet en smule i Sorø, men tilgangen har været stigende de seneste år. Ny tilgangen til førtidspension er større end i Østdanmark. Fødekilderne til førtidspensionen er for Sorø Kommune sygedagpenge (49 %), kontanthjælp (27 %) og ledighedsydelse/fleksjob (18 %). 8
En tidlig og forebyggende indsats er afgørende når førtidspensionen skal forebygges. I Sorø Kommune var 61 % af de nye førtidspensionister selvforsørgende fire år før tilkendelsen for Østdanmark var det samlet set 49 %. Der kan opstå udfordringer i forhold til at etablere og fastholde en bred nok vifte af specialiserede forløb, som kan skabe resultater i forhold til de forskelligartede udfordringer personer med risiko for førtidspension har. Et øget samarbejde på tværs i kommunen samt kommunerne imellem kan imødekomme denne udfordring. Lokale udfordringer indsatsområde 3 (bekæmpe langtidsledigheden) Andelen af arbejdsstyrken i Sorø, der er langtidsledige (1,6 %), ligger tæt på niveauet for sammenlignelige kommuner (1,4 %). Gruppen af langtidsledige i Sorø udgøres i februar 2013 af 149 dagpengemodtagere og 65 jobklare kontanthjælpsmodtagere. Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet med 28 % i Sorø fra februar 2012 til februar 2013. derimod er antallet af langtidsledige (jobklare) kontanthjælpsmodtagere steget med 33 % i perioden. Det er tendensen i Sorø såvel som i de fleste kommuner i Vestsjælland at langtidsledigheden er stigende for ufaglærte unge (18-29 år) og for voksne (30-54 år) faglærte og ufaglærte kvinder. Endvidere har de nyuddannede relativt høje langtidsledighedsprocenter. I forhold til indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed adskiller Sorø sig fra de øvrige Sjællandske kommuner ved at have en lavere aktiveringsgrad for langtidsledige I Sorø er de langtidsledige i aktivering i 41 % af tiden, mens gennemsnittet for Østdanmark er i aktivering i 44 % af tiden. Vigtige elementer i bekæmpelse af langtidsledigheden er: - En tidlig og forebyggende indsats overfor de personer, der er i risiko for langtidsledighed - Øget fokus på at opkvalificere de ufaglærte og udvide deres faglige mobilitet samt - Opmærksomhed på at hjælpe alle grupper af langtidsledige og nyuddannede med at få skabt kontakt til virksomhederne. 9
Sammenfatning Langtidsledigheden er steget markant Sorø kommune fra 2008 og frem til 2012 hele 210 %. Der er pt. en faldende udvikling at fald på ca. 10 % fra henholdsvis 2011-2012 og fra 2012 medio 2013. Udviklingen i langtidsledigheden har udviklet sig forskelligt for de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. Den er faldet for målgruppen over 55 år, uddannede unge samt ufaglærte og faglærte voksne mænd. Omvendt udfordrer udviklingen ufaglærte unge, kvinder generelt, samt personer med videregående uddannelse. I Sorø Kommune har faglærte lige så høj ledighed som ufaglærte. De nyuddannede har høje langtidsledighedsprocenter, men udgør antalsmæssigt en beskeden del i Kommunen. I Sorø er aktiveringsgraden generelt lavere end i Østdanmark. Selv om langtidsledigheden er faldende i Sorø Kommune forventes den i 2013 og 2014 at være på et væsentlig højere niveau end før krisen. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at hjælpe de langtidsledige ind på arbejdsmarkedet. For mange vil det handle om at få hjælp til at få skabt kontakt til virksomhederne. En udvidelse af den faglige mobilitet samt fokus på opkvalificering kan styrke jobmulighederne og imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. I lyset af den negative beskæftigelsesudvikling bliver det særligt vigtigt, at de ledige og langtidsledige er geografisk mobile i deres jobsøgning. Med afkortningen af dagpengeperioden til 2 år skærpes behovet for at udpege de potentielle langtidsledige tidligt i ledighedsforløbet,for at starte indsatsen på et tidligere tidspunkt. 10
Lokale udfordringer indsatsområde 4 (samarbejde med virksomhederne) Et skærpet fokus på den virksomhedsrettede indsats har til formål at øge samarbejdet med virksomhederne både i kommunen og på tværs af kommunegrænsen. Hensigten er, at virksomhederne betragter Jobcenteret som en kompetent samarbejdspartner, der kan hjælpe dem med deres behov og omvendt. Derfor er Jobcenter Sorøs mål at få en styrket kontakt og dialog med virksomhederne i 2014, fortsætte arbejdet med oprettelse af virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotationsforløb og indsatsen vil både være rettet mod det ordinære og det støttende arbejdsmarked hos virksomhederne. I marts 2013 havde Jobcenter Sorø i alt 143 fuldtidspersoner i løntilskud og virksomhedspraktik, fordelt på 67 dagpengemodtagere (fuldtidspersoner) og 76 kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner), jf. Jobindsats.dk. Der er 108 arbejdssteder i Sorø Kommune med personer i virksomhedsrettet aktivering, svarende til at 16 % af kommunens virksomheder med mindst 2 ansatte har haft minimum én ledig i løntilskud eller virksomhedspraktik. Jobcenter Sorø samarbejder med 25 % af de private virksomheder og 49 % af de offentlige virksomheder. Det er blandt de mindre virksomheder (under 50 ansatte), Sorø har den laveste samarbejdsgrad på 21 % (2-9) ansatte, hvorimod de største virksomheder ligger med en samarbejdsgrad på 79 % (50-99 ansatte). Sammenfatning Sorø Kommune samarbejder med en større andel af virksomhederne i forbindelse med aktiveringsindsatsen end gennemsnittet af kommunerne i Østdanmark. Aktiveringsgraden i virksomhedsrettede forløb er ligeledes højere i kommunen end gennemsnittet i Østdanmark. Sorø Kommune har en samarbejdsgrad der ligger over niveauet for Østdanmark. 49 % af de offentlige virksomheder medvirker i aktiveringsindsatsen (aktiveringsgraden), hvor det kun gælder 25 % af private virksomheder i Sorø kommune. 11
Jobsynligheden er lav i blandt de virksomheder som er i kommunen. (Der synliggøres kun 16 pct. af jobåbningerne over for de ledige via Jobnet.dk. Dette skal ses i lyset af, at mange arbejdsgivere vælger at rekruttere blandt tidligere ansatte, uopfordrede ansøgninger eller anbefalede personer fra netværk. Jobsynligheden for Østdanmark samlet set er 15 %. Fra 2008 til 2012 er antallet af ny-opslåede job faldet markant Antallet af jobopslag er faldet med 56 % fra 2008 til 2012. Det gælder både stillinger fra private (65 %) og offentlige virksomheder (49 %). Strategi og mål for den borger- og virksomhedsrettede indsats Jobcenteret vil sikre, at virksomheder har adgang til de services de med rette kan forvente i forhold til rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering mv. Jobcenteret skal samtidig sikre, at virksomheder også kan gøre brug af jobcenteret i relevant omfang til fx jobrotationsordninger, varslinger, arbejdsfordeling og uddannelsesmuligheder i forbindelse hermed. Det må forventes, at virksomhedernes rummelighed, mulighed for og vilje til samarbejde om bl.a. støttet ansættelse, udplacering af ledige og sygemeldte kan komme under pres i en periode med en branchespecifik faldende eller usikker beskæftigelsessituation. Men hvis arbejdsevnen blandt de ledige skal udvikles, er et tæt og jobfokuseret samarbejde med virksomhederne nødvendigt. Derfor er en central udfordring at fastholde samarbejdet med virksomhederne om alt fra formidling af ordinære jobs, til skabelsen af elev- og praktikpladser, løntilskudsansættelser, virksomhedspraktikker, arbejdsprøvninger, oprettelsen af virksomhedscentre og udviklingen af nye samarbejdsformer. Derfor har Jobcenter Sorø målrettet arbejdet med en virksomhedsstrategi, hvis formål er at understøtte beskæftigelsesindsatsen og dermed opfyldelse af de politiske mål. Hovedformålet med den virksomhedsrettede indsats er at: Agere som en servicepartner overfor virksomhederne. Opbygge et tillidsforhold vi er til for dem, og de kan hjælpe os. Systematisere Jobcenterets viden om den arbejdskraft vi har (udbud), så vi er på forkant med efterspørgslen. Øge kendskabet til virksomhedernes nuværende samt fremtidige behov for arbejdskraft. 12
Alle borgere, der henvender sig i jobcentret, skal mødes med en indsats, der har et klart og entydigt fokus på ordinær beskæftigelse eller uddannelse på ordinære vilkår. I flest mulige tilfælde sigtes på ordinær beskæftigelse og på, at de ledige allerede ved den første kontakt med Jobcenteret om muligt præsenteres for konkrete ordinære jobmuligheder. De borgere, der har brug for det, skal understøttes i deres tilbagevenden til job eller uddannelse med en målrettet indsats. For ledige kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være arbejdsmarkedsparate, igangsættes en hurtig erhvervsrettet indsats primært rettet mod job, men eventuel også mod uddannelse på ordinære vilkår. Derudover vil jobcentret typisk henvise de ledige til virksomhedspraktik og løntilskud på private og offentlige arbejdspladser samt når det gælder unge og ufaglærte - til uddannelsesforløb. I lighed med den virksomhedsrettede indsats, har jobcenter Sorø udarbejdet en strategi for den borgerrettede indsats, hvis hovedformål er at: Fokus på ordinær beskæftigelse eller uddannelse på ordinære vilkår ved enhver kontakt med borgerne. Afstemme forventningerne samt sikre medansvar i forhold til den konkrete indsats der iværksættes. Sikre fokus på anvendelse af aktiveringstilbud, der har den største beskæftigelsesmæssige effekt. Fokus på at iværksætte en målrettet indsats tidligt i ledighedsforløbet for personer i risikogruppen for langtidsledighed. Den borgerrettede indsats skal sikre, at borgerne får den hjælp som er nødvendig for den enkelte og dermed være med til at bringe borgeren ud af offentlig forsørgelse. Til at understøtte denne indsats, bliver et samarbejde med virksomheder afgørende både indenfor det offentlige og private erhvervsliv. 13
Strategi og mål for indsatsområde 1 - (flere unge skal have en uddannelse) Sorø Kommune har en højere andel af den unge befolkning, der er på offentlig forsørgelse, end kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Uddannelsesgraden for de unge ydelsesmodtagere i Sorø er på niveau med den gennemsnitlige uddannelsesgrad for Østdanmark. Men Sorø har den højeste andel i Østdanmark af unge ydelsesmodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år. Hovedpunkterne for indsatsen ser således ud: Oprettelse af et uddannelsescenter, der tager sig af indsatsen for kontanthjælpsmodtagere uanset alder der skal have et uddannelsestilbud, herunder unge kontanthjælpsmodtagere, der skal gøres uddannelsesparate. Fastlæggelse af hvor indsatsen for de uddannelsesparate unge med uddannelsespålæg skal varetages, idet kontanthjælpsreformen gældende fra 2014 angiver, at disse unge ikke bør have deres gang i jobcentret. Det overvejes, om man kan samarbejde med erhvervsskoler eller lignende herom. Et samarbejde med Jobcenter Ringsted om et udbud, således at der sikres en bredere palet af relevante tilbud til de enkelte målgrupper i jobcentret. Dette på baggrund af, at det er vanskeligt for jobcentret selv, at skaffe tilstrækkeligt volumen i de enkelte ungegrupper til at oprette den nødvendige vifte af differentierede tilbud. For at kunne tilrettelægge indsatsen for de enkelte grupper af unge ydelsesmodtagere, vil Jobcenteret udarbejde en analyse af, hvem de unge ydelsesmodtagere i Sorø Kommune er. Hvilke karakteristika kendetegner dem, og hvad er volumen i de enkelte grupper. Det vil være et nyttigt udgangspunkt for tilrettelæggelse af de tilbud og den indsats, som jobcentret skal have til rådighed. Fokus på en grundig afklaring og vejledning til relevant uddannelse for de uddannelsesparate unge. Dette sikres gennem et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). De der kan selv, skal selv. 14
Bringe borgerens kompetencer i spil ved at tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Jobcenteret vil intensivere samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til vejledning og motivation til uddannelse, så frafaldet kan nedbringes blandt de unge. I forhold til de ikke-uddannelsesparate unge uden uddannelse, vil Jobcenteret tænke i brobygningsforløb, der kan gøre de unge parate til at påbegynde en kompetencegivende uddannelse. Endvidere skal behovet for tilknytning af mentor til denne gruppe ind tænkes i indsatsen. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning om effektivt meldesystem for unge der mødes med krav om uddannelse, for at undgå frafald. På baggrund af indsatserne vil målet for 2014 være: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 25 %, svarende til en stigning på 1,7 % fra december 2012 til december 2014. Målet kan pt. Ikke fastlægges, da data for uddannelsesgraden endnu ikke er gjort tilgængelige for kommunerne. Strategi og mål for indsatsområde 2 - (Færre tilkendelser af førtidspension) Sorø Kommune har en højere andel af befolkningen, der er på førtidspension end kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Tilgangen til førtidspension er stigende i Sorø, og mere end halvdelen af tilkendte førtidspensioner tilkendes på baggrund af psykiske lidelser. Det fremadrettede fokusområde for 2014 vil være at minimere tilgangen mest muligt. Hovedelementerne for indsatsen ser ud som følger: Forventning om, at indsatsen i rehabiliteringsteamet vil bidrage til, at man får iværksat og afprøvet alle fornødne indsatser inden borgere indstilles til førtidspension. Kommunens helhedsorienterede tilgang til ydelsesmodtagere i henhold til strategi Mestring af eget liv bidrager til et tværsektorielt samarbejde om at støtte og inddrage den enkelte borger i at håndtere sin egen situation. 15
Støtte og vejledning til virksomhederne i forbindelse med praktikforløb m.m. Fremrykning af jobcenterets indsats allerede i visitationsfasen (fx tidlig kontakt til den sygemeldte). Intensivere indsatsen på langvarige sygedagpengesager med det klare formål, at nedbringe sager over 52 uger. På baggrund af indsatserne vil målet for 2014 være: Tilgang til førtidspension på maximalt 38 tilkendelser i 2014, svarende til en reduktion på 56 % fra december 2012 til december 2014. Strategi og mål for indsatsområde 3 - (bekæmpe langtidsledigheden) Antallet af langtidsledige i Sorø er faldet. Det er imidlertid kun antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, der falder, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er stigende. Med den kommende kontanthjælpsreform samt tilblivelsen af nytteindsats, vil jobcenteret arbejde med følgende tiltag: Ny organiseringen af hele indsatsen på kontanthjælpsområdet. Tanken er blandt andet at tilrettelægge en visitationsfase med et stærkt fokus på at præsentere den enkelte borger for mulighederne for ordinær beskæftigelse eller uddannelse på ordinære vilkår som alternativ til offentlig forsørgelse. Iværksættelse af tidlig og målrettet aktiveringsindsats for relevante målgrupper. Større fokus på at benytte de virksomhedsrettede tilbud både i indsatsen for kontant- og dagpengemodtagere. Fokus på de borgere der gerne vil selv men behøver yderligere hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Bedre kortlægning af borgerens uddannelsesmæssige og praktiske kompetencer for bedre opkvalificering/uddannelse. 16
På baggrund af indsatserne vil målet for 2014 være: Antallet af langtidsledige ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 198 personer i december 2014, svarende til et fald på 18 % fra december 2012 til december 2014. Strategi og mål for indsatsområde 4 - (samarbejde med virksomhederne) Jobcentret står over for at skulle gennemføre en proces, der indebærer en nytænkning af den virksomhedsindsats. Fundamentet er, at der skal ske en oprustning af virksomhedsindsatsen, så virksomhederne oplever Jobcenteret som en relevant samarbejdspartner til rekruttering af arbejdskraft. Intentionen er endvidere, at flere ledige og de der er på kanten af arbejdsmarkedet opnår tilknytning til arbejdsmarkedet enten ved at komme i job eller virksomhedsaktivering. Til understøttelse heraf påtænkes det at oprette nogle jobformidler-funktioner, der har til opgave at sikre matchet mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Jobcentret samarbejder med kommunens erhvervsafdeling om koordinering af virksomhedsbesøg samt vidensdeling omkring de lokale virksomheders behov for arbejdskraft. De væsentligste elementer i indsatsen er Jobcenteret skal agere som en servicepartner overfor virksomhederne. Opbygge et tillidsforhold vi er til for dem, og de kan hjælpe os. Systematisere Jobcenterets viden om den arbejdskraft vi har i Jobcenteret (udbud), så vi er på forkant med virksomhedernes behov for arbejdskraft (efterspørgsel). Øge kendskabet til virksomhedernes nuværende samt fremtidige behov for arbejdskraft. Styrke den virksomhedsrettede indsats ved at styrke det nuværende set up yderligere. På baggrund af indsatserne vil målet for 2014 være: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 47,5 %, svarende til en stigning på 16 % fra december 2012 til december 2014. 17
Budget for beskæftigelsesindsatsen Den aktive beskæftigelsesindsats 2014 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2013 mio. kr. * Budget 2014 mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering i alt på 5.68.90. Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) 22,2 24,9 Antal helårspersoner 1.700 1.700 Enhedsomkostning 1.306 1.465 Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor) Udgifter (konto 5.58.82.003-005 plus ny mentorgruppering vedr. ressourceforløb) 0,0 1,6 Antal helårspersoner 0 66 Enhedsomkostning 0 24 Driftsudgifter vedr. modtagere af særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse NY Udgifter (konto 5.57.79.003 eller 5.xx.xxx.00x) 0,0 0,0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 18
Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp i alt Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74 og 5.46.61 ) 21 21,6 Antal helårspersoner 270 342 Enhedsomkostning 77.778 63.158 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto 5.57.75) 28,2 26,9 Antal helårspersoner 280 392 Enhedsomkostning 100.714 68.622 Ressourceforløb (minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) NY Udgifter (konto 5.58.82 minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) 0,0 17,6 Antal helårspersoner 0 66 Enhedsomkostning 0 266.666 Revalidering Udgifter (konto 5.58.80) 12,9 13,7 Antal helårspersoner 56 60 Enhedsomkostning 230.357 228.333 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Udgifter (konto 5.58.81) 58,1 60 Antal helårspersoner 320 420 Enhedsomkostning 181.563 142.857 Sygedagpenge Udgifter (konto 5.57.71) 70,7 68,6 Antal helårspersoner 380 365 Enhedsomkostning 186.052 187.945 Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb) Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017) 2 2 Integrationsprogram for udlændinge NY Udgifter på gruppering 5.46.60 3,8 4,3 Antal helårspersoner 180,0 215,0 Enhedsomkostning 21.111 20.000 19
Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.006) 3 3 Antal helårspersoner 359 359 Enhedsomkostning 8.357 8.357 Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.007) 0 0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.008) 42 45 Antal helårspersoner 1.680 1.690 Enhedsomkostning 25.000 26.627 Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag ** Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) 0,3 0,3 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt ** NY Udgifter (konto 5.xx.xx, gruppering 00x) 0,0 Antal helårspersoner 0 Enhedsomkostning 0 20
Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) 6,0 6,2 Antal helårspersoner 60 60 Enhedsomkostning 100.000 103.333 Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) 11,2 11,4 Antal helårspersoner 160 165 Enhedsomkostning 70.000 69.091 Løntilskud vedr. ledige, der ellers er på særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse NY Udgifter (konto 5.57.79.00x og 5.xx.xxx.00x) 0,0 0,0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) 0,7 0,7 Antal helårspersoner 7 7 Enhedsomkostning 100.000 100.000 Jobrotation Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016 + tilsagn) 0,0 0,0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) 0,4 0,4 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) 2,7 2,8 Antal helårspersoner 18 18 Enhedsomkostning 150.000 155.556 Særlig uddannelsesydelse NY Udgifter (konto 5.57.79, gruppering 001-002) 0,0 0,0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2013 mio. kr. * Budget 2014 mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre Udgifter (konto 6.43.53) 17 15 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. 21
Tillæg nr. 1 samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen Samlet oversigt over målene MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på X %, svarende til en stigning på X % fra december 2012 til december 2014. Målet kan pt. Ikke fastlægges, da data for uddannelsesgraden endnu ikke er gjort tilgængelige for kommunerne. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 38 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 56 % fra december 2012 til december 2014. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 198 personer i december 2014, svarende til et fald på 18 % fra december 2012 til december 2014. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 være på 47,5 % svarende til en stigning på 16 % fra december 2012 til december 2014. 22
Tillæg nr. 2 LBR Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for virksomhedsrettede initiativer i 2014 Rammerne for LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer er reguleret i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 47 og 48. Ansøgninger må gerne inddrage tværkommunale elementer. Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer er normalvis et pejlemærke for en stor del af LBR s arbejde gennem året. Planen skal være et tillæg til den årlige beskæftigelsesplan og skal beskrive de rammer, inden for hvilke det er muligt at anvende midler fra LBR-puljen. Bevillingen for 2014 er dog suspenderet, og det er derfor kun muligt at anvende de midler, som kan overføres fra 2013. Planen fra 2013 videreføres derfor fra 2013 til 2014. Det lokale beskæftigelsesråd i Sorø prioriterer indsatser med afsæt i udfordringerne, der er beskrevet i Beskæftigelsesplan 2014. LBR vil i lighed med 2013 have fokus på: Projekter/indsatser målrettet unge borgere under 30 år, der har vanskeligt ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet (alle ydelsesgrupper). Formålet er at Udvikle og afprøve virksomhedsrettede initiativer, som kan medvirke til at flere unge påbegynder ordinær uddannelse, bliver fastholdt i ordinær uddannelse eller sikres tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt ordinær uddannelse. Projekter/indsatser målrettet ledige/langtidsledige på kanten af arbejdsmarkedet. Formålet er at Udvikle og afprøve virksomhedsrettede initiativer i samarbejde med virksomheder, brancher og/eller organisationer, der kan medvirke til at få flere langtidsledige i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Projekter/indsatser målrettet virksomheders sociale ansvar over for borgere, der ikke er arbejdsmarkedsparate. Formålet er at Udvikle og afprøve tværgående og helhedsorienterede initiativer i samarbejdet med lokale virksomheder, brancher, institutioner og organisationer, der støtter op om, at flere virksomheder bliver åbne over for lokal arbejdskraft, som har behov for og er interesseret i at få en ny chance på arbejdsmarkedet. 23