FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Relaterede dokumenter
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Vejledere Greve Skolevæsen

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

Ung og sund Du bestemmer

BASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Vejledning til opfølgning

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Komplekse og uklare politiske dagsordner _sundhed_.indd :39:17

Temadag om de studerendes

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Netværk for fællesskabsagenter

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

Workshop vedrørende praktikplanen

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Helhedsorienteret undervisning.

Introduktionsperioden

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Introduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence

Efter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv

Seminar Tandplejen Sønderborg Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Det brændende spørgsmål

Analysespørgsmål og rapportering

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 6-9. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Banalitetens paradoks

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Introduktion til MIO Aarhus

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Vejledning af eleven

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring

Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Det uløste læringsbehov

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Kommunikationskursus

Hvor var det nu vi kom fra?

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Transkript:

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d.

Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring som metode til kvalificering af haveundervisning med fokus på: Didaktiske kompetencer Udvikling af pædagogisk praksis og haveundervisning 04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 2

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 3 Indledende spørgsmål Hvorfor feedback i form af kollegial supervision og sparring i pædagogisk praksis og haveundervisning? Hvilke muligheder er der? Hvilket udbytte kan vi forvente? Hvilke udfordringer står man overfor som superviseret/vejledt og som kollega-supervisor? Hvordan kan vi komme i gang?

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 4 Mål At belyse hvorfor kollegial supervision eller sparring er gode metoder til at udvikle den pædagogiske praksis At diskutere mulige sammenhænge som kollegial supervision og sparring kan anvendes i At introducere spilleregler At præsentere principper (spørgeteknik), som en supervisionsmetode bygger på

Hvordan feedback? Hvilke personlige erfaringer har I m feedback? Hvad er forskellen på supervision og sparring? Hvilke forskellige former for supervision kender I? Hvordan gør man?... 04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 5

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 6 Sammenligning Sparring En spontan og gensidig proces, hvor sagen gøres til et fælles projekt Målet er sammen at udforske den pædagogiske praksis både før, under og efter Supervision En målrettet, struktureret proces Målet er gennem dialog og observation at stimulere og udfordre til ny erkendelse (læring) udvikle pædagogisk praksis og undervisning

Kollegial sparring Erfaringsdeling Vidensdeling Sammenligninger Fælles sag? Fælles kritiske vinkler? Gensidige gode råd og evt. fælles løsninger viden 04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 7

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 8 Kollegial supervision en intentionel metode Hensigten er ikke at formidle bestemte værdier, mål eller en bestemt viden Hensigten er at skabe sammenhæng mellem Underviserens oplevelser og handling i praksis Undervisningens mål, principper, teori (forståelse) og metode Kollegial supervision orienterer sig mod underviserens oplevede problemer, udfordringer, mål og ambitioner

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 9 Grundidéen At tage udgangspunkt i de problemer, udfordringer og visioner, læreren/pædagogen eller undervisen selv oplever hun/han har Det er altid den superviserede/vejledte, der sætter dagsordenen!

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 10 Kollegial supervision er ikke! Undervisning Rådgivning Coaching eller træning Terapi eller behandling af noget patologisk Kontrol (fx ledelsesværktøj)

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 11 Supervisionsniveauer Hvis supervision anvendes metodisk til fremme af reflekteret undervisningspraksis, kan der skelnes mellem tre niveauer af refleksion: I. Handling hvad der rent faktisk gøres II. Forståelse begrundelser, historie/teori/pædagogik III. Værdier holdninger og normer for den pædagogiske praksis/haveundervisningen

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 12 Symmetri og asymmetri Kollegial = symmetri Supervision = asymmetri Hvordan er forholdet så symmetrisk eller asymmetrisk? Viden? Erfaring? Magt? Status? Formel rolle?

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 13 Hvad kan udbyttet være? Læring: udvidet bevidsthed bygger på det man ved fra tidligere (rekonstruktion) sker i situationer, der er lig dem, hvor man tidligere har haft brug for at handle (kontekstuelt) sker gennem handling og oplevelse Problemløsning: at kunne forstå og forklare de fænomener, man står over for og at kunne handle i forhold til de intentioner eller mål, man har sat Ny viden: aktiv meningskonstruktion, hvilket muliggør undervisnings-kompetenceudvikling

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 14 Udfordring Kollegial supervision kan let kan udvikle sig til praktisk problemløsning!

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 15 Appreciative Inquiry (AI) Anerkendende og værdsættende spørgsmål Spørgsmål, der inviterer til positive forståelser og som kan kaste lys over ressourcer, muligheder og potentiale Man går på opdagelse i det, der er lykkedes Grundlæggende forestilling om, at det der gives opmærksomhed vokser

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 16 Refleksive spørgsmål Udfordrer vante måder at tænke på Man fokuserer typisk på: Forskelle og undtagelser Arenaer og betingelser Magtforhold og andre relationer Formål (begrundelse) og mål (intentioner og værdier) Hvilke grundantagelser undervisningen lander på

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 17 De to spørgsmålstyper Anerkendende spørgsmål Anerkende det bedste Få øje på det mest vellykkede og værdifulde Skabe billeder af vejledtes underviserønsker Skabe fælles billede af ønskværdig undervisning Sætte processer i gang, der virkeliggør fremtidsbilledet (opfinde/skabe) Refleksive spørgsmål Identificering af forskelle og mulige problemer Spørgsmål, der åbner for ny forståelse Flere vinkler på forståelsen Sætter processer i gang, der udvider bevidstheden omkring undervisningens didaktik

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 18 Kollegial supervision med observation Tre karakteristiske faser: I. Før-samtale II. III. Observation Efter-samtale Før Under Efter

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 19 Før-samtalen Konkret oplevet problemstilling Afklaring af problemforståelsen og mål Praktiske aftaler Nuancering af praktiske og teoretiske begrundelser Værdiafklaring genbeskrivelse af mål Indkredsning af og aftale om konkrete iagttagelsespunkter

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 20 Observation af undervisningen Supervisoren klargør sine iagttagelsespunkter: Hvordan vil jeg observere? Hvordan beskriver jeg mine iagttagelser (noter, beskrivelser, skema e. lign)? Hvordan skelner jeg mellem mine iagttagelser og mine egne erfaringer /fortolkninger?

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 21 Efter-samtalen Dialog: Refleksive spørgsmål Fra iagttagede handlinger til ny forståelse og vurdering Nye erkendelser? Nye forståelser? Nye handlingsforslag?

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 22 Grundregler a) Stil spørgsmål, der gør en forskel! b) Stil (åbne) spørgsmål frem for at give svar c) Lyt giv plads til stilhed (eftertanke) d) Søg mod forståelse af problemer frem for at finde løsninger e) Spørg til det konkrete handlinger, oplevelser, erfaringer før du spørg til ideer, tanker og forestillinger. f) Anerkend og værdsæt den vejledtes forståelse og værdier g) Undgå direkte vurderinger den vejledte skal selv blive i stand til at vurdere ud fra egne kriterier, værdier og forestillinger

04-04-2017 Karen Wistoft Kollegial Supervison Skolehaver 23 God fornøjelse!