Aftaler for det specialiserede dagomr de

Transkript

1 Aftaler for det specialiserede dagomr de Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger koble den łkonomiske styring sammen med diskussionen af politiske m l og dermed mulighederne for strategisk planl gning og skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s indenfor rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder for og aftalen indg s mellem socialomr det og Randers Byr d. Politiske visioner, m l og krav Randers Kommunes overordnede socialpolitiske m ls tning er at sikre et socialt sikkerhedsnet, der er s fintmasket, at ingen falder igennem. Det betyder p kort sigt, at ingen med behov for hj lp efterlades nłdlidende P lang sigt er m let, at alle med s rligt behov f r stłtte til at forbedre deres situation. Lovgrundlag og m lgruppe Socialpolitikken henvender sig til borgere med et s rligt behov for hj lp. Hvem, der har et s dant behov, afh nger b de af den konkrete situation og af den enkeltes personlige ressourcer. Politikken skal ses som en paraply over kommunens samlede sociale indsats. Socialpolitikken baserer sig m l- og v rdim ssigt p Randers Kommunes Vision Beskrivelse af aftaleenheden det specialiserede dagomr de Omr det best r af fire hovedfunktioner Beskyttet besk ftigelse efter Lov om social service for handicappede, psykisk s rbare og hjerneskadede 1

2 Aktivitets- og samv rstilbud efter Lov om social service for handicappede, psykisk s rbare og hjerneskadede Specialundervisning for senhjerneskadede og STU (s rligt tilrettelagt ungdomsundervisning) Ydelser til jobcenteret vedrłrende arbejdsmarkedsparathed og virksomhedsrettede tilbud Aftaler det specialiserede dagomr de For perioden indeholder aftalen med Socialudvalget og med Randers Byr d aftalem l p flere niveauer. F lles for socialomr det er der udvalgt 4 centrale m l. Foruden de centrale m l, har man p omr deniveau og flere steder p tilbudsniveau udvalgt et eller flere aftalem l for perioden. Nedenst ende aftaletekst er opbygget efter denne model og evalueringen af aftalerne for fłlger herefter. Socialomr dets f lles m l F lles m l A - Den danske kvalitetsmodel p det sociale omr de At sikre systematisk dokumentation vi głr det, vi siger, at vi głr Den Dansk kvalitetsmodel p det sociale omr de er et resultat af de senere rs łgede fokus p kvalitet, dokumentation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Den danske kvalitetsmodel p det sociale omr de best r af fłlgende elementer: 1. Standardprogram, hvor 6 standarder er udvalgt og implementeres. 2. SIP (De sociale indikatorprogrammer), der dokumenterer indsatser p de sociale botilbud. 3. Bruger- og p rłrendeundersłgelser. Den Dansk kvalitetsmodel p det sociale omr de handler om at forbedre kvaliteten p de sociale tilbud ved at indsamle og formidle viden om, hvad der virker i praksis. Randers Kommune deltager i modellen i samarbejde med 4 andre kommuner samt alle regionale institutioner i hele landet. Der sikres, at de lokale tilfłjelser til de f lles kommunale retningslinjer er kendte og anvendes af b de ledere og medarbejdere, og at der arbejdes kontinuerligt med kvalitetscirklen (planl gge, udfłre, m le, evaluere) i modellen. Implementering af de 3 nye standarder; medicinh ndtering, utilsigtede h ndelser og magtanvendelse - vil ske i perioden. Succeskriterier At der er udarbejdet f lleskommunale retningslinjer og lokale tilfłjelser til de 3 nye standarder, og at de er kendte og anvendes p tilbuddene 2

3 At de 6 eksisterende f lleskommunale retningslinjer er revideret, og at de lokale tilfłjelser p tilbuddene er revideret At resultaterne fra den eksterne evaluering af Randers Kommunes arbejde er indarbejdet i de fremtidige planer. At arbejdet med kvalitetsmodellen er i stadig bev gelse p tilbuddene og beror p kvalitetscirklen At kvalitetsm lene, og hvordan de anvendes, er kendt af min. 90 % af det faste personale. Opfłlgning og evaluering af m let Der vil foreg en opfłlgning og evaluering af m let p fłlgende m der: Der vil v re lłbende opfłlgning af den kommunale koordinator og af styregruppen vedrłrende den Dansk kvalitetsmodel p det sociale omr de i Randers Kommune. Der laves en undersłgelse af arbejdet Øn gang om ret p tilbuddene. Der er rligt ekstern evaluering p tilbuddene fra andre kommuner. Hvis standarderne ikke fłlges, vil det indg i det f lles evalueringsr ds bem rkninger. Der vil rligt blive foretaget en undersłgelse af, i hvor hłj grad de ansatte kender og bruger kvalitetsstandarderne. F llesm l B - Implementering af IKT og velf rdsteknologiske lłsninger Implementere IKT (informations- og kommunikationsteknologi) og velf rdsteknologiske lłsninger p socialomr det for derigennem skabe en bedre velf rd for borgerne i form af selvhjulpethed og af- institutionalisering samt bedre arbejdsmuligheder for medarbejdere i form af mere effektive arbejdsgange. Udviklingen af IKT og velf rdsteknologiske lłsninger til det sociale omr de er i rivende udvikling i disse r. Omr det har arbejde med IKT i en del r, og vi łnsker fortsat at igangs tte IKT- projekter lokalt s vel som p tv rs af omr derne. Randers Byr d har endvidere vedtaget, at der fra 2013 udmłntes besparelser, som skal hentes ved anvendelse af IKT og velf rdsteknologiske lłsninger. Omr derne styrker implementeringen ved at ans tte en f lles medarbejder til denne funktion. Dette skal ogs sikre sammenh ng og fremdrift af lokale og tv rg ende IKT- projekter samt velf rdsteknologiske lłsninger Deltagelse i tv rkommunale projekter. Omr det har pt. samarbejder med rhus og Skanderborg kommuner. Samarbejde med Metodecentret for at fremme innovation samt deltage i udvikling og afprłvning af nye metoder i forhold til IKT Konkrete tiltag er beskrevet under de enkelte omr der og projekter. 3

4 Succeskriterier At omr det har gennemfłrt v sentlig tiltag p dette felt At der udarbejdes business case forud for et projekt At omr det samlet set opn r en besparelse ved indfłrelse af IKT At borgerperspektivet spiller en v sentlig rolle At der er udarbejdet succeskriterier for de enkelte projekter Opfłlgning og evaluering af m let Der vil v re to former for evaluering Evaluering af, om de overordnede succeskriterier er overholdt. Dette foreg r ved en gennemgang af projekterne. Hvert enkelt projekt vil blive evalueret i forhold til den evalueringsplan, der er beskrevet for projektet. F llesm l C - Implementering af Psykiatriplan 2012 Psykiatriplanen 2012 iv rks ttes og implementeres p socialomr det. Socialudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en sammenh ngende psykiatriplan for Randers Kommune. Planen skal v re en udviklingsplan, der omfatter bostłtte- og boog aktivitetsomr det. Form let med Psykiatriplan 2012 er at sikre, at Borgere med psykiske lidelser ogs i fremtiden f r den bedst mulige hj lp og stłtte inden for de łkonomiske rammer Det socialpsykiatriske omr de er gearet til at kunne udvikle sig og tilpasse sig til kommende udfordringer for omr det Omr det stadig er en god arbejdsplads med trivsel og motivation Psykiatriplan 2012 forventes endeligt godkendt af byr det i december m ned At arbejde systematisk og kontinuerligt med rehabilitering At udviklet et omr de, der er fleksibelt og dynamisk i forhold til borgernes aktuelle behov og de łkonomiske rammer At udarbejde en handleplan, der kan realisere psykiatriplanen Succeskriterier p det specialiserede dagomr de At flere borgere opn r hel eller delvis recovery/rehabilitering. At flere psykisk s rbare borgere kommer p arbejdsmarkedet i enten almindelige eller stłttede jobs At flere psykisk s rbare borgere kommer i uddannelse Opfłlgning og evaluering af m let 4

5 Arbejdet med implementering af Psykiatriplan 2012 forventes implementeret over de kommende 5 r, hvorfor der ud over evalueringsformer ogs skal tages hensyn til tidsfaktoren. Overordnet evaluering vil indg i selve vedtagelsen af den samlede psykiatriplan. Med de ndringer, der vil v re p omr det, er det nłdvendigt, at tage evalueringsredskaber i brug - s som fokusgruppe- interview, socialministeriets BIKVA model samt screeningsv rktłjer. Med disse v rktłjer kan de specifikke udviklingstr k undersłges. Der skal głres opm rksom p, at de enkelte v rktłjer kun anvendes p et repr sentativt udsnit af tilbuddene. F llesm l D - Spredning af viden fra rotationsprojektet Implementering af de opn ede nye kompetencer fra rotations- og kompetenceudviklingsprojektet. Med udgangspunkt i at besk ftigelsessituationen har udviklet sig negativt i de seneste r, har det v ret nłdvendigt at lave lłntilskudsjob til en lang r kke ledige borgere. En af m derne har v ret at lave jobrotationsforlłb, som betyder, at de ledige gennem jobbet opkvalificeres, samtidig med at de faste medarbejdere opkvalificeres gennem et kompetenceudviklingsforlłb. Kompetenceudviklingsdelen er bestemt ud fra en undersłgelse af socialomr dets kompetencebehov Projektet er desv rre afh ngigt af d rlige konjunkturer, og det bedst t nkelige vil v re, at besk ftigelsessituationen blev s ledes, at det ikke var nłdvendigt med projektet. Gennemfłrelse af nedenst ende er derfor under foruds tning af, at der er brug for projektet. Tanken er, at skabe et grundlag for f lles sprog og metodetilgang i arbejdet med omr dets m lgrupper. Rotationsprojektet lłber fra efter ret 2012 og frem til 2014, og det er t nkt, at alle p dagogiske medarbejdere p socialomr det skal deltage i forlłbet. I alt skal 450 medarbejdere undervises inden for to hovedspor: - Neurop dagogik - P dagogisk sociologi & udvikling Der laves forventningsafstemninger mellem ledere og medarbejdere inden opstart p uddannelsen omkring den enkeltes, arbejdspladsens og organisationens forventninger til l ring Der laves en plan for spredning af viden - med krav til den enkelte, arbejdspladsen og ledelsen som en del af uddannelsen. Den nye viden s ttes p dagsordenen til tema- og personalemłder Der oprettes netv rk for de medarbejdere, der har v ret af sted p uddannelse Den nye viden arbejdes ind i omr dets andre metoder og v rktłjer Der afholdes lłbende ledertr f, der skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den nye viden medarbejderne f r og ledernes forventninger til undervisningens 5

6 indhold Succeskriterier Der er spredt viden fra rotationsprojektet ind i organisationen. Medarbejdere tilkendegiver betydningen af den nye viden som et kompetencelłft. Den nye viden er integreret i organisationens andre p dagogiske metoder. Opfłlgning og evaluering af m let En egentlig tilbundsg ende evaluering af et s dant omr de vil koste utroligt mange ressourcer. Folkeskolen har prłvet det p elevsiden med deres elektroniske prłveformer, og det har v ret et mange rigt udviklingsarbejde. Det er derfor nłdvendigt at bruge indirekte evaluering. Omr delederne skal have lłbende fokus p m let og skal lave en rlig opfłlgning og endelig evaluering i Dette skal foreg ved at beskrive de spor og tegn, der er p, at den nye viden har spredt sig til det konkrete arbejde. Emnet tages op i forbindelse med MUS og i forbindelse med udfyldelse af IKUskema. Det specialiserede dagomr des egne m l Udviklingsm l 1 udvikling af p dagogikken og driften gennem teknologiske v rktłjer Uddannelse af brugere gennem e-l ring p Gaia Museum Give den enkelte bruger bedre mestringsevne, s ledes at borgeren bliver mere selvhjulpen gennem brug af e-l ringsprogrammer. Gaia Museum har tidligere udviklet en hel r kke mini specialarbejder-uddannelser som eksempelvis tjener, kustode, salgsassistent, kłkkenmedhj lper osv. Det er denne uddannelsesfunktion, der kan videreudvikles gennem e-l ring. Eksempelvis kan en ipad bruges til at f en gennemgang af, hvordan man skal głre i forhold til at lave en sandwich, bruge et kasseapparat m.v 6

7 Gennem et samarbejde mellem ekstern udbyder af e-l ring og GAIAs mediev rksted udvikles der e-l ringsprogrammer til m lgruppen. Gaia museum vil słge partnere - herunder EU midler -, der kan v re med til at udarbejde projekter vedr. brug af e-l ring i forhold til de borgere, der er l ngst v k fra arbejdsmarkedet. Succeskriterier At f udviklet og testet minimum tre e-l ringsprogrammer til eget brug p museet. Opfłlgning og evaluering Der er opfłlgning p projektet hvert kvartal. Der foretages en evaluering ved projektperiodens slutning p effekten af e-l ringsprogrammer til m lgruppen omkostninger ved selv at udvikle programmerne mulighederne for spredning af projektet indt gtsmuligheder i projektet Brugen af smartphones i STU (S rligt Tilrettelagt Ungdomsundervisning) ved Center for Specielundervisning for Voksne (CSV) Randers At give elever p CSV Randers et b rbart hj lpemiddel, der kan afhj lpe kognitive handicap og derved give eleverne mulighed for at indg i samfundslivet p mere lige vilk r. Udvikle personalets viden om brugen af smartphones som kompenserende hj lpemiddel for eleverne generelt og i undervisningen. Udviklingen af smartphones og dertil hłrende applikationer bner op for, at en del ithj lpemidler bliver b rbare og samtidig socialt acceptable, fordi man ikke skiller sig ud fra alle andre borgere, der ogs benytter smartphone-teknologien. En smartphone kan give stłtte og afhj lpe handicaps p omr der som: Navigation via GPS eller Google Maps Finde venner og selv blive fundet Kalender, skema, p mindelser, timere Noter Kommunikation: tekstopl sning, OCR (program for konvertering af tekst), kamera, tale til tekst/sms, billedsms, talesms Sociale historier Spil der tr ner stavning, matematik, logik etc. CSV udl ner smartphones til elever og instruerer i brugen CSV deltager med 3 medarbejdere p socialstyrelsens A-TEK konference. CSV samarbejder med det matrikellłse omr de, som har et stłrre projekt med flere kommuner, om brugen af mobil teknologi 7

8 Succeskriterier At CSV opn r konkret erfaring med elevers brug af smartphones som kompenserende hj lpemiddel. At eleverne selv oplever at blive kompenseret for handicaps og derved bliver mere selvhjulpne Opfłlgning og evaluering Medio 2013 og medio 2014 evaluerer ledelse og relevant personale indsats og effekter. Evalueringen foreg r ogs som interview af b de brugere og personale. Der samles ligeledes materiale om, i hvilket omfang de mobile lłsninger anvendes. Der evalueres p spredningseffekten - b de p skolebasis og bredere for socialomr det. Projekt for ITK-baseret kognitiv tr besk ftigelse og Revalidering. ning som metode i arbejdsrehabilitering Center for Afprłvning og implementering af IT baseret kognitiv tr arbejdsrehabilitering ning som metode i Der er beskrevet positiv effekt af kognitiv tr ning i mange videnskabelige undersłgelser. Flere undersłgelser peger p, at effekten af kognitiv tr ning łges i forhold til b de kognitive og psykosociale funktioner, hvis tr ningen kombineres med arbejdsrehabilitering. Kognitiv tr ning kan anvendes til flere m lgrupper og problemstillinger - herunder psykiatri og hjerneskade. CBR medvirker i aftaleperioden sammen med 3 andre besk ftigelsestilbud og Region Midtjylland i et kontrolleret og evalueret udviklingsprojekt med henblik p afprłvning og implementering af metoden for borgere med psykiatriske problemstillinger. CBR kan se nye og sp ndende perspektiver i anvendelse af et it-baseret tr ningsprogram, som kan understłtte praktik i en virksomhed. Det vil give borgere med psykiske s rbarheder mulighed for at tilrettel gge tr ningen hjemme eller p arbejde. Samtidig vil der v re mulighed for at tr ne og fłlge t t op p netop de f rdigheder, den enkelte har brug for i sin virksomhedspraktik. CBR kan se yderligere perspektiver i forhold til arbejdsrehabilitering p hjerneskadeomr det. Gennemfłrelse af forsłg fra august 2012 juni 2013, herefter implementering af metoden i CBRs tilbud b de p besk ftigelses- og socialomr det. Succeskriterier og evaluering Projektet evalueres i en procesevalueringen, og besvarelserne sammenholdes med projektets indsatsteori med henblik p monitorering af implementeringen samt evt. tilpasning af indsatsen. Projektet evalueres ligeledes med virkningsevaluering ved hj lp af monitorering af den enkelte deltagers udvikling i selvoplevet kognitivt funktionsniveau. Resultaterne indg r i den lłbende supervision og tilpasning af indsatsen ved 6 netv rksseminarer 8

9 samt anvendes til den afsluttende kvantitative vurdering af deltagernes udbytte - jf. projektm lene. Endelig udfłres en opfłlgningsm ling med henblik p vurdering af projektets m lopfyldelse ift. at łge m lgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet. Der foretages s ledes registerudtr k vedrłrende forsłrgelsesgrundlag i mindst r efter opstart af tr ning p alle deltagerne i projektet. Data hentes fra Besk ftigelsesministeriets DREAM register. Fysiske velf rdsteknologiske lłsninger for handicappede borgere Brugen af fysiske velf rdsteknologiske lłsninger skal understłtte, at den enkelte handicappede borger bliver mere selvhjulpet p de basale dagligdags głrem l. Udviklingsm let tager udgangspunkt i Dronningborg Aktivitetscenter og Aktivitetscenter Marienborgvej. Brugerne af de to aktivitetssteder kan blive v sentlig mere selvhjulpet i dagligdagen og derved f stłrre livskvalitet. Desuden giver det p medarbejdersiden et bedre arbejdsmiljł med mindre nedslidning af personalet. Ligeledes forventes det at kunne frigive personaleressourcer. Der er en r kke teknologier, som skal indarbejdes i det daglige arbejde. Der er tale om spiserobotter, brugen af ny teknologi inden for personlig hygiejne og brugen af kommunikations-ikt i det daglige arbejde. Der foretages en konkret gennemgang af borgere og lokaliteter for at indfłre teknologien. Screening af yderligere muligheder og behov p aktivitetscentrene. Succeskriterier Borgerne oplever i stłrre grad at v re selvhjulpne i forbindelse med indfrielse af basale behov Personalet oplever de teknologiske lłsninger som medvirkende til et bedre arbejdsmiljł samt mindre nedslidning Ressourceforbruget er faldende - der laves business case for alle tiltag. Opfłlgning og evaluering Opfłlgning hver 3. m ned vedrłrende status for implementering af teknologiske lłsninger. rettet beskrivelse af hvilke effekter, som teknologien har for brugerne. To gange i forlłbet laves der fokusgruppeinterview med medarbejderne om effekter p arbejdsmiljłet. Lłbende opfłlgning p business case Udviklingsm l 2 Udvikling af p dagogiske metoder og indsatser m lrettet det specialiserede dagomr de Fusion inden for beskyttet besk ftigelse og aktivitets- og samv rstilbuddene 9

10 Via en omorganisering med omfordeling af pladser og lukning af tilbud łnsker omr det at opn stordriftsfordele. Beskyttet besk ftigelse (efter Lov om social service 103) og aktivitets- og samv rstilbud (efter Lov om social service 104) er i dag fordelt p 6 matrikler og ofte med blandet indhold. Siden etablering af det specialiserede dagomr de i 2011 har det v ret et m l at fusionere og samle henholdsvis den beskyttede besk ftigelse og aktivitets- og samv rstilbuddene p omr det. Dette vil fremadrettet sikre muligheden for - med łget omkostningseffektivt og faglighed - at levere et specialiseret og m lrettet tilbud til omr dets m lgrupper. Muligheden for dette er blevet nemmere med vedtagelsen af, at borgere over 65 r ikke l ngere tilbydes beskyttet besk ftigelse. Endvidere er der i efter ret 2012 etableret et dagtilbud p Kastanjebo. Dagomr dets faste samarbejdspartnere, som Gaia og Bifrost, er der forsat en łget interesse for at anvende fra brugernes side. Aktiviteterne vedrłrende hjerneskadede samles i det nye hjerneskadecenter p Bakkevej 1. Endelig er der i dag flere brugere, der łnsker en besk ftigelse i et partnerskab p det private arbejdsmarked. P den baggrund skal der arbejdes med en mere hensigtsm specialiserede dagomr de. ssig fysisk struktur p det Aktivitets- og samv rstilbuddene forts tter som hidtil, men Nyholm anvendes ikke l ngere, idet tilbuddene kan rummes p de andre lokaliteter. Dronningborg Aktivitetscenter bliver udelukkende et aktivitets- og samv rstilbud. Ligeledes samles den beskyttede besk ftigelse p de hidtidige adresser - bortset fra Nyholm - idet der er bedre produktionsfaciliteter p Centre for Besk ftigelse og Revalidering (CBR). Besk ftigelsen foreg r herefter p CBR og Gaia. Det betyder, at tilbuddene p Nyholm fusioneres med omr dets łvrige tilbud, og at borgere samt personale fra Nyholm overflyttes til de łvrige lokaliteter Succeskriterier Den fysiske sammenl gning er tilvejebragt i starten af 2013 At overflytningerne tager hensyn til brugernes fremtidige łnsker At der er en besparelse i form af f rre personaleressourcer og fysiske driftsomkostninger. Der laves business case p sagen At den ny tilbudsstruktur giver et bedre tilbud til borgerne Opfłlgning og evaluering Der udarbejdes en handleplan for flytningerne med udgangspunkt i borgernes łnsker og for medarbejdernes vedkommende ud fra aftalerne i MED systemet. Opfłlgning hver 3. m ned vedrłrende status for implementering af ny struktur. rettet beskrivelse af, hvilke effekter den ny struktur har for brugerne. 10

11 To gange i forlłbet gennemfłres fokusgruppeinterview med medarbejderne om effekter p arbejdspladsen Lłbende opfłlgning p business case Der vil lłbende blive fulgt op p m let p fusions-med og personalemłder. Inklusion via virksomhedsteam for udplacering inden for 103 omr det Udvikling af flere modeller til ekstern beskyttet besk ftigelse s tningen afspejler łnsket om, at tilbud om beskyttet besk ftigelse i Randers Kommune er s bredt sammensat, at borgerne har reelle valgmuligheder. Der skal v re valgmuligheder for b de at v lge interne virksomheder og v lge inklusion p almindelige arbejdspladser. Der vil p sigt v re omkostningsreduktioner som konsekvens af, at flere łnsker almindelige arbejdspladser. Omdrejningspunktet for borgerens tilbud er en individuel udviklingsplan. Udviklingsplanen skal understłtte borgerens jobm ssige udvikling og fungere som et redskab til faglig dialog, dialog med borgeren og samtidig danne grundlag for den systematiske sagsbehandling. CBR opruster den virksomhedsrettede indsats indenfor beskyttet besk ftigelse. Der arbejdes med udvikling af konkrete modeller for udvikling af beskyttet besk ftigelse Flere individuelle virksomhedsaftaler om ekstern beskyttet besk ftigelse eller lłntilskudsjob med afs t i CBRs virksomhedsnetv rk p ca virksomheder. En formaliseret aftale med Randers Naturcenter om 6 faste plader til personer i beskyttet besk ftigelse, der łnsker natur/udetilbud. Indg else af privat og offentligt samarbejde vedrłrende beskyttet besk ftigelse Mere formaliseret samarbejde om beskyttet besk ftigelse med k der indenfor eksempelvis byggemarkeder, detailhandel m.v. Der udarbejdes business case for projekterne Succeskriterier 20 % af borgerne i beskyttet besk ftigelses tilbydes helt eller delvis besk ftigelse i samarbejde med en virksomhed. Der er udarbejdet nye samarbejdsmodeller med virksomheder for s vel enkeltpersoner, som for grupper af beskyttede medarbejdere. Opfłlgning og evaluering Opfłlgning hver 3. m ned vedrłrende status for projektet rettet beskrivelse af, hvilke effekter den ny struktur har for brugerne. To gange i forlłbet gennemfłres fokusgruppeinterview med medarbejderne om effekter p arbejdspladsen Lłbende opfłlgning p business case 11

12 12

13 Ny specialisering p Hjerneskadecenter Randers Etablering af avancerede rehabiliteringstilbud i et nyt center p Bakkevej 1 i samarbejde med andre specialiserede tilbud. Udvikle kommunens indsats overfor borgere med erhvervet hjerneskade i forhold til, at borgeren oplever et sammenh ngende og koordineret rehabiliteringsforlłb. Skabe sammenh ngskraft mellem de forskellige aktłrer p senhjerneskadeomr det i Randers Kommune p tv rs af faggr nser og forvaltninger. Głre nabokommuner interesserede i at benyttet tilbuddene p Hjerneskadecenter Randers. Etablering af Sprog- og Talehuset med to logop der i 1 fuldtidsstilling Fremstilling af ydelseskatalog p sprog- og taleomr det, som henvender sig til s vel Randers Kommune som nabokommuner Flytning af St stedet til Bakkevej 1 - efter ret samt udbygning af faciliteterne, s ledes at Randers Kommune ikke behłver at kłbe s mange eksterne pladser for denne ikke specialiserede ydelse. Indretning af fitnesscenter for brugerne p Bakkevej 1 Gennem det sidste r har en arbejdsgruppe mellem sundhedsomr det, ldreomr det, jobcenteret og handicapomr det udarbejdet en samlet plan, som er godkendt i Socialudvalget og ldre- og sundhedsudvalget. Samtidig er der lavet landsd kkende forlłbsprogrammer for rehabilitering af senhjerneskadede, hvor det anbefales, at der arbejdes mere tv rfagligt, og at centertanken benyttes. Randers Kommune har ansłgt og f et bevilget 2.5 mio. kr. til et projekt til genoptr ning og rehabilitering af senhjerneskadede. I projektet indg r etablering af et kompetencecenter, som skal danne rammen om et t ttere samarbejde mellem de eksisterende tilbud. De medarbejdere, som bredt arbejder med rehabilitering af m lgruppen, er fysioterapeuter, ergoterapeuter, neurop dagoger, talep dagoger, speciall rere, socialr dgivere og jobkonsulenter. Medarbejdergruppen p centeret vil omfatte personer. Ultimo 2012 ans ttes en projektkoordinator, som skal have base p centeret, og som organisatorisk skal v re under Center for Specialundervisning for Voksnes ledelse. Hjerneskadecenter Randers skal etableres i CSVs lokaler p Bakkevej 1, hvor centret vil r de over samtlige lokaler p matriklen. Der udarbejdes en tidsfłlgeplan for etablering af centeret. Centeret skal st fuldt udbygget efter ret Neuroundervisning CSVs neuroundervisning omfatter 3 fuldtids l rerstillinger. Undervisningen organiseres som hold- og individuel undervisning samt r dgivning til borgerne, p rłrende og andet 13

14 personale i kommunen. Ydelseskatalog skal udarbejdes - b de til interne kłb og ydelser rettet mod andre kommuner eller anden virksomhed. Sprog- og taleundervisning CSV Randers driver taleundervisning til m lgruppen med 1 fuldtids logop d. Ydelseskatalog skal udarbejdes - b de til interne kłb og ydelser rettet mod andre kommuner eller anden virksomhed. St stedet Samv rs- og aktivitetstilbud efter Lov om social service 104. gruppen er borgere i Randers Kommune med sent erhvervet hjerneskade, og hvor borgeren ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsindsatsen p St stedet skal styrke livskvaliteten samt skabe et indhold i tilv relsen for brugerne. Samtidig er der mulighed for at f r d og vejledning fra personalet. Der satses p at styrke aktivitetscentret med aktiviteter med en mere praktisk vinkel ved at lave hold med pedeltjeneste, kłkken og rengłring samt evt. drift af en cafø. Fysioterapi Sundhedscentret vil flytte nogle af sine aktiviteter til Hjerneskadecenter Randers. Det er is r fysioterapi til borgere, som i forvejen modtager tilbud p centret. Der tilstr bes ogs, at den vederlagsfrie fysioterapi kan koordineres og l gges p centret. Der etableres et fitnesslokale, hvor borgerne under terapeuternes supervision kan tr ne - evt. ogs alene. Samv r og cafø Kłkken- og kantinefaciliteterne p Bakkevej 1 kan indrettes som cafø. Nogle borgere modtager ofte flere tilbud p centret, hvorfor der kan opst pauser, som kan bruges i cafeen. Med baggrund i hensigtsm ssig og łkonomisk drift af kłrsel med borgere, der benytter centret, vil der opst ventetid i forbindelse med samkłrsel. Denne ventetid kan bruges i cafeen eller i fitnesslokalerne. Driften af cafeen kan v re et samarbejde mellem Hjerneskadeforeningen, andre frivillige, aktivitetsbrugerne fra St stedet samt bostłtter for hjerneskadede, som kan henl gge deres gruppebaserede bostłtte til centret. Hjerneskadeforeningen Foreningen bliver tilbudt lokaler til deres młder og aktiviteter. De kan evt. indg i driften af cafeen sammen med andre frivillige. Succeskriterier Planerne for etableringen af tilbuddene overholdes At der er den nłdvendige kapacitet og rette faglige indhold i Neuroundervisningen Neuroundervisningen łger antallet af elever fra nabokommunerne ud fra centertankegangen At jobcenteret gennem Projekt Aktiv Sygemeldte visiterer elever direkte til 14

15 Neuroundervisningen. At taleundervisningen bliver fuldt implementeret med ydelseskatalog og prisfasts ttelse af ydelser inden 1. august At taleundervisningen łger antallet af elever fra nabokommuner ud fra centertankegangen Opfłlgning og evaluering Neds ttelse af en styregruppe vedrłrende tids- og indholdsplan, og at planen gennemg s m nedligt Evalueringen af eksternt finansieret projekt, hvor der indg r fastlagte evalueringsm l, indarbejdes i den generelle evaluering af centeret. Evaluering af projekt mellem kommunerne i Region Midt om viden p hjerneskadeomr det indg r i den generelle evaluering af centeret. Der udarbejdes evalueringskoncept inden februar 2013 Styrke konkurrenceevnen for Center for Besk ftigelse og Revalidering Opn en tydelig profil, som matcher kravene p besk ftigelsesomr det hvad ang r metoder og resultater. Głre CBRs job- og uddannelsesrettede tilgang og kompetencer kendt i en bredere offentlighed. Reformerne p besk ftigelsesomr det sigter b de p at łge arbejdsstyrken p l ngere sigt og p at inkludere borgere, der st r udenfor eller p kanten af arbejdsmarkedet. Reformerne har et styrket fokus p udvikling af borgerens arbejdsevne i retning af job og uddannelse - ogs for grupper af borgere med relativt beskeden arbejdsevne og med lang vej til et job. CBRs opgavelłsning skal derfor v re entydig udviklingsrettet, hvilket skal afspejles i aftaler med s vel jobcenter som socialafdeling. Det er s ledes v sentligt, at CBR vedvarende udvikler og r der over kompetencer, der kan lłse opgaverne fremover samt skabe de łnskede resultater. Herunder er det ogs vigtigt at skabe de organisatoriske rammer, der kan understłtte en b redygtig udvikling for m lgrupperne. For at understłtte forretningskonceptet satses der p 4 faglige indgange, som personalet skal l re og implementere, Neurop dagogisk efteruddannelse Mentoruddannelse - s rligt for v rkstedspersonale ifm. ekstern beskyttet besk ftigelse Dialogv rktłjet ProProfessional Kognitiv metode For yderligere at understłtte forretningskonceptet satses der p, at CBR lłbende er i dialog med kunderne om hvilke opgaver, der łnskes lłst p besk ftigelsesomr det. Eksempler p dette kan pt. v re: 15

16 Tilbud for psykisk s rbare Indsats for at f ledige unge i uddannelse For at kunne dokumentere over for kunderne, at der er kvalitet i arbejdet, bruges instrumenterne: Audit vedr. jobcenteropgaver og beskyttet besk ftigelse. Lłbende resultatm linger i samarbejde med kunden. For at n s stort et marked som muligt forbedrer CBR deres kommunikationsstrategi gennem modernisering og opdatering af centerets hjemmeside - b de hvad ang r indhold og funktionalitet. CBR etablere sig Facebook og Twitter. For at f s fleksibel en łkonomisk og markedsm ssig struktur som muligt oml gger CBR en del af virksomheden til socialłkonomisk virksomhed For at n ud til en bredere skare af kunder ndrer CBR navn, s ledes at navnet understłtter det arbejde, som kunderne efterspłrger, CBR ndrer navn til Center for besk ftigelse og Rehabilitering Succeskriterier At alle tiltag er gennemfłrt i 2013 At arbejdsmetoden p centeret fra 2014 opbygges ud fra ovenst ende grundprincipper At alle medarbejdere i 2014 forst r og efterlever forretningskonceptet Opfłlgning og evaluering Ledelsen fłlger lłbende op p forlłbet overfor det lokale MED udvalg og p personalemłder. Ledelsen freml gger m nedligt status for strategien overfor omr deledelsen. Ledelsen freml gger rligt status for strategien overfor chefgruppen i Social og Arbejdsmarkedsafdelingen. 16