Brygge bo evakueret i sidste øjeblik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brygge bo evakueret i sidste øjeblik"

Transkript

1 26. marts årgang nr. 6 BRYGGEBLADET Brygge bo evakueret i sidste øjebik Som en af de sidste danske re i Abanien, ykkedes det for nyig bryggeboeren Vivi an Kruse at undsippe kam pene meem de regering stro miitser og oprørerne i det krigsramte and Aba ni en. Evakueringen skete to dage efter at den internationae ufthavn bev ukket for a trafik og efter at grænserne ti naboandene var spærret af. Sev tager Vivian det m'ed ophøjet ro og synes at medierne og danskerne generet har overreageret i.f.m. situationen i Abani en. Det var også baggrunden for at hun i første omgang takkede nej ti opfordringen om at bive evakueret. Sidenhen ændrede situationen sig for hende hviket fik hende ti at tage imod et tysk tibud om heikoptertransport via Tyskand ti Danmark. Om hendes tanker om at tage hjem siger Vivian Kruse: "Vi var 2 danskere i ho- Den tyske heikopter som Vivian Kruse bev evakueret af meemandede i Montenegro med de evakuerede udændinge, inden kursen bev sat mod Bonn. vedstaden Tirana. I midten af marts bev vi ae kontaktet af den danske konsu som sørgede for at vi bev fragtet hjem. I meemtiden var en de kvinder og børn aerede taget hjem. Jeg sagde som en af de eneste nej tak, fordi situationen i byen - modsat på andet - Giftrester i drikkevandet Det udbredte ukrudtsmidde Roundup er under mistanke for at være å rsagen at byens drikkevand er forurenet med giftrester i koncentrationer over grænseværdien, opyste Københavns Vandforsyning foreden dag. Opdagesen har rystet teknikere og myndigheder, som indti nu har ænet sig ti antagesen om at u krudtsmider af Rounduptypen var 'sikre' sprøjtemider, ford i de tisyneadende binder sig fast ti jordpartiker og dermed forhindres i at trænge med regnvandet ned ti grundvandet. hu På midtersiderne fortæes der om Bryggens drikkevand -skrevet før giftresterne bev opdaget. Itaienske speciaitetet - De ringet' vi brnget' Fra k UDBRINGNING kun kr. 0,- RING Åbningstider: Mandag-Fredag Lørdag-Søndag Ldftgade 9 Kobenbarm S Tf: 35<~5333 SIDE 8&9 faktisk er ret fredeig. En dag kørte jeg så med en journaist fra Jyandsposten rundt ude på andet, og bev ettere rystet da jeg overværede noge af oprørerne pyndre et våbendepot og vi sev var ved at bive fanget i en krydsid. Da jeg senere kom hjem i min ejighed kunne jeg se at oprørerne havde afbrudt a strømmen i byen. Jeg bev samme aften kontak te t af den tyske ambassade der fortate at de havde skrevet mig på evakueringsisten ti en miitærheikopter der ekstraordinært vie ette fra en sportspads uden for byen. A ufttrafik ud af andet var eers afbrudt og grænserne ti Itaien og Grækenand spærret, men den tyske miitærheikopter vie dog forsøge" Vivian Kruse fortsætter: "I bi-kortegen ud afbyen bev jeg for første gang rigtig nervøs, idet vi bev omringet af bevæbnede oprørere som skød op i uften og truede med at forhindre os at i tage afsted". Det ykkedes dog for udændingene, inkusive en de abanere at komme ombord på Heikopteren. Efter en meemanding i Montenegro, hvor abanerne bev sat afgik kursen med et miitærfy ti Bonn, og herfra tog Vivian så toget hjem ti Isands Brygge. Trods de sidste ugers turbuens virker hun ikke synderigt anfægtet af situationen. "Så snart mine kontakter i Tirana vurderer situationen ti at være sikker, vender jeg het sikkert tibage. Jeg har et projekt der ska gøres færdig". Vivian Kruse har det sidste års tid arbejdet for UNI CEF med at kortægge situationen i Tirana's vuggestuer. Hun ska vurdere og komme med anbefainger ti forbed ringer af situationen for de het små børn i andets hovedstad. Det var den groteske situation hvor tusindvis abanere mistede deres formue i det såkade "Pyramide-spi", der udøste de borgerkrigsignende tistande andet for tiden opever. Bryggebadet vi i den nærmeste fremtid interviewe Vivian Kruse om hendes ophod og den t ragiske situation i det sydeuropæiske and. Tkj f de mange programpunkter, A der er knyttet sammen den ange fredag, d. 28. marts i Hans Tausens kirke (æs side ) er det værd at bemærke koncerten med vokaensembet Capea Hafniensis, der synger noget så usædvanigt som "Profeten Jeremias Kagesange", sat i musik af renaissancekomponisten Orando di Lasso ( ). Hofkapemes-teren Lasso var en farverig og føesesstærk komponist, og sev om ø eer måske netop, fordi - musikken er over 400 år gamme, er der ingen tviv om, at det biver en stor opevese at ytte ti den i Hans Tausens kirkes fine akustik. Det er idt af et "scoop", at det er ykkedes at få Capea Hafniensis, der består af ni højtspeciaiserede sangere, ti at fremføre værket her på Bryggen, idet det stadig er sjædent opført musik i dette and. Som et kuriosum kan nævnes, at en af sangerne er den okat boende sopran, Marianne Niesen, der præsenterede sig ved juekoncerten i Hans Tausens kirke sidste år. Koncerten med Orando di Lasso/Capea Hafniensis, Langfredag k. 2.5 (bemærk det utraditionee tidspunkt). Det er gratis adgang. B.B. Transportråd: Lossepadsvej ikke motorvej i nær fremtid Beregninger fra Transportrådet (et uvidigt råd under Foketinget) viser, at under en tiendede af trafikken fra havnetunneen vi fortsætte ad Lossepadsvej, siger transportrådet i sin nyigt udsendte rapport: 'Havnetunne i København', men -efterhånden som Ørestaden og Refshaeøen m.v. udbygges, kan en udvidet Lossepadsvej dog få en mere betydende funktion. Endvidere vi Lossepadsvej være attraktiv for den tunge trafik fra havnen. En stor de af trafikken på en ny Lossepads vi desuden væge ruten Langebro-Lossepadsvej som aternativ ti centrumsforbindesen: Kavebod Brygge-Vasbygade-Sjæandsbroen - og dermed betyde øget trafik på Lange bro. Rapporten mener derfor, at havnetunne og en ny vej ad Lossepadsvej må betragtes som to sevstændige projekter. På den baggrund siger rapporten, at ingen a fkræfteroe bag havnetunneen taer fo r, at Lossepadsvej er en reevant inieføring i en nær tidshorisont. - Men hvor ænge? hu Læs også om det offentige møde om havnetunneen S/DE3 Som en de af forårets mijøtema-aktiviteter på Isands Brygge er en de af dette BryggeBad heiget artiker med speciet mijøsigte. Læs inde i badet b.a.: Bryggen og»det grønne«sussie Paddison har taget de grønne brier på i dette okahistoriske tibagebik. SIDE2 Hva'mæ' mijøet? Hvordan står det ti med ressource-forbruget i en typisk Brygge-bok? Og hvordan kan boigen gøres mere mijøvenig? Vi har set nærmere på A!B Ingof. SIDES Økoogi i børnehaven Bryggebadet har besøgt en børnehave, der var "økoogisk" æ nge før det bev moderne. SIDE6 Fra drikkevand ti spidevand En historie om Bryggens vand ~ SIDE7 UDGIVET MED STØITE FRA DEN GRØNNE FOND GÆSTE REDAKTØR: NIELSLYCK {avnetunne S/0~3 Beboerhus.. debat SIDE4 Børneateier på støtten Bryggens Børncateier har fået beviget økonomisk støtte i.de næste 3 år fra magistratens. afdeing. SIDE7 Skoeudbygning SIDE4

2 2 BRYGGEBLADET 26. marts 997 Næste nummer udkommer O. apri. Deadine for indæg: torsdag før udgivesesdagen. Kommende udgiveser: torsdag i uige uger. Vedr. haveforeningen Faste Batteri Det er her i Bryggebadet bevet opyst at kun 75 haver ud af 200 har ønsket at få nye haver tidet. I brev af 24 marts 996 fra Koonihaveforbundet for Danmark bev vi tibudt nye haveodder ude på Nokken ti overtagese utimo 996. Der vie imidertid kun bive anagt 75 haveodder. Vi er 70 der har sagt ja ti dette tibud. Da hee nedæggesen af haveforeningen Faste Batteri og tibud af andet jord har været omgæret med stor tavsbed fra både bestyresen, Koonihaveforbundet og Københavns Kommune har mange medemmer søgt og været hedige at få nye haver andre steder i efteråret og vinteren 995. Os der ikke har været så hedige bev først i marts 996 tibudt ny have på Nokken, hvor udfytning fra Faste Batter i skue ske i apri 996. Det er underigt at magistraten først nu vi have mijøkontroen ti at undersøge jorden, hvor den nye haveforeningska komme ti at igge. Det er fere å r siden, at jeg på pan- og ejendomsdirektoratet har set tegninger af hvor haveforeningen skue igge. Vi er mange der vie været sparet for meget besvær og en de penge, såfremt kommunen hade fået foretaget disse undersøgese for ængst, og haverne havde været anagt ved udfytningen fra Faste Batteri. Som tidigere nævnt bev vi ovet haverne overdraget utimo 996, men indti dags dato (0.3.97) er der intet sket. Vi føer os hodt for nar, af både kommunen og Koonihaveforbundet. Vibeie Knudsen Bryggen og»det grønne«s id s t i 880'erne drog fok fra andet ti Kø benhavn for at søge arbejde i den industriaiserede by. Behovet for beboeser opstod akut og der bev hurtig bygget beboesesejendomme, især på Nørrebro, og Vesterbro. Ejendommene var ofte spekuationsbyggeri, der bev bygget baghuse, noge gange. og 2. baghus for at udnytte padsen. Lejighederne var ofte på 2 væreser og wc i gården. Husene var fugtige og især i baggårde- ----ne var mørke. På den opfydte grund på Isands.Brygge vie man bygge et het nyt kvarter - uden baghuse og med eget wc i ejighederne. Det betød at husejerne bev højere end i brokvartererne. I begyndesen var ejighederne derfor svære at eje ud. Fra 905 ti 932 bev der bygget 8 store karreer. Bygherrerne sørgede for, at husene var med fotte facader, især ud mod havnen, men hver karre havde sit individuee præg. Dog krævede Københavns Kommune, da man byggede karreen Isafjord, at den skue bebygges med en ys gård, da man mente, at der var for mange snævre gårde på Bryggen. Derfor bev "Isafjords" gård åben og ys, som man kan se i dag fra Egisgade. Da de feste ejigheder, som bev bygget, ikke havde badeværese, kom der en badeanstat i Egisgade, som bev fittigt brugt af brygge beboerne. Bryggen er så hedig at være afgrænset af den grønne Vod, havnen og Amager Fæed. AJerede i 930 panagde man at bepante med syngroser på facaderne. 400 roser bev pantet på initiativ" af ungdornsforeningerne ved Kirken. Det daværende Bryggebad inviterede bryggeboerne ti besigtigese på Fæeden, og 500 detog i ekskursionen. Så aerede dengang var man interesseret i en "grøn" byde. Christianshavns Opagspadser besuttede i 932 at bepante sine ejendomme med vidvin og snart voksede bepantningen fot på facaderne. Koonihaverne Bryggen har atid haft tradition for koonihaver. Den første koonihave, "97", kom samme år som navnet og å ved Artierivej på Ny Tøjhusgrunden. I 960'erne bev ae koonihaverne fjernet, da man mente man havde brug for grunden, og indti den dag i dag har grunden igget brak. "Faste Batteri", som er over 50 år gamme, er bevet kraftigt reduceret p.g.a. Mini-metroen, tibage er "Bryggens Haveforening" ænge e nede ad Artierivej forbi institutionerne, Nokken og Sonderbro, som igger på Amager Fæed. Transport Bryggen fik sin forste offentige transportforbindese i 920-det var sporvognen inie 4, som korte fra Hovedbanegården ti Langebro. Fere å r senere bev sporvognen forænget ti Hafdansgade ved Kirken. Da den nye Langebro bev bygget, bev inie 4 som den første af de københavnske sporvogne erstattet af en omnibus, som i 954 kom ti at hedde nummer 40. Dette var i mange år Bryggens eneste koektive Arene er næsten gået sporøst hen ouer Njasgade. Den største forske fra biedet fra 928 og ti i dag er bien, der for auor har hodt sit indtog i Bryggens gadebiede. transport; først da Københavns Universitet Amager bev bygget, fik Bryggen fere busser, da stien på Amager Fæed bev avet om ti en forængese af Njasgade og der måtte køre bier og busser. Men Bryggen havde også fra 934 i en kort periode en vandsporvogn, som sejede strækningen Isands Brygge ti Gammehorn. Bien, som fra midten af 50'erne også hodt sit indtog på Bryggen, var dengang et særsyn. Fok gik eer cykede, eer tog sporvognen hvis de havde råd. Ti gengæd havde de feste ikke så angt ti arbejde som mange har idag. Beboerne Befokningstætheden var meget større: I 930'erne boede der mennesker på Bryggen, og en famiie på 5-6 personer boede ofte i en to- eer treværesesejighed. Ti gengæd var kvadratmetrene uige fordet: Het op ti 950'erne boede der fest menne- sker i de toværeses ejigheder og færre i de store ejigheder på havnen. Bebyggesen på Bryggen har ikke ændret sig meget gennem årene. Med Baonparken er her ca boiger, heraf ca. 60% toværesesejigheder, mens det kun er 4% af ejighederne der er på 5 vær. og derover. I dag bebos de toværeses ejigheder fortrinsvis af unge enige (ofte studerende), og noge har fået sammenagt ejigheder for at få mere pads ti børnene. Adersmæssigt er der fest 9-24-årige på Bryggen. Havnep~rken Bryggen har ige siden 905 måttet kæmpe for tingene - mangende skoe, kirke og idrætsfaciiteter osv. Da havnen å øde hen i begyndesen af 980'erne, tog hee Bryggen i 984 spaden i egen hånd, og hee havneområdet bev renset for sten, ku osv. Græs, bus- ke og træer bev pantet i sommeren 984, og en fokepark med egepads, borde, bænke og gripads bev fittigt brugt afbryggebeboerne. Med "Ørestaden" som puster os i nakken, paner om motorveje, Ny Tøjhusgrunden som ska være vandbassin, nedrivning af Gime og mangende badeanstat, mangende idrætsfaciiteter og husejernes himmefugt er der stadig meget at kæmpe for her på Bryggen. Sussie Paddison Husk, huis I har noget materiae om Isands Brygge så som bieder, fim, postwrt, husejeontrakter, regninger, re/damer, ALT fra Bryggen har interesse, så venigst wntakt Inger Christmas: eer Sussie Paddison, Lokahistoris/ Forening, Snorresgade 3, tf Om forbieder Læserne af den gratis everede ugeavis "Bryggebadet af4 marts", erfar, hvordan journaist "vie" som sædvanig ikke kan skene meem ødig reportage, og så hans egne poitiske meninger. Den "okae" nyhed var, at DSU har avet en smædekampagne om Venstre. (Det gik nu mest ud over DS U's eget renomme). Men "vie" kan ikke nære sig for tiige at bringe sine meget "objektive"synspunkter om Venstre i samme historie. (Jeg tror ikke at Vie stemmer borgerigt... ) Stien i artiken minder meget om den samme "objektive journaistik" f.eks. i dagbadet "Arbejderen". Pudsigt nok den samme tryksag, der rekameres (fy!) for på modsatte side af samme "Bryggebad". Er der ikke noget med at "Arbejderen" er udgivet af den sekteriske de af venstreføjen, der for et par år siden bekendte sig ti Abaner-kommunismen? Det kan være Vie skue kigge godt efter på biedet i DSU smædepjecen. Kunne det ikke godt igne Abanien? Men okaavisen ska atså bruges ti at bive fydt med sekterisk venstreorienteret propagandafnidder-fnadder. Vær dog ærige og sig kart at Bryggebadet er en sociaistisk avis, der beærende fortæer æserne om, hvad de ska mene om ating. Det er noget uskefiseri, når man pakker det ind i at, man er "okabad". Bedrevidende chefideooger som "vie" skue have en biet ti Abanien, så han rigtig kan se herighederne dernede i fri udfodese. Med uenig hisen Jar Cordua Niesen Næstformand for Venstre i Søndre Storkreds Gunøgsgade 29, 3. th. Svar ti JarCordua Niesen Læserkommentarer ti uore artiker er at for sjædne, så u i skynder os at takke for dit indæg. Du skriver, at "uic" i sin omtae af en DSU-Iampagne rettet mod partiet Venstre ikke skener meem ødig reportage og egne poitiske meninger, og at han fremfører sine egne synspunkter på Venstre. Det har ui nu suært ued at se: De udfad mod Venstre, som fremsættes i artiken, kommer aene fra DSU's formand, og det fremgår tydeigt, at der er tae om citat. Intetsteds i artiken ytrer "uic" sig for eer imod huerhen DSU eer Venstre. Så din bemærkning om ikke at kunne skene igner da uist et sevmå. Men i øvrigt er ui sikre på, at du undervurderer uore øurige æsere, huis du tror, at de ikke er ige så dygtige som du seu er ti at tage bestit af uore artiker. At der så sevføgeig er en hensigt med at omtae DSU's pakat - med biede af en posedame og teksten "Det ui Venstre - ui du?" er en anden snak. Omtaen edsagede artiken pd samme side, som handede om ejeouskommissionens betænkning, en sag som ui på grund af de mange private udejningsboiger på Bryggen føger nø;e. Venstre sotter jo de kræfter i kommtsstonen, som går ind for ophævese af en huer form for husejereguering - og når du spørger, om biedet ikke kunne igne Abanien, må ui suare, at damen på biedet i huert fad i den vestige uerden netop først og fremmest træffe's i de storbyer, der er præget af store sociae forskee og ibera - dus. mangende - husejereguering. Er der engrund ti, at det ike er den diskussion, du - har uagt at tage op? Journaistikhen i dagbadet Arbejderen er du tisyneadende mere fortroig med end ui, men huis du - med din konstatering af, at "der rekameres (fy!)" for dette dagbad i uore spater - forsøger g t antyde, at det er os der rekamerer, så tager du fej. Og huis du kan hode på en hemmeighed, så er det heer ikke os, der rekamerer for pizzaer, guvtæpper, maing osu. - det er uore annoncører! Bryggebadet finansieres ued sag af annoncer, og ui har endnu ikke afuist at optage en annonce - heer ike din partifæe Jens Løgstrup Madsens vagannonce, som indgik i den dygtigt tiretteagte uagwmpagne, de i- bragte ham i Foketinget ued sidste uag, ui ui gøre rau på æren af, og huis der ~ka -siges "fy! " pd dette sted, ui ui overade qet ti andre. Med uenig hisen redaktionen

3 26. marts 997 BRYGGEBLADET Vebesøgt møde om havnetunneen Er en ny fokebevægese undervejs? spurgte man sig sev, ved det møde, som foreningen TRAFIKA OS - Amager mod havnetunneen og ti-hørende vejanæg- for en bedre koektiv trafik, torsdag d. 20. marts havde indkadt ti på Bryggen. Omkring 60 bryggeboere havde indfundet sig i skoens gymnastik-sa for at høre mijøpoitisk sekretær for Enhedsisten Kar Voigt-Niesen redegøre for interesserne bag panen om en havnetunne og gennemgå de forskeige rapporter og trafikanayser, panen foreøbigt har affødt. Den foresåede havnetunne vi i føge prognoserne dagigt benyttes af ca bier, når Ørestaden er fudt udbygget.. Det i forvejen store bipres på Amager vi såedes øges drama-tisk uanset hviken vejføring eer vejføringer, der væges på Amagersiden - Artierivej eer Amager Strandvej. Yderigere vi der bive brug for en masse frakørsesveje, igegydigt hviken inieføring der måtte væges, da en betydeig de af den forventede trafik ska andre steder hen end ti ufthavnen. Havnetunneens betydning for bisaneringen af indre by er et postuat fra kommunens side, og den vi ikke iføge prognoser-ne reducere trafikken over Langebro. Overborgmester Jens Kramer Mikkesens seneste udtaeser, om at kø benhavns kommune ikke har bedt om en havnetunne og at han er betænkeig ved de probemer en sådan vi påføre byen, advarede Kar Voigt-Niesen om at tage avorigt. Faktisk har han og fertaet i borgerrepræsentationen for et havt år siden anbefaet en havnetunnemode - dog uden at tage stiing ti inieføringerne på Amager. Udtaesen er et udtryk for at vi nærmer os kommunevaget og et forsøg på at stikke københavnerne bår i øjnene. Ivan Lund Petersen fra NOAH-Trafik forsøgte at vise aternative, koektive trafikøsninger på det stigende behov for at bevæge sig over havneøbet. At få informatiomer frem om en aternativ trafikpoitik var i det hee taget svært, eftersom der var store økonomiske inter-esser - privat<) som offentige - i at videreføre den herskende trafikpoitik med fere veje, fere bier, biig benzin og øget transport af gods på vejene. Udgifterne ti havnetunne, motorveje, mijøbeskyttese osv. vie, hvis de bev anvendt på en udbygning af den koektive trafik med busser og tog rigeigt kunne dække borgernes transportbehov ti og fra København, hævdede Ivan Lund. Iføge undersøgeser udarbejdet af NOAH er der ikke fere mennesker i personbierne på vej mod København på de store indfadsveje i mydretimen At har en forkaring, og i dette tifæde er den, at Heses artike om havnetunneen optræder på de okae sider, som tiretteægges af et redaktionsudvag under Københavns Kommune og skrives af freeance journaister. Her er atså i modsætning ti resten af badet ikke tae om, at fagfok skriver om et emne inden for deres eget hjørne af sundhedsområdet. Københavns Kommunes Sundhedsdirektorat har imidertid det redaktionee anend de kan sidde i 465 busser eer 40 tog. Loka opbakning Mængden af informationer, trafikprognoser, beregningsmodeer var overvædende og fere tihøz:ere var utåmodige efter at vide, hvordan de kunne hjæpe ti med at få stoppet havnetunneen og motorvejene. Den efterføgende debat bandt de fremmødte viste i det hee taget en massiv modvije mod fere bier i byen og stor bekymring for fere trafikbomber under Bryggen. Repræsentanter fra noge af Bryggens nye andesboig-foreninger foresog at boigforeningernes bestyreser arbejdede på at støt- te Trafikaos med penge og opfordringer ti beboerne om at bive medem i foreningen, så den kunne bive et stærkt organ for' modstanden mod havnetunneen. Der bev også foresået dannese af en borgeriste ti kommunevaget, med aternativ trafikpoitik som eneste fæesnævner. Forsagsstieren mente, at en såden iste sikkert kunne bringe mindst 5 medemmer ind i borgerrepræsentationen - og dermed spie en betydeig roe i den fremtidige trafikpoitik. Efter debatten inviterede Foreningen TRAFIKAOS intresserede ti sit næste møde d. 7. apri, k. 9 i Gime. kae 3 Mijø~næssigt acceptabet bikaos I kommissoriet for det embedsmandsudvag, som i det næste havandet års tid ska tivejebringe et grundag for en poitisk besutning om en eventue tunne under Københavns Havn med tihørende vejanæg, står der, at de øsningsmodeer der fremægges for tisutningsvejene ti en sådan tunne ska være mijømæssigt acceptabe. I en rapport fra 996 pegede Vejdirektoratet på Artierivej!Lossepadsvej og Amager Strandvej som muige inieføringer for en nord-sydgående vejforbindese meem en havnetunne og Øresundsmotorvejen. Direktoratet anbefaede sev Artierivej/Lossepadsvej, og fremagde samtidig beregninger, der viste at trafikken på Artierivej i år 200 i givet fad vi være bier pr. døgn, stigende ti bier pr. døgn, når Ørestaden er fudt udbygget. I dag kører der godt bier pr. døgn på Artierivej, og strækningen forbi Bryggens boigområde er iføge Københavns Kommunes nye trafik- og mijøpan aerede nu uacceptabet støjbeastet bier pr. døgn svarer ti, hvad der i dag kører over Langebro, og ud over støjprobemerne' vi en sådan trafikmængde medføre betydeig oka uftforureningved boiger og børneinstitutioner, afskære Bryggen fra skoe, institutioner, Amager Fæed og den kommende station på minimetroen samt gribe ind i fredningen af fæeden. Nu er udvagets opgave så at finde ud af, hvordan man gør det på en mijømæssigt acceptabe måde. - Det kan man ikke sige noget om endnu, siger konsuent i Trafikministeriet, Iben Schiøtz, som har været med ti at skrive udvagets kommissorium, ti Bryggebadet. - Udvagsarbejdet er jo dårigt nok kommet i gang. Men så enket kan man atså heer ikke stie tingene op. Der biver sevføgeig tae om at der skaaves en samet afvejning af de forskeige forhod, som har betydning - dvs. mijømæssige, trafikae, økonomiske ting osv. Det er muigt, men iføge kommissoriet ska det uære mijømæssigt acceptabet, og jeg er bare nysgerrig efter at høre, hvordan sådan en uej kan bive det... - Det kan jeg godt forstå, men jeg kan jo af gode grunde ikke sidde her og foregribe udvagets arbejde så angt ud i fremtiden. Det er kart, men huis ui nu ser uæk fra den konkrete sag, har du så ikke aigeve et bud på, hvordan sådan noget overhovedet kan udformes mijømæssigt acceptabet? - Jamen, det kommer jo het an på de nærmere omstændigheder det pågædende sted... Huis de nu er {eks. igesom ued Artierivej? -Jamen det kan du atså ikke få mig ti at sige noget om nu. Desuden er det jo ikke den måde man arbejder på - tingene sker jo den anden vej rundt, atså at man opstier noge forskeige aternativer, og så tager man stiing ti, om det er noget man kan acceptere. Men er man ikhe nødt ti at haue en uis mistanke aerede når man opstier de atematiuer? - Jo, men så angt er vi atså ikke kommet endnu, siger Iben Schiøtz. Amager Strandvej forbudt Tisutningsuejen skaaves på en mijømæssigt acceptabe måde... Civiingeniør Gert Motke, Mijøministeriet, detager også i udvagsarbejdet. Han gætter sev spørgsmået, før det er stiet: - Hvordan gør man det? Ja, se det har jeg ikke yst ti at tage stiing ti på de nuværende betingeser. Vi har grusomt mange hensyn at tage på en gang, og det må nødvendigvis ende med at bive som et vag meem pest og koera. Der har jo været tat om at ægge det ned i en tunne på de mest beastede strækninger, men jeg har virkeig ikke yst ti at sige noget om det endnu. Lidt mere kontant er afdeingsingeniør Bjarne Eir, som repræsenterer Københavns Kommunes Vejafdeing i udvaget: - Mijømæssigt acceptabet er jo ikke et begreb der igger fast - det kommer jo bandt andet an på, hvem det er, der ska acceptere. Men det er en svær opgave, og jeg er dybt bek.xmret for, hvordan den kan øses på Amager. - Vi har jo direkte forbud fra poitikerne mod at se på Amager Strandvej, og der er store mijømæssige probemer ved Lossepadsvej. Vi må ve se på sådan noget som støjvode og isoering, og der kan sikkert opfindes mange gode øsninger, hvis man for avor vi ade pengene rue, men jeg kan godt have min tviv om, hvordan vi kan sippe heskindet igennem, siger Bjarne Eir. Københavns Mijøkon-. tros repræsentant i udvaget er ige indtrådt og har endnu sit første møde i udvaget ti gode. Han ønsker derfor ikj(e at udtae sig nu, men vicekontorchef Lasse Kenborg fra Magistratens 5. afdeing, som Mijøkontroen sorterer under, er den eneste som for avor tager badet fra munden: - Det kan set ikke ade sig gøre. Jo, hvis man graver trafikken ned i en tunne hee vejen ud ti Lossepadsvej. Atså i en cutand-cover øsning som ude i Tårnby - her snakker vi bare om en strækning på 5-6 kiometer, og det biver rasende dyrt. Men det er den eneste øsning vi kan acceptere, siger Lasse Kenborg. max Grøn sundhedstunne under havnen? En tunne under Københavns havn vi medføre en stigning i den samede bitrafik i København, des fordi fere væger bien som transportmidde, når det gøres ettere at være biist, og des fordi den vi gøre det rentabet at udvike store områder på det nordige Amager, speciet Refshaeøen, ti erhvervsformål En stigning i bitrafikken medfører større støjprobemer, fere uykker, øget uftforurening, større sygeighed og en endnu større overdødeighed bandt københavnerne i forhod ti resten af andet end den nuværende. I debatopægget "Indre By og havnetunneen" fra borgmester Bente Frost V), magistratens 4. afdeing, kan man ikke desto mindre æse sig ti, at en tunne under Københavns. havn kan være med ti at gøre byen grønnere. Sev om opægget omhander den trafiksanering af Indre By, som er et ed i tunnepanerne, er denne trækken vekser på "det grønne" bemærkesesværdig i forbindese med en tunne, som får de ovennævnte konsekvenser. Er borgmesterens påkadese af grønheden mapaceret, er den dog i det mindste ikke særig overraskende, a den stund hendes opbakning bag tunnepanerne såve som det eastiske forhod meem sprog og virkeighed, der kendetegner moderne poitiker- og embedsmandsprosa, er vekendt. Overraskende for de feste er det ve derimod, at man i det seneste nummer af månedsbadet Hese kan æse en artike, som efterader det kare indtryk, at en havnetunne vi være ti gavn for københavnernessundhed!forer Hese ikke organet for sober, fokeig. opysning om sundhed og sygdom, baseret på videnskabeige kendsgerninger og ubesmittet af poitiske særinteressers propagandavirksomhed? Man bringes i hvert fad i tviv. Nøjagtig som borgmester Bente Frosts debatopæg hander også artiken i Hese ganske vist kun om muighederne for trafiksanering af Københavns centrum. Men hvor Bente Frost med nogen ret kan sige, at det er den bid af tunne projektet, hun har ansvaret for, kunne man nok forvente, at Hese i sin vurdering af tunneens sundhedseffekter vie anægge en hehedsbetragtning og ikke nøjes med at se på den eneste (potentiee) okae forbedring af mijøforhodene. Eer at man i det mindste vie gøre den uindviede æser opmærksom på, at der hører mere med ti historien. Men nej, ikke her - "hvis vi får en havnetunne", som artiken hedder, så får vi et bedre iv med i købet, bot vi forstår at udnytte muighederne rigtigt. svar for disse sider, og vi spurgte derfor kontorchef Jens Egsgaard: Er det virkeig Sundhedsdirektoratets opfattese, at en havnetunne kan opfattes som en sundhedsfremmende foranstatning? -Nej, det er det ikke nødvendigvis. Den artike er bevet ti på baggrund af debatopægget fra Magistratens 4. afdeing. Men når vi taer om så kompekse besutninger som anæg af en havnetunne, er. sandheden ikke atid så enke. Sådan noget kan ses fra mange sider, og det er kart, at artiken ska æses på noge bestemte præmisser. Det er ikke nøduertdiguis jeres opfattese, siger du, men huad er jeres officiee syn-spunkter p'd, hu6'råan man kan begrænse de sundhedsprobemer, som den københavnske. medfører? bitrafik - Det er set ikke et områ- de vi kan gå ind i, og det vi vi også hest være fri for. Efter Vejdirektoratets beregninger ui der i år 200 køre bier gennem tunneen i døgnet. Vi I anbefae cykister at køre gennem tunneen eer at tage en anden uej? - Igen : Det er heer ikke noget, der igger inden for vores område - sådan noget ska du nok spørge stadsiegen om. Men seu om det åbenbart ikke er jeres bord, finder I så det aigeve ikke betænkeigt, at tunneen præsenteres på den måde på jeres sider i Hese? - Betænkeigt, nej, men vi er jo opmærksom på at artiken ikke er udtømnende, og vi har da også tænkt os at præsentere andre 'Synsvinker i kommende numre, over atså J ens Egsgaard fra Københavns Sundhedsdi- max Kommunes rektorat.

4 4 BRYGGEBLADET 26. marts 997 ~GI MLE ISLANDS BRYGGES MEDBORGERHUS Thorshavnsgade 2 Kontor: tf Cafe: tf Fax: tf Pau Banks, Kristian Jørgensen, Thor Backhansen Lørdag d. 5. apri k. 20 i Gimes Cafe- fri entre i LØRDAG 5/4, k.20 fri entre Verdensmusikask stiforvirring udført af tre virtuoser i verdenskasse! PAULBANKS KRISTIAN JDGENSEN THOR BACKHADSEN POOL PINBALV'... FPDBOLDSI?IL.~Ji ti kaenderen: SØNDAG 20/4, k.s yes, de ~i- ive! fri entre DET HEMMELIGE B/G BAND En koncert med Banks, Jørgense~ & Backhausen kan bude på bues, samba, jazz standards, fok, gospe, originae kompositioner, idt ragtime, og måske en enke countrysang eer svensk fokevise. Næsegrus respekt for opægget er ikke trioens varemærke; det er spiegæden som sætter dagsordenen. Hedigvis kan en god meodi overeve meget - og ind i meem oven i købet få fornyet iv. Som for eksempe når en brasiiansk meodi biver spiet som en ban- ding af samba og R&B, eer et big-bandnummer af Eington bhver udsat for guitar, harmonika og vioin. Pau Banks, guitar & voka Kristian Jørgensen, el vioin Thor Backhausen, harmonika Backgammon Fra den spændende finaeaften i Girnic i backgammon-turneringen, der foregik fem tirsdage i træk. 23 entusiastiske spiere detog, angt de feste bryggeboere. Noge få hajer udefra" {men rare nok!) bev verfet af vejen af de okae, og her er Annette Fak Lund ved at få skoven under Oe Bom, tidigere mester. Annette, der fik et ca. femester-spi for indsatsen, er nu kar ti at detage i DM for cafemestre i apri - hed og ykke. Der bev på stedet fremsat krav fra detagerne om en en dags Girnic Open - mere herom på et senere tidspunkt. Her er Annette Fak Lund ued at få skouen under Oe Bom, tidigere mester. Husk: atid mad i Gime! Ae hverdage efter k.8: Dagens Menu ti 30 kr. - og eers "Den Aternative" ti20 kr. også ti kaenderen: MANDAG 2/4, k.9 Kom og væg - eer biv vagt - ti Gimes styringsgruppe. Få indfydese på dit medborgerhus! GIMLE hoder påskeukket Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag og 2. påskedag. God Påske! G Åbent hver dag k SPORT FRITID KULTUR... Søndag k ,j Uvished om et nyt medborgerhus - Tiden viser at Bryggen ikke kan forbive som den g(i)emte andsby i København. U-banen er på vej op af jorden. Ørestad bouevarden og Øresundsforbindescn, hvor og hvornår dukker de op?. Vores Medborgerhus Gime, beiggende på en af Københavns mest attraktive byggegrunde Ny Tøjhus Area, står måske for fad. Forsvarsministeriet har som ejer sat grunden ti sag gennem Ørestadskonsortiet. Måske meget godt; for Cimes geografiske pacering har adrig været idee for Isands Brygge. Dette giver anedning ti i hvert fad to spørgsmå:.~ COPENH AGEN BED & BREAKFAST Kommer famiien på besøg? VIibyder Københavns biigste overnatning på totat nyrenoveret hote særrabat ti bryggeboere tf Egisgade 33 Hvor ska det nye Medborgerhus igge og hvad ska det ind hode, Gime er med sine 3800 m2 og pacering adrig bevet fydt ud ined okae aktiviteter. En stor de af dagigdagen går af økonomiske årsager med udejning. En de har aigeve sået deres okae rødder her. Pensionistforening, Bryggegymnastik, Lokahistorisk Forening Bryggens Børneateier, Legestue og sangkor er fast knyttet ti huset. Generaforsaminger, møder, fester, bør~fim, badeanstat, motion, værksteder og cafe er for mange andre bryggeboere anedning ti at komme i Gime. Muighederne er fere. J eg kunne forestie mig bibiotek, sygehjæpere, ægekonsutationer, juridisk rådgivning sammen med de oven over nævnte under samme tag. Senere bør man ve også se et bydesråd i øjnene. Det kan tænkes at store opgaver økoogisk, økonomisk og sociat ska varetages.så som, at en pose penge både ska så ti kuturet og sociat. Jeg forestier mig at etage m2 kunne være størresen på et nyt Medborgerhus. I Njasgård findes muighederne. Desværre er Det Bå Pakhus bag Brugsen ikke ti sag og aerede ejet ud ti en for dyr huseje. I Havneparken er der desværre iføge Jokapan kun tiadese ti at bygge 000 etage m2. Poitiskoen har badene, gymnastiksa og køkken kar. Tæt på offentige tran sportmuigheder så en masse bryggeboere kommer forbi, men med 6800 brutto m2 at fyde ud biver medborgerhuset meget ve en endnu større udejningskasserne end Gime er nu. Uvedkommende konferencer og møder kommer og går, og kan gøre huset ti et fremmedgjort sted for bryggeboerne. Så er der den trafikae side. Med en U bane og en Ørestadsbouevatd i baghaven, samt en muig udvidese af Arti!er _ivej for at få en forbindese ti motorvejene {pus Njasgade) biver det et Danmarks mest trafikerede steder. Hvike andre aternativer er der? Kiggurren kan på ængere sigt være en muighed.. Eer måske Sean Ship's bygning i Snorresgade? Eer...? Gør dig sev og Bryggen en tjeneste: Mød op på mødet om Medborgerhusets fremtid. Med venig hisen Oe Bom Larsen

5 26. marts 997 BRYGGEBLADET 5 I dette og næste nummer af Bryggebadet vi vi se nærmere på Bryggens boiger og deres mijøpåvirkning, dvs. ressourcef<jrbrug og forurening forårsaget af opvarmning og drift i øvrigt. Som eksempe har vi vagt en "typisk" ejendom på Bryggen, nemig Andesboigforeningen Ingof, der omkranses af Isafjordsgade, Hafdansgade, Leifsgade og Bergthorasgade. Sevom gennemgangen af forbrugsta mm. såedes gæder udeukkende for Ingof, så kan man jo sammenigne egne ta hermed, samt direkte bruge de mere generee opysninger på sin egen boig. Historie Ingof, der i 995, sammen med Bergthora og Leif bev overtaget af beboerne og omdannet ti andesboigforening, er opført i 97, dvs. hun har præcis 80 år på bagen. Aigeve må man sige at hun hoder sig godt, ja endda tåer sammenigning med væsentigt yngre modeer. Det skydes sevføgeig ba. (må sev jeg som arkitekt indrømme! ), at byggeskikkens ændringer de sidste 80 år ikke kun har været ti det bedre. Her er ikke brugt meget stå, au, beton eer andre meget energiforbrugende og forurenende materiaer, men derimod sunde, naturige ting som teg, træ og kak mørte, hviket udover at være godt for ressourcebaancen sikrer grundæggende forhod af betydning for et godt indekima: AIB Ingof: 335 ejigheder, h eraf 5 erhvervsejemå. Boigarea iat m2 Fjernvarmeforbrug 996: 3.36MWb. Prisca. 420 kr./mwb pus fast afgift (dvs. besparesen er godt 42 øre pr. kwh man sparer) Vandforbrug 996: m3, pris/besparese ca. 26 kr/m3. Et vist uftskifte, at fugt kan sippe ud, at temperaturforskee UUj!t!VIt!:S IIY. "Driftsøkoogi" Men hvordan står det ti med det dagige ressourceforbrug, som jo samet vejer meget tungere end seve opføresen? Og hvad kan der gøres for at mindske dette forbrug? Opvarmning Mijømæssigter det jo absout fint at Ingof opvarmes vhja. fjernvarme, der for en stor des vedkommende kan siges at være et spidprodukt ved e fremstiing. Denne fremstiing sker dog desværre endnu hovedsageigt ved afbrænding af ku, og bidrager herved ti forurening med C02 og andre stoffer, der ba. forårsager drivhuseffekt, forsuring af de svenske skove mv. Ingofs energiforbrug ti opvarmning var i kwh pr. m2 boigarea. Det er faktisk ret fint i forhod ti bygningens ader, og skydes nok b a. at bygningen er så kompakt som den er, samt at der er godt styr på driften af varmeanægget. Derudover kunne det ave forbrug ikke være opnået uden en vis sparebevidsthed bandt beboerne. Som det ses nedenfor er besparesesmuighederne imidertid angt fra udtømte. Forbedringer De varmebesparende vaner, som i hvert fad en de afngofs beboere tisyneadende har ært sig, er ba.: At sukke/skrue ned når man ikke er hjemme, når man sover og når man ufter ud, og at hode en tipas av temperatur i stuen (og tage en trøje på hvis man fryser). Yderigere bespareser kan opnås ved forbedringer to steder: På varmeanægget og på "kimaskærmen", som det så smukt hedder, nemig tag, facader og vinduer. Seve facaden er vanskeig at isoere, fordi indvendig isoering Hva' mæ mijøet Et»mijøregnskab«for en typisk ejendom på Bryggen tager pads! ødeægger rummene, og i øvrigt på ængere sigt også vi ødeægge ydermuren, der ikke er avet ti at "bive sat ud i kuden". Og udvendig isoering er reativt dyr og giver andre probemer af æstetisk og vedigehodesesmæssig art. Dårige vinduer Gennem vinduerne sipper der imidertid mindst ige så meget varme ud som gennem ydermuren - des som varmetab gennem gas og ramme, des som træk gennem utætheder. Etagsvind u er, som endnu findes øverst i de feste vinduesfag samt i køkkener og en de andre rum på gårdsiden, giver et horribet varmetab (se boks andetsteds på siden) og et ubehageigt kudened fad. Der bør derfor opsættes forsatsvinduer overat. De steder, hvor de tradionee forsatsrammer ikke er hensigtsmæssige, f.eks i køkkener og i de små vinduer øverst, kan der sættes forsatsgas direkte på den gående ramme, en gennemarbejdet øsning, der ikke påvirker vinduernes udseende, og som giver en ige så stor varmebesparese som het nye termovinduer. Også toagsvinduers isoeringsevne kan forbedres væsent- Vinduer og energiforbrug Samet vinduesarea ca m2,herafetagsca.v3 ~ Med en rumtemperatur på 20" C er vannetabet pr. år gennem m2.. -enketagsrude: 760kWh -do. m. am. forsatsgas: 330kWh. -do. m energi forsatsgas:, 240kWh O kwh fjenwarme svarer fx. ti ca. L oie igt hvis det inderste ag gas udskiftes med såkadt "energigas", som på grund af en særig beægning sipper mindre varme ud. "Energigas" er ca. 50 kr. dyrere pr. m2 end am. gas. Dette bør i hvert fad ske når ruder aigeve ska udskiftes. Vinduesudskiftning? Da en de af varmetabet sevføgeig sker gennem karme og rammer, kan den største besparese opnås ved udskiftning af hee vinduet. Imidertid er udvikingen af superisoerende vinduer ikke nået så angt, så det for avor betyder en forske i forhod ti modeen med forsatsrammer og energigas, og des er nye vinduer som bekendt for tiden af en så ringe kvaitet, at udskiftning af de gode game vinduer på det bestemteste må frarådes- med mindre man har yst ti at gentage processen hvert år fremover. Tag/oftsisoering er et andet opagt emne, varme søger jo opad, og adskiesen meem 5. sa og det kode oft er pt. ikke isoeret. Isoering her vi have stor b'etydning for varmetabet fra 5. sasejighederne, men på grund af det, i forhod ti facader og vinduer begrænsede area, vi indbæsning af de 7,5 cm mineraud, der er pads ti her, teoretisk føre ti en besparese på kun 2-3% af husets totae varmeforbrug. Da denne isoering kan udføres uden de store indgreb i huset, er det imidertid nok værd at tage med. E; og gas. At bruge gas ti madavning, som Øet sker i de feste ejigheder på Bryggen, er en stor forde for mijøet, der kun beastes ca. havt så meget som ved brug af ekomfur. Dette skydes des at strømmen i Danmark hovedsageigt fremsties v.hj.a. ku, der forurener mere end de feste andre brændser, des, at der er et stort energitab ved e fremstiing- kun 30-50% afkuen!!s energiindhod "kom- Ensomhed og ressourceforbrug Ingofbebos af ca. 500 mennesker, der i gennemsnit hver råder over et boigarea på 44 m2 -idt mindre end ands gennemsnittet på ca. 50m2. Det er i dag regen, at de sto re toværesesejigheder, der før danned e rammen om en he famiies iv, kun har en enket beboer, og sev i de sto re 3-væreses er det ved at bive mere amindeigt at fok bor aene. Denne udviking, der er mui.ggjort af den amindeige økonomiske fremgang, skydes b.a., at stadig fere men.nesker væger at eve aene, ikke at få børn etc. Der er sevføgeig grund ti at være gad for den større frihed vi bar idag ti at væge hvordan vi vi bo, men meda jen har også en bagside: Mange bor ikke aene fordi de øn sker det, men fordi de er tvunget ti det. Den udbredte ensomhed, med fjernsynet som eneste seskab, kan siges at være et (sociat) probem i sig sev for mijøet betyder det et stadig større forbrug af resso''cer ti bl a. opvarmning. Stigningen sker så hurtigt, at den store indsats for at efterisoere Danmarks boiger, der især fandt sted efter den. energikrise i 70'erne, for ængst er ''spist op" - vi bruger igen ige så meget energi ti opvarmning pr. indbygger som før energikrisen. mer ud af stikkontakten" når man tænder. Størresen af e- og gasforbruget i Bryggens hushodninger, der afregner direkte med Beysningsvæsenet, kendes af gode grunde ikke. Kender du dit eget forbrug? Forbruget er meget afhængigt af beboernes vaner: Brænder yset i rum, der ikke bruges? Står mange apparater på stand-by, så de bruger strøm hee tiden? Osv. Lavenergipærer og indkøb af avenergimodeer, når køeskab mm. ska udskiftes, kan bidrage yderigere ti nedsættese af eforbruget. En avenergi pære, der er tændt så idt som 3 timer om dagen sparer for ca. 75 kr. strøm om året. Du kan sammenigne dit forbrug med den boig i Ingof, der beskrives i boksen her på siden. Artiken om Ingofs ressourceforbrug fortsætter i næste nr. med emnerne vandforbrug og affad. n Bo.igens eforbrug eksempe fra Ingof Lejighed: 3 væreser, 83 m Anta beboere: To voksne og to børn Beysning: Overvejende av" energipærer Eforbrugende apparater: Vaskemaskine, køeskab m.v. (ingen fryser) Eforbrug: 400 kwhår (996)

6 6 BRYGGEBLADET Økoogi i børnehaven 26. marts 997 Fere og fere børnehaver forsøger sig for tiden med at servere mad. baseret på økoogiske råvarer. Bryggebadet har derfor besøgt en daginstitution i nærheden af Bryggen, der udeukkende bruger økoogiske råvarer i madavningen. Det er Rudof Steiner Børnehaven, der har ti huse i en gamme butik på hjørnet af Røsågade og Brigadevej idt ængere ude på Amager. Vi spurgte børnehavens eder HJrsten Jensen: H uor ænge er der bevet avet økoogisk mad her i børnehaven? Jaa, det er der såmænd bevet fra den første dag vi åbnede - det var den første apri984. Huor købte ind henne dengang? Der å en Heios-butik på Åbenrå, atså gaden inde ved Nørreport, det var en kvaitetsbutik med prima biodynamiske varer. Desværre måtte butikken ukke efter noge år, men så handede vi i andre butikker, fortrinsvis med Heios varer, fordi Heios' hensigt er at markedsføre det biodynamiske, ikke kun det økoogiske. -Hvorfor skue det uære biodynamisk. ikke bare økoogtsk? Jeg har hørt. at Rudof Steiner engang bev spurgt, hvorfor fok har så svær tigang ti det åndeige, hvorfor de er så materiaistiske. Han svarede, at det er et spørgsmå om ernæring! Der er stor forske på dyrkningsmetoderne. Det, man nu kader økoogisk, er ikke andet end som man dyrkcde omkring århundredeskiftet: Marker, der får ov at igge brak, stadgødning i stedet for kunstgødning osv. Men det er ikke nok ti menneskets ernæring! Materiaismen har fået fok ti at gemme "den anden de", f.eks. indenfor andbruget, hvor man tror, at bare man ikke tifører gift, så er det godt nok. Det er sevføgeig et skridt på vejen, men det er ikke nok. Iføge Rudof Steiner ska jorden beives, så også kommende sægter kan ernære sig af den. - Men jorden er jo bevet dyrket "f'jkoogisk " i århundreder? Ja, men nu er det, der å i den, efterhånden brugt op, så nu er det nødvendigt at den beives, dvs dyrkes ud fra et hehedssyn, hvor man f.eks. også inddrager paneternes stiing ved såtidspunktet for de forskeige afgrøder og mange andre hensyn. - Er det ikke dyrt at spise biodynamisk? Det synes jeg ikke. Sevføgeig er prisen for f.eks. kg me forskeig, men man får jo også mere kvaitet for pengene. Det er måske for dyrt at ade være! En amindeig økonoma u ite sige: Jeg skaave mad ti 50 personer, så der ska bruges 5 kg kartofer, 0 kg kød...? Det må jo komme an på en overvejese og en prioritering. Vi spiser ti gengæd ikke kod, som jo er meget dyrt. Og maden fyder på en god måde, som man mærker på et amindeigt bagerrundstykke i forhod ti en biodynamisk boe, der er virkeig forske... Kostpanen Hvad spiser? Vi har en fast kostpan: Risengrød om mandagen, det er egentig risvandgrød, som vi spiser med rosiner, piskeføde og ren kane. Tirsdag spiser vi grønsagssuppe af guerødder, persierod, hvidkå, porre, og sommetider krydderurter eer hjemmedyrket karse. Suppen tisættes vaset byg, krydres med basiikum og Heios boui!ton, og sat. Onsdag er det hirsegrød, der er det vigtigt at skode hirsen, så det ie, fedtede ag rundt om kernen kommer af. Hirsen koges i vand og spises med piskeføde og rosiner. Torsdag spiser vi brod, pumpernikke fra Aurion, ofte med postej, også fra Heios (inse, rødbede mv., og, afhængig af årstiden med frisk agurk, karse, hvidkå, ost fra Kragebjerg, eer æbe, når vi har haft æber med hjem fra Fæeden. "Bar'madder", atså pumpernikke kun med smør på, er også eftertragtede, jeg synes, at det viser børnenes kvaitetsbevidsthed og sans: Sev om deres yndingspåæg står ige foran dem, ska de aigeve have deres "bar'mad"! Fredag er bagedag, hvor vi begynder med at kværne korn, som så biver sigtet, og meet kommer i dejen. - Bømene er med ti at Laue maden? Ja, de skærer f.eks. grønsager ti suppen, river ting ti råkost og skyer risene ti grøden, sevom de jo ikke sev kan ave den. Ti gengæd aver de meget grød af kastanier i deres små gryder! Og så er de sevføgeig med ti at bage boer og hvad for figurer de eers finder på. - Heter noget af maden på Fæeden? Jaa.., idt af det gør vi joæber f.eks., og det kan hænde at vi graver peberrod op, mest fordi det er spændende og dufter dejigt. Æberne biver skåret i skiver og agt på brødet. Vi tørrer også skivede æber på snore - nu er der kun ganske få tibage, vi tager dem med som sik, når vi går på den ugentige Fæedtur. Og en gang om året aver vi såensaft, der er et krat på Fæeden med masser af såen. - Fæeden, er den særig spændende med ae de udgravninger osu.? Det er jo et nyere fænomen, Fæeden har vi haft meget stor gæde af i ae årene, at føge årets gang. Som voksen kan man væge at sige "Nej, hvor forfærdeigt!", men ser man en stor jordbunke, kan man også sige "Hvor er det spændende!" Børnene ægger ige så meget, og ige så idt i det som den voksne. Vi bruger jo Fæeden, for at børnene kan øbe og ege, pukke mirabeer og hvad der nu er, opeve årets kredsøb og de skiftende stemninger... Og så fejrer vi et par årstidsfester der. N u ti påske kommer Påskeharen og ægger æg i en rede, vi har avet, og hvor vi har agt grønsager, sunget for den... Og når det biver maj, danser vi majen ind, aver majkrans og graver majstangen ned, pynter den med sikebånd og synger majsange. Ti Pinse, når hee Fæeden er et eventyr af bomstrende hvidtjørn og mirabee, går vi over og fyver med de hvide pinsefuge, vi har avet i børnehaven. For at komme tibage ti maden: Det er en usæduanig bornehauemenu. Spiser bomene det? Ja, det gør de! De spiser med utroig god appetit, de gæder sig ti maden, det er Lukas, Adi og Sebastian demonstrerer stenkuæmen. dejigt, at de er så kvaitetsbevidste... Det virker som en mere kuhydratrig kost end i andre børnehauer, huor man spiser ppsemadderosu., får de nok næring? Det skue de få, jeg har ikke regnet på forhodet meem protein, fedt og kuhydrater! De enkete dages kornsorter er udvagt: Mandag er månedag på næsten ae sprog, og månen har med vand og gøre, og ris vokser i vand... Månen har forbindese med ris, og derfor spiser vi ris om mandagen. Fordi der biver formidet noge kræfter, jeg kan ikke forkare det nærmere, men det har indvirkning på mennesket, at man spiser de kornsorter, Fotograf: Mads Eskesen der hører ti de forskeige ugedage. Hvad der er meget vigtigt er indedningen ti måtidet, at vi ige samer os, foder hænderne, det symboiserer den ro og saming der gerne ska være, og gennem et ie bordvers viser taknemmeighed for jorden og soen, som har været medvirkende ti at vi kan få vores føde: "Jorden har os brødet givet Soen har det skænket ivet Kære so, kære jord, takken i vort hjerte bor Vesignet være maden!" - Det yder jo sådan idt gammedags,.. Ja, atså, soen og jorden, og så taknemmeighed går jo ikke af mode, burde i hvert fad ikke gøre det... og det er noget virkeig godt for børnehavebarnet at opeve taknemmeighed, og det er de meget modtageige for, de har meget sans for, når man viser taknemmeighed overfor noget...så det er sådan en vigtig indedning ti måtidet. Og så er det sociae i det også vigtigt, at man spiser af den samme mad, som er avet i børnehaven. - Kan du kort udtryhhe houedforskeen på en Steiner børnehaue og en amindeig en? Det, der først fader mig ind, er Steiners viden om syvårsperioderne. Barnet fra 0-7 år er et væsen, der ærer gennem efterigning, og derfor må den voksne være kar over, at han danner forbiede for barnet. Barnet opever ivet gennem handing, f.eks på vores årige høsttur, hvor kornet høstes, tærskes og ma Jes ti me som vi gør det her. - Men er det ikke i modstrid med den generee udviking i samfundet, hvor børn ue snart tror, at fødevarer vokser i pasticposer henne i 7-eeuen...? Derfor er det jo endnu vigtigere at ægge vægt på et naturigt iv, hvor barnet får ov at opeve de processer, der sker i naturen.. - Sker der noget ued, at bom ikke har den viden? Det er meget vigtigt for det opvoksende menneske, som biver grundagt i den første syvårsperiode. RudofSteiner siger, at hvis et barn vokser op og f.eks opever umoraske handinger, så får det præget disse ting som et aftryk i sin u færdige krop. Ae kender den pudseige føese af at genkende en ugt, en stemning fra de tidige år - det gemmes, og derfor er det så vigtigt. Pædagogen har atså et medansvar for, hvad barnet bærer med videre gennem ivet. Der er atså tre vigtige ting, man ska vide om barnet i bø'rnehaveaderen: At barnet ærer gennem efterigning, man ska være kar over, at man er et forbiede. Man kan tae og tae og hode moraprædikener, Jet er handingen der tæer, tanken "sover" endnu hos det ie barn. Barnet er et sansevæsen, der ærer gennem sine sanser, der er meget mere føsomme end det voksne menneskes. Hvis vi igen tager høstprocessen: Det er jo med deres sanser at de opever det, eers kunne man jo ige så godt forkare dem det hee... Den tredje ting er, at barnet ever i en rytme, en dagsrytme, en ugerytme og så årets store rytme med de knudepunkter, der er i årstidernes skiften, år~tidsfesterne, der kommer igen... Hvis du har fået yst ti at æse mere om grundaget for den biodynamiske dyrkningsmetode, anbefaer HJrsten Jensen bogen Jordens Frugtbarhed afpeter Thaysen. n

7 Bryggens Børneateier på støtten BRYGGEBLADET 7 Bryggen s Børneateier har fået beviget økonomisk støtte i de næste 3 år fra magistraten s. afdeing. I d en anedn ing har Bryggebadet haft en samtae m ed de to initiativtagere ti Brygg ens Børneateier Torben H esing ho f og Hans Urik Riis om~ hvad støtten bety der for ateierets fremtid ige virke På vej meem et par møder tår Bryggebadet titusket sig en hav time af de to fortravede kunstneres tid. nden de indedende manøvrer ti interview'et, går en kort diaog meem dem oi hvem der har gemt papirerne ti næste møde. Det har den anden, hævder de begge opgivende. Hvorfor er kommet på den kommunae finansov i de næste tre år? T.H.: Vi tager det som en anerkendese af det kon krete arbejde med børn vi i de sidste 4-5 år har avet først og fremmest på Bryg g\)n m~ h også andre steder i byen. a beskedenhed har vi været meget omkring og gjort et ihærdigt arbejde for at gøre opmærksom på at børnekuturen er værd at støtte. For godt to år siden fandt vi sammen med de 3 øvrige eksisterende børnekutur steder i København, Børnekuturstedet på Vesterbro, Børnenes Dyremark i Syd Vest og Børnekuturhuset Ama'r og har siden haft et åbent samarbejde både omkring arrangementer, fx i kuturbyåret og omkring et forsøg på at få kommunen ti at gå direkte ind med støtte det ti okae børnekuturarbejde. Og det er nu sket. Støtten er atså ikke kommet som en overraskese for jer? H.U.R.: Vi har i et hav års tid siddet med i en arbejdsgruppe som kommunen nedsatte for at finde frem ti en forsøgsmodel Og den indstiing som arbejdsgruppen kom med er kun devist bevet fugt af kuturborgmester J ens J ohansen. Den afviger stort set aene på det økonomiske område, men ti gengæd er der tae om en bety deig nedskæring i størresesordenen 66% ti 75%. Så, jo, støtten kom som en overraskese. er atså ikke tifredse med beøbet på kr om året i tre år? H.U.R.: Det er givet at beøbet ikke kan opfyde den vision, der igger bag arbejdsgruppens indstiing. Hovedformået med forsøgordningen var at give både kommunen og de fire børnekutursteder muighed for at videreudvike forskeige ideer på børnekuturområdet, eksperimentere og høste erfaringer ti brug for børnekuturen og ti brug for en fremtidig poitik på området. Da vi i sin tid henvendte os ti kommunen med forsag ti et sådant samarbejde, var det med en de betænkeigheder. Hvert af stederne har indti nu karet sig på forskeig vis - noge har fået offentige tiskud andre (som os) ingen. Men ae føte et behov for en økonomisk støtte, hvis arbejdet med. børnekuturen skue videreudvikes - og ae var vi enige om at 'papir-arbejdet', ansøgninger, regnskaber, projektbeskriveser, annoncering, organisering osv. osv., var det område, der konstant truede seve arbejdet med børnene. Et udvikingsarbejde, som vi foresog kommunen, vie ikke gøre papirarbej det mindre, men hvis kommunen gik ind i forsøget og dækkede udgifterne ti den ne de af børnekuturstedernes virke, samt gav en mindre støtte ti projekter, så var det vores opfattese at kommunen vie få et so idt grundag for fremtidige overvejeser og besutninger på børnekuturområdet. Set i den sammenhæng er kr ikke noget stort beøb. Bryggens netværk ska styrkes Men hvike forpigteser igger der for Bryggens Børneateier i den 3-årige forsøgsperiode? T.H.: Vi ska først og fremmest prøve at styrke Bryggens netværk igennem vores aktiviteter, skabe kontakt ti og imeem børn og unge, imeem forædre og andre voksne, institutioner, skoe, foreninger osv. den forbindese ska vi have skitseret en handepan i øbet af dette år. Det yder skrækkeigt formet, men er ikke så an deredes fra, hvordan vi har arbejdet hee tiden. Vi har gennem årene haft en bred kontakt på voksenpan i TVÆRS-samarbejdet på Bryggen - og børnene møder vi igennem de projekter som vi sætter igang. Vi vi med børneateie rets projekter og mider fortsætte med at skabe forbindeser meem bryggeboerne, forsøge at fytte rundt på grænser og vane- Torben Hesinghoff og Hans Urik Riis har stået i spidsen for Bryggens Børneateier siden dets start i sutningen af'92 tænkning. Isoation og anonymitet er der nok af. Mødet meem mennesker, børn og voksne, igennem arbejde, fantasi og eg er nødvendig, hvis vi ska bevare et evende og stærkt kvarter. At skabe muigheder for at mødes på nye måder, i nye sammenhænge har været en af vores kongstanker. Og i den har Bryggens Børneateier bevæget sig meget rundt - både hvad angår indhod i de forskeige projekter og stederne de er bevet afhodt. H.U.R.: I en tid hvor Bryggen hee tiden undergår store fysiske ændringer er det vigtigt at ungerne går på opdagese i deres kvarter, bruger det, får et forhod ti det, der er - og som måske forsvinder i morgen - og tager det nye i besiddese. Eers mister kvarteret sin historie og vi ae vores særpræg som bryggeboere. Og vi vi fortsat fytte Børneateierets aktiviteter rundt i kvarteret for på den måde at give børnene ejighed ti (!t arbejde på steder, hvor de måske adrig eer sjædent kommer. Men naturigvis vi der også bive forskeige projekter i værkstedet i Gime. u,.uu 't! ' :>'~ --' Fremtidige projekter Kan. øfte søret for, hvad der ska ske i børneateieret i det næste have år? T.H.: Lige nu er der en de ukarheder omkring forsøgsprojektet, der ska afkares- og derefter ska vi i gang med at søge penge ti projekter.. Vi er spændt på om det biver sværere eer ettere at hente støtte fra fonde nu, hvor kommunen har givet os et økonomisk grundag. Vi har aerede aftaer med to biedhuggere, som gerne vi ave et udendørs skupturværksted - formodentig på havnefronten - sammen med børn. Og en aftae med en bied-kunstner, der er speciaist i dungeons and dragons-eg. Det kunne være godt at få brygge-børnene ti at bruge Fæeden meget mere. Vi er også i gang med at panægge en portudsmykning i samarbejde med be- boerforeningen i Nja A og Norden. I forbindese med Københavns sommerunderhodning har vi og de tre andre børnekutur-steder sagt ja ti at stå for den praktiske organisering og afvikingen af noge børnearrangementer i sommerferien. Og så er der jo Bryggens Virkeighed 7 på egepadsen, hvor vi regner med at ave en de forberedende værkstedsaktiviteter. Så der er nok at se ti og få ti at hænge sammen. H.U.R.: Og så håber vi på at også Bryggens Børneateier kan give et øft ti børnekuturen i Københavns Kommune. Trods at er det gædeigt, at magistratens. afdeing har vist åbenhed og interesse ved denne - økonomisk forsigtige- satsning. Vi ska gøre vores bedste for at børnene får noget ud af det. Bryggebadet ønsker de to børneateierister tiykke med den kommunae anerkendese af arbejdet for at skabe grokraft omkring børnenes fantasiverden. kae HESTESPORT o. iw& PA BRYGGEN -HVERDAG! Nu biver det sjovere at spie på heste. Vi har indrettet en de af vore okaer ti spiecafe. Her kan du hver dag føge DANTOTOs direkte tv-transmissioner af udvagte hestevæddeøb som du har spiet på -og hæve præmien ved kassen når øbet er sut. Det er næsten som at være der sev! Og så er der gratis kaffe under øbene... Bergthorasgade 2 Kiosken tf OBS: Vi har også spieautomater og ae on-ine-spi TIPS.:::. -====- *:5 ~~

8 8 Fra tid ti anden konfronteres vi med føgerne af vores store vandforbrug og forurening. Denne artike vi forsøge at give et biede af forhodene, set med Brygge-brier på. Deres udsendte begyndte med at grave idt dybere i en sag af specie, personig interesse: Hvorfor smager postevandet her på Bryggen ad h... ti? Standardsvaret, jeg atid har hørt, er, at hee byens vandsystem hænger sammen, og der derfor ikke kan være forske på vandet her og på Nørre- eer Østerbro (som jeg atid har ment der var). Stor var derfor min gæde, da jeg fik tat med Charotte Andersen på Vandforsyningens aboratorium. BRYGGEBLADET 26. marts 99/ Svømmeha? Er det mig der ider af vrangforestiinger, eer smager vandet he.r virkeig dårigere end andre steder i byen? - Vandet, I har på Isands Brygge er faktisk tisat kor, fordi det kommer angvejs fra og ti tider bandes med overfadevand. Det vand, der føres ind ti Amager, er grundvand fra Regnemark meem Køge og Ringsted. I perioder med stort forbrug, eer når fx e! hovededning ska repareres, bandes der med overfadevand fra Haradsted og Gyrstinge søer. Og denne opbanding med søvand, der indehoder organiske stoffer, gør det nødvendigt permanent at kore vandet. Hvad han man gøre ved korsmagen, og han den dårige smag komme fra andet end horen? Er det v a n d, der er godt nok ti os her på "orteøen ", simpethen af en dårigere kvaitet end det, man tør tibyde resten af byen? -At drikkevand kontroeres bakterioogisk og kemisk, og jeg tror ikke du kan smage forske på grund- og overfadevand. Ti vandbehandingen er der de sidste 7 år brugt monokor, der ti forske fra det, man tidigere brugte, skue være ugtog smagsfrit! Hvis vandet har stået i rørene, kan der imidertid dannes dikor, som ugter, og så kan det være nødvendigt at ade vandet øbe idt, ti der er frisk vand i edningen. I øvrigt forsvinder korsmagen, hvis man tapper dagens drikkevand om morgenen og stier det i køeskabet - men husk endeig at skifte vandet hver dag' En anden ting, der kan påvirke vandets smag, er hårdheden - bødt vand smager idt sødere. Vandets hårdhed på Isands Brygge er 23 dh, hviket er temmeig hårdt. Vandet stopper i øvrigt ikke ved broerne, vi får det samme vand herinde på Axetorv! Vandindvinding og mijø Hvike konsehvenser har vores vandforbrug for de andskaber, der sha evere van. det? Det snakkede jeg med Jan Passow fra Vandforsyningens mijø og panægningsafdeing om. - Enhver grundvandsoppumpning sænker grundvandsspejet. De skader, dette kan medfi~re, er for det første satvandsindtrængen, dernæst at der kommer it ti tidigere vandfydte jordag, hvorved visse mineraer kan frigøres og optræde i grundvandet, fx nikke. Derudover kan grundvandsindvindingen skade vandøb og vådområder, der mister noget af deres naturige vandføring og ti tider kan være het tøragte. Københavns Vandforsyning aver store grundvandssænkninger, men ødeægger ikke baancen, det vi sige at vi tistræber en igevægt meem nedbør og oppumpning. I de senere år har vi indgået aftaer med visse amter on' at begrænse vandindvindingen af hensyn ti naturen. Ved Lejre har en sådan aftae om at havere indvindingen på et par boringer givet gode resutater i form af mere vand i åerne. Også fx Køge og Simminge åer, som er berørt af indvindingen ved Regnemark (atså det vand vi drikker her på Bryggen, red.), har probemer med vandmange om sommeren, men her er der ikke indgået aftaer. Det begynder også at bive svært, fordi vi efterhånden ikke ved, hvor vi så ska tage vandet fra. Vandbespareser Så er man ve nødt ti at tænhe på bespareser? - Derfor har Vandforsyningen også uprettet et Vandsparekontor, der udover at udsende informationsmateriae ti borgerne sev opsøger ejendomme med påfadende stort vandforbrug og ser på, hvad det kan skydes.. Og København har haft gode resutater i form af en genere sænkning af forbruget pr. person over de forøbne år. - Hvad med at øge muighederne for nedsivning af regnvand i seve Køben havn, vi det give øgede m u igheder for vandindvin ding? -Vi synes ikke om at tage vand under byen, sev om de private boringer, der er, ikke ser ud ti at have probemer. Vi tror, at hvis vi først begynder at pumpe, så kommer de uønskede stoffer snart. Og i modsætning ti Frederiksberg, der ige har instaeret et aktivt kufiter for at rense deres vand for organiske opøsningsmider, så vi vi ikke rense grundvand, det er vi decideret imod. Vi ukker de boringer, der indehoder uønskede stoffer i mængder, der overskrider grænseværdierne..... Exit Hvor går så vandet hen når vi har børstet vores tænder og truhket i wc'et? Det spurgte jeg Hans O. Larsen fra 4. magistrats panægningskontor om. - Spidevandet fra Isands Brygge behandes på rensningsanægget på Lynetten. Indti for få år siden var der faktisk et ie rensningsanæg ved Artierivej/Drechsesgade, der modtog vandet fra den sydige de af Bryggen. Siden begyndesen af havfjerdserne er vandet herfra imidertid bevet sendt videre ti Lynetten t i efterrensning sammen med resten af spidevandet fra Isands Brygge. Vandet øber ti en pumpestation ved Køvermarksvej, hvorfra det pumpes videre, b.a. gennem rør på bunden af Stadsgraven. I Bryggens, som i 90% af byens øvrige koaknet, bandes regn- og spidevand, hviket i forbindese med kraftige regnsky kan bive for meget for koakkerne. Så får bandingen af regnvand og urenset spidevand ov ti at øbe ige ud i havnen. Affad ti energi På Lynetten sames spidevandet fra en stor de af København. Her renses vandet, b a. ved at sammet bundfædes, og det tørres og brændes af i de store ovne, jeg i hvert fad tidigere har mærket stinke over det meste af byen, afhængig af vindretningen. Det bedste der kan siges om denne proces er, at der produceres fjernvarme ved afbrændingen. Og sevføgeig det, at dæmningsanæggene omkring de nyeste saggedepoter bogstaveigt tat har dannet "grundag" for opføresen af to af de syv store vindmøer, der for nyig er begyndt at snurre derude (nyd dem fra Langebro i kart vejr). Vask mijøet beskidt... J eg spurgte driftschef Jens Winther om der ikke er en bedre måde at behande sammet på end at brænde det af. -Efter omstiingen af anægget sidste år, så sammet forbrændes ved en højere temperatur, mener jeg faktisk ikke, at det ugter meget mere. Derudover er vi netop ved at være færdige med at opføre et biogasanæg, så vi kan- udvinde gas af sammet, igesom man i årevis har gjort andre steder. Desværre har det nok ange udsigter med at kunne anvende de tons sagger, vi deponere herude hvert år, ti f.eks

9 26. marts 997 BRYGGEBLADET gødningsformål Der er simpethen for mange tungmetaer og mijøgifte i sammet. Vi er i gang med at undersøge mere præcist hvor de kommer fra, men der er ingen tviv om, at en de skydes hushodningernes forbrug af vaske- og rengøringsmider. Friuftsbad? fuor rent er det vand I ud eder? Kan man snart bade i havnen igen? Vandkvaiteten i havnen er faktisk bevet meget bedre i øbet af de senere år, så du tager ikke skade hvis du skue ryge i... Men der er JO game depoter, b.a. af kvksøv ud for Sojakagen, som gør, at et dagigt bad kke igefrem kan anbefaes. Vandet, der forader Lynetten, ser kart og rent ud, men sev om vi fjerner ba. godt 95% af det organiske stof (ortet, red.) er det stadig fydt med coi, og dermed uegnet som badevand. Derfor udeder vi også 2 km. ude i Øresund, så der sikres en stor opbanding med Øresunds vand. Vandet inde ved kysten, for eksempe ved Hegoand, er da også fint badevand, på trods af at vi jo atså ukker menneskers spidevand ud ige i nærheden... n Iustrationer fra Københavns Vandforsynings drsberetning 995. Det økoogiske råderum MÅLT FORBRUG KØBENHAVN (mio. m3) 50 Mået for bestræbeserne på at nedsætte forbruget af vand, varme, e og materiaer - og reducere vores udedninger af skidt og møger at hode os inden for det økoogiske råderum. "Det økoogiske råderum" sætter grænsen for den mængde naturressourcer, vi med god samvittighed kan bruge uden at naturen tager skade af det. Eer sagt på en anden måde, uden at vi skaber mijøprobemer for os sev og vores børn. F.eks. overskrider vi det økoogiske råderum, hvis vi pumper mere grundvand op end naturen kan nå at gendanne. Konsekvensen heraf er, at grundvandsstanden fader, hviket b.a. forringer vandkvaiteten, skaber forsyningsvanskeigheder og tørægger åerne. Det er situationen i Københavnsområdet. Hvor den konkrete grænse for det økoogiske råderum går, er der endnu ingen, der ved. Men både på kommunat pan, i mijøorganisationerne og i statsigt regi arbejder man med at konkretisere det økoogiske råderum. [... ) Der er dog ingen tviv om, at det økoogiske råderums gr~n se r igger betragteigt under vort nuværende forbrug... Fra Hydespjædet (Abertsund)s første Agendapan Kort nederst ti højre: Her henter København sit vand BRYGGENS BOWLING center t. TILBUD BØRNEFØDSELSIAS times bowing & hamburger, pommes frites, gas saftevand og is ti kr. 8,.- Pris pr. barn 50-, 9, (ind. skoeje) min. 4 børn pr. bane Kun mod forudbestiing Tibudet gæder man.-tors. k fredag k ørdag k søndag k Sangerup Sonderso Isevbro Prøv også vore a a carte menuer f.eks. wienerschnitze 58,- Lejre Regnemark Thorsbro Åbningstider: man.-tors fre ør søn. 9-9 Isands Brygge 83E 2300 København S th fax

10 0 BRYGGEBLADET 26. marts 997 Din okae ejendomsmæ er : Foråret er på vej : Efterspørgsen på ejigheder på siands Brygge er stadigvæk meget stor. Med det historisk ave renteniveau opnår du som sæger de højeste priser i mands minde. Vi har føgende købere skrevet op i vores køberkartotek: - Susanne søger 2 væreses ejighed ti max kr Stand underordnet - Signe søger 2 væreses ejighed ti max kr. 4_ med pænt bad -Agnete søger 2 væreses ejighed ti max kr med fjernvarme : -Jane søger 2 væreses ejighed ti max kr med dyretiadese : -Annie søger 2 væreses ejighed ti max kr med termovinduer - Martin søger 2 væreses ejighed ti max kr med udsigt -Kaus søger 2 væreses ejighed ti max kr hest tagejighed -Tine søger 3 væreses ejighed ti max kr min. 70 kvm. -Anja søger 4 væreses ejighed ti max kr i stuen eer. sa - Kim søger håndværkertibud på 2 / 2 værese, pris afhængig af stand -Maene søger 3 væreses ejighed ti max kr med havneudsigt - Michae søger 3 væreses ejighed med havneudsigt ti max kr Rasmus søger 4 væreses ejighed med havneudsigt ti max kr Merete søger 3 / 2 væreses ejighed med havneud_sigt på.-3. sa, pris??? -Lisa søger 4-5 væreses ejighed med udsigt ti max kr. mio.. i god stand - Kim søger 3 væreses tagejighed ti max kr i god stand - Peter søger stor 5 væreses ejighed med havneud~igt ti max kr.,2 mio. - iebhaver søger stor herskabeig ejighed med tårn eer ignende, pris?? Dette er kun et ie udpuk fra vores køberkartotek Kontakt os STRAKS for en sagsvurdering og ad os vise dig, hvad et godt og effektivt sagsarbejde er. : INTET SALG INGEN REGNING : :, KORSMAN N: Statsautoriserede ejendomsmægere MDE H.C. Andersens Bouevard 42 Lige ved Langebro ~ ~~~~~

11 26. marts 997 BRYGGEBLADET GUDSTJENESTER Skæ rtorsd. 27/3 k. 9.30: La rs Ahmann Oesen. La ngtred. 28/3 k. : Hans Anker Jørgensen. Kassisk angfredagiturgi. Langfred. 28/3 k. 7: Hans Anker Jørgensen. Rytmisk angfredagiturgi. Påskedag. 30/3 k.: Hans Anker Jørgensen. Med hornbæsere i tårn og kirke. 2. påske dag 3 /3 k. : Pete r Wa in. Sønd. 6/4 k. : Peter Wain. Tirsd. 8/4 k. 9.30: Peter Wain. Studentergudstj. Sønd. 3/4 k. : Prædikant medde es s e nere. Sønd. 20/4 k. : Ha ns Anke r Jø rgense n. St. Bededag tre. 25/4 k. : Bjarne Fabritius. Konfirmation Hvem er jeg Etter studentergudstjenesten tirsdag den 8. apri k hoder rpag. art. Mogem; Pahuus, A borg, opæg under overskriften»den enkete og de andre«. Pahuus vi søge at give et fiosofisk svar på spørgsmået "Hvem er jeg?" ved at sætte fokus på de tre eksis terende former for meemmenneskeige reationer: Magt, kommunikation og kærighed. HANS TAUSENS KIRKE Påskebryg, hornmusik og fiskesuppe Påskedag serverer Bryggens fokekirke hverken Bryggerens Påskebryg eer fiskesuppe, men morgenkaffe k. 0.00, hornmusik i kirketårnet k. 3.30, og festgudstjeneste med Rikke Øand på trompet, Kasper Taarup på trombone og Britta Bugge Madsen på orge k..00. Fiskesuppen serverer vi ved den ange angfredag - ti forde for Fygtningehjæpen. Se programmet for Lang Langfredag. Og sev om sidste afsnit i "Bryggeren" handede om forsoning og påske - og b.a. citerede nr 632 i Samebogen: "Langfredag var en bitter dag, men skøn var påskemorgen! - så henviser vi yndig af P åskebryggen ti påskefrokosten bagetter - derhjemme eer i byen. Der kan man så synge fø gende påskesame, som der ikke biver pads ti i gudstjenesteprogrammet. Matitas Grunewad: Kor.,fiestc sen (deto;e fra ssenteim ateret ) Ma byen rød og jorden grøn! Han, som var død, Marias søn, har narret fjendens nattevagt og undergravet dødens magt. Han adød kærighedens bud, han evede for os og Gud. Med hjertet kan hvert barn forstå: Han gik den vej, han måtte gå. Og hjertet ved: Han som var død, er et med ysets moderskød. Hans ve gør verden forårs ny. Hver nat har nu sit morgengry. Så e ad dødens nattevagt, og syng, trods djævens vod og magt: Marias søn, han som var død, gør jorden grøn og himmeen rød! Hans Anker Jørgensen ekten. Desuden krydres med anekdoter og historier, der knytter sig ti visernes indhod. Ud fra de indhøstede erfaringer med progra mmet er det mit indtryk, at der er så varieret, muntert og fæ ngende, at det ikke virang ANGFREDAG d. 28. marts k : Åbning af uds tiing i mødesaen af. indvandrerkunst fra Østeuropa og Armemen.00: Gudstjen este med passienssamer og æsninger fra Matthæusevangeiet (Hans.Ariker Jørgensen). 2.5: Kon cert Capea Ha!niesis synger»lamentationes«(profeten Jeremias' Kagesange) af Orando di Lasso 3.30: 20 min. om Dan sk Fygtningehjæ ps arbejde ved informationschef Kaus Rothstein 4.00: Fimen»J esu s fra Mo ntrea«vises på videostorskærm i konfirmandstuen 6.00: 0 min. om Fygtningehjæpen s sprogskoe i Kigkurren. Præsentation af d agen s b ied kunstnere. 7.00: Rytmisk angfred agsiturgi med b.a. Nenia Zenana, Nicoaj Much-Hansen og Ayo Soomon (sagtøjss pier fra Ghana). Ansvarig præst: Hans Anker Jørgensen. Fra 2.00 ti 7.00 sæger kirkens køkken fiskesuppe, kaffe og b rød ti forde for Fygtningehjæpen. Hee dagen : Indsaming i ae kirkens bøsser ti Dansk Fygtningehjæp Arr: Hans Tausens Kirke og Studetermeigzedm KIRKENS KONTOR Kordegn Chrstan Lind, Hafdansgade 6, 2300 Kbh. S. Tf Kontorets ekspeditionstid: Hverdage k.q-3 samt tirsd. k.6-8. Lørd. k.0 2. SOGNEPRÆST Hans Anker Jørgensen, Snorresgade 9, 2300 Kbh. S. Tf Træffes på bopæen: TOI'Sd. k.-2& 7-8. Fre. kt.-2. Sognepræst Bjame Fabritius Petersen harorovti KST. SOGNEPRÆST Lars Ahmann-Oiesen, tf. privat Træffes kir<en man. 7-8, fred. 0-. Tf Træffes også tirsd.7-8 & tors. 0- på tf KST. STUDENTERPRÆST Peter Wain, tf Træffes på Kbh.s Universitet, Njasgade 80, mand. og tirsd. k. ()..2, tf KIRKET J ENER Kir<etjenervikar træffes hverdage k Tf ORGANIST Britta Bugge Madsen. Puggårdsgade 5, 2. tv. 573 Kbh. v. Tif. 334 U 55. MENIGHEDSRÅDETS FORMAND Kirsten Hjorth, Bergthorasgade 3, 5. tv. Tf Arb.33930,ok.45. KIRKEVÆRGE Hege Drejer Amarson, Bergthd'asgade 5, st. Tf SADAN GØR MAN DÅB OG NAVNGIVELSE Der foretages anmedese herom på kir<ekontoret. Fødsesattest medbringes. Anmedesen ska foretages Inden barnet er /2 år. VIELSE Der træfes aftae om tidspunkt med den præst, man ønsker ska foretage viese. Prøvesesattest fra bopæskommunens bryupskontor afeveres ti k.ir<ekontoret sammen med opysning om navn og adresse på 2 viesesvidner. BEGRAVELSE BISÆTTELSE Der kontaktes et bedemandsfirma, der træffer de nødven dige aftaer for handingens forøb, tid og sted samt hviken præst, der ska medvir<e. PERSONLIGE SAMTALER Kir<ens præster er atid ti rådighed for personige samtaer under absout tavshedspigt. Hans Anker Jørgensen tf Lars Ahmann Oesen tf / priv Begravese O Bisættese I godt seskab med en vendebo Onsdag den 9. apri k. 4 hoder jeg i Ha ns Tausens Kirke et causeri om Nies Hausgaard og hans viser. Siden begyndesen af 70'erne ha r jeg interesseret mig for denne originae og begavede mutikunstner fra Vendsysse, og har nu avet et underhodningsprogram, somjeg kader for et causeri. Programmet, der omfatter 2 udvagte viser, er af ca. 2 timers varighed, ineusive 2 times (kaffe)pause. Causeriet indedes med fortæingen om Nies Hausgaards baggrund og idt om min egen, der har rod i den jyske hede. Viserne, der er indspiet på bånd, indedes hver for s ig med en forkaring, der etter på forståesen af dia- Ae aftaer træffes gerne hje mme hos De m Bryggens Begravesesforretning Amagerbrogade 55 band~ Brygge 3 Tf DØGNVAGT Hør om Nies Hausgaard i kirken d. 9. apri k. 4. Capea Hafniensis, somsynger Orando di Lasso:»Lamentationes«(Profeten Jeremias' Kagesange) angfredag k Gratis adgang. ker trættende, heer ikke på de ædste tihørere. Fra de mange tibagemedinger, jeg har fået, yder det, at detagerne er gået hjem en god og varm opevese rigere. Robert Hoffman Juie's Køreskoe v/ J. Schmidt M/K køreærer Speciae ordbinde og nervøse * Garanti for ankenævn * Medem af Dansk Kø reærerunion ~ * Eget teoriokae på Bryggen ~ * Egen bane og køreteknik på Amager * Ring og få tisendt en brochure TLF KIRKEBIL Gangbesvæ rede kan få kø reejighed ti ae Gudstjeneste r og kirkeige handinger. Henv. kirkens kontor senest dagen før på tf AKTIVITETER Hans Tausens Børnekub For børn 5 - år. Leder. David Oeheoschæger, Njasg. 0,.th., Søndag k i konfirmandokaet Hans Tausens Børnekor Leder. Organist Britta Bugge Madsen, tf Torsdag k KFUM-spejderne Leder: Hee Postvang, tf Torsdag k i kæderen. Fokedanserforeningen Leder: John Mortensen, tf Ons. k. 9 i menighedssaie n. Studentermenigheden Ti kir<en er der knyttet studentermenighedsarbejde. Nærmere opysning kan fås hos studenterpræst Peter Wain man. og tirs. k. 0-2 på tf , Kbh.s Universitet, Njasgade 80, eer hos studente rpræstesekretær Birgitte Wede Jørgensen, tors. k. ()..2 på samme tf. møber & håndværk - musikeffekter modeer- maskiner mv. køb & sag 5 ~~~~.. torsdag - fredag ørdag 0-3 Egisgade 32 Tif

12 2 BRYGGEBLADET 26. marts 997 GARRAFEIRA 986 Garrafeira betyder i vinsammenhængfirmam btdsu vin af sin arr. Garrafeiravinen er fornemmere - i sri, ædere i smag, mere forfinet og mere end Hymnus Cuvee Zweiget Farven er kraftig, rubinrød med er vioer skær, bouquet'en Iee frugrkrydrer, med rydeigr præg af bær og smagen er ~ Id i g og kraftig med er Iee krydrer strejf. Symphonie Griiner Vetiner farven er ys grønig-gu, bouquet'en bomstrcr og frugrig og smagen frisk, et perende med cn god frugrsyrc og en for k ydrer ef~ EDEKA v/per Toft EGILSGADE 2 TLF Fax: man. tors. 7-9, tre. 7 20, ør. 8-7 CuvEEBELMA Cotes de Mannandais Spændende hvidvin fra er spændende distrikt. I, Marmandais fremsri ier man vine, der i smag og kvairer minder utroigt meget om Rordeaux- men angt biig(!re. Cuvee Bema er en dejig, frisk hvidvin med en idt bomstret bouquet. CH. BELMA 995 Den megen Meror i denne rødvin titaer danskernes ganer og giver en scor, behageig fyde uden den megen syre. Pr. f. 36,95 6 f. CASTILW DE MONOVAR 990 Reserva Aicamc i der sydøseige Spanien aver overvejende røde, kraftige vine på druerne Monastre, Garnacha T inta og Boba. Castio de Monovar 990 har en etkrydrer smag og duft med en ~ bød og rund eftersmag. Store af Abruzzo i der sydige centrae Itaien er rijpancet med Momepuciano fremstier en vidunderig rød Momepuciano, der er na- -mrigt dyb i farven og har en aroma af brombær, peber og krydderi. PRIMERA: Fra huset San Sivestro i Piemonte sæger vi denne "husets vin", en kraftig, etkrydret rødvin. JAFIRO: T ør, etkrydret hvidvin fra San Sivestro i Piemon te. BORESCO: K.t:aftig, krydret rosevin fra San Sivestro i Piemonte. BO DIO SANGIOVESE: Behageig, et rødvin fra det meemste Itaieri, L u...,... BODIO TRE~BIANO: Tør hvidvin med god fyde og et bomsterduft, L... u... COTES DE ROUSSILLON: God, fydig dagigvin fra det sydige Frankrig. BERBERANA MARINO: Fra det kendte hus Berberana kommer denne etkrydrede vin med god fyde. VINHANDLERKVALITET KVALITETS-VIN TIL LAVPRIS ENEFORHANDLER FOR AMAGER Fragtfrit everet i hee København v/2 f. Vi er speciaister i everancer ti receptioner og fester. Vinogrammer ekspederes over hee andet (vinens pris+ 30 kr.- atid pænt indpakket) ON LINE SPIL KLASSELOTIERI skrabeodder Ø, vand og købmandsvarer BRINGES OVERALT Bryggens fremtid på værksted Der er for mange bier i Njasgade, vandet i havnen er for beskidt, og vi vader i hundcorte. Rutschebane fra taget på Berghthora ned ti egepadsen i Leifsgade, to fæesbier for hver karre, svømme- og badeanstat i havnen, kontro med bistrømmen på Langebro, grønt beboerhus. Lørdag den hoder bryggens Agenda-2 gruppe et fremtidsværksted på Gime om Isands B-ygges udviking. Her har detagerne ejighed ti ; at være konsekvent negative 2: at give udtryk for deres drømme og visioner, jo videre jo bedre 3: at så sig sammen og gøre deres ideer ti virkeighed. Værkstedseder Troes Bom formuerer fremtidsværkstedets reger såedes: ~t tages avorigt (ikke nødvendigvis højtideigt), ordet er frit, vi formuerer os i stikord, stik ordene skrives på vægaviser og det er forbudt at diskutere. På Christianshavn var fremtidsværkstedet i november 996 en stor succes, og bydeen er i fud gang med at bive grønnere og mere mijø- og menneskevenig takket være de okae beboeres begejstring og deres entusiastiske arbejde. I øjebikket panægger en beboergruppe en temamåned i Christianshavns beboerhus om økoogiske titag med foredrags- og debataftener og inspirationscyketure ti Nørrebro og Vesterbro Nabohjæpsnetværket Let's do it er i fud gang, forgrønningen af Dronningensgade er ved at bive panagt. Dette er bot et udpuk af de aktiviteter, som vores naboer på Christianshavn satte i gang som resutat af fremtidsværkstedet. J a, og jeg har ikke nogen ideer og har ikke tid ti at være med i nogen grupper, vi noge måske tænke. Kom aigeve ti fremtidsværkstedet, ae har noget, som de kan bidrage med. Kom og vær med i Bryggens fremtidsværksted! Om tid, sted, timeding, se annoncen andetsteds i badet. Verdens fremtid begynder med dig - her på Isands Brygge! Hisen fra Bryggens Agenda-2-gruppe, Rikke Jakobsen, , Nies Lyck, og Heen Majew,

13 26. marts 997 Grat.is Internet-side og/eer E-Mai adresse for private EL Vi ave så KOMMERCIELLE sider ti temettet. ring eer kik i og få markedets bedste tibud Undervi ing i Word, Exce, Access meget andet. Kom ind og med ti næste edige hod Pug-n NetCafe Egisgade København S Teefon TOTALLØSNINGER E Beysning Aarm Teefonanæg Ventiation EDB Ejendomsservice Portteefoner Nøgekopiering Opukning Omægning Isætning Navneskite Portteefoner Gravering BRYGGEBLADET mærkedage tak tiykke med dagen Vores Lonnypige Du ønskes hjerteig tiykke med de 30 år d. 25 marts. Vi gæder os ti dagen. Vi esker dig. Kærigst Janni og Jan I anedning af at e-instaatør J ens Broch fyder 50 år, vi det gæde os at se forretningsforbindeser k oegaer og venner ti receptionen Fredag den 4. apri 997 k..00 ti 4.00 På denne adresse P. Kiting a/s Satværksvej Kastrup Ti Bryggens dejigste mor- moster og søster Tove Græsbakken. Vi vi sende et stort hjertigt tiykke og masser af knus på fødsesdagen d Kærig hisen fra Paw, Gry og Laia»Isandsk«bogudsag Fra mandag den 7. apri og 2 uger frem sæger vi ud af vores kasserede bøger og tidsskrifter. Denne gang er det idt anderedes end vi pejer - perioden biver kortere og fynd igere. Den første uge vi en bog koste O kr. og et tidsskrift kr. Hvis man tør vente ti uge 2 er der penge at spare. For O kr. vi man få 2 bøger den første dag (mandag d. 4), derefter 3 for en tier, 4 3 for en tier, 5 for... osv. For 'tidsskrft.er gæder samme princip 2 for kr osv. Vi kan tibyde bøger for voksne som for børn, inden for ae genrer og emner. Vi åbner for saget k. 3 den 7. apri. Børnefim i Gime Onsdag den 9. apri k viser børnebibioteket 2 fim for de mindste (fra 3 år) i Gime. Det er "Peter Pys i bæsevejr" en tegnefim af Watt Disney frit efter Mi Ines fortæinger. Peter Pys og Grisingen biver bæst angt omkring af et vodsomt stormvejr, som også ødeægger Ugens hus. Sevføgeig ender at godt. Og "Frøen på restaurant". Da en dreng tager sin frø med på restaurant sker der en he masse baade og sjove gags, når frøen f.eks ander i en agkage eer i et hummerbassin. ~-z GULVSERVICE Din guvmand på Bryggen BUTIK ÅBEN MAND.-TORS. 0-5 Pejeprodukter ti guve Råd og vejedning Gunøgsgade 35 kd Kontoret er åbent fra 0-5. Gunøgsgade København S Fax HAVE TV 5ERVfCE Værksted på Bryggen eer dag og aften Reparation af fjernsyn - video - audio - computer 3 mdr.s garanti på rep. Løsning fra sidste nummer - --~ - ~ , " ~ - F- - :.~ IG E j) E 3 u K k E.s )< Æ GF,... IP E ~ 'L 75 e ~ - f< E R.. IEI.D y D E,(j ~ E" ~ K e ~ ~ v N r= K o K s r=- - E - ~ <t- ""!' -E' IÅI f( ~ E ""'... ~ -- -IP" L- - "._ "' v - ia5 ~ t< E' /J.!!.. L M -.r. o <. ~ 5 p A- o E J_/,.,. T t= Ti D E' rr E J< r J ~.V D... IR ~ A ~ G-A- e J.) re u L L E....,._ v ~!J "' E o A ~ ~ f-!- ~,e - ~ ~ A... w CB ~ < 7J Y KJ N ~ p E,e s.. ~.t G., ~KJ t T L. o G- - p A.5 K E Æ G-- IT E... Navn/Q8de/nr. Kryds & tværs-vinder Løsning på krydsen kan afeveres i Beboerhjø rnets postkasse, Leifsgade 7, ti og med Vinder afkrydsen i Bryggebadet nr. 5 bev: søndag d. 6. apri 997 k. 9. Bandt de rigtige øsninger trækkes od om et gavekort på Aud Soien, 00 kr. ti EDEKA v/per Toft, siands Brygge 25 - hvor præmien i øvrigt kan afhentes. Vestmannagade 2, 5. th. Vi offentiggør vinderen i næste nummer som udkommer den O. a pri. EP. SJCo LEfLEI.{t Bo u - '"nrrr ' / GAØY- (>~O FoQ.!,PIS E' TO~oi spise' ø JO 6~/J( t IT' t.. LCI'fL Rr0EL \IQ~f'r :;:o: TiJET / J \ I.JosrtR. "'Y.tE' U08R/N(,- "'""(, ~,.. To~o~E' G!.fVf f&f' G'"""4n ses RIC. INOJ' ty)(~- per.~joj... PI,E'N Vo~ ICU.o- ~TA~ NfftfQI.DT EJ.EI<.Tfd" HrbÆ - y o.t TA: ST'I(.E" i 9- T>NE gm.nd m o~ ~N SI FISk.. ~tro.,%_.sjoonn-t... 8/'N~ TAJoJO M. /tf ~toi'.siif'l I(.(J.JDCtt ~ oe.n CjJ- (.o ()E' t ~~-I.TAT tjs H J, bi' kalk i- NAt NCJL Lf'RE Tb N ~~ Si>~ Øi:UCP- ~/.,INGe ""o!. NI'-6$0Q. (.IJ&T"r ""-ø~i.r SPise Fot/(. - LAHCi - ~...-!>O MMe ~(N :. v t> '..,. ~VIN 'TYSX~~ uvu. s''"'b" LER. AL~ t CMSr ' c;aam OU>

14 4 BRYGGEBLADET 26. marts 997 Får skoen 6. kasse i 998? Skoens byggeudvag og ar kitekt Jørgen Kreiner-Møer hodt efter endt arbejde orienteringsmøde for skoens forædrerepræ-sentanter-ne torsdag d. 20/3 97. Det brændende spørgsmå på mødet var naturigvis: Hvis Hand-epan 97 vedtages i BR i apri måned, kan de nuværende 4. kasser så fortsætte på skoen efter afsuttet 5. kasse? Det foreøbige svar var, at det er der en vis sandsynighed for!! I hvert fad er man fra skoen side indstiet på at finde en øsning på probemerne, hvis det kun vie komme ti at dreje sig om nødundervisning i få måneder. Arkitekt Jørgen Kreiner- FAGREGISTER APOTEK siands Brygges Apotek siands Brygge 3- S man-urs: 9.()() ons.-fre: 9.()()-8.00 ør. 9.()() BAGER Bryggebageren saijordsgade Brygoetageen eifsgade BANK Amagertanken siands Brygge BEGRAVELSE Bryggens Begravesesforretning Ama!)ebrogade 55 Isands Brygge BLOMSTER Bkmsterdtden eifsgades BOGHANDE.L Bryggens Bog- og Papimaode siands Brygge ax: BOWUNG Bryggens Bowing Center siands Brygge 83E CAFE Cat~ Isbjørnen Reykjaviksgade CafeMokken Isands Brygge Kai~ SØutnik Surfasgade CYKLER Bryggens Cyker Isafjordsgade DYRLÆGE Bryggens Dyrekinik \ Egisgade Møer gjorde rede for arbejdet i byggeudvaget og fortate at det foreiggende projekt, som er udarbejdet med detagese af en repræsentant fra skoe-direktorat, nu oversendes ti poitikerne, og skoens udbygning biver så for-håbentig vedtaget i apri måned som en de af Handepan 97 - uden yderigere forsinke-ser. Jørgen Kreiner-Møer (JKM) gjorde meget ud af at understrege, at skoe-di-. rektoratets hodning ti de enkete Handepaner havde været het kar: Direktoratet har uden vaken arbejdet fcr at opfyde hensigten i perspektivpanen og de forsinkeser der i årenes EJENDOMSMÆGLER Nyboig V/ Steen Kofoed Arnagertfogade Reagruppen Korsmann H.C. Mdersens Bouevard 42, 553V EJENOOMSSELSK.AB NordenA/S Bredgade EJENDOMSSERVICE TKS v/ Aan Thams Guneosgade ELEKTRIKER Kitog E-køb satjordsoade TKS V/ Aan Thams Gunøgsgade f FARVEHANDEL O. Nørbys Eftf. Isafjordsgade FOTOHANDLER Nfa R>o. Video Nja~ FRISØRSALON Fair tor Hair Njasgade ogemunk Snorresgade Kip2000 sams Bygge B Saon Bernhard Erik V/Je!te Eriksen Njasgade GENBRUG Genbryggeo eyttjavii<sgade 2 GLARMESTER Jimmy Berger ArtiertVef GULVSERVICE A-Z Guvservice Gunøgsgade 35, kd. (Bryggens guvmaod) HJEMMESERVICE Bryggeos Hjemme Setvice v/ Dan Niesen Artierivej HOTEL Hote Capenhagen Bed & Breakast v/ Birthø Hindkjær Egisgade KONFEKTURE Bryggens Kooedure Egisgade KØBMAND EOEKA MamJd Per ToQ. Egisgade KØRESKOLE Juie's Køreskoe Gunøgsgade LÅSESERVICE TKS V/ AIICWI Thams Gunøgsg'ade MALER Maermester Harry Jensen Appetdooro A~ Dragør ' Maermester T. C. BIOroe ReykjavikSQade MODETØJ RueosMode eifsgade MURER Murerfrmaeei J()nson NS Strandodsvej MØBLER 5 Eiffe Egisgade øb har været skydes ene og aene poitikerne. Formodentig fandt JKM det nødvendigt med den. understregning, da dette fra bryggeperspektiv ikke atid har været kart. Da vi nu kan være sikre på at skoedirektoratet står het bag en udbygning af Skoen på Isands Brygge, så er det spændende om det poitiske ferta også kan se hvor nødvendigt det er med en udbygning af skoen nu. Den reviderede hehedspan som den foreigger nu, er en gennemarbejdning af det amputerede forsag, som afbr bev sendt tibage i skoeudvaget i december 996, og derfor viser det aktuee forsag ti en skoe- 26. marts 997 PIZZERIA GRILL Bjørnegrien Reyttjaviksgade Mama's Pi23 Leifsgade SMØRREBRØD T.S. Smørrebrød Isands Brygge TANDLÆGE Jørgen Fraok & Søren Barsted siands Brygge TV-SERVICE Have T v-service & Larsen Teknik Pink Radio Sag, reparation & udejning TÆPPER Uttrup Tæpper Artierivej UDLEJ NING Bryggens Udejning Leifsgade ' vvs VVS John Martinsen Gunøgsgade FAGREGISTER Optagese i ag registeret: 300kr. tor 0udgiveser (3 teksi~ier) Ekstra inier. 60 (r. pr. inie Priser exc. moms Henv.: Bryvgebade. Leisgade ud-videse en kort to etagers bygning angs Artierivej. I revisionsfasen har skoens repræsentanter i byggeudvaget hee tiden ønsket en etpansøsning med udbygningsmuighed angs Poitiskoen, og derfor indehoder det forsag som fremsendes fra Bryggen da og~å to forsag, som efter vedtagese af Handepan 97 kan tages op ti forhanding. Det aternative forsag igger nemig indenfor de økonomiske rammer på 33,6 mi!. kr. som er en forud-sætning for vedtagesen af hehedspanen. Endeig bev det fremhævet, at samarbejdet meem skoen og arkitektfirmaet Nova 5 ved J ørgen Kreiner-Møer havde været forbiedigt, idet JKM's forsag som tager højde både for skoens pædagogik og ønske om ressource-bevidste øsninger. hr.... : Pizza ~ Kom og vær med ti at bygge et nyt kor op! Du behøver ikke at kunne æse noder, bare du har yst ti at synge. Vi regner med at synge ettere trestemmigt korsang, både gammet og nyt. Først og fremmest synger vi for sjov, men det kan også ske at der b iver en oka optræden. Øveaften er tirsdag fra k. 9i 2, og det foregår i medborgerhuset Gime. Den 8. og 5. apri vi særigt bive brugt ti at optage nye medemmer. Kontaktpersoner: Bjørn Petersen tf Pernie Causen tf Kom og vær med, du synger sikkert bedre end du tror! DART&POOL ~s~ ~ Kebab vekommen!~, ~ ~.,..... Å... " VE~DENS F~EHt7) gegynde~ PÅ E~YGGEN HVtLKEN E~YQQE ØNSKE~ T)LI AT QfVf Vf7)f~f Tf L 7)fNf EØ~? 7\ agsordenen for det 2. århundrede gæder de gobae mijø og udvikingsprobemer. Mottoet» Tænk gobat v -hand okat«sigter ti at det nytter at tage fat hvor man sev ever-r vad enten det drejer sig om energiforsyning. fo,brug. trafik eersociae forhod og fæesska!. Nu tager vi fat her p J Bryggen. Ti fæesinspiration ægger vi ud med disse arrangementer- kom og vær med! Tirsdag 8/4 k i Gime: De~atmøde om fæes-ska7t Iyøkoogi Opæg: - Be~oererfaringervedr. økoogi i nærmiuøet v. Pou M>rtussen. Den Kuturøkoogiske Højskoe i A!ertsund. - Byøkoogiske projekter i Køenhavns Kommune v. Bo Rasmussen. Magisti.Jtens4. afd. -Eksemper på økoogiprojekter i København og Artisterdam v. MarijkeZwaan. Byhavenetvicet. Derserveres kaffe og te. ørdag 2/4 k. 9 8 i Gi m e: 6)'ggens fremtid på værksted Kom med dine drømme. ideer og visioner- små eer store-det er her det b~ynder! Pris for denne dag: kr. 60; inc. tre måtider+ kaffe/te Bindende timeding vedagt geyr i kontanter eercheck afeveres ti Beboerhjørnet senest fredag d. 4/4 (mærk kuverten»fremtidsværksted«) Med venig hisen Bryggens Loka ~enda 2-gruppe Kont.a~Lper<.,cmer RiHeJakoisen Niei~ Lyc ieen Majew? Arrar9tmenteme er ~poosoreret af Den Grønne r ond... ~

15 26. marts 997 BRYGGEBLADET 5 På egepadsen er der heste, hunde og kaniner som man kan ege med. På et fritidshjem vi man tegne på computer, ave træ og spie spi. Drengene er meget mere stie og fredeige end i dag. H vis man er ige mange piger og drenge på e fritidshjem så vi ae have en kæreste. Børn vi være meget mere kreativeom 50 år. S tore og små bøn~ viege meget mere sammen. Mathide 7 år HVOR)AN TROR ) ET Den 24 januar 956 indviedes ;?: børnehven af Dronning Ingrid.!=? Der mod te mange børn og voks- p} ne op for at modtage Dronnin- ~ gen. Snorresgade 3 var 2 butiks- ~ ejigheder der bev sammenagt ;;; ti en smuk børnehave i mange ~ gade og fotte farver. Børn e- ~ haveærerinden fru Vibeke " Kock var den dagige eder af instttutionen, som havde pads ti 43 born i aderen 3-7 år. Den gang kostede en institutionspads 45 kr. om måneden for en hedagspads og 38 kr. for en havdags pads. ~u er a ret 997 og Snorresgade 3 er både børnehave og fritidshjem med pads ti 40 born fordet pa 2 stuer og i meemtiden har vi fået en egepads beiggende i Snorresgade 24 som vi fytter ned på i sommerperioden. Institutionen har i dag 6 faste medarbejdere og modtager praktikanter 2 gange om året fra Frobcseminariet, som kommer med mange nye tanker og ideer. FRfTf)5HJEH SER /) OH SO ÅR ' At hvad man foretager sig vi foregå på K t.-+; fkvcomputer og at egetøj vi ege sev, igesom robotter. Så tror jeg også at ae bøm har en sik-kasse som adrig biveer tom. Ae børn vi få kr. om ugen i ommepenge. Kathinka 9 år ~e., VÆfe CI WW MEh b~&- ALF. (Q M.~FL' LArvJ) VÆK'Si s~~~- Ni N&- TON Wc.EI.IC. ~VI~ -WJW~If. TAL ~f ~~ M ~(ft)/.:,.2~9', 9 J.( -ro w jfmi- ",. O~!. ~ LØ!!>,. Legepadsen er avet om ti en stor spiepads med b. a. paintba, fipperma shiner, vieeospi og en stor biograf med vusik-viceo. I et hjørne står der en stor kasse hvor der kom: mer en bøde op af hvis man bander. CasperSår For 4 år siden åbnedes institutionen»bryggen«i Snorresgade 3 Ae piger og dren ge vi gå i ædertøj med niter på. Der vi være ås og kode og aarm på et fritidshjem. Ae børn vi få mkr. om ugen i ommepenge. MaJa9år. Snorresgade 3 vi være et stort ind købscenter. Jeg tror ae børn vi få kr. om ugen i ommepenge. JonasSår Ae husene er formetsom fodbodsstøver eer som egokodser. Stefan9år Huset er revet ned ti den tid. Jeg tror ae børn vi få 400 kr. om ugen i ()mmepenge. Emi7 år ALVO~:- -~~ Vot.St VOKA'L ';PJIÆI:E W~I\J~ OoJb f.&&\.t 6~'\ -VOI<.-\. /'IOR(,f --- Løs kryds og tværsen og afever den i Beboerhjornets postkasse, Leifsgade 7, senest søndag den 6. apri k. 9. Husk at )kr ve dit navn og din adresse her: Bandt de rigtige øsninger trækker vi od om et gavekort på 00 kr. ti Bryggens Bog- og PapirhandeL Vinderen modtager gavekortet med posten. Vinder afkrydsen nr 5 bev: Kevin Knapp, 4. V, Skoen på Isands Brygge ~ BRYGGENS BOG 00 PAPIRHANDEL ISLANDS BRYGGE KOBENHAVN S TLF. "3 s 0905 Der vi set ikke eksistere fritidshjem om 50 år. Jeg tror at ae børn vi få 50 hr. om ugen i ommepenge. Sammi9år Der er ingen børn der drier og ae børn har en computer. Sabrine 9 år. «Snorresgade»s sommerboig på egepadsen i Snorresgade 24. Dette hus har TWge af forædrene maet med hjemmeavet maing for 5 år siden, og det hoder fint endnu. Du kan se opskriften og historien o,m hvo_rdan man sev aver maing, på bagsiden af Bryggebade t.

16 BRYGGEBLADET Kære bryggeboere, kære Gime-brugere Nyt medborgerh us -nok en gang Som mange af jer nok efterhånden er bekendte med, er det en kendsgerning, at Gimes fremtid er usikker. Der har - b.a. i Bryggebadet - været drøftet forskeige forsag ti et aternativ, når Gi m e en dag biver nødt ti at dreje nøgen om. Da vi ikke ved hvornår det sker, bot at Gi m es opsigese yder på år, er det vigtigt at der tages en besutning om pacering og indhod af et nyt meaborgerhus. Der anses nu at være 2 reee aternativer. Disse er Poitiskoen og området i Havneparken, nærmere bekendt som "De gue pakhuse" og Coumbus-bygningen. Det er okarådets mening, at ae bryggeboere ska have en muighed for at komme med sine ønsker og behov, vedrørende både hvad og hvor et nyt medborgerhus ska være. På denne baggrund har okarådet nedsat et medborgerhusudvag. Vi har aerede haft et åbent mode, hvor der desværre ikke modte mange bryggeboere op. Det håber vi at kunne ave om på, nå r vi indkader ti et stormøde. Hod udkig efter annonce i næste nummer af Bryggebadet!! Venig hisen Lokarådets medborgerhusudvag. Endeig: Ungdomsafdeing i Heka For første gang i mange, mange år kan Bryggens yngste fodbodudøvere nu ikæde sig okae farver. Det er en reaitet, efter at vicevært hos Norden, Aex Andreasen, og pædagogmedhjæper i Bryggehuset, Roger Mahobo, har taget initiativ ti oprettesen af et hod mikroputter hos Bodkubben Heka med sidstnævnte som træner. Aex og Roger har samet 8 drenge i aderen 7-0 år, som hidti har sået deres fod er i Sundby Bodkub, B 908 og CIK, og sammen er de gået i skarp træning ti forårssæsonen, hvor de aerede har timedt et hod ti KBU's turnering. I marts har træningen fundet sted på græspænen på den store egepads ved Artierivej, men fra. apri rykker man ti Køvermarken, som i mange af et okat anæg biver hodets hjemmebane. Her trænes tirsdag og torsdag k Spietøj og træningsdragter er everet af D.K. Smed v. Kaj S. Gudberg, igesom Bryggebageren har udstyret drengene med sportstasker, og takket være disse fotte sponsorater er hodet perfekt udrustet ti sæsonen. Vi krydser fingre for gutterne - og ad os så håbe, at de mange ord om en fodbodbane på Bryggen snart biver ti handing, så de kan få en rigtig hjemmebane! max BØG LANGSTAV FRA PERGO Før: 248,- kr. p r. kvm. Nu nedsat pris: 98,- pr. kvm. Stort udvag i træguve Maing ti pankeværker, skure, huse... I vores farvehande har de 000 farver. De har noget der igner tomatketchup, nubret havregrød, og noget der set ikke kan beskrives. J eg fadt foreden for en sjat bå maing- bare sådan en ie dåse ti at mae en kommode. -Hvad ska du sa ha' for den? spurgte jeg, medens VÆG-TIL-VÆ G-TÆPPERjra39,- pr. kvm. Stue-, væreses- og entre-tæpper ti uhørt ave priser. KÆMPE UDVALG I VORES RESTEJAND Rester i ae størreser. Ae under JOOcm.: 00,- Ae under 80 cm.- uanset førpris: 500,- om og ta med vore guvspeciaister og få et uforbindende tibud. Vi er ti at tae med. = Deres ARTILLERIVEJ 5 TLF MAN.-TORS FREDAG LØRDAG LANG LØRDAG jeg naivt tænkte på SO'eren i min omme. - 8 kr. kontant, tak, atså, sagde vores finke farvehander -uden at binke - men så dækker den også garanteret 3 kvadratmeter. Vores farvehander er ikke uden humor. Medens jeg hev dankortet frem tænktejeg på game Anne og hendes ie grimme bungaow, derhjemme nordenfjords i det mørke Jyand. De sagde, at hun bandede over at futmæken var steget ti,0 medens hun rørte farve i den, og smurte den på huset - men da hun endeig kom på pejehjem - måtte de hugge pudset af med en mejse før huset kunne få et nymodens vandskuret ook. Jeg ved det, jeg har sev boet i det. Ugens gåde udgår denne gang H vorfor? - Redaktøren er bortrejst? - Redaktøren er træt? - Det er Bryggebadets 4- års fødsesdag? Besvarese ti Bryggebadet i konvout mærketgåde senest 6. apri k. 9. Bandt de rigtige øsninger trækkes od om.. dagens buket (værdi 50 kr.) hos Bomstercirken, Leifsgade 5. Bandt dem som havde gættet at nr. S's gåde var optakt ti artike i Bryggebadet nr. 7, har vi udtrukket:. Larsen, Egisgade 68, 5. tv. - Ku' hun, ka'jeg! sagde jeg og ringede ti en rar maermester på Friandsmuseet. - S'føig, sagde han, du tager bare /4 de inoie + 4 de farvepuver + /2 de kærnemæk og rører det godt sammen! Han sagde også meget andet. Man kan putte andre ting i, et æg er godt, hvis den skier og en håndfud jernvitrio skader ikke andet end ager, dog vistnok kun i mørke nuancer. Svenskrød er nu bevet min favorit, den farver at, også vores køkken, når jeg bander en ordentig dunk med håndmixeren. J eg er søreme også bevet gadere. Nu små-er jeg hee vejen ti tømmerhanden eer ti vores finke farvehande. Ib Sønderkær På Børnesiden suk 5 kan man se et hus som for fem år siden bev maet med maing efter opskriften. < - ~ - F- - - E STURLASC:...DE ~ 2jGJ '\BH S ÅBEN MAN.- FRE. -23 LØR. 4-8 'd o d~~. ~... ø eg a~ sjene. Hee famiien p<\ en skøn, afsappende ferie på en svensk ødegård? Eer måske en ekstra forænget weekend med noge gode venner? Interesseret?- Så æs bare videre... Vores ødegdrd i Sverige kan ejes for Dkr. 000, (i skoeferien for Dkr. 500,-) pr. uge+ pus e Dkr.,50 pr kwh. Gården er beiggende 00 km. nord for Hesingborg meem Kniircd og Markaryd. Der er instaeret 220 V V samt bad, toiet; TV m. v. og så er der p/ad-; ti hee 2 personer. Er du stadig interesseret og brænder for fere opysninger? Så ring ti: Aice & Per Toft Tf Fax

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling. NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18.

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18. Bi ig me Brøndby Fjernvarme ere var Information om fjernvarme ti Vestered Borgermøde den 17. august 2015 k. 19.00 i Tjørnehøjhaen (dørene åbnes k. 18.30) Fordee ved fjernvarme Forsyningssikkerhed (nu og

Læs mere

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse Nr. 1 feb. 2011 TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

Oppun1pning af grundvand firedobles

Oppun1pning af grundvand firedobles 7.maj 1998 6. årgang nr. 9 BRYGGEBLADET METRO BYGGERIET: Oppun1pning af grundvand firedobes Samtidig afviser Comet at efterkomme de vikår, som Mijøkontroen har stiet for oppumpningen Metro-entreprenøren

Læs mere

Parkeringspladser, -popler og Pinen.-.; --

Parkeringspladser, -popler og Pinen.-.; -- 5. maj 1994 2. årgang nr. 9 BRYGGEBLADET, Sag & reparation o ar af TV-VIDEO-STEREO Gratis åne-tv under reparationen.. TV- og Videoui'ejning Batteriskift på ure. Pink Radio Service Center Isafjordsgade

Læs mere

Digital Kommuneplan 2013

Digital Kommuneplan 2013 Digita Kommunepan 2013 Vekommen ti Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunepan2013findesudeukkendeienwebbaseretudgavepådennehjemmeside. Idenbåtopbjækekanduæseomkommunepanenogdukanæsekommunabestyresensmåogretningsinjerfordefemtemaer-

Læs mere

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I Sydkysten Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen Det kan siges meget kort Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen og sådan tænker og hander angt de feste

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET grobund07 2010 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 Nye stade trods krise 4-7 grobund 2 GROBUND Grobund nr. 07 2010 INDHOLD Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

Amager Fælled. bliver fredet

Amager Fælled. bliver fredet 18. august 1994 2. årgang nr. 13 Amager Fæed. biver fredet N a turkagenævnet enig i okarådets synspunkter Madin egepads I perioden 22. august ti 26. august fra k. 12 17 vi vi mae, save, hamre et nyt bevægeigt

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvatning Skanska Øresunds AS Havnehomen 25 1561 København V Att. Jacob Hovmøer Dato 26.11.201 2 Deres ref. Vores ref. Sag.2868907 Dok.2900919 Direkte nr. 32471522 sothoa Tiadese

Læs mere

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning CFU - også for undervisere ved ungdomsuddanneserne og VUC - for dig og din undervisning Kender du VIA CFU? Engang var vi bedst kendt som Amtscentraen, men siden 2008 har vi heddet VIA Center for Undervisningsmider

Læs mere

Svanemærkning af Primærbatterier

Svanemærkning af Primærbatterier Svanemærkning af Primærbatterier Version 4.2 22. juni 2011 30. juni 2016 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket Primærbatteri? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

fundament for udvikling og værdiskabelse

fundament for udvikling og værdiskabelse AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den

Læs mere

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 2011 jui Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver:

Læs mere

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET Indhodsfortegnese 1. Resumé... 4 2. Formå og indedning... 5 3. Metode... 7 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011...

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 2. apri. - juni. Se mere på www.naagruppe.dk 2015 Spejderfest og generaforsaming Fra Nørreå Gruppe Referat fra aftenen Referat fra Spejderfesten den 11. marts 2015-

Læs mere

ishavet Læs side 12-13 Thurø Kro er i god form Læs side 22-23 Hurra og champagne Fra musikvideoer til flagkonkurrence Læs side 16

ishavet Læs side 12-13 Thurø Kro er i god form Læs side 22-23 Hurra og champagne Fra musikvideoer til flagkonkurrence Læs side 16 Vinter 2011 Årgang 21 En Thurøkaptajn midt i ishavet Læs side 12-13 Hurra og champagne Læs side 3 Fra musikvideoer ti fagkonkurrence Læs side 16 Thurø Kro er i god form Læs side 22-23 1 Udgivet af: Svendborg

Læs mere

Lexmark Print Management

Lexmark Print Management Lexmark Print Management Optimer jeres netværksudskrivning, og opret state-of-the-art udskriftsstyringsøsning, der kan benyttes okat og via the coud. Sikker og praktisk frigivese af udskriftsjobs Feksibet.

Læs mere

er blevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII

er blevet stadig bedre for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII VIII INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORIE De sidste 80'er års historie er historien om, hvordan "gade Danmark" er bevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan fertaet af ~narbejdere,

Læs mere

6 1 Navri og hjemsted

6 1 Navri og hjemsted PHIIP & PARTNERE Ad~wXö rfirriir J.nr. 7936-001 Dok. af 21 juni 2007 FUNDATS FOR SAM ZINGERSENS FOND Ternevej 5 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 53 65 74 Bestyresen i Sam Zingersens Fond, der er stiftet af

Læs mere

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler?

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler? Ti dig, der er ærerstuderede Keder du VIA CFU Ceter for Udervisigsmider? - for dig og di udervisig VIA CFU - tæt på di og skoes praksis Når det kommer ti æremider, er VIA Ceter for Udervisigsmider eer

Læs mere

Sikkerhed fra Lexmark til løsningskompatible printere og multifunktionsprintere

Sikkerhed fra Lexmark til løsningskompatible printere og multifunktionsprintere Sikkerhed fra Lexmark ti øsningskompatibe printere og mutifunktionsprintere Få bedre sikkerhed for virksomhedsdokumenter og -data Når det drejer sig om sikkerhed, ska din organisation være sikker på, at

Læs mere

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign. 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer Indhod Overenskomst

Læs mere

Tekniske data VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL MED INDBYGGET 60 LITERS VARMTVANDSBEHOLDER I SYREFAST, RUSTFRI STÅL GREEN 25 BSI EXCLUSIVE BOILER

Tekniske data VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL MED INDBYGGET 60 LITERS VARMTVANDSBEHOLDER I SYREFAST, RUSTFRI STÅL GREEN 25 BSI EXCLUSIVE BOILER Tekniske data Noine beastning Noine ydese (80 /60 ) Noine ydese (50 /30) MIn. beastning Min. ydese (80 /60) Min. ydese (50 /30 ) Effekt Pn ax - Pn in (50-30 ) Effekt 30 (30 retur) Effekt 30 (47 retur)

Læs mere

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre...

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre... Vinduer med kobede rammer Vinduer med kitfas Vinduer med buer Runde vinduer Skoddeeementer Speciaeementer Facadedøre i speciaudførese Fodedøre Hæveskydedøre Hæveskydedøre i træ/au Eementer i træ/au Eementer

Læs mere

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi udnytter solens stråler hele året. aurostep aurocompact aurotherm

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi udnytter solens stråler hele året. aurostep aurocompact aurotherm Sovarmesystemer Hvorfor Vaiant? Fordi vi udnytter soens stråer hee året. aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente varmesystemer. Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har været med ige fra

Læs mere

EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning

EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV Monteringsvejedning SPAANDEX K-GULV ti underguve Denne monteringsvejedning omhander nedægning af underguv udført med SPAANDEX K-GULV eer SPAANDEX UNIPAN K-GULV fra NOVOPAN

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.8 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø Laboratorier og procesindustri Vejedning om gode øsninger om ergonomi, beysning, uykker og psykisk arbejdsmijø Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J

FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J ~~ FUG'T --,- 4 UDK 69.022.2:628.853 69.025.1 : 628.853 FUGT OG KÆLDRE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 Kædre bruges i dag ti mere end før I game dage bev kædre fte accepterede, sevm de var

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Netguide for journalister

Netguide for journalister Netguide for journaister 2 NETRESEARCH: Den computente journaist 4 GENEREL SØGNING: Menneskeig sortering eer rå maskinkraft 7 SØGEMASKINER: 286.349 hits og fem minutter ti deadine 12 KOMMENTAR: Nettet

Læs mere

---WWF-- N R. l, ~1 A R T S l 9 9 l

---WWF-- N R. l, ~1 A R T S l 9 9 l ----- N R., ~1 A R T S 9 9 Nyttig baggrundsviden om mijø! " Vor fæes fremtid" Denne serie med foreøbig 6 forskeige titer er udgivet med støtte fra fonde og firmaer. Derfor den ave pris. Anmederne skrev

Læs mere

Aaarrgh... get the power Tips: Få Mere energi Side 6

Aaarrgh... get the power Tips: Få Mere energi Side 6 wot2do: I got you on tape Queer party Aab-yngby The Bue Van // Torsdag 8. marts 2012 Aaarrgh... get the power Tips: Få Mere energi Side 6 + Ny singe fra Niarn + Tanketorsken + Vind koncertbietter sushi:

Læs mere

Godkendt i hele Norden SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning SPAANDEX K-GULV P6 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P7 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P6/P5

Godkendt i hele Norden SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning SPAANDEX K-GULV P6 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P7 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P6/P5 Godkendt i hee Norden SPAANDEX K-GULV Monteringsvejedning SPAANDEX K-GULV P6 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P7 SPAANDEX UNIPAN K-GULV P6/P5 SPAANDEX K-GULV ti underguve Denne monteringsvejedning omhander nedægning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT... Indhodsfortegnese INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT.... 7 TRIN 2: OPSTART AF ALARMSYSTEMET...

Læs mere

MEETING PLANNER Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus C, denmark. velkommen til RAdiSSon blu

MEETING PLANNER Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus C, denmark. velkommen til RAdiSSon blu MEETING PLANNER Radisson Bu Scandinaia ote, Aarhus C, denmark ekommen ti RAdiSSon bu ekommen Radisson Bu Scandinaia ote er Århus største hote og byens mest naturige mødested. oteet er Sanemærket og har

Læs mere

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder soleklare fordele med maksimalt udbytte. aurostep aurocompact aurotherm

Solvarmesystemer. Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder soleklare fordele med maksimalt udbytte. aurostep aurocompact aurotherm Sovarmesystemer Hvorfor Vaiant? Fordi vi tibyder soekare fordee med maksimat udbytte. aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente varmesystemer. Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har i mere

Læs mere

Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK VX Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK ATOS Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Endelig hjælp til brandofre

Endelig hjælp til brandofre 1. årgang nr. 7 Endeig hjæp ti brandfre Efter en af de største tagbrande i København i 10 år skue der gå mere end 14 dage før beberne kunne føe sig sikre på at få den hjæp, de har behv fr Over t uger tg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Misfarvning ved direkte tørring med naturgas

Misfarvning ved direkte tørring med naturgas Misfarvning ved direkte tørring med naturgas Projektrapport Oktober 1996 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørshom Tf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Misfarvning ved

Læs mere

Medlemsblad for. nr. 1 Sæson 2012/2013. Velkommen til ny sæson i NGF

Medlemsblad for. nr. 1 Sæson 2012/2013. Velkommen til ny sæson i NGF Medemsbad for nr. 1 Sæson 2012/2013 Vekommen ti ny sæson i NGF 1 Nakskov Gymnastikforenings bestyrese 2 Forretningsudvag: Formand: Susanne Larsen Heesvej 37, 4000 Nakskov Tf. 60454892 Mai: sus@youmai.dk

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Vejledning Banksys terminaler

Vejledning Banksys terminaler Vejedning Banksys terminaer POINT TRANSACTION SYSTEMS A/S www.point.dk Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Point. Din termina er designet med henbik på nem betjening og stabi drift. I denne

Læs mere

Fyringsanlæg til brænde Fra 20 til 60 kw

Fyringsanlæg til brænde Fra 20 til 60 kw hdg-bavaria.com HDG Bavaria GmbH Varmesystemer for biobrændse Siemensstraße 22 D-842 Massing Tf. +4(0)8724/87-0 Fax +4(0)8724/87-888-100 info@hdg-bavaria.com Kontakt os, hvis du har brug for yderigere

Læs mere

Vaillant solvarmesystemer Soleklare fordele med maksimalt udbytte

Vaillant solvarmesystemer Soleklare fordele med maksimalt udbytte Sovarmesystemer Vaiant sovarmesystemer Soekare fordee med maksimat udbytte aurostep aurocompact aurotherm Nye idéer ti inteigente sovarmesystemer Ideer ti inteigent boigkomfort Vaiant har i 140 år sat

Læs mere

PC-teknik I 1. udgave, 1. oplag 2002

PC-teknik I 1. udgave, 1. oplag 2002 PC-teknik I 1. udgave, 1. opag 2002 Origina Engish anguage edition pubished by The Coriois Group, LLC, 14455 N. Hayden Drive, Suite 220, Scottsdae, Arizona 85260, teephone (480) 483-0192, fax (480) 483-0193.

Læs mere

INSTRUKTIONSBOG D12C-A MP

INSTRUKTIONSBOG D12C-A MP INSTRUKTIONSBOG D12C-A MP Forord Vovo Pentas marinemotorer anvendes i dag over hee verden. De anvendes under ae tænkeige driftsforhod af såve erhvervs- som fritidssejere. Og det er ingen tifædighed. Efter

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Regnskab for året 1996

Regnskab for året 1996 Jeg esker de grønne unde Jeg esker de grønne unde med tonernes vuggende fad; jeg esker de banke sunde med sejernes tusindta. Jeg esker hver da, hver banke, med kornets bøgende fugt, hvor fittige hænder

Læs mere

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Mindre nedbrud Vejedning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

ledelse Viden uddannelse i forening 2009-10 Kurser til din forening kommunikation n teambuilding n coaching n ledelse n uddannelse DGI Vestjylland

ledelse Viden uddannelse i forening 2009-10 Kurser til din forening kommunikation n teambuilding n coaching n ledelse n uddannelse DGI Vestjylland foto: ars om kommunikation n teamuiing n coacing n eese n uannese 2009-10 DGI Vestyan Kurser ti in forening uannese i forening Vien eese DGI uannese 1 eese i DGI - når et aner om eeruviking Foreninger

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Bestyrelsen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med flgd. punkter på dagsordenen: 1. Renovering af facader og vinduer

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse Standardiseret onine-øsning ti ECL Comfort 310 Beskrivese er et effektivt, nøgefærdigt onine-værktøj på Internettet, der gør det nemmere for professionee brugere, f.eks. servicepersonae på fjernvarmestationer,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse

ECL Portal. Standardiseret online-løsning til ECL Comfort 310. Datablad. Beskrivelse Standardiseret onine-øsning ti ECL Comfort 310 Beskrivese er et effektivt, nøgefærdigt onine-værktøj på Internettet, der gør det nemmere for professionee brugere, f.eks. servicepersonae på fjernvarmestationer,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Svanemærkning af Kosmetiske produkter

Svanemærkning af Kosmetiske produkter Svanemærkning af Kosmetiske produkter Version 2.6 12. oktober 2010 31. december 2014 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærkede kosmetiske produkter? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvike kosmetiske

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

...HVIS DU VIL HA BEDRE LYD I BILEN! ODENSE HOLBÆK ESBJERG HORSENS ROSKILDE HILLERØD SILKEBORG SVENDBORG KØBENHAVN www.carsound.dk

...HVIS DU VIL HA BEDRE LYD I BILEN! ODENSE HOLBÆK ESBJERG HORSENS ROSKILDE HILLERØD SILKEBORG SVENDBORG KØBENHAVN www.carsound.dk ODENSE HOLBÆK ESBJERG HORSENS ROSKILDE HILLERØD SILKEBORG SVENDBORG KØBENHAVN www.carsound.dk...hvis DU VIL HA BEDRE LYD I BILEN! BILSTEREO NAVIGATION MULTIMEDIE MONTERING MARINE TILBEHØR 19.- L A T N

Læs mere

Volvo Trucks. Driving Progress VOLVO FM PRODUKTFAKTA

Volvo Trucks. Driving Progress VOLVO FM PRODUKTFAKTA Vovo Trucks. Driving Progress VOLVO FM PRODUKTFAKTA 2 Hvad gør en god astvogn virkeig god? De feste mennesker vie sige, at det hander om effektivitet. Det yder godt, men hvad betyder det i praksis? For

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Flygt propeller pumper EN INVESTERING I PÅLIDELIG DRIFT

Flygt propeller pumper EN INVESTERING I PÅLIDELIG DRIFT Fygt propeer pumper EN INVESTERING I PÅLIDELIG DRIFT Hvor rent er vandet du ska pumpe? Hvor rent er væsken du ska pumpe? Er det het fri for pantevækst, fibre, stykker af pastik eer tøj og kude? Har du

Læs mere