Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2012

Transkript

1 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2012 Udarbejdet maj 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 Forudsætninger... 5 Overordnede prognoseforudsætninger... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Historisk boligbyggeri... 7 Boligbyggeprogram... 9 Prognose for befolkningsudvikling Særlige tendenser Ind og udvandring Flytninger mellem kommuner Til- og fraflytning for 18 og 24 årige Til- og fraflytning for 25 og 39 årige Udvikling i forskellige aldersgrupper Udvikling i antal børn og unge Udvikling i arbejdsbefolkning Udvikling i tilbagetræknings-alderen Udvikling i aktive efterlønnere Udviklingen i ældre Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Befolkningsbalanceligningen CPR-udtræk Parameterområder i forhold til flytninger og fødsler Fødselsparametre Dødsfald Tilflytning til nye boliger Splitfaktor Til- og fraflytning Befolkningsdata pr. 31. december Beregningssikkerhed Brug af befolkningsprognosen Resultattabeller Hele kommunen Jammerbugt Kommune Version Side 2

3 Resume Jammerbugt Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder. Prognosen er udarbejdet med en fremskrivning frem til Trods et meget lavt boligbyggeri i både 2010 og 2011 viser prognosen flere positive tegn i forudsætningerne og prognoseårene. Til- og fraflytning følger typisk hinanden, mens forskellen mellem døde og fødte kommer til at påvirke befolkningstallet i stadig stigende grad. Prognosen viser, at folketallet vil være tæt på konstant i løbet af de næste 12 år fra personer pr til personer pr Dette svarer til en meget lille stigning i folketallet på 29 over de næste 12 år eller en stigning på under 0,1% Figur 1 Hidtidig udvikling i og prognose for årene (Bemærk at grafen kun viser folketal over ) Aldersfordelingen i Jammerbugt Kommune vil i løbet af de næste 10 år forskyde sig med en vækst i aldersgruppen årige og flere ældre over 80 år. Til gengæld ses tegn på bedre tal for både kvinder og arbejdsbefolkning, set i forhold til de tidligere års prognoser. Forskellige aldersgrupper er vist på næste illustration: Side 3 Befolkningsprognose

4 år år år år år år 80+ år Figur 2 Ændring i befolkningens aldersfordeling Geografisk er der tegn på, at det især er i områder ved kysterne, i hovedbyerne, Blokhus/Hune og i Biersted/Nørhalne, at kommende vækst i befolkningen kan forventes. Landområder ser derimod ud til at opleve et fald, især de landområder der ligger nærmest Aalborg. Figur 3 Forventet udvikling de næste 10 år opdelt på prognosens mindste byggeklodser (basisområder) Forudsætningerne bag prognosen er bl.a. de historiske flyttemønstre og et boligbyggeprogram, som er et bud på hvor mange boliger, der forventes op- Jammerbugt Kommune Version Side 4

5 ført og tilflyttet de kommende år. Prognosen tager udgangspunkt i tendenser i befolkningsstatistik for årene , men den er alene beregnet ud fra de seneste 3-4 års befolkningsudvikling. I det følgende gennemgås forudsætninger og områdeinddeling. Så følger et afsnit med nærmere information om de fremkomne tal, afsnit om livsfaser og til sidst gennemgås datagrundlag og forudsætninger og en række resultattabeller. Forudsætninger Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Behovet for antal pladser i børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem mv. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune skal vise den sandsynlige befolkningsudvikling i perioden Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til, at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Overordnede prognoseforudsætninger De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen , er følgende: Jammerbugt Kommune er opdelt i 115 basisområder, som er små byggeklodser der kan sammenlægges til kommunes plejedistrikter, skoledistrikter, nærområder, planområder mv. I forhold til de seneste prognoser er der foretaget ændringer i byggeklodserne, så sammenlægningen af Tranum og Skovsgaard skoledistrikt er ændret. På figur 4 opdelingen i skoledistrikter med forskellige farver, mens de små grå områder er de helt små byggeklodser (basisområder). Side 5 Befolkningsprognose

6 Figur 4 Skoledistrikter og de små basisområder Områder med helt særlige befolkningsforhold som fx større plejehjem eller institutioner er udskilt fra de øvrige områder og er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet også oplysninger om fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for hver adresse i Jammerbugt Kommune. For at minimere beregningsfejl ved et lille statistisk materiale er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. Til beregning af antal dødsfald er der taget udgangspunkt i de sidste tre års profil for dødshyppighed i Jammerbugt Kommune. Endvidere er der anvendt en fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden. Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. For mere information om boligbyggeprogrammet, se afsnittet bolig- og befolkningsudvikling og afsnittet datagrundlag og forudsætninger. Jammerbugt Kommune Version Side 6

7 Pr. år Bolig- & befolkningsudvikling Historisk boligbyggeri Boligbyggeriet i Jammerbugt har i varieret fra 72 til 159 boliger pr. år, i gennemsnitligt 132 boliger pr. år. De sidste to års byggeri har været meget lave. I tabellen nedenfor ses hvordan boligbyggeriet har varieret fra år til år på boligtype. Parcelhus Rækkehus Etage Øvrige Ukendt Ialt Tabel 1 Historisk boligbyggeri for boliger, der er tilflyttet det pågældende år. Ses på den geografiske fordeling af det hidtidige boligbyggeri fås følgende billede, idet opdelingen tager udgangspunkt i skoledistrikter eller planområder: Pr. år Aabybro Fjerritslev Brovst Blokhus/Hune Pandrup Nørhalne Biersted Gjøl Saltum Tranum Jetsmark Moseby Birkelse/Ryaa Skovsgaard Ingstrup V. Hjermitslev Halvrimmen Arentsminde Thorup Klim Trekroner Øland Ørebro Tabel 1 Historisk boligbyggeri fordelt på områder. Tabellen er sorteret efter de områder, hvor det gennemsnitlige boligbyggeri har været højest. Side 7 Befolkningsprognose

8 Den geografiske fordeling viser, at det særligt er hovedbyerne og Blokhus/Hune, der har haft et stort boligbyggeri de seneste år. I befolkningsprognosen anvendes alene nye boliger, der bliver tilflyttet jf. CPR. Det betyder, at opgørelserne over boligbyggeriet i tabel 1 og 2 afviger fra det antal boliger, der er givet byggetilladelse til og er blevet opført. Boligforeninger og andre udlejere har i visse områder mange boliger, der står tomme. Endvidere er der i bl.a. Blokhus-Hune området et stort antal ubeboede boliger. I I nedenstående tabel ses den procentvise andel af boliger, der står tommer pr det pågældende år Antal ubeboede ejendomme i hvert planområde Andel af boliger i 2012 Hune % Hjortdal % Vester Thorup % Lerup (Fosdal) % Torslev % Moseby % Ingstrup % Trekroner % Tranum % V. Hjermitslev % Bejstrup % Saltum % Kettrup % Gøttrup % Klim % Øland % Skræm % Skovsgård % Halvrimmen % Gjøl % Arentsminde % Pandrup % Brovst % Kås % Birkelse-Ryå % Fjerritslev % Nørhalne % Aabybro % Biersted % IALT Tabel 2 Andel ubeboede boliger på ejendomme i hvert planområde. Der er alene fokuseret på om én ejendom (matrike) er beboet eller ej (ikke eksempelvis ejerlejligheder. Baseret på udtræk fra BBR og CPR Jammerbugt Kommune Version Side 8

9 Pr år Bolig- Type SUM Boligbyggeprogram Boligbyggeprogrammet er revideret ud fra det historiske byggeri i de seneste 11 år opdelt på boligtyper og planområder. I ventes i gennemsnit opført 129 boliger pr. år. Det er lidt højere end det antal boliger, der er opført i de historiske år, der ligger til grund for prognosen. Boligbyggeprogrammet er ændret, så det indeholder flere parcelhus- og etageboliger især i Aabybro, og mindre byggeri i landområderne. Det planlagte støttede byggeri som eksempelvis 60 almennyttige boliger i Aabybro centrum er eksempelvis lagt ind over fire år fra 2012 til Antallet af boliger er i 2012 er lidt lavere. Det skyldes en vurdering af udstedte byggetilladelser i 2010 og og en tilpasning i forhold til det lave boligbyggeri de sidste to år. Desuden er der set på de faktiske muligheder for rent faktisk at bygge nye boliger i forskellige områder. Resultatet er et boligbyggeprogram med en fordeling på boligtype, som det fremgår af tabel 4: Parcelhuse ,7 Rækkehuse ,5 Etageboliger ,7 Ialt ,8 Tabel 3 Boligbyggeprogram fordelt på boligtyper 62% af de nyopførte boliger ventes at være parcelhuse, 21% rækkehuse og 17% etageboliger. Set i forhold til de tidligere boligbyggeprogram, er andelen af parcelhuse øget en anelse - i forhold til forventninger til øget parcelhusbyggeri i Aabybro. Den geografiske fordeling på skoledistrikter i Jammerbugt Kommune er illustreret i nedenstående tabel. Skoledistrikt Aabybro Saltum Brovst Fjerritslev Pandrup Nørhalne Biersted Skovsgård Jetsmark Side 9 Befolkningsprognose

10 Gjøl Torup-Klim Trekroner Ørebro Ialt Tabel 4 Boligbyggeprogram på skoledistrikter I perioden 2012 til 2023 rummer boligbyggeprogrammet i alt et byggeri på nye boliger i hele kommunen. Det er især Aabybro, Saltum/Hune, de øvrige hovedbyer og Biersted/Nørhalne, som især forventes at rumme den største boligudbygning. Samlet set bygger boligbyggeprogrammet på en forventning om, at boligbyggeriet i de kommende år bevæger sig op på niveau med byggeriet før de gode år omkring Jammerbugt Kommune Version Side 10

11 Prognose for befolkningsudvikling Med udgangspunkt i de seneste års befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram til og med 2023 forventes folketallet i prognoseperioden at falde fra personer pr til personer pr Det svarer til en lille stigning på 29 personer, men det dækker over en nedgang i folketallet de kommende år Figur 5 Udvikling i samlet folketal - bemærk at y-aksen starter ved De følgende figurer viser udviklingstendensen i de forskellige nøgletal fremstillet i grafisk form Mænd Kvinder Figur 6 Prognose for udviklingen i mænd og kvinder Figur 7 med mænd og kvinder viser at nedgangen i antal kvinder er standset - og ser ud til at stige i prognoseårene. Side 11 Befolkningsprognose

12 Figur 7 Prognose for kvinder mellem 15 og 49 år, y-akse starter ved Prognosen for kvinder mellem 15 og 49 år viser, at tilvæksten i antal kvinder ikke gælder for antallet af kvinder i den fødedygtige alder. Der forventes et fald på ca. 10% i løbet af de næste 12 år. Det må forventes at påvirke fødselstallet. Siden 2009 har der været et stort fald i antal fødsler Fødte Døde Figur 8 Prognose for udvikling i antal døde og fødte, y-akse starter ved 200. Udviklingen i fødte og døde udvikler sig til et fast niveau af antal fødte og en lille vækst i antal døde. Tallene for 2012 viser at denne tendens fortsætter. Eksempelvis var der i april dødsfald og kun 20 fødsler. Jammerbugt Kommune Version Side 12

13 Tilflyttede Fraflyttede Figur 9 Prognose for udvikling i til- og fraflyttede Flyttebalancen har været meget forskellig i de sidste år, men kurverne ser ud til at følges tæt. Det store fald siden er nu vendt, og niveauet for tilflytning følger årene , mens der ses en faldende tendens for fraflyttere. I nedenstående illustration ses flyttebalancen og overskuddet af fødte/døde Overskud fødte/døde Flyttebalance Figur 9 Balance mellem overskud af fødte og døde ifht. flyttebalance Balancen mellem fødte og døde vil på grund af befolkningssammensætning påvirke befolkningstallet negativt. Til gengæld forventes den nu negative flyttebalance om nogle år at blive positiv. Side 13 Befolkningsprognose

14 Særlige tendenser På de næste sider er der sat særligt fokus på ind- og udvandring, flytning mellem kommuner samt til- og fraflytning for unge og voksne under 39 år. Ind og udvandring Flyttebalancen har balanceret +/- 100 personer i en årrække - og med i tallene med flytninger gemmer tallene for ind og udvandring. I år er det valgt at kigge nærmere på udviklingen i ind- og udvandring, hvor der ses følgende udvikling i de senere år: Indvandring Udvandring Netto Heraf Danske statsborgeres indvandring Danske statsborgeres udvandring Netto Netto bidrager til og fraflytning til udlandet positivt til kommunens befolkningstal. I 2011 var der et overskud på 166 personer. Ses på aldersfordelingen blandt ind- og udvandrere fås følgende billede: Figur 10 Aldersfordeling blandt indvandrer til Danmark Jammerbugt Kommune Version Side 14

15 Figur 11 Aldersfordeling på udvandrer Samlet viser tallene for ind- og udvandring at der er mange danskere blandt vandringerne. Tallene varierer også en del pr. år - og den tydeligste tendens er en vækst i antallet af indvandrer fra Asien i de seneste tre år. På de næste to sider ses hvilke lande, verdensdele og nationaliteter, som bevæger sig på tværs af landegrænserne. Tallene i tabellerne på de næste to sider er fra Danmarks Statistik. Side 15 Befolkningsprognose

16 Bag tallene ser vi følgende for indvandring: Top 10 lande Pr. år Grønland Tyskland Polen Ukraine Norge Uganda Nepal USA Syrien Letland Lande grupperet som verdensdele Grønland og Færøerne EU-lande Europa (ekskl. EU-lande) Afrika Amerika Asien og Oceanien Statsborgerskab Danmark EU-lande Europa (ekskl. EU-lande) Afrika Amerika Asien og Oceanien Statsløse mv Der kommer især mange landbrugspraktikanter/ungarbejdere og med mellemrum et stort antal til integration fra bestemte lande, som eksempelvis Nepal i 2009 og Antallet af danske statsborgere som vender hjem ligger stabilt på knap 100 pr. år. Jammerbugt Kommune Version Side 16

17 Bag tallene ser vi følgende for udvandring: Top 10 lande Pr. år Grønland Norge Tyskland Ukraine Polen Sverige USA Spanien Uganda Storbritannien Lande grupperet som verdensdele Grønland og Færøerne EU-lande Europa (ekskl. EU-lande) Afrika Amerika Asien og Oceanien Statsborgerskab Danmark EU-lande Europa (ekskl. EU-lande) Afrika Amerika Asien og Oceanien Statsløse mv Udvandring ses tydeligst for danskere og andre europæere. Typisk flytter andre statsborgere til andre kommuner, Aalborg eksempelvis - og de indgår derfor ikke i denne opgørelse. Side 17 Befolkningsprognose

18 Flytninger mellem kommuner Ses på den samlede eksterne flytninger fra Jammerbugt Kommune til og fra andre kommuner i landet i 2011, fås følgende billede, se næste figur: år 6-17 år år år år år 75+ Tilflytning Fraflytning Balance Figur 12 Ekstern flytning i 2011 Det fremgår, at vi især mister mange unge, og at tilflytningen af årige ikke helt kan afveje tabet i ungdomsårgangene. En figur over flytninger i forskellige aldersgrupper fordelt på de forskellige geografiske steder, hvor borgere flytter til/fra, giver følgende billede: Jammerbugt Kommune Version Side 18

19 år 6-17 år år år år år år Figur 13 Ekstern til- og fraflytning fordelt med aldersgrupper (fra 2010) Næste figur viser tilflytningen til nyopførte boliger fordelt med både interne og eksterne flytninger. Det fremgår, at langt de fleste nye boliger tilflyttes af borgere fra Jammerbugt Kommune. Siden 2006 ser vi et stort fald i interne flytninger til nye boliger, mens faldet i den eksterne tilflytning ikke er så markant. I de kommende år spår prognosen, at niveauet omkring nås Til ny bolig - ekstern Til ny bolig - intern Figur 14 Prognose for udvikling i tilflytning til nye boliger Side 19 Befolkningsprognose

20 Ses det hidtidige boligbyggeri og boligbyggeprogrammet i sammenhæng fås følgende billede: Nye parcelhuse Nye rækkehuse Nye etageboliger Figur 15 Prognose for boligbyggeri Ovennævnte graf viser udvikling i boligbyggeprogrammet for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger i forhold til de tidligere år. Det var især parcelhusbyggeriet, der var højt i Data om nye boliger viser, at et særligt stort parcelhusbyggeri i bl.a. hovedbyerne ser ud til at medføre flere interne flytninger, hvor befolkningen vandrer fra landområder og småbyer til nybyggeri i hovedbyerne. Denne tendens er især tydeligt i Fjerritslev og Brovst, hvor splitfaktoren er lav (5-10), og hovedparten af tilflyttere til nye boliger kommer fra Jammerbugt Kommune. Boligbyggeri i den østlige del af kommunen tiltrækker i højere grad borgere fra andre kommuner, især fra Aalborg. Splitfaktoren i Nørhalne, Aabybro og Hune har typisk været på mellem Den samlede eksterne tilflytning er næsten konstant. Det betyder, at når boligbyggeriet falder, er det især den interne flytning, som påvirkes. Ønsker Jammerbugt Kommune en højere ekstern tilflytning til nye boliger, har det betydning, hvor de nye boliger planlægges og opføres. Nye boliger i eksempelvis Nørhalne, Biersted, Aabybro og Blokhus/Hune er efterspurgte blandt tilflyttere fra Aalborg. Omvendt viser tal, at den interne flytning flere steder kan frigøre større familieboliger, som er attraktive for aldersgrupperne år / børnefamilier. Tilflytningen til nye boliger står for ca tilflytninger om året, mens den samlede tilflytning er på omkring Jammerbugt Kommune Version Side 20

21 Til- og fraflytning for 18 og 24 årige De områder, hvor unge især flytter mellem er angivet i nedenstående tabel, der er sorteret efter største fraflytning: Tilflyttet Fraflyttet Forskel Fjerritslev Aabybro Brovst Pandrup Kås Saltum Skovsgård Halvrimmen Biersted Birkelse-Ryå Gjøl Nørhalne Ingstrup Moseby V. Hjermitslev Vester Thorup Hune Tranum Klim Trekroner Gøttrup Torslev Skerping Arentsminde Hjortdal Øland Skræm Bejstrup Lerup Det fremgår at det især er hovedbyerne, hvor der sker de største til og fraflytninger. Brovst er den by, der har det mindste underskud i flyttebalancen. Ovennævnte tal angiver de faktiske tal. Ses i stedet for hvor stor en andel af de unge i områderne, der flytter til andre kommuner - fås følgende billede: Side 21 Befolkningsprognose

22 18-24 årige - andel som flytter V. Hjermitslev Skovsgård Saltum Hune Fjerritslev Brovst Halvrimmen Pandrup Ingstrup Kås Vester Thorup Torslev Gjøl Aabybro Klim Gøttrup Nørhalne Hjortdal Skræm Moseby Birkelse-Ryå Trekroner Skerping Biersted Arentsminde Øland Tranum Bejstrup Lerup Antal i området Andel som er tilflyttet i % Andel som er fraflyttet % 38% 76% 54% 73% 55% 67% 46% 64% 50% 63% 59% 62% 52% 61% 41% 59% 48% 56% 42% 55% 34% 52% 39% 51% 32% 51% 38% 50% 35% 49% 49% 49% 32% 48% 29% 43% 14% 43% 42% 42% 36% 42% 32% 42% 30% 41% 36% 38% 31% 38% 31% 33% 36% 31% 16% 24% 23% 23% Denne opgørelse viser at det er V. Hjermitslev, Skovsgaard og Saltum som har den største andel af unge, som vælger at flytte. Jammerbugt Kommune Version Side 22

23 Til- og fraflytning for 25 og 39 årige Det er i aldersgruppen år, at der gerne skulle ske en vis tilbageflytning, efter at unge har været i uddannelsesbyerne for at tage en uddannelse mv. I nedenstående tabel ses til- og fraflytning i 2011, idet tabellen er sorteret efter største tilflytning årige Tilflyttet Fraflyttet Forskel Aabybro Fjerritslev Brovst Pandrup Biersted Kås Hune Nørhalne Birkelse-Ryå Saltum Halvrimmen Moseby Gjøl Ingstrup Skovsgård Tranum V. Hjermitslev Klim Trekroner Gøttrup Vester Thorup Øland Arentsminde Torslev Hjortdal Skræm Skerping Bejstrup Lerup Det fremgår af tallene, at det er hovedbyerne og byer nærmest Aalborg, der har den største tilflytning. Pandrup har som den eneste af hovedbyerne en negativ balance - mens det er Aabybro, Brovst, Biersted og Nørhalne der står for den bedste flyttebalance i Ses i stedet for de faktiske tal på andelen af det totale antal i lokalområdet, der vælger at flytte, fås følgende billede: Side 23 Befolkningsprognose

24 24-39 årige - andel som flytter Antal i alderen i lokal området Andel tilflyttet Andel fraflyttet Hune % 49% Ingstrup 96 32% 27% Lerup 7 29% 43% V. Hjermitslev 88 26% 22% Moseby % 24% Fjerritslev % 23% Brovst % 19% Saltum % 22% Klim 98 22% 24% Gjøl % 21% Gøttrup 95 20% 12% Birkelse-Ryå % 18% Biersted % 14% Tranum % 16% Aabybro % 15% Halvrimmen % 16% Trekroner % 20% Pandrup % 17% Kås % 14% Skovsgård % 14% Vester Thorup % 11% Nørhalne % 11% Torslev 76 14% 24% Øland 95 14% 9% Skræm 52 13% 10% Hjortdal 62 13% 8% Arentsminde 98 12% 16% Bejstrup 50 10% 8% Skerping 75 8% 15% Det ses at det især er i Hune, Ingstrup og Lerup (Fosdalen), hvor der er en høj andel som både er til- og fraflyttet området i denne aldersgruppe. Jammerbugt Kommune Version Side 24

25 Udvikling i forskellige aldersgrupper Generelt ses følgende udvikling i alle aldersgrupper fordelt på overbygningsskoledistrikter, en tydelig vækst i Aabybro området på 11%, et fald i Skovsgaard på 7%, Pandrup på 5% og Fjerritslev på 3%, mens det er mere stabilt i de øvrige områder Fjerritslev Aabybro Jetsmark Brovst Biersted Saltum Skovsgård Ses på de forskellige aldersgrupper - fås følgende billede: Udvikling i antal børn og unge Ses på udviklingen i 0-24 årige er der en vækst i Saltum på 11% og en vækst i Aabybro på 4%. I de øvrige områder ses fald, især i Fjerritslev og Pandrup, mens det er mere stabilt i Saltum. Se nedenstående illustration Fjerritslev Aabybro Jetsmark Brovst Biersted Saltum Skovsgård 0 Side 25 Befolkningsprognose

26 Udvikling i arbejdsbefolkning Ses på udviklingen i de årige ses samme tendens, idet der er en lille vækst i Aabybro og Saltum, mens der især i Fjerritslev og i Pandrup er et fald Fjerritslev Aabybro Jetsmark Brovst Biersted Saltum Skovsgård Udvikling i tilbagetræknings-alderen Ses på udviklingen i de årige har der de foregående år været en vækst i antal borgere i denne aldersklasse, men befolkningstallet har nu en faldende tendens i langt de fleste områder. Prognosen viser et broget billede. I Fjerritslev, Brovst, Skovsgaard og Pandrup området synes niveauet at være stabilt. I Aabybro, Saltum og Biersted synes antallet af borgere i denne alder at falde Fjerritslev Jetsmark Aabybro Saltum Brovst Biersted Skovsgård Jammerbugt Kommune Version Side 26

27 Udvikling i aktive efterlønnere Ses på udviklingen i år er der en noget kraftigere vækst, set i forhold til de foregående år. Det gælder især i Aabybro, Fjerritslev og Brovst. Prognosen viser samtidig at der må forventes at væksten i denne aldersgruppe flader mere ud omkring Skovsgaard skiller sig ud ved at prognosen her er meget lavere end i de øvrige områder. Saltum er ligeledes ikke så tydelig Fjerritslev Aabybro Jetsmark Saltum Brovst Biersted Skovsgård 0 Udviklingen i ældre Ses på udviklingen i 80+ år ses en vækst, som især synes stor i Aabybro og Biersted, hvor antallet næsten fordobles Fjerritslev Brovst Aabybro Jetsmark Saltum Biersted Skovsgård 0 Ses på væksten for alle 65+ årige fås følgende billede: Side 27 Befolkningsprognose

28 Fjerritslev Aabybro Brovst Jetsmark Saltum Biersted Skovsgård Det fremgår at især Aabybro og Biersted området vil få en stor vækst de kommende år i senior/ældre. Områderne Aabybro, Brovst, Pandrup og Biersted vil opleve en vækst på ca. 40% de kommende år. Særligt Fjerritslev, Brovst, og Pandrup vil opleve markant flere ældre set i forhold til de tidligere års mere stabile udvikling i disse aldersgrupper. De konkrete tal bag grafen ses i skemaet neden for: 65+ år Ændr Ændr Fjerritslev Aabybro Brovst Jetsmark Saltum Biersted Skovsgård % Jammerbugt Kommune Version Side 28

29 Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter, og dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udveksling med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Befolkningsbalanceligningen Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: hvor P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I DemoGrafix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald genereres af befolkningen selv og vil være eneste årsag til ændringer i folketallet, dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, dersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Side 29 Befolkningsprognose

30 Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Jammerbugt. Det er i år valgt alene at anvende de seneste tre-fire års historiske data som basis for fremskrivningen. Jo flere år man går tilbage jo større statistisk materiale er der at basere en fremskrivning på, men omvendt må man formode, at de seneste års hændelser er mere kendetegnende for fremtiden end de år, der ligger længere tilbage, hvorfor det ikke vil give så meget at tage mange historiske år med i modellen. De historiske år har haft forskellige mønstre med hensyn til til- og fraflytninger samt fødsler og dødsfald. Med baggrund i forskellen mellem sidste års prognoser og de faktiske tal, er år med en speciel negativ eller positiv udvikling nedjusteret ved en mindre vægtning. Parameterområder i forhold til flytninger og fødsler Alle historiske befolkningsdata er samlet i de 115 basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er de 115 basisområder samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder indenfor hvilke flytteog fertilitetsmønstre vurderes at være ens. I Jammerbugt Kommune er det valgt at arbejde med følgende parameterområder i fht. flytninger og fødsler: Landområder øst (Pendler opland øst for Tranum Klitplantage/Ulvedybet) Landområder vest (vest for Birkelse / Ulveskov/Tranum Klitplantage) Landsbyer (afgrænsede landsbyer under indbyggere) Lokalbyer over ca. 500 indbyggere De to største hovedbyer Fjerritslev og Brovst, der ikke betegnes som pendlerbyer Pendlerbyer (Aabybro, Nørhalne og Biersted) De øvrige store byer mod øst (Pandrup og Kaas) Sommerhusområder Plejecentre (som yderligere holdes med konstante folketal) Det er ved denne prognose valgt at overflytte Pandrup fra kategorien pendlerby til en ny kategori sammen med Kaas. Det er valgt, da flyttemønstre og nybyggeri i de seneste år har vist, at disse byer adskiller sig fra bl.a. Aabybro. Jammerbugt Kommune Version Side 30

31 Fødselsparametre Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). Det ses en tendens i retning mod færre i aldersgruppen år og flere over 40 år. For Jammerbugt Kommune er fertilitetsniveauet i år på 2,19, der er udarbejdet med udgangpunkt i årene og Der er valgt at se bort fra 2009, der adskilte sig på flere punkter. Generet er fertilitetsniveauet noget højere end landsgennemsnittet, der ligger på 1,85. Fertiliteten er på landsplan faldet med 6% i snit det seneste år, og denne tendens ses også på tallene for Jammerbugt Kommune. Der er arbejdet med forskellige fertilitetsniveauer svingende fra knap 2 til knap 3 i de forskellige områdetyper med udgangspunkt i de historiske år. Fertilitetsniveauer Pendlerbyer 2,21 Byer 1,96 Landsbyer 2,11 Ældre 0,00 Landområde øst 2,30 Landområde vest 2,68 Samlet 2,18 Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene, som bruges i prognosen, er de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder i de perioden Dødshyppigheden er sat til at falde med hhv. 1,6 for kvinder og 1,8 for mænd i de kommende år. Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen, jf. afsnittet om boligbyggeprogram. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver, hvor mange personer der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Jammerbugt Kommune (tallene er opgjort pr. 100 nye boliger). Side 31 Befolkningsprognose

32 Parcel Række Etage Figur 16 Profil for alder på tilflyttere i nye boliger (Udjævnet ) I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Jammerbugt Kommune: Antal tilflyttere til én ny bolig Prognose for 2006 Prognose for 2007 Prognose for 2008 Prognose for 2009 Prognose for 2010 Prognose for 2011 Parcelhuse 2,91 2,83 2,86 2,85 2,78 2,85 Rækkehuse 1,71 1,79 1,79 1,80 1,79 1,80 Etageboliger 1,49 1,63 1,65 1,62 1,50 1,56 Tendensen er en lavere husstandsstørrelse / en svag udtynding, for tilflytning for parcelhuse og til dels for etageboliger, men ellers er tallene rimelig konstante for de øvrige boligtyper. Splitfaktor Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer hhv. fra egen kommune (dvs. hele Jammerbugt) eller anden kommune. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes splitfaktoren. Splitfaktoren ligger på 28% for parcelhuse, 20% for rækkehuse og 12% for etageboliger, og der er et gennemsnit på 24. Der er også store geografiske forskelle og forskelle fra år til år, som det ses af tabellen nedenfor: Jammerbugt Kommune Version Side 32

33 Andel eksterne tilflyttere, når der opføres en ny bolig Fjerritslev Brovst Hune Blokhus Pandrup Aabybro Biersted Nørhalne Gjøl På baggrund af denne type tal er der for hvert område fastsat en splitfaktor på baggrund af tendenserne i de historiske år. På landsplan ligger splitfaktoren for parcel, række- og etageboliger på ca. 30%. Ses tallene for de enkelte byer ses en stigende tendens i Hune, Biersted og Nørhalne. Bag tallene er der årlige udsving og afvigelser. Til- og fraflytning Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i de historiske år, idet enkelte år er vægtet lavere, som beskrevet tidligere. I de historiske år har flyttebalancen varieret meget fra år til år, som det ses nedenfor. Det fremgår, at der i 2005 var en meget stor ubalance. Begrundelser herfor er undersøgt, og det vurderes, at der i mange områder af kommunen har været en ændring i flyttemønstre i forbindelse med eksempelvis nedgang i antal arbejdspladser i Pandrup-området (Flextronic). Ubalancen i 2007 i positiv ændring ses som konsekvens af ændringer i strukturreformen og ubalancen i 2010 ses som effekt af finanskrisen. Det er i prognosen valgt at anvende tallene fra 2008, 2010 og År 2009 er fravalgt pga. et usædvanligt lavt flytteniveau Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Befolkningsdata pr. 31. december Befolkningsdata anvendt til befolkningsprognosen er udarbejdet med udtræk pr alle år. I Jammerbugt Kommunes historie fra 2007 har vi hver måned registreret folketallet. Det er illustreret i nedenstående illustration. Side 33 Befolkningsprognose

34 I løbet af det seneste år har der været følgende udvikling i bevægelser og flytninger i Jammerbugt Kommune: Figur 17 Folketal fordelt på måneder - med udtræk fra folkeregistret Det fremgår, at der de sidste år har været et generelt mindre niveau i befolkningstallet, især tallene for 2011 og 2012 ligger lavere end de foregående år. Det fremgår af figuren, at kommunens folketal på andre tider af året, ofte er højere i juli/august måned. Udtrækket pr er valgt for at kunne få et sammenligneligt grundlag for de historiske år. Ønskes beregninger på andre tider af året er mulighederne til stede, men der vil være omkostninger på ca kr. ved hvert nyt udtræk af data. Beregningssikkerhed Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de normale år fx med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseår og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere konservativ, og at nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune er især baseret på tal fra de seneste tre til fire år og resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var typiske år. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og fx fødselstallet stiger voldsomt, Jammerbugt Kommune Version Side 34

35 eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. Usikkerheden har i de foregående års prognose inden finanskrise været på ca. +/- 30 personer - mens den i 2010 var på 76 og i 2011 på som er en stor afvigelse. Sidste år var afvigelsen igen på et pænt niveau, på en afvigelse på 29 borgere. De største forskelle var, at prognosen skønnede et for højt byggeri (både parcelhuse og etageboliger), for mange mænd, færre fødte og flere døde og for stor ubalance for til/fraflytning og dermed fejl i flyttebalancen. Forskellene i boligbyggeprogrammet var, at der blev bygget langt færre - og at den interne tilflytning til nye boliger blev markant lavere. Samlet set var boligbyggeprogrammet for optimistisk med 38 boliger. Afvigelserne er anvendt til at se nærmere på forudsætningerne og vurdere hvilke tidligere år prognosen skal fremskrives ud fra. I den næste tabel på næste side ses, hvor afvigelserne har været store: Side 35 Befolkningsprognose

36 Prognose Faktisk Forskel Pct Mænd % Kvinder % Fødte_M % Fødte_K % Døde_M % Døde_K % Tilflyt_M % Tilflyt_K % Fraflyt_M % Fraflyt_K % Kvinder_15_ % Fødte % Døde % Overskud fødte/døde % Tilflyttede % Fraflyttede % Flyttebalance % Til ny bolig - intern % Til ny bolig - ekstern % Pct_ekstern % Nye parcelhuse % Nye rækkehuse % Nye etageboliger % Andre boligtyper % Nye boliger total % Udvikling % Abs udtynding % Rel udtynding o/oo % Korrektion % Udvikling (korrigeret) % Folketal_ultimo % Der er en lille forskel på 29 personer - svarende til 0%. Jammerbugt Kommune Version Side 36

37 Brug af befolkningsprognosen Befolkningsprognosen bliver anvendt til følgende opgaver i dag Opgørelse af børn i forskellige aldersgrupper i skoledistrikter og nærområder Opgørelse af ældre i forskellige aldersgrupper inden for ældredistrikter Opgørelse af spædbørn (0-årige) inden for sundhedsplejedistrikter Flyttemønstre ekstern og intern tilflytning Beboelse i sommerhusområder i forhold til redegørelseskrav i planloven Opgørelse af antal beboere i landdistriktsområder opdelt på vilkårlige inddelinger Opgørelse af rummelighed til helhedsplanens byudviklingsudlæg Opgørelse af beboede husstande under affaldsområdet Opgørelse af ubeboede boliger som redegørelse på planområdet Budgettering Forslag til nye anvendelsesmuligheder er flytteanalyse, distriktsoptimering, skole- og klassetalsanalyse mv. Side 37 Befolkningsprognose

38 Resultattabeller De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række geografiske områder med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. Alle folketal er opgjort pr. 31. december det pågældende år. Der kan bestilles flere udtræk og særudtræk ved henvendelse på eller Jammerbugt Kommune Version Side 38

39 Hele kommunen År Ændr I alt Side 39 Befolkningsprognose

40 Skoledistrikter Ændr Aabybro Brovst Fjerritslev Saltum Pandrup Jetsmark Skovsgård Biersted Nørhalne Torup-Klim Trekroner Gjøl Ørebro Ukendte adresser Ialt Jammerbugt Kommune Version

41 Nærområder Ændr Aabybro Fjerritslev Pandrup Brovst Jetsmark Biersted Tranum Nørhalne Torup-Klim Ulveskov Trekroner Skovsgård Hune Saltum Gjøl Ørebro Halvrimmen Moseby Ingstrup V. Hjermitslev Arentsminde Øland Hjortdal Ukendte adresser Ialt Side 41 Befolkningsprognose